37 matchende resultater i “Hest”

Din Dyredoktor

Hovbyld hos hest

Hovbyld hos hest viser sig i nogle tilfælde ved, at hesten ikke støtter på benet. I andre tilfælde er hesten mere lavgradig halt.En hovbyld skyldes en infektionsansamling i sålen eller i den hvide linie i hoven som indkapsles, så der dannes en hovbyld hos hesten.Hyppige årsager til hovbyld hos hest er:Skift mellem vådt og tørt vejrDårlig hornkvalitetTab af skoNedsat immunforsvarAndre hovsygdomme som for eksempel forfangenhedSymptomer på hovbyld hos hestNår en hest får en hovbyld, bliver den ofte meget halt. Haltheden kan opstå akut i løbet af et halvt døgn, men den kan også udvikles langsommere over flere dage. I nogle tilfælde kan hesten slet ikke støtte på benet. I andre tilfælde er hesten mere lavgradig halt. Benet kan også hæve til op over koden, og hesten kan få forhøjet temperatur.Oftest ses der forøget varme i hoven og forstærket pulsstyrke til benet. Dette skyldes hovbylden, som har igangsat en inflammation i området med dertilhørende øget blodgennemstrømning.I de fleste tilfælde vil hesten være øm, hvis der trykkes med en visitationstang i området omkring bylden.Hvordan behandles hovbyld hos hestEn hovbyld behandles ved, at bylden først lokaliseres. Dette gøres ved at mærke hoven igennem med en visitationstang. Når det smertefulde område er lokaliseret, graves bylden frem. Det er dog vigtigt, at hovbylden er trukket sammen til en reel hovbyld inden udskæringen foretages, hvilket nogle gange kræver lidt tålmodighed fra ejer. Udskæringen foretages af enten smed eller dyrlæge med anvendelse af hovknive. Når bylden er åbnet, skal hoven sæbebades dagligt, og hesten får en hovforbinding og eventuelt en støvle på, for at forhindre indførelsen af jord, skidt og bakterier, indtil hullet er helet.Så snart hovbylden er gravet fri, er det oftest ikke nødvendigt at give hesten smertestillende medicin, da selve afløbet fra bylden er lindrende i sig selv.I kun få tilfælde vurderer dyrlægen, at det er nødvendigt at give antibiotika. I disse tilfælde er det vigtigt, at behandlingen med antibiotika ikke opstartes, før bylden er lokaliseret og gravet fri, da samlingen og modningen af bylden ellers forhales.I relation til hovbylder hos hest er det meget vigtigt, at hesten er regelmæssigt vaccineret mod stivkrampe, da stivkrampebakterien findes i jorden.Hvad er prognosenVed en ukompliceret hovbyld hos hest er prognosen i langt de fleste tilfælde god.I nogle tilfælde kan gentagne hovbylder give øget risiko for andre hovlidelser eller være et tegn på underliggende sygdom, og det er derfor vigtigt at konsultere med en dyrlæge om dette.

Din Dyredoktor

Halthed hos hest – Diagnosticering og behandling

Halthed hos hest diagnosticeres ved at hesten bl.a. ses i bevægelse, som regel både ved mønstring og longering og ofte på flere underlag. Systemet “Lameness Locator“, som brugt her på Evidensia Faxe Hestehospital, kan registrere flere informationer, end det menneskelige øje kan opfange.Halthed hos hestHaltheder hos heste er relativt hyppigt forekommende og kan både opstå akut eller udvikle sig over længere tid. Akutte haltheder kan opstå efter et fald, spark, skrid eller andet traume, oftest på fold, eller som følge af en forkert belastning under ridning/træning. Langsomt udviklende haltheder kan for eksempel skyldes gentagen overbelastning, uhensigtsmæssig træning, aldring, fedme eller uhensigtsmæssig benstilling.Ved akutte, højgradige haltheder er hesten i nogle tilfælde så smertepåvirket, at den ikke kan transporteres. I disse tilfælde er det vigtigt, at få en dyrlæge ud for at tilse hesten.Ved mere lavgradige og/eller kroniske haltheder giver det den bedste undersøgelse, hvis hesten kommer ind på en hesteklinik til halthedsundersøgelse under optimale undersøgelsesforhold.Diagnosticering af halthed hos hestNår en hest halter, er det afgørende at kunne diagnosticere, hvilken struktur der er beskadiget. Dette skal ske før man kan fastsætte en diagnose og prognose samt planlægge behandling og genoptræning.Lokalisering af den beskadigede strukturVed en halthedsundersøgelse mærker dyrlægen hesten igennem og mærker specifikt efter hævelser, sår, varme og/eller ømheder. Hesten ses i bevægelse, som regel både ved mønstring og longering og på både blød og hård bund. I nogle tilfælde er det nødvendigt at se hesten under arbejde (under rytter, for vogn etc.). Denne indledende undersøgelse søger at identificere på hvilke(t) ben hesten er halt.For at lokalisere hvor på benet årsagen til haltheden findes anvendes ofte anlæggelse af såkaldte ”blokader”. Med denne metode sprøjter man lokalbedøvende medicin ind i specifikke områder i benet. Hvorefter man ser hesten i bevægelse igen og vurderer, om hesten er blevet mindre halt eller helt rengående. Når hesten ikke længere halter, ved man, at man har bedøvet det smertefulde område, som forårsager haltheden. I denne forbindelse kan det være en stor hjælp at bruge et system kaldet ”Lameness Locator”. Dette system består af et sæt sensorer, som sættes på henholdsvis hestens hoved, kryds og højre forben og som måler hovedets og krydsets bevægelse i forhold til benene. Sensorerne registrerer flere informationer, end det menneskelige øje kan opfange. Ved lavgradige og/eller multiple haltheder kan disse sensorer dermed hjælpe med at lokalisere hvilket ben hesten er halt på. Derudover kan sensorerne objektivt måle den procentvise effekt af en specifik blokade, ved at sammenligne hestens bevægelsesmønster før og efter blokaden.BilleddiagnostikNår det smertefulde område er lokaliseret, går man videre med billeddiagnostik af det område på benet, som har vist sig at forårsage haltheden. Dette kan være i form af:UltralydsscanningRøntgenCT-scanningMRI-scanningScintigrafiHvilken type billeddiagnostik man vælger, afhænger af, hvilket område man har lokaliseret smerten til at stamme fra. Knogler vurderes bedst ved røntgen, hvorimod bløddele såsom muskler, sener og ledbånd vurderes bedst ved ultralydsscanning. I visse tilfælde, hvor røntgen og ultralyd ikke giver et konklusivt svar, kan det være nødvendigt at udføre mere avanceret billeddiagnostik i form af MRI- eller CT-scanning af området.Behandling af halthed hos hestHvordan en halthed behandles afhænger af, hvilken struktur der er skadet. Det er derfor altafgørende, at man via blokader og billeddiagnostik får stillet den korrekte diagnose.Hvis et led er inflammeret/overbelastet, kan behandlingen bestå af en injektion med anti-inflammatorisk medicin direkte ind i leddet, enten i form af binyrebarkhormon eller et biologisk produkt såsom PRF,PRP (begge udvundet af hestens eget blod) eller stamceller.Hvis en sene eller et ledbånd er beskadiget, kan man vælge at sprøjte medicin direkte ind i eller omkring skaden. Hvilket i nogle tilfælde kan fremme helingen eller man kan injicere stamceller. I langt de fleste tilfælde er den vigtigste medicin dog, at hesten får ro og kontrolleret motion længe nok til, at skaden får tid til at hele op.I alle tilfælde er det vigtigt at have fokus på korrekt beskæring og beslag, således at hoven lander i balance. I nogle tilfælde kan det gavne hesten at få anlagt et sygebeslag, i en kortere eller længere periode for at aflaste en skadet struktur.Endelig er det vigtigt at få fastlagt management omkring hesten i forhold til fold og motionering, således at skaden kan hele op.

Din Dyredoktor

Uveitis hos heste

Uveitis er en kompleks immunmedieret betændelsestilstand (inflammation) i de karførende lag af øjet.Uveitis er en kompleks immunmedieret betændelsestilstand (inflammation) i de karførende lag af øjet. Kender man ikke årsagen til hestens uveitis og har den haft det flere gange på det samme eller begge øjne, kaldes det equine recurrent uveitis (ERU) eller månesyge. Denne sygdom ses hyppigere hos appaloosa og Rocky Mountain heste end hos andre hesteracer. Den kan ramme heste i alle aldre og køn og kan opstå i et eller begge øjne. I nogle tilfælde af ERU er der mistanke om at spirokætbakterien Leptospire kan være den udløsende årsag. Dette forskes der dog fortsat meget i.Årsag til uveitis hos heste:Årsagen til at hesten får uveitis kan være flere:Stumpt eller perforerende traume til øjetSom følge af smerter i øjet (refleks uveitis)Efter systemisk sygdom med f.eks. kværkebakterier eller rhodokokkusbakterierSkade på linsen/ruptur af linsenSom følge af metastaser fra tumorer, f.eks. lymfom eller thyroidea carcinomMedfødt som følge af infektioner i livmoderenEndogent uden kendt årsagKliniske tegn på uveitis hos heste:Er der mistanke om at hesten har fået en øjenskade eller har smerter fra øjet, bør det undersøges omgående.De typiske tegn på akut uveitis er:SmerteTåreflådSammenknibning af øjetNedsat tryk i øjet (øjet ser mindre ud)Sammentrukket pupilUklar hornhinde (ødem/blåfarvning af hornhinden)Pus i det forreste øjenkammerBlod i det forreste øjenkammer (sjældent)Synlige blodkar på hornhindenMineraliseringer i hornhindenVed uveitis kun lokaliseret til det bagerste øjenkammer, er der ikke nødvendigvis tydelige kliniske symptomer. Her kan der blot være mistanke om at hesten har nedsat synDe typiske kliniske tegn på kronisk uveitis hos heste er:Sammenvoksninger af pupillen (uregelmæssig pupilfacon)Grå stærLille øjeTab af druelegemerLinseløsningFlere synlige pupiller (polycoria)Sådan stiller dyrlægen diagnosen uveitis:Diagnosen uveitis stiller dyrlægen oftest ud fra de kliniske fund, der gøres ved en grundig øjenundersøgelse. Nogle gange suppleres den kliniske undersøgelse med en dyberegående undersøgelse, hvor der anvendes oftalmoskop, trykmåling og ultralydsscanning.Behandling af uveitis hos heste:En hurtig og aggressiv behandling er ofte påkrævet for at få sygdommen under kontrol og for at undgå de komplikationer, der kan opstå i forbindelse med uveitis hos heste. Venter man, risikeres det at hesten i værste fald bliver blind eller må have øjet fjernet.Nogle heste er lettere at behandle end andre. Her kan det være nødvendigt med et øjenkateter, som giver dyrlægen og ejer mulighed for at give hesten medicin uden at komme tæt på øjet flere gange dagligt. Den primære behandling er med potente antiinflammatoriske midler, som f.eks. binyrebarkhormon. Disse skal ofte gives gennem længere tid. Dette kombineres ofte med et produkt der udvider pupillen. Dette har ud over den udvidende effekt på pupillen også en smertelindrende effekt og mindsker risikoen for at pupillen vokser fast i en uhensigtsmæssig position. I sjældne tilfælde vælger dyrlægen at behandle med antibiotika, men i langt de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt eller gavnligt. I behandlingsrefraktære tilfælde eller hyppigt gentagne tilfælde kan specialkirurgi udføres, hvor en del af kammervæsken i øjet fjernes og erstattes med ny væske. I særligt slemme tilfælde kan fjernelse af øjet også komme på tale.I udlandet behandler man flere steder med immunsupprimerende implantater, som indopereres under fuld bedøvelse tæt ved det syge øje. Disse har typisk effekt i max. 4 år og kan kun anvendes hos heste med ERU, hvor sygdommen er i ro. Det er altså ikke en akut behandling, men mere en forebyggende behandling, hvor effekten er, at hesten får færre episoder med akut ERU og er mere modtagelig for lokalbehandling når sygdommen blusser op. På nuværende tidspunkt er denne behandling ikke tilgængelig i Danmark.Prognose – fremtidsudsigterne for hest behandlet for uveitis:Langt de fleste heste som får uveitis (IKKE ERU) kommer sig med aggressiv behandling. Det kan dog tage tid og kræver en god indsats fra ejer og en tæt dialog og samarbejde med dyrlægen. Har sygdommen udviklet sig til ERU kan prognosen variere meget. Hos nogle heste kan der gå flere måneder/år imellem at sygdommen blusser op, mens den hos andre bliver en hyppig årsag til smerter og ubehag. I tilfælde med ERU på et øje, er der en risiko for at sygdommen også kan opstå på det modstående øje. Er der dog ikke set tegn på dette indenfor de første 12 måneder er risikoen for at det sker dog lille.

Din Dyredoktor

CEM (Contagiøs Equin Metritis) – Smitsom sygdom hos heste

Contagiøs Equin Metritis (CEM) har fået meget bevågenhed i sommeren 2020, grundet et udbrud blandt danske Islandske heste.Årsag til Contagiøs Equin Metritis (CEM)Sygdommen skyldes infektion med bakterien Taylorella equigenitalis, som første gang blev diagnosticeret i Newmarket i England i 1977. Det er en anmeldepligtig liste 2 sygdom, hvilket betyder, at de danske myndigheder skal underrettes, hvis bakterien identificeres.Kliniske symptomer på CEMHos hopperSymptomerne kan variere meget fra hoppe til hoppe. Inkubationstiden (tiden fra smitte til sygdom optræder) er typisk 2-6 dage, men nogle hopper bliver ikke syge med tydelige symptomer men bærer blot bakterien.I den aktive fase, kan bakterien føre til flåd fra skeden i varierende grad (fra mild til meget svær grad af flåd).I bærer-fasen, vil der ikke være nogen synlige tegn på infektionen, men hoppen kan alligevel videregive infektionen, idet bakterien ligger og gemmer sig i og på klitoris i skedeåbningen, i de små hulrum omkring klitoris og nogle gange også i urinrøret og blæren.Hos hingsteInficerede hingste viser typisk ikke tegn på infektion, selv om de bærer bakterien på penis og i forhuden (og i nogle tilfælde også i urinrøret og blæren). Herved kan de smitte hopper ved bedækning eller inseminering, idet CEM også kan smitte via sæden og ikke behøver kønskontakt. I sjældne tilfælde kan bakterien inficere kirtlerne omkring sædlederen og derved føre til at bakterier forurener sæden.Hvordan smitter det?Smitte kan overføres på følgende måder:Direkte ved naturlig bedækning.Direkte ved, at en teaser hingst berører hoppens skede med penis.Indirekte, ved at en teaser hingst berører hoppen omkring skeden og herefter en anden hoppe i samme område.Indirekte ved inseminering af en hoppe med sæd fra en inficeret hingst, hvor sæden er kontamineret under tapning eller på grund af infektion af kirtlerne omkring sædlederen.Indirekte fra dyrlæge eller inseminør via udstyr/hænder m.m., som er anvendt ved håndtering af en smittet hoppes hale eller kønsdele.Hvordan forebygges CEM?Sørg for, at hoppe og hingst er raske før bedækning eller inseminering iværksættes og oprethold god hygiejne, når der arbejdes med reproduktion. Man kan ikke vaccinere mod CEM.Sådan tester man for CEMTest af hopperHopper bør testes negative før ankomst til naturlig bedækning eller inseminering.Der tages en svaberprøver fra 3 forskellige steder (2 steder omkring klitoris og 1 fra livmodermunden/livmoderen). Disse sendes til dyrkning for bakterien eller til en PCR-undersøgelse, som identificerer om bakterien er til stede.Prøverne fra klitoris kan udtages i alle faser af hoppens brunstcyklus. Prøven fra livmoderen/livmodermunden skal tages, når hoppen er i brunst. Sidstnævnte udtages typisk ikke på drægtige hopper.Test af hingsteHingste bør testes før bedækningssæsonen påbegyndes.Der udtages svaberprøver fra 4 forskellige steder (fra hulrum omkring urinrøret, forhuden og evt. fra den præ-ejakulatoriske væske). Som hos hoppen sendes disse til dyrkning for bakterien eller til en PCR-undersøgelse. Er hingsten tilknyttet en EU hingstestation, er der specielle sundhedskrav, som hingsten og sæden skal opfylde, hvilket inkluderer, at hingsten undersøges for CEM.Ved udbrud af CEMHvad hvis min hoppe er drægtig?Hvis hoppen har været bedækket af en hingst, der er testet positiv for CEM, skal hoppen testes og behandles, hvis den tester positiv for infektionen. Behandling må ikke igangsættes før, der er sendt prøver ind til Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen er underrettet. Nogle inficerede hopper kan gennemføre drægtigheden til termin og fole som normalt, mens andre aborterer.Hoppen bør fole i isolation og efterbyrden plus evt. halm/strøelse m.m. skal bortskaffes efter foling. Der bør opretholdes god hygiejne ved behov for fødselshjælp under folingen. Hoppen bør testes igen efter foling, hvor der også udtages prøver fra livmodermunden/livmoderen.Føllet bør testes 3 gange indenfor de første 3 levemåneder med minimum 7 dages mellemrum inden den fylder 3 måneder.Føllene bliver typisk ikke syge af bakterien, men kan være asymptomatiske bærere indtil de bliver kønsmodne og kan derved sprede sygdommen.Hvad hvis hoppen ikke er drægtig, men har gået i stod eller været forsøgt bedækket med en smittet hingst?Hvis der er udbrud af CEM på et bedækningssted, bør hoppen testes, hvis der har været risiko for direkte/indirekte overførsel af bakterien.Sådan behandles CEMIkke-drægtige hopperBehandlingen består typisk i skylning af livmoderen, kombineret med behandling med antibiotika både i livmoderen og i kroppen i 5-10 dage. Dette kombineres med vask af de udvendige kønsdele i en klorhexidinsæbe og brug af antibiotika cremer m.m. Når behandlingen er afsluttet, bør der tages nye kontrol svaberprøver tidligst 7 dage efter afsluttet behandling. Hvis hoppen tester positiv igen, bør behandlingen fortsætte. Hvis prøven er negativ laves en ny opfølgende svaberprøve 21 dage senere. Hoppen kan bedækkes igen, såfremt prøverne er negative.Drægtige hopperHos drægtige hopper anvendes ikke behandling med skylning eller antibiotika i livmoderen, da det vil føre til abort. Her anvendes udelukkende lokalbehandling med vask af de udvendige kønsdele i en klorhexidinsæbe og brug af antibiotika cremer m.m. Der kan yderligere anvendes antibiotikabehandling i kroppen i 5-10 dage.HingsteHingste behandles med rens og vask af penis med en klorhexidin sæbe i 5-10 dage i kombination med antibiotika creme m.m. Dette kan ligeledes suppleres med antibiotikabehandling i kroppen. Når behandlingen er afsluttet, bør der tages nye kontrol svaberprøver. Hvis hingsten tester positiv, bør behandlingen fortsætte. Hvis prøven er negativ laves endnu en opfølgende svaberprøve 21 dage senere. Er prøverne negative kan hingsten igen begynde at bedække.Vær opmærksom på, at denne vejledning kan ændre sig, og at Fødevarestyrelsens anbefalinger altid er gældende, idet sygdommen er en anmeldepligtig sygdom.

Din Dyredoktor

Giftige planter for heste – Disse giver oftest problemer i DK

For at undgå de giftige planter for heste, er det en god ide at gennemgå folden og arealet omkring folden jævnligt, med henblik på at fjerne uønskede planter m.m. På den måde mindskes spredningen af de uønskede planter og risikoen for, at hesten uforvarende kommer til at indtage dem.Træer, buske, planter og blomster kan være kønne at se på, og i nogle tilfælde fungere godt som læhegn eller skygge for heste på folden. Men selv om de ser pæne ud eller har en nyttig funktion, er det vigtigt at være opmærksom på, at nogle planter potentielt kan være giftige, hvis hestene får sat tænderne i dem.Uddybende liste over giftige planter for hesteMåden de kan være giftige på kan være meget forskellige, og dette er ikke en fuldstændig liste. Finder du ikke information om netop den plante, som du søger, kan du prøve at se på nedenstående hjemmesider, hvor listerne er mere udførlige:https://www.aspca.org/pet-care/animal-poison-control/horse-plant-listhttps://csuvth.colostate.edu/poisonous_plants/Plants/SearchHvis hesten har fået en forgiftningEr du bekymret for, om din hest har fået en forgiftning, bør dyrlægen kontaktes. Fjern om muligt de planter, der kan have udløst symptomerne og gem gerne nogle af dem i det tilfælde, at der er tvivl om, hvilken plante hesten har indtaget.Forebyggende tiltag ved giftige planter for hesteDet er en god ide at gennemgå folden og arealet omkring folden jævnligt med henblik på at fjerne uønskede planter m.m. På den måde mindskes spredningen af de uønskede planter og risikoen for, at hestene uforvarende kommer til at indtage dem. Vær opmærksom på, at nogle planter bibeholder den giftige effekt selv efter tørring, hvorfor der ikke bør laves hø eller wrap fra marker, hvor disse forefindes. Yderligere har nogle planter en bitter smag i frisk form, der forsvinder ved tørring. Derfor sorterer hestene ikke nødvendigvis planterne fra i hø eller wrap.Giftige planter for heste – Planter der oftest giver problemer for heste i DanmarkAhorn (Acer pseudoplatanus)Frøene (helikopterne) og potentielt bladene fra dette træ, kan under specielle forhold medføre en alvorlig forgiftning kaldet atypisk myopati, der kan være dødelig for heste. Specielle vind og vejrforhold kan medføre, at toksinet (giftstoffet) hypoglycin-A i frø og blade aktiveres. Dette medfører voldsomme muskelskader hos de heste, der indtager dem og giver symptomer som ømme, stive muskler, nedstemthed, vejrtrækningsproblemer, portvinsfarvet urin (myoglobinuri), hjertearytmi (forstyrrelser i hjerterytmen) og ofte døden. Undgå derfor at plante ahorn ved/på folde med heste og fjern blade og frø, i det omfang det er muligt, fra vandtrug og folde.Giftige planter for heste omfatter frøene (helikopterne) fra ahorn og potentielt bladene fra dette træ. De kan under specielle forhold medføre en alvorlig forgiftning kaldet atypisk myopati, der kan være dødelig for heste.Almindelig bjørneklo (Heracleum sphondylium subsp. sphondylium)Denne plante vokser typisk i skove og vejkanter og kan let forveksles med andre skærmplanter, som grønblomstret bjørneklo, kæmpe bjørneklo og strand-kvan. Den kan blive op til 150 cm høj og blomstrer typisk i juli og august. Planten indeholder stoffet furocoumarin, som kan give vabler og eksemlignende udslæt på huden ved direkte kontakt eller ved kontakt med saft fra planten. Planten kan desuden give fotosensibilisering, hvilket betyder, at især lyse områder af hestens hud får hudlæsioner/kemiske brandsår der forværres, hvis huden efterfølgende udsættes for sollys.Alsike kløver (Trifolium hybridum)Planten findes ofte på folde, marker og langs vejen. Heste der afgræsser disse kan udvikle symptomer på sekundær fotosensibilisering. Årsagen er endnu ikke kendt, men man mener, at årsagen kan være en svamp, der danner et toksin (giftstof), som kan være skadeligt for leveren.Dette gør, at leveren ikke kan omdanne og udskille stoffet phylloerythrin, som er et nedbrydningsstof fra klorofyl fra de grønne planter, som hestene indtager. Når phylloerythrin ophobes i huden, og denne efterfølgende udsættes for sollys, opstår der læsioner/slem solskoldning på specielt hestens lyse hudområder.Her ud over kan der ved akut forgiftning være tegn på leversygdom i form af gulsot, neurologiske symptomer, vægttab og nedstemthed.Giftige planter for heste omfatter Alsike kløver, som kan give hesten symptomer på sekundær fotosensibilisering. Årsagen er endnu ikke kendt, men man mener, at årsagen kan være en svamp, der danner et toksin (giftstof), som kan være skadeligt for leveren.Brandbæger (Senecio ssp.)Her taler man oftest om engbrandbæger eller vårbrandbæger. Når disse planter bærer blomster, er de karakteristisk gule, men kan være svære at genkende i wrap eller hø i tørret form. I frisk form undgår heste ofte at æde den, da planten har en bitter smag. Den bitre smag forsvinder dog ved tørring/ensilering, og derfor vil heste ikke sortere den fra i f.eks. wrap eller hø. Der bør således ikke laves grovfoder til heste på marker, hvor der vokser brandbæger.Planten indeholder pyrrolizidin alkaloider, som kan give alvorlige leverskader. Symptomerne på forgiftning kan variere fra nedstemthed og nedsat appetit til tegn på alvorlig leverskade med neurologiske symptomer, hovedpressen, væskeansamlinger, ikterus (gulfarvning af slimhinderne) og vægttab.Heste er følsomme overfor forgiftning med denne plante, og et indtag på 1-5 kg gennem hestens liv kan i værste fald føre til døden, da leverskaderne forværres over tid.Heste er følsomme overfor forgiftning med brandbæger, og et indtag på 1-5 kg gennem hestens liv kan i værste fald føre til døden, da leverskaderne forværres over tid.Egetræer/agern (Quercus)Egetræer indeholder gallotanniner i barken, bladene og i dens agern. Egetræer er mest giftige i foråret, når bladene og blomsterne åbnes/spirer. Som bladene modnes, aftager giftigheden og på samme måde er de grønne agern mere giftige end de modne mørke. Giftstoffet påvirker primært mavetarmkanalen og nyrerne. Typiske symptomer på forgiftning er nedsat ædelyst, kolik, forstoppelse og herefter mørkfarvet diarre. Der ses ofte mørkfarvet urin og eventuelt gulfarvede slimhinder (ikterus).Egetræer er mest giftige i foråret, når bladene og blomsterne åbnes/spirer. Som bladene modnes, aftager giftigheden og på samme måde er de grønne agern mere giftige end de modne mørke.Fingerbøl (Digitalis spp.)Dette er typisk ikke en plante, som heste æder i frisk form, da den smager dårligt. I tørret form smager den dog mindre dårligt, hvorfor heste kan finde på at æde den iblandet hø.  Planten er meget giftig, og indtag af omkring 100 gram kan være fatalt (dødelig). Symptomerne på forgiftning kan være kontraherede pupiller (små pupiller), kramper, vejrtrækningsbesvær og herefter kan hesten dø.Fingerbøl er en meget giftig plante for heste, og indtag af omkring 100 gram kan være dødeligt.Gyvel (Cysticus scoparius)Disse planter med de karakteristiske gule blomster indeholder en række giftige quinolizidin alkaloider, som kan medføre symptomer som savlen, nedsat ædelyst, muskelsitren, inkoordination og kolik. Typisk æder hestene dem ikke, men er der ikke andet på folden, kan indtag forekomme.Hestekastanjer (Aesculus hippocastanum)Er et træ, der oftest plantes som skyggetræ på folde mm. De giftige stoffer aesculin og fraxin findes primært i nye skud, i bladene og i frøene. Symptomet på forgiftning er typisk kolik. Forhøjet blodsukker (hyperglycæmi), glukose i urinen (glucosuri) og protein i urinen (proteinuri) er typiske fund ved alvorlige forgiftninger. Her ud over kan der ses muskelsitren og generel svækkelse.Hestekastanjer er giftige for heste. Træet ses ofte plantet som skyggetræ på folde mm.Kæmpe bjørneklo (Heracleum mantegazzianum/Heracleum pubescens)Dette er en 2-årig skærmplante, der kan blive mellem 2-4 meter høj. Planten spirer typisk i marts til april og blomstrer i juli til august. Den vokser primært på fugtige arealer, men kan også findes andre steder. Planten indeholder furocoumarin, som kan give vabler og eksemlignende udslæt på huden ved direkte kontakt eller ved kontakt med saft fra planten. Planten kan desuden give fotosensibilisering, hvor især lyse områder af hestens hud får hudlæsioner/solskoldning, der forværres, hvis huden efterfølgende udsættes for sollys.Kæmpe bjørneklo er giftig for heste og vokser primært på fugtige arealer, men kan også findes andre steder.Kærpadderok (E. Palustre)Dette er en plante, der ofte vokser på fugtige områder samt engområder. Den forveksles let med agerpadderok, der ikke er nær så giftig som kærpadderokken. Agerpadderok vokser ofte langs veje, i skovkanter og på marker. Kærpadderok indeholder enzymet thiaminase, der nedbryder B1 vitamin og dermed medfører vitaminmangel. Giftstoffet nedbrydes ikke ved tørring, hvorfor udfodring med planten i f.eks. hø kan give anledning til forgiftning. Hestene æder gerne planten, hvis ikke der er andet på folden. Symptomerne på forgiftning kan være neurologiske symptomer, nedsat appetit, vægttab, diarré og almen svækkelse.Kærpadderok indeholder enzymet thiaminase, der nedbryder B1 vitamin hos hesten og dermed medfører vitaminmangel.Liguster (Ligustrum Vulgare)Denne plante bruges ofte som hækbeplantning, men indeholder blandt andet saponiner, hjerteglycosider og protoanemonin. Afklippede hækdele bør derfor ikke udfodres til heste. Symptomer på forgiftning kan være savlen, kolik, diarré og nedstemthed.Liguster ses ofte som en hækbeplantning. Liguster indeholder blandt andet saponiner, hjerteglycosider og protoanemonin som giver hestene en forgiftning.RhododendronHeste æder typisk ikke denne plante, men selv et meget lille indtag på 0,2% af kropsvægten kan medføre alvorlig forgiftning. Alle dele af planten indeholder grayanotoksiner. Planten smager ikke særligt godt, men er der ikke andet at æde, kan hestene godt finde på at æde den. Symptomerne på forgiftning kan opstå blot få timer efter indtag og kan være savlen, diarre, svaghed, lavt blodtryk, neurologiske forandringer, koma, hjertestop og død.Heste æder typisk ikke rhododendron, men selv et meget lille indtag på 0,2% af kropsvægten kan medføre alvorlig forgiftning hos hesten.Smørblomster (Ranunculus spp.)Er en gruppe af planter, der indeholder ager-ranunkel, bidende-ranunkel, knold-ranunkel, tigger-ranunkel m.fl. Planterne kan variere lidt i udseende og bærer typisk små gule blomster. Hesten æder oftest ikke planten, hvis der er andet at vælge på folden. Derfor giver den sjældent forgiftning i græsningssæsonen. Planterne indeholder toksinet protoanemonin, der let omdannes til anemonin, som ikke er giftigt. I hø er planten ikke giftig, men i ensilage og i meget fugtig wrap kan den potentielt være problematisk. Hesten skal indtage store mængder, for at planten er dødelig. Symptomerne på forgiftning kan være depression, kolik, nedsat ædelyst, mundhulesår og neurologiske symptomer.I hø er smørblomster ikke giftig for heste, men i ensilage og i meget fugtig wrap kan den potentielt være problematisk. Hesten skal indtage store mængder, for at planten er dødelig.Sort natskygge (Solanum nigrum)Dette er en mellemhøj plante på op til 60 cm højde, som især genkendes på grund af dens sorte bær. Den indeholder giftstoffet solanin og solanidin. Indholdet af giftstof er højere i de yngre planter med grønne bær end i de ældre med sorte bær. Typisk indtager heste ikke planten, med mindre der ikke er andet tilgængeligt på folden, men i hø og wrap sorterer hesten ikke planten fra. Planten medfører som oftest ikke døden, men kan give alvorlige forgiftningssymptomer i form af savlen, nedstemthed, udspilede pupiller, bevidstløshed og kramper.Typisk indtager heste ikke sort natskygge, med mindre der ikke er andet tilgængeligt på folden, men i hø og wrap sorterer hesten ikke planten fra.Taks (Taxus spp.)Taks er en plante, som man skal være ekstremt forsigtig med i forhold til heste. Selve planten, bladene og bærene er alle meget giftige for heste. Alle plantedelene indeholder taxinalkaloider, men det højeste indhold findes i bærrene. Giftstoffet optages let over tarmen og kan føre til hjertestop eller respirationsproblemer. Indtag af ½ kg taks kan være dødelig for heste. Selv efter tørring kan planten være særdeles giftigt.Selve planten taks, bladene og bærene er alle meget giftige for heste. Alle plantedelene indeholder taxinalkaloider, men det højeste indhold findes i bærrene.Rødkløver (Trifolium pratense)Rødkløver inficeres ofte med svampen Rhizoctonia leguminola. Svampen giver planterne brune pletter og producerer ved høj luftfugtighed og regn et toksin kaldet slafaramin. Toksinet er et indolizidin alkaloid, der aktiveres i leveren og virker som et parasympatomimetika (et stof, der virker på det parasympatiske nervesystem). Dette stimulerer spytkirtlerne til at producere spyt i store mængder, hvorfor symptomerne på forgiftning er voldsom savlen efter optag af planterne. Det skal nævnes, at svampen også kan vokse på lucerne og hvidkløver.Rødkløver inficeres ofte med svampen Rhizoctonia leguminola. Svampen giver planterne brune pletter og producerer ved høj luftfugtighed og regn et toksin kaldet slafaramin.Prikbladet perikon (Hypericum perforatum)Prikbladet perikon indeholder stoffet hypericin i primært blade og blomster. Planten er udbredt på græsmarker, overdrev og naturarealer. Planten får knopper, hvorfra der kan presses en rød saft ud, hvorfor den også kendes som ’Johannes blod’. Symptomerne på forgiftning er fotosensibilisering, hvor der opstår læsioner/solskoldning i de lyse områder af huden, der forværres, hvis huden efterfølgende udsættes for sollys.Prikbladet perikon er udbredt på græsmarker, overdrev og naturarealer. Symptomerne på forgiftning er fotosensibilisering, hvor der opstår læsioner/solskoldning i de lyse områder af hudenVild pastinak (Pastinaca sativa)Er en plante, der ofte findes på folde og græsningsarealer. Det er en skærmplante med karakteristiske gule blomster, så den er let at genkende. Den er i familie med gulerod og smager ikke dårligt. Hestene kan derfor godt finde på at æde af planterne, hvis de er på folden. Den indeholder stoffet furocoumarin, som kan give vabler og eksemlignende udslæt på huden ved direkte kontakt eller ved kontakt med saft fra planten. Planten kan desuden give fotosensibilisering, hvor især lyse områder af huden får hudlæsioner/solskoldning der forværres, hvis huden efterfølgende udsættes for sollys.Vild pastinak er en skærmplante med karakteristiske gule blomster, så den er let at genkende. Den er i familie med gulerod og smager ikke dårligt. Hestene kan derfor godt finde på at æde af planterne, hvis de er på folden.

Din Dyredoktor

Foder til heste med mavesår

Foder til heste med mavesår, bør primært bestå af hø, wrap eller græs (grovfoder) af god kvalitet. Grovfoder giver øget tyggetid, hvilket giver en høj spytproduktion, som dermed øger pH-niveauet i mavesækken.Årsagerne til mavesår hos hest er ikke fuldt afdækket endnu. Man ved, at mavesår skyldes et misforhold mellem de forhold der kan nedbryde og skade vævet i mavesækken, og dem der beskytter vævet. Hestens fodring kan være med til både at behandle og forebygge mavesår.Har hesten mavesår bør dens primære foder bestå af hø, wrap eller græs (grovfoder) af god kvalitet. Grovfoder giver øget tyggetid, hvilket giver en høj spytproduktion, som dermed øger pH-niveauet i mavesækken.Der produceres over dobbelt så meget spyt ved fodring med grovfoder, sammenlignet med fodring med havre/fuldfoder. Generelt bør grovfoderet udgøre 1,25% af kropsvægten/dag. Det vil sige, ca. 6 kg grovfoder til en 500 kg hest. Undgå lange perioder uden grovfoder – også på folden.Fodertyper der bør undgås eller minimeresFoder til heste med mavesår bør ikke indeholde store mængder korn, da korn indeholder stivelse, og store mængder stivelse sænker pH-niveauet i mavesækken.Særligt byg og hvede skal undgås. Havre er den kornsort, der er langt at foretrække over andre kornsorter grundet dets høje fordøjelighed og dets høje fedtindhold, hvilket generelt gør havre til det ideelle hestefoder til præstationsheste. Byg og hvede er derimod sværere at fordøje, og indeholder væsentligt mere stivelse end havre. Vær opmærksom på, at mange fuldfoderprodukter har et højt indhold af byg og hvede.Det er ikke nødvendigt at undgå havre til mavesårsheste, og til højtydende heste kan havre typisk ikke undværes. Her bør man blot holde et niveau under 2,7 kg havre/døgn til en 500 kg hest, og opblanding med lucerne kan være hensigtsmæssig, for at øge tyggetid og dermed spytsekretion. Man kan eventuelt udskifte noget af havren med et foderprodukt med et lavt stivelsesindhold. Tilstræb et foder med et stivelsesindhold < 10- 15%.Foder til heste med mavesår – den overvægtige hestEr hesten overvægtig, vælges et energifattigt grovfoder såsom frøgræshalm og/eller halm, og bemærk, at det er mindst lige så vigtigt at forebygge/behandle fedme som mavesår. Det er vigtigt at notere, at ponyer kan indtage helt op til 5% af deres kropsvægt pr. døgn, ved fri adgang til græs. 1% kan indtages på blot 3 timer! Heste kan indtage 2-2,5% af deres kropsvægt pr. døgn ved fri adgang til græs. Græsning skal således foretages særdeles sparsomt eller helt undgås, til heste og ponyer med tendens til fedme, og EMS (Equine Metabolic Syndrome/sukkersyge).Foder til heste med mavesår – hesten der skal have ekstra energiTil heste som har svært ved at holde huld og få nok energi, kan der fodres med olie. Majsolie hæmmer tilmed syreproduktionen i mavesækken. Der kan fodres med op til 250-500 ml olie/dag (til en 500 kg hest). En kvart liter olie (250 ml) svarer til 0,6 kg havre. Det er vigtigt, at olieandelen øges langsomt (øg max med 1 dl olie/uge), da hesten skal udvikle kapaciteten i fordøjelseskanalen, til at omsætte olien. Ved tildeling af en stor mængde olie, anbefales tildeling af vitamin E tilskud.Øg tyggetid og pH-værdienOpbland gerne krybbefoderet med snittet lucerne, i særdeleshed hvis der fodres med havre. Lucerne giver øget tyggetid, og indeholder desuden calcium, der begge øger pH-værdien. Lucerne bør dog undgås til heste med fedme, EMS (sukkersyge) eller tendens til nyreslag pga. et forholdsvis højt sukkerindhold.

Din Dyredoktor

Mavesår hos hest (Equine Gastric Ulcer Syndrome)

Mavesår hos hest forekommer hyppigt. For både at behandle og forebygge sygdommen, er det vigtigt at hestens foder primært består af hø, wrap eller græs (grovfoder) af god kvalitet. Undgå lange perioder uden grovfoder – også på folden.Mavesår hos hest forekommer hyppigt. Undersøgelser har vist, at op til 50 % af alle føl og op mod 90 % af alle voksne heste, har mavesår i større eller mindre grad, alt efter hvilke hestebestand man undersøger.Mavesår hos hest kaldes også EGUS (Equine Gastric Ulcer Syndrome), idet de underliggende årsager kan være mange forskellige, og til tider komplicerede at komme til bunds i.Anatomien og fysiologien i hestens mavesækHestens mavesæk er opdelt i to veladskilte regioner. Den øvre ”hvide del”, der udgør ca. 1/3 af mavesækken (den non-glandulære del), og den nedre ”røde del”, der udgør de resterende 2/3 (den glandulære del).Den hvide del af mavesækken er beklædt med pladecelleepithel ligesom spiserøret. Den røde del af mavesækken består af kirtelvæv, der blandt andet udskiller mavesyre, pepsin, bikarbonat og slim. De to regioner er adskilt ved margo plicatus, som er en skarp rand.Hestens kirtelvæv udskiller mavesyre døgnet rundt, også når der ikke er foder i mavesækken. I mavesækken kan pH-værdien variere fra pH 1,5 – 7, alt efter hvor den måles i mavesækken. I den røde del er pH-værdien lav, mens den er næsten neutral i den øvre hvide del.Mavesækken tømmes typisk over 24 timer hvis hesten har indtaget stråfoder, mens væske typisk passerer indenfor 30 minutter.Årsager til mavesår hos hestIkke alle årsager til at mavesår opstår, er fuldt afdækket endnu.Man ved, at mavesår skyldes et misforhold mellem de forhold der kan nedbryde og skade vævet (f.eks. mavesyre, pepsin, galde og organiske syrer), og dem der beskytter vævet (slim og bicarbonat). De beskyttende faktorer er mere udbredt i den røde del af mavesækken fremfor den hvide, og derfor er årsagerne til at mavesår opstår, forskellige i de to regioner af mavesækken.Mavesår i den hvide del af mavesækkenMavesår i den hvide del af mavesækken, skyldes ofte længere tids påvirkning af vævet med mavesyre, pepsin, galde og organiske syrer. Specielt regionen omkring margo plicatus, er udsat for denne påvirkning, og derfor ses der ofte sår i denne del.Mavesår i den røde del af mavesækkenMavesår i den nedre røde del, mener man skyldes ændringer i blodtilførslen til vævet i området. Den nedsatte blodtilførsel mindsker dannelsen af de beskyttende forhold, så som slim og bikarbonat. Herved får de nedbrydende faktorer adgang til vævet, og mavesår kan opstå.Symptomerne på mavesår hos hestSymptomerne på mavesår kan være forskellige fra hest til hest, og kan ofte være uspecifikke.Nogle heste får nedsat appetit eller bliver kræsne, mens andre har svært ved at holde huld, eller begynder at se utrivelige ud og bliver kedelige i pelsen. Hesten kan vise tegn på smerter ved håndtering på staldgangen (stigling), ved opsadling, ved spænding af gjorden eller under ridning. Et andet billede kan være, at der opstår gentagne koliktilfælde uden nogen åbenlys grund, og enkelte heste skærer tænder (specielt føl).DiagnosticeringNår diagnosen mavesår hos hest skal stilles, kræver det en kikkertundersøgelse (gastroskopi) af hestens mavesæk. Undersøgelsen kan kun udføres, når hesten har fastet ca. 16-18 timer. Herved er mavesækken som regel tømt, så alle dele kan visualiseres grundigt. Hesten tørstes desuden et par timer før undersøgelsen, for at undgå for meget væske i mavesækken.Før kikkertundersøgelsen får hesten noget beroligende medicin i blodet, så den kan undersøges stående. Herefter vurderes alle dele af mavesækken med kikkert (gastroskopi), og eventuelle mavesår beskrives og tildeles en grad, alt efter hvor alvorlige de vurderes at være. Samtidig med undersøgelsen laves der en klinisk undersøgelse af hesten, og aspekter omkring management af hesten gennemgås, idet disse faktorer er relevante i forhold til forebyggelse og behandling af hesten.Behandling og forebyggelseBehandling og forebyggelse af mavesår hos hest hænger tæt sammen og overlapper ofte. Management af mavesårshesten er vigtig, hvis man skal have succes med at få sårene til at hele op og blive væk.Det anbefales, at man forsøger at minimere stress for hesten. Det kan være i forhold til:OpstaldningFodringssituationerHierarki på foldenTræningsmetoder/træningsmængdeFodring af heste med mavesårHestens primære foder bør består af hø, wrap eller græs (grovfoder) af god kvalitet. Grovfoder giver øget tyggetid, hvilket giver en høj spytproduktion, som dermed øger pH-niveauet i mavesækken.Der produceres over dobbelt så meget spyt ved fodring med grovfoder, sammenlignet med fodring med havre/fuldfoder. Generelt bør grovfoderet udgøre 1,25% af kropsvægten/dag. Det vil sige, ca. 6 kg grovfoder til en 500 kg hest. Undgå lange perioder uden grovfoder – også på folden. Få mere information omkring foder til heste med mavesår.Undlad at arbejde hesten på tom maveUndlad at arbejde hesten på tom mave. Sørg for, at hesten har ædt lidt grovfoder (< 2 kg (hest), < 1 kg (pony)) i timerne op til træning, da dette nedsætter mavesyrens påvirkning af maveslimhinden. Fodring i dobbelt hønet eller “slow feeder” systemer kan få hesten til at æde langsommere og øge tyggetiden.Fri adgang til friskt vandHesten skal altid have fri adgang til friskt vand. Vandbehovet for en 500 kg hest er ca. 25-45 liter/dag, men er meget afhængig af arbejdsniveau, grovfoderandel og vejrforhold.Medicinsk behandling af mavesår hos hestUd over management behandles heste med mavesår ofte med syrehæmmende medicin, eventuelt kombineret med et slimhindebeskyttende middel. Alt efter sværhedsgraden og placeringen af mavesårene, kan denne behandling stå på i kortere eller længere tid.Hvornår bør dyrlæge kontaktesOplever du at din hest udviser tegn på mavesår, som beskrevet under symptomer, bør du kontakte din dyrlæge. Symptomerne kan som beskrevet være uspecifikke og svarer ikke altid overens med sværhedsgraden af mavesåret.Fedme og mavesår hos hestHos både mennesker og mindre kæledyr (hunde og katte), taler man i dag om en fedmeepidemi. Dette problem er ligeledes stigende indenfor vores hestebestand, hvilket både ses hos hobbyheste og konkurrenceheste.Mange ejere har så meget fokus på, at hesten skal have adgang til grovfoder døgnet rundt, at hesten som følge deraf udvikler fedme. Fedme hos heste kan være livstruende særligt grundet forfangenhed, som er en hyppig følge til fedme. Man skal således have i mente, at hø og wrap er et foder, og fri adgang til denne form for stråfoder kan på ingen måde anbefales til trivelige heste og ponyer. Hensynet til udvikling af mavesår, må således aldrig overskygge hensynet til hestens huld, således at hesten bliver fed.Læs også om mavesår hos føl.

Din Dyredoktor

Astma hos hest (Equin Astma)

Ved astma hos hest er det bedste man kan gøre, at få styr på hestens miljø. Optimalt set bør hesten stå på et underlag der ikke støver, som f.eks. spåner. Der skal være god luft i stalden og der bør ikke opbevares grovfoder (hø, frøgræs, wrap, halm) i stalden eller på loftet over boksene. Der bør heller ikke fejes og muges, mens hesten står inde. Sygdommen astma hos hest har tidligere haft andre navne som engbrystighed, COPD (Chronic Obstructive Pulmonary Disease), RAO (Recurrent Airway Obstruction) og IAD (Inflammatory Airway Disease). Den kaldes i dag Equin Astma og har to sværhedsgrader mild/moderat og svær Equin Astma.Begrebet Equin Astma dækker over en kronisk, ikke-infektiøs luftvejssygdom i de nedre luftveje. Den giver fortættede og fortykkede nedre luftveje og ofte ekstra slimproduktion i lungerne.Symptomer på astma hos hestRaske heste trækker i hvile vejret ca. 8-12 gange i minuttet og hoster som hovedregel ikke. Et enkelt host i ny og næ kan være ok, men er der vedvarende hoste, bør hesten undersøges nærmere. Symptomerne på astma kan variere fra hest til hest og alt efter sværhedsgrad.Ved mild/moderat astma hos hest ser man ofte nedsat præstation, en normal vejrtrækningsfrekvens i hvile og evt. hoste. Når der lyttes på lungerne, kan man ofte ikke høre noget abnormt.Ved svær astma er hestens vejrtrækning påvirket i hvile. De bruger ofte bugmusklerne til at trække vejret med, og vejrtrækningsfrekvensen vil være forøget. Der vil være nedsat præstation og evt. hoste. Når der lyttes på lungerne, vil der ofte være abnorm lyd at høre.Trigger-faktorerAstma kan udløses af forskellige trigger-faktorer. Disse kan variere fra hest til hest.Kendte risikofaktorer er:StøvEndotoksinerSvampesporerSkimmelPollen og luftvejsirriterende gasser som f.eks. ammoniak fra hestens urin.Disse findes hyppigt i det miljø, som hesten opholder sig i og derfor er det vigtigt at have fokus på at optimere opstaldningen og management af hesten, hvis man vil mindske risikoen for astma.Smitter astma hos hest?Equin Astma er ikke en tilstand, der smitter. Det er en sygdom, der påvirker lungerne i astma-hesten, og tilstanden kan blusse op, hvis hesten udsættes for kendte trigger-faktorer i dens miljø.Forskere har ind til videre ikke kunnet påvise om sygdommen er arvelig, hvilket man ellers har set hos mennesker med astma. Man har ligeledes ikke kunnet påvise en sammenhæng mellem overvægtige heste/heste med stofskiftesygdommen EMS (Equine Metabolic Syndrome) og udviklingen af astma.Det er en sygdom, der forskes meget i, og der udgives jævnligt nye undersøgelser, der belyser nye aspekter.Diagnosticering af astma hos hestDer optages en grundig forhistorie på hesten (tidligere sygdom, opstaldningsmiljø, fodring, motionsniveau, medicinering mm.) fra dyrlægens side. Herefter undersøges hesten, med speciel fokus på luftvejene. Der kigges efter tegn på hævede lymfeknuder, flåd fra næsen, hoste, og der lyttes på luftvejene både i hvile og efter motion. Om nødvendigt laves ”re-breathing” undersøgelse, hvor hesten skal trække vejret i en pose. Det får den til at trække vejret dybere og forstærker eventuelle mislyde fra lungerne. Herefter laves der typisk en kikkertundersøgelse af luftvejene og en skylleprøve fra lungerne. Skylleprøven er det, der skal til for at sige noget om graden af sygdommen, hvor længe der bør behandles, samt prognosen for at hesten kommer sig.Behandling og forebyggelse af astma hos hestDet bedste man kan gøre for en hest med astma er at få styr på hestens miljø.Optimalt set bør hesten stå på et underlag der ikke støver, som f.eks. spåner. Der skal være god luft i stalden. Der bør ikke opbevares grovfoder (hø, frøgræs, wrap, halm) i stalden eller på loftet over boksene. Der bør ikke fejes og muges, mens hesten står inde. Hestens grovfoder skal være af en god kvalitet, der ikke støver. Om nødvendigt kan hø/wrap vandes kortvarigt inden det udfodres til hesten. Lang tid på fold med frisk luft er at foretrække. Vær opmærksom på, at grovfoder, der tildeles på folden også skal være af god kvalitet.Ud over miljø kræver sygdommen ofte behandling med binyrebarkhormon, enten som inhalation eller som pulver i hestens foder. Nogle heste kan også have brug for bronkieudvidende eller slimløsnende medicin.Hvornår bør dyrlægen kontaktesKortvarig hoste kræver som regel ikke dyrlægekontakt, hvis hesten ikke har næseflåd eller feber. Er hosten vedvarende eller ser man tegn på nedsat præstation eller ændret vejrtrækning i hvile, bør dyrlægen kontaktes.

Din Dyredoktor

Øjenbetændelse hos hest – Råd og vejledning

Øjenbetændelse hos hest kan forebygges ved at benytte en fluemaske til hesten i perioder med mange fluer. Fluemasker findes i mange forskellige udformninger med og uden ørebeskyttelse.Øjenbetændelse skyldes  en infektion med enten bakterier eller virus. Det kan opstå uden at man finder årsagen, men kan også ses efter hesten har kløet sig på grund af støvirritation eller ved kraftig flueirritation.Symptomer på øjenbetændelse hos hestSymptomerne på øjenbetændelse kan variere fra hest til hest. I nogle tilfælde vil man se flåd fra øjet, typisk puslignende, mens man hos andre hest vil se hævelse af slimhinden (konjunktiva) omkring øjet. Bliver infektionen slem nok, kan der ses tegn på smerte i form af sammenknibning af øjet, vedvarende tåreflåd eller nedadvendte øjenvipper.Smitter øjenbetændelse?Øjenbetændelse er ikke en luftbåren sygdom, men den kan overføres ved kontakt. Det kan f.eks. være via fluer eller ved at personen der renser/berører hestens øjne/øjenomgivelser efterfølgende berører en anden hests øjne/øjenomgivelser.Behandling af øjenbetændelse hos hestEr hesten fuldstændigt upåvirket af øjenbetændelsen og er der ingen tydelige forandringer på hornhinden eller tegn på smerter fra øjet, kan man prøve at rense øjet med enten kogt afkølet vand eller saltvand i et par dage. Hjælper det ikke bør dyrlægen kontaktes. Dyrlægen har så mulighed for at undersøge øjet grundigt og udskrive antibiotikasalve mm.Hvornår bør dyrlægen kontaktes?Hestens øjne er ekstremt følsomme og hvad der umiddelbart ligner en mindre ting, kan hurtigt få alvorlige konsekvenser for hestens syn. En dyrlæge skal derfor altid kontaktes, hvis der ses tegn på smerte (nedadvendte øjenvipper, vedvarende tåreflåd), forandringer på hornhinden (misfarvning, ændringer i konturen), hævelse omkring øjet eller hvis pupillen virker kontraheret.Gode råd til forebyggelse af øjenbetændelse hos hestI perioder med mange fluer (eller hvor det støver meget) kan man benytte fluemaske til hesten. Disse findes i mange forskellige udformninger med og uden ørebeskyttelse. Samtidig kan man anvende fluerepellerende midler, der typisk skal anvendes med faste intervaller for at opnå en god effekt. Undgå at dele udstyr (strigler mm) med andre heste og sørg for god håndhygiejne når du renser omkring din hests øjne.

Din Dyredoktor

Fedtlever hos hest – Ophobning af fedt i leveren

Fedtlever hos hest, også kaldet Hyperlipæmi, rammer især koldblodsheste som f.eks. shet­landsponyer og miniature heste, islandske heste mv., men kan også ses i overvægtige heste af andre racer.Hvorfor opstår fedtlever hos hest?Fedtlever hos hest opstår, når der er en negativ energibalance i hesten. Det vil sige, at hesten indtager mindre energi, end den behøver.Den mindre energi resulterer i, at kroppen rekrutterer fedt i form af fedtsyrer fra fedtdepoterne rundt om i kroppen. De typiske årsager til dette kan være kolik, diarre, drægtighed, tandproblemer, feber eller andre lidelser der kan give nedsat eller ophørt ædelyst.Negativ energibalanceNår der har været negativ enegibalance i noget tid  begynder leveren at omdanne fedtsyrer fra fedtdepoterne til triglycerider, som herefter sendes tilbage ud i blodbanen i form af VLDL (very low density lipoprotein), i stedet for at lave dem til sukker (glukose). Dette kaldes hyperlipidæmi, der betyder for meget fedt i blodet.Denne fase kan hesten glide ind i og ud af ved egen hjælp. Ændres tilstanden med nedsat energibalance ikke, kan tilstanden dog hurtigt blive mere alvorlig.Ophobning af fedt i leverenDen næste fase er ophobning af fedt i leveren og skade på levercellerne. Dette kaldes fedtlever og kan for nogle heste resultere i kronisk leversvigt.Øjeblikkelig undersøgelse og behandling er nødvendig for, at hesten kan komme sig.Især miniaturer og i lidt mindre grad shetlandsponyer får meget nemt fedtlever.Derfor er det vigtigt, at ophørt eller nedsat ædelyst tages alvorligt, og at dyrlægen kontaktes, så årsagen kan findes. Andre symptomer på fedtlever kan være gullige slimhinder, nedstemthed, diarre, feber, ødemer og neurologisk ændret adfærd.Diagnosticering af fedtlever hos hestDiagnosen fedtlever stilles ved hjælp af en blodprøve og nogle særlige målinger på fedtmolekyler i blodet og på le­verens funktion.

Din Dyredoktor

PPID hos hest / Cushings syndrom hos hest

PPID hos hest (Pituitary Pars Intermedia Dysfunction), også kaldet Cushings syndrom, er en stofskiftesygdom, som typisk ses hos ældre heste. Sygdommen skyldes en degeneration af nerver i den del af hjernen, der hedder hypothalamus. Dette fører blandt andet til en mangel på hormonet dopamin, der normalt regulerer kroppens produktion af hormonet ACTH i hypofysen. Denne manglende regulering fra dopamin giver et forhøjet niveau af blandt andet ACTH, hvilket stimulerer en øget produktion af kortisol (stresshormon) fra binyrerne.Symptomer på PPID hos hest / Cushings syndrom hos hestSymptomer på PPID hos hest er blandt andet:lang, krøllet pelsunormalt fældningsmønsternedsat muskelmasse i overliniengentagne episoder med forfangenhedøget drikkelyst og urineringgen­tagne infektioner, især hudinfektioner.Sygdommen ses oftest hos gamle heste over 15 år, men heste helt ned til 7-års alderen kan i sjældne tilfælde også få lidelsen.Hvor lang tid tager det en hest at udvikle PPID?PPID er en neurodegenerativ lidelse og er derfor en sygdom der udvikler langsomt og som regel over flere år. I begyndelsen af sygdommen, vil langt fra alle symptomer på sygdommen være til stede. Som tiden går vil sygdommen dog blive mere og mere fremskreden og flere kliniske symptomer vil opstå. Det er derfor ikke sandsynligt at unge heste har sygdommen.Diagnosticering af PPID hos hestHvis man har en ældre hest med en eller flere af ovennævnte symptomer, er det en god idé at få hesten testet for PPID. I langt de fleste tilfælde kan diagnosen foretages ved en enkelt blodprøve, hvor ACTH-niveauet i blodet måles. Hos heste med PPID stiger dette hormon mere i forhold til raske heste i efterårsmånederne, og det bedste tidspunkt at tage en blodprøve er derfor fra august til oktober. Det er vigtigt, at hesten ikke er stresset, når blodprøven udtages, da dette vil give et falsk forhøjet resultat.Behandling af PPIDDer findes medicin, som kan behandle lidelsen. Denne medicin er i form af tabletter, som skal gives på daglig basis – den individuelle dosis aftales med dyrlægen afhængigt af hestens størrelse og blodprøvens resultat. PPID er en livslang sygdom, og behandlingen er derfor også for resten af livet. Efter en behandling er opstartet, anbefales det at få taget en årlig blodprøve for at kontrollere, at hesten får den korrekte dosis, eller om den skal justeres, da sygdommen ikke er statisk.Hvordan ser fremtiden ud for en hest med PPID?PPID er en livslang sygdom, men med korrekt medicinering og management, kan hesten fortsat leve mange gode år uden tegn på sygdommen. Mange beskriver ligefrem at deres heste blomstrer op når sygdommen kommer under kontrol. Ved at medicinere hesten, mindskes risikoen for at hesten får en af de mange følgesygdomme, der kan opstå i forbindelse med sygdommen. Som eksempel kan nævnes forfangenhed, der for nogle hestes vedkommende kan føre til aflivning.På nuværende tidspunkt er det ikke lovligt at starte konkurrencer på en hest der er i behandling for sygdommenFoderanbefalinger hvis hesten har PPIDHvis din hest er velmedicineret for PPID, skal den ikke fodres meget anderledes end en hest uden PPID. Det kan dog være en fordel at fodre med et grovfoder af en god kvalitet, med et lavt stivelses –og sukkerindhold. Er du i tvivl om kvaliteten af dit grovfoder, kan man for under et par hundrede kroner få lavet en grovfoderanalyse, hvor det oplyses hvad det nøjagtige indhold af disse er og samtidig kan du få oplyst hvor mange foderenheder dit grovfoder indeholder.Her ud over bør hesten tilbydes vitaminer og mineraler i et balanceret forhold. Fodres hesten med et fuldfoder, bør dette ligeledes have et lavt indhold af stivelse og sukker. Går hesten på græs, skal du passe på i de perioder, hvor græsset er i vækst og når der er store udsving mellem dag og nattetemperaturer. Her kan man med fordel vente med at lukke hesten ud til temperaturen har stabiliseret sig op ad dagen.Meget sukkerholdige godbidder, store mængder gulerødder og æbler, bør ligeledes undgås. Dyrlægen har mulighed for at testen din hests basal insulin niveau i blodet og ud fra dette, kan det vurderes om du skal passe ekstra meget på din hest i forhold til græsning, sukker og stivelse.

Din Dyredoktor

Overvægt hos hest

De typiske følgelidelser af længerevarende overvægt er forfangenhed, metabolisk syndrom (”Equine Metabolic Syndrome” (EMS)), haltheder, hyperlipæmi/”fedtlever” samt nedsat fertilitet (evnen til at blive drægtig).Overvægt hos hest sker i langt de fleste tilfælde pga. misforstået godhed, hvilket suppleres med et overvældende udbud af lovende og ofte energirige foderprodukter. Yderligere er hesten skabt til at æde 16-20 timer i døgnet, hvormed det er vigtigt, at hesten ikke står i lange perioder uden adgang til foder, da mavesyren så ophobes. Dette gør det ikke just lettere at holde den slanke linje!Huldvurdering af den overvægtige hestHestens huld kan vurderes på en skala fra 0 til 5, hvor 0 = svært mager og 5 = svært overvægtig. Dette vurderes ved at føle på hesten, hvor 5 punkter på kroppen vurderes – halsens overside, partiet foran skulderen, ryggen, ribbenene samt bagparten.De lidt tungere racer har specielt let ved at blive ”overset” i forhold til overvægt, idet huldtilstanden let tillægges racepræg. Her skal haves in mente, at en hest af tung race skal ligne en sværvægtsbokser og ikke en sumobryder.En objektiv måde at overvåge hestens vægt på er brug af et vægtmålebånd.VægttabAt få den overvægtige hest til at tabe sig er langt mere tidskrævende end at få den magre hest til at tage på. Hvor en overvægtig hest kan tabe 175 kg på ca. 9 måneder, kan en mager hest øge vægten tilsvarende på blot 3 måneder, såfremt der ikke er nogen underliggende sygdom.Ydermere vil den tidligere overvægtige hest, typisk vedblive at være disponeret for fedmerelaterede sygdomme såsom forfangenhed.Hjælp til at opnå vægttab er restriktiv græsning samt fodring med hø, hvor opblødning i vand i 12-24 timer reducerer høets kalorieindhold betydeligt. Denne behandling af høet udvasker dog også mineraler og vitaminer, hvormed dette skal suppleres i koncentreret form. Ved at udvaske høet kan man give større mængder og opretholde en lang tyggetid.Yderligere kan anvendes halm for at give den nødvendige tyggetid, dog kan dette for nogle hestes vedkommende skabe problemer i form af kolik. For mange heste, som enten slet ikke arbejder eller blot arbejdes meget let, vil græs og/eller hø faktisk være tilstrækkeligt til vedligeholdelse.I den daglige fodring kan anbefales, at man vejer foderet for at undgå, at fodermængden ubemærket øges.Den mest effektive vej til vægttab er dog motionering, hvor intensivt skridtarbejde fører til fedtforbrænding, i modsætning til hårdere arbejde, der er kulhydrat-forbrændende.Følgesygdomme til overvægt hos hestMetabolisk Syndrom (EMS) Overvægtige heste har markant øget risiko for at blive for­fangne. Forfangenhed kan dels skyldes hestens Metaboliske Syn­drom (EMS).PPID hos hest / Cushings syndrom hos hestHalthed Haltheder hos heste skyldes langt fra altid hestens vægt. Hos mennesker er det vist, at overvægt giver en højere ri­siko for slidgigt i benene. Der er god grund til at tro, at det samme gør sig gældende for heste.Hyperlipæmi (fedtlever)Læs mere om fedme hos hest.

Din Dyredoktor

EMS hos heste (Equint Metabolisk Syndrom)

EMS hos heste har de seneste år fået stor bevågenhed, fordi det findes hos rigtig mange overvægtige heste, der bliver forfangne.Det er et syndrom, hvor heste får en slags type-II diabetes (sukkersyge). Hesten producerer en masse insulin, der nor­malt får cellerne til at optage sukker. Insulinresistente heste kan ikke optage sukkeret i cellerne så godt. Derfor lagrer de det som fedt i stedet.Diagnosticering af EMS hos hesteEMS hos heste kan vi diagnosticere ved at injicere glukose i blodet sammen med insulin for at se, om cellerne kan op­tage glukosen. Testen tager 120 til 180 minutter og kan med stor sikkerhed fastslå, om hesten har metabolisk syndrom.Insulinresistens kan behandles med ændret fodring, motio­nering og vægttab.

Din Dyredoktor

Sådan optimerer du hoppens brunst

Selvsagt ønsker vi som hoppeejere, at hoppens brunst er optimal. Det optimale er, at hoppen har en så god brunst som mulig på det tidspunkt, hvor man ønsker, hoppen skal insemineres, og at det resulterer i en drægtighed i første forsøg.Dette scenarie er nogle gange vanskeligt at opnå, da hoppens brunst og kvaliteten af denne er afhængig af et væld af faktorer. Disse faktorer er både udefra kommende (miljøet) og indefra kommende (hormonelt). Yderligere er der fortsat detaljer omkring hoppens brunst, som endnu ikke er videnskabeligt klarlagt. De fleste faktorer kan ikke styres af os, men vi kan dog til en vis grad fremme brunsterne ved følgende tiltag og dermed øge chancen for drægtighed.Hoppens brunst cyklusHopper har cyklus i sommerhalvåret (nogle hopper hele året) med de bedste brunster, når vejret er godt, og græsset er grønt. Brunsterne er meget påvirkelige af pludseligt vejrskifte.Sørg for, at hoppen er i korrekt foderstand, inden sæsonen påbegyndes, hvilket allerede påbegyndes i efteråret før sæsonen. Specielt overvægtige hopper har svært ved at starte en brunstcyklus op.Det, der igangsætter hoppens cyklus i foråret, er den øgede lysmængde. Denne påvirkning kan man forsøge at igangsætte tidligere ved at starte ”lysprogrammer”. Dette kan gøres relativt simpelt ved at sætte en almindelig elpære op ud for hoppens boks og gradvist øge lysperioden. Det vil sige, hoppen skal enten lukkes ud, når det er lyst, eller lukkes ind inden det bliver mørkt, hvorved lysperioden kan forlænges enten morgen eller aften. Dette skal overholdes, således at lysperioden pr. dag er en sammenhængende periode og ikke afbrydes af mørke timer. Lysmængden skal øges gradvist. Afhængigt af hvornår man starter, kan det regnes ud, hvor meget tiden skal øges pr. uge frem til de lange lyse dage. Det bedste resultat opnås ved opstart i december. En periode på 30-60 dage er minimum for opnåelse af effekt.Når der er vækst i græsset, er det vigtigt, at hoppen kommer ud at græsse i dagtimerne. Den gode gamle ”grønt græs og lys” gælder stadig.Hoppen stimuleres yderligere af hingstekontakt. Langt fra alle har hingst hjemme, men nogle vallakker gør det ud for det samme.Hingstekontakten bør vægtes højt for at stimulere hopperne, når de er i brunst og for at vurdere brunstens kvalitet. Har hoppen tendens til at ophobe væske i livmoderen, er hingstekontakt en væsentlig hjælp til, at hoppen skiller sig af med dette.Undersøgelse af hoppenDet er altid en god idé at få hoppen undersøgt tidligt i sæsonen, uanset om hun har føl eller ej. Nogle vælger at forsøge ifoling i følbrunsten på 7.-9. dagen, mens andre venter til 30. dags brunsten. Hvis man vil vente længere for at få et senere føl, bør man have in mente, at nogle hopper, især følhopper, kan gå ud af cyklus, selvom det er midt på sæsonen.Start altid i god tid. Ønsker man et føl i maj, skal man ikke vente til juni med at få hoppen insemineret. Løber hoppen om en enkelt gang, er man allerede forsinket med 3 uger. Start i god tid og glæd dig over et tidligt føl, der er veludviklet til følskuet.

Din Dyredoktor

Mekoniumforstoppelse – en hyppig årsag til kolik hos det nyfødte føl

Kolik hos det nyfødte følKolik hos det nyfødte føl kan have flere årsager. En hyppig årsag er mekoniumforstoppelse, der ses hos ca. 1,5 % af alle nyfødte føl, og oftere forekommer hos hingsteføl end hoppeføl. Svage føl samt forsinket optagelse af råmælk kan øge risikoen for mekoniumforstoppelse.Hvad er mekonium?Mekonium er føllets første gødning, der er beliggende i endetarmen på føllet ved fødslen. Mekonium består af bl.a. af celler, der er afstødt fra tarmvæggen, samt fordøjet fostervand og tarmvæske, som er blevet ophobet i føllets tarm under drægtigheden. Du kan kende forskel på mekonium og almindelig gødning ved, at mekonium er mørkebrunt, næsten altid i lidt hårde klistrede knolde, hvor gødning fra mælk er gul-orange og mere pasta-agtigt.Hvad er mekoniumforstoppelse?Føllets mekonium (det vil sige, føllets første gødning) vil typisk afsættes indenfor de første 8 timer efter fødslen og ofte indenfor de første 4 timer. Mekoniumforstoppelse opstår, når føllet ikke kan presse mekoniumen ud af endetarmen, hvormed dette sidder fast i endetarmen og forårsager forstoppelse og efterfølgende smerter hos føllet.Symptomer på mekoniumforstoppelseSymptomerne på mekoniumforstoppelse varierer afhængig af graden af forstoppelse og føllets smertetærskel. Generelt har føl en væsentlig lavere  smertetærskel end den voksne hest, hvormed smerteytring ikke nødvendigvis kan relateres til lidelsens alvorlighed.Typiske symptomer er:Pisken med halen er ofte det første symptomManglende fund/observation af afgået mekoniumStiller sig klar til at gøde med krum rygUroRejser og lægger sigRuller sigManglende appetitPå sigt svaghedVed iagttagelse af disse symptomer eller mistanke om manglende gødning skal dyrlægen kontaktes.Behandling af mekoniumforstoppelseIndledningsvist vil typisk forsøges med indgivelse af en klyster, der er en (rektal)opløsning typisk bestående af natriumfosfat, som indføres i endetarmen. Denne behandling vil i milde tilfælde opløse forstoppelsen og føre til afgang af mekonium.I mere svære tilfælde vil dyrlægens behandling ofte have fokus på smertestillelse af føllet samt forløsning af mekoniumforstoppelsen. Yderligere behandling vil bestå i lavement i endetarmen samt eventuel behandling med en næse-svælgsonde. Sidstnævnte behandling har en afførende effekt via påvirkningen af mavetarmkanalen. Det kan være nødvendigt at gentage behandlingen. I svære tilfælde kan supplerende væsketerapi være nødvendig. Opnås ikke succes med ovennævnte behandling kan kirurgisk indgreb blive nødvendigt.Prognosen for mekoniumforstoppelse er god. Dog vil prognosen være mere reserveret, såfremt kirurgisk indgreb er nødvendigt.Forebyggelse af mekoniumforstoppelseEn vigtig forebyggelse består i at sørge for, at føllet får råmælk indenfor de første levetimer, hvilket mindsker risikoen for mekoniumforstoppelse. Yderligere kan rutinemæssigt gives en klysma forsigtigt ind i endetarmen på det nyfødte føl. Vær forsigtig med denne procedure og sørg for altid at være to personer til at håndtere føllet. En beskadigelse og evt. sprængning af endetarmen kan være fatal for føllet.Endelig er let og kortvarig motion af føl og hoppe under opsyn på fold efter folingen at anbefale.

Din Dyredoktor

Normaladfærd hos det nyfødte føl

De første døgn i det nyfødte føls liv er altafgørende for føllets sundhed, og få fejltrin/mangler i disse døgn kan betyde forskellen mellem liv og død. En normal og ukompliceret foling er første skridt på vejen til et sundt og velfungerende føl.Er der folingsproblemer, f.eks. i form af at føllet ligger forkert, folingen er voldsom pga. et stort føl, eller føllet fødes samtidig med efterbyrden, er dette et varslingstegn, som gør, at man skal være ekstra årvågen i forhold til føllets adfærd de første levedøgn. Yderligere har faktorer såsom sygdom hos hoppen under drægtigheden, tilbageholdelse af efterbyrden, en stresset og uerfaren hoppe og flere dages mælkeløb før foling også potentiel negativ indflydelse på føllets sundhed. Der er således en lang række faktorer, som skal haves in mente, hvis afvigende adfærd optræder hos føllet.Føllet kommer til verden med kun ganske få energireserver, føllet har en meget stor overflade i- fht. dets vægt, og endelig er føllet vådt. Som kompensation herfor har naturen sørget for, at føllet rejser sig meget hurtigt, det dier ofte, og det er meget aktivt. Udebliver nogle af disse faktorer, vil føllet meget hurtigt blive koldt og efter kort tid slapt. Derudover er føllets umodne immunforsvar fuldt ud afhængigt af optagelsen af antistoffer via hoppens råmælk.Det normale nyfødte føl vil typisk udvise følgende adfærd:Tid indtilBrystlejeSutterefleksStåendeDiendeMekoniumUrin: HingstUrin: HoppePerfekt5 min.5-10 min.0-1 time0-2 timer4-8 timer5-6 timer10-11 timerPas på5-10 min.10-15 min.1-2 timer3-4 timer12-18 timer12 timer24 timerKritisk>10 min.>15 min.>2 timer>4 timer24-48 timer24 timer36 timerLæs forebyggende håndtering af føl.

Din Dyredoktor

Foling – Råd og anbefalinger

De fleste folinger foregår uden komplikationer og på relativ kort tid.Da råmælken er den eneste kilde til antistoffer for føllet, er det vigtigt at sørge for, at denne er optimal. Dette gøres ved at sikre, at hoppen er fodret optimalt og ved at vaccinere hoppen med en booster-vaccine indeholdende influenza og stivkrampe (tetanus) ca. 1 måned før foling.Ydermere anbefales det at give hoppen en ormekur en måned inden foling for at mindske det parasitære smittepres for føllet.Har hoppen fået lavet en caslick operation (syning af skedeåbningen), skal denne klippes op inden foling. Dette gøres ligeledes en måned før planlagt termin.Hoppen kan før foling få et område nederst under bugen, der hæver lidt op. Dette skyldes, at lymfedrænagen hæmmes af den tunge livmoder med føllet. Denne hævelse må ikke være voldsom eller øm, i så fald skal dyrlægen kontaktes.Hormonelle ændringer op til folingen resulterer i en del fysiologiske ændringer, som man som hoppeejer skal være opmærksom på for at kunne forudsige en snarlig foling.Disse ændringer varierer i stor grad fra hoppe til hoppe, hvorved nogle hoppers foling er vanskeligere at forudsige end andres.De fysiologiske ændringerLigamenterne i bækkenområdet lødes (dvs. de bliver eftergivende), og man vil hos nogle hopper kunne se og mærke, at området omkring haleroden bliver blødere.Yveret bliver større og mere spændt. Dette er tydeligst hos ældre hopper, der har fået flere føl.Nogle hopper sætter ”vokspropper” på patterne. Dette er et tegn på begyndende mælkeproduktion, men kan ofte ikke bruges som det endelige tegn på foling. Disse må ikke fjernes.Patterne bliver ofte udfyldt af råmælken 24-48 timer før foling, men nogle hopper har mælkeløb flere dage før folingen. Har hoppen mælkeløb, kan en stor del råmælk mistes, og der bør lægges en plan for, hvordan føllet får opfyldt behovet for antistoffer, f.eks. ved hjælp af råmælkserstatning eller endnu bedre råmælk fra samme besætning frosset ned fra forrige år.Der findes tests til at måle elektrolytforandringerne i mælken, så folingen kan forudsiges med et par døgn. Dette er dog stadig kun vejledende og bør ikke anvendes for ofte, da mælkenedlægning/-produktion fremprovokeres ved udmalkning, og der kan evt. ske tab af råmælk.Hopper har tendens til at forberede sig før en foling på nogenlunde samme måde år efter år. Kendskab til hoppens forberedelser før foling er derfor typisk det sikreste tegn på foling.FolingenFørste stadie af folingenSammentrækninger af livmoderen. Ved sammentrækningerne øges trykket inde i livmoderen, og fosterhinderne presses ud mod den hormonelt afslappede livmodermund. Denne proces er vigtig for opblokningen (udvidelsen) af fødselsvejen. Det er dermed meget forkert at bryde hul på fosterhinderne, når man ser dem i skedeåbningen.Symptomerne på opblokning og lødning kan være fremstående blodkar under huden på hoppen, rastløshed, koliklignende uro, svedudbrud og hos nogle hopper mælkeløb. Hoppen kigger mod flanken og lægger og rejser sig gentagende gange. Nogle hopper stiller sig op, som om de skal tisse, og der passerer evt. små mængder gødning.Det er føllet, der hormonelt signalerer, at det er klart og færdigudviklet til foling. Men hopper har en evne til at udskyde folingen af forskellige årsager. Man kan sige, at føllet bestemmer dagen, men hoppen bestemmer tidspunktet.Derfor er det vigtigt, at selvom hoppen skal overvåges nøje, så skal det gøres således, at hun ikke forstyrres.Andet stadie af folingenDen klare fosterhinde springer, og der ses afgang af fostervæsken. Er fosterhinden ikke klar men derimod misfarvet, kan det blandt andet være tegn på, at der har været en infektion under drægtigheden. Er hinden rød, fødes moderkagen først. Er dette tilfældet, har moderkagen løsnet sig for tidligt, og føllet har givetvis været i underskud af ilt under folingen. I begge tilfælde er det meget vigtigt at tilkalde dyrlægen øjeblikkeligt.Fosterhinden springer som oftest, når føllets koder er nået igennem livmodermunden.Her er der stærke livmoder- og bugvægssammentrækninger (veer).Hoppen kan her stadig finde på at rejse og lægge sig gentagende gange. Nervøse hopper i højere grad end rolige hopper.Der præsenteres ofte kun én følhov i begyndelsen, da forbenene ligger lidt forskudt for hinanden. Dette mindsker omkredsen af føllets brystkasse og letter folingen. Det andet ben skal komme til syne umiddelbart efter det første, ellers skal dyrlægen straks kontaktes. Dette kan betyde, at føllet ligger med det andet ben bøjet enten ved forknæet eller ved skulderen, hvilket kræver assistance ved folingen. Ser man en mule som det eneste, kontakt da ligeledes straks dyrlægen.Følhovene, der kommer til syne, skal vende med sålen nedad. Gør de ikke det, kan det indikere, at føllet enten ligger på ryggen eller ligger baglæns (hhv. forhove eller baghove). I begge tilfælde skal man straks tilkalde dyrlæge for hjælp til folingen.Er fostervæsken mørkfarvet, indikerer det, at føllet har været stresset under folingen, hvormed tarmbajen er delvist afgået inden foling.Når forbenene er godt på vej ud, skal mulen komme til syne. Gør den ikke det, kan det betyde, at føllets hoved ligger drejet ned til siden, hvilket kræver assistance, og dyrlægen skal straks kontaktes.Når den forreste del af føllet er kommet til syne, går det ofte relativ stærkt med at afslutte folingen.Føl ligger i den indre fosterhinde som andre pattedyr. Dog er der den forskel, at den indre fosterhinde ikke er tilhæftet de ydre fosterhinder og risikoen for, at føllet fødes ”i hammen” er til stede. Hvis dette sker, skal hinden fjernes fra føllets hoved øjeblikkeligt, da man ellers risikerer kvælning af føllet.Når føllet er født, ligger hoppen ofte et øjeblik, inden hun rejser sig. Det er vigtigt at lade hoppen ligge i ro, da blod fra moderkagen i denne fase pumpes over i føllet.Et føl er ofte født på 20-30 minutter fra fostervandet er gået, og er der nogen tvivl om forløbet, kontakt da straks dyrlægen, idet hurtig assistance er vigtig for føllets overlevelse.Når føllet er født, afgår efterbyrden ofte ganske hurtigt, der er dog variation fra hoppe til hoppe. Er efterbyrden ikke afgået inden for 4-6 timer, skal dyrlægen kontaktes, så den kan fjernes. Grunden til dette er, at hoppen kan blive voldsom syg af en tilbageholdt efterbyrd med risiko for livmoderbetændelse og forfangenhed. Hun kan i voldsomme tilfælde blive så syg, at hun må aflives.Har du aldrig selv været med til folinger, er det en rigtig god idé at alliere sig med én, der har prøvet det før, som kan hjælpe til ved folingen. De fleste folinger er ganske ukomplicerede, men er der noget, der ikke er normalt, er det vigtigt med hurtig dyrlægeassistance for at optimere chancerne for både hoppe og føl.

Din Dyredoktor

Mavesår hos føl

Mavesår har i de senere år fået mere og mere bevågenhed – og med rette. En nylig amerikansk undersøgelse har overraskende fundet en forekomst af mavesår på hele 71% hos fuldblodsavlshopper. Der fandtes ikke forskel på forekomsten af mavesår mellem drægtige og ikke drægtige hopper, og mavesårene sås ikke relateret til folingen.I en dansk undersøgelse er der på et bredt udsnit af den danske hestepopulation fundet en forekomst af mavesår på 53%. En meget stor andel af disse heste udviser ingen, beskedne eller desværre ubemærkede symptomer. Tilsvarende demografiske undersøgelser mangler på føl.Føl er disponeret for mavesårFøllet og i særdeleshed det nyfødte føl er yderst disponeret for mavesår. Således resulterer sygdom, smerte, medicinering og stress næsten notorisk i en eller anden grad af mavesår. Symptomer på mavesår hos føllet kan være savlen, tænderskæren, koliksmerter, føllet går til og fra patten, opkneben bug, vægttab, mat pels, samt at føllet vil ligge på ryggen.Forekomst af mavesårLettere mavesår kan ligeledes hos føl være symptomløse. Små ikke symptomgivende mavesår sidder typisk i den hvide kirtelløsedel af maven (den non-glandulære del) samt i overgangen mellem de to mavedele (margo plicatus). Større sår i denne del af maven giver dog symptomer tillige med mavesår beliggende i den røde kirtelfyldte del af maven (den glandulære del). Mavesår i den røde del af maven ses især hos de helt unge føl og er givetvis relateret til, at slimhinden her endnu ikke er færdigudviklet. Svære mavesår kan resultere i perforering af mavesækken, hvilket er dødbringende. Endelig kan mavesår forekomme ved overgangen fra mavesækken til tolvfingertarmen (duodenum), hvilket giver svære smerter ved tømning af maven. Yderligere kan ophelingen af sår i denne region resultere i arvævsdannelser, der på sigt giver forsnævringer i åbningen til tolvfingertarmen.Hestens mavesår er primært relateret til mavesyren, hvor hesten, i modsætning til mennesker, danner mavesyre 24 timer i døgnet og ikke kun i relation til foderindtagelse.Forebyggende medicinsk behandlingHos føl anvender vi oftest forebyggende medicinsk behandling, når et føl kommer i risikogruppen i forhold til at udvikle mavesår. En endelig verificering af, hvorvidt mavesår er til stede, kræver en kikkertundersøgelse (gastroskopi) af føllets mavesæk. Mavesår hos føl kan let behandles via medicinsk behandling og miljøoptimering.

Din Dyredoktor

Fodring af den drægtige hoppe

Den drægtige hoppes sundhed, trivsel og evne til at producere råmælk/mælk af god kvalitet, er en forudsætning for et sundt og levedygtigt føl. Råmælken er altafgørende for det nyfødte føl, da føllet er forsvarsløst mod infektioner, indtil det har drukket råmælken, som indeholder store mængder antistoffer og har et højt energiindhold.Højere energibehov efter folingHoppen skal efter foling producere ca. 15 liter mælk i døgnet til føllet. Derudover skal hoppen indtage energi til vedligehold af hendes egen krop. Ydermere skal hun være i stand til at producere nye ægløsninger og blive drægtig igen. Hoppen har derfor et markant højere behov for energi efter folingen end under drægtigheden. Derfor er det vigtigt, at hoppen ikke er i energiunderskud i drægtighedsperioden især i de sidste måneder af drægtigheden. Sker dette, hæmmes føllets udvikling, og hoppen bliver sværere at få i fol. Det er derfor vigtigt løbende at kontrollere hoppens huld.Hoppen er drægtig i ca. 11 måneder, og i de sidste 3 måneder er der et markant øget næringsbehov på grund af den hurtige vækst af fosteret.Hoppen prioriterer et foster højt, hvorfor det er ganske let at se/mærke på hoppen, om hun er velforsynet med energi. Det er ikke kun undervægtige avlshopper, der kan være et problem. Overvægt er i den grad lige så problematisk. Dette gælder både mht. ifoling, drægtighed, foling og den efterfølgende mælkeproduktion. Er hoppen fed, kan mælkeproduktionen faktisk nedsættes.Det vil sige, at råmælkens kvalitet er ringere, og den daglige energiforsyning til føllet er dårlig. Man ser derfor nogle gange store runde avlshopper med små utrivelige føl. Dette kan forhindres ved at sørge for, at hoppen ikke er fed i drægtighedsperioden.Fodring af højdrægtige hopperUndgå fedme i drægtigheden.Undgå vægttab i den sidste tredjedel af drægtigheden.Brug grovfoder af god kvalitet. Fosteret fylder meget i bugen, derfor skal det undgås, at hoppen fylder sig med ufordøjeligt træstof (halm).Behovet for protein stiger i den sidste tredjedel af drægtigheden. Lucerne er en god proteinkilde og bidrager derudover med betacaroten, der er gavnlig for reproduktionen. Soyaskrå er også en god proteinkilde. Behovet for mineraler stiger ligeledes. Behovet for mineraler er ca. dobbelt så stort sidst i drægtigheden sammenlignet med en ikke drægtig hoppe.Mister hoppen appetitten, kan der suppleres med olie i stedet for mere kerne. Man tildeler herved foder med højt energiindhold, der ikke fylder meget i mavesækken.Er du i tvivl om fodring af den drægtige hoppe, kan vi hos Evidensia tilbyde at lave en foderplan.

Din Dyredoktor

Kolik hos hest – symptomer og årsager

Kolik hos hest er en tilstand, der hurtigt kan udvikle sig. Fra milde koliksymptomer med let skraben eller uro, kan hesten på kort tid udvikle voldsomme symptomer og blive farlig at håndtere. Derfor er det altid en god ide at kontakte dyrlægen hvis du oplever tegn på kolik.Kolik hos hest er en samlet betegnelse for smerter fra bughulen. Årsagen til at hesten får kolik, kan være mange forskellige og kan ud over smerter fra mavetarmsystemet også skyldes alvorlig nyresygdom, eller for hingstenes vedkommende sygdom i relation til testiklerne/sædstrengene.Symptomer på kolik hos hestSymptomerne kan variere alt efter årsagen til hestens kolik. De typiske symptomer kan være skraben med forbenene, sparken mod bugen, at hesten ruller sig, at den sveder, flehmen, at den stiller an til urinering uden der kommer urin ud, ophørt ædelyst og/eller forøget vejrtrækningsfrekvens.Er kolikken meget alvorlig, kan hesten blive apatisk og uinteresseret i omgivelserne.Typer af kolik hos hestKolik kan have mange årsager. Hovedårsagerne kan være forstoppelse, fejlgæring med luftophobning, lejeforandringer eller ændring i tarmens bevægelser (motilitet).Forstoppelse i stortarmen: Skyldes ofte ændringer i fodringen af hesten, nedsat vandindtag eller parasitter.Tyndtarmsforstoppelse: Skyldes ofte infektion med spolorm i den unge hest.Blindtarmsforstoppelse: Skyldes ofte infektion med bændelorm, ændringer af fodringen af hesten eller nedsat vandindtag.Fejlgæring: Skyldes ofte ændringer i fodringen af hesten, uregelmæssig fodring eller pludseligt stort indtag af græs, fuldfoder mm.Lejeforandringer: Skyldes ofte ændret motilitet og/eller gasophobning i et eller flere tarmsegmenter.Diagnosticering af kolikNår en hest har kolik, laver dyrlægen altid en grundig undersøgelse af den. Ved undersøgelsen kigges der på hestens slimhinder. Farven, fugtigheden og kappillærfyldningstiden fortæller om, hvordan hestens kredsløb har det, og om der eventuelt kan være behov for behandling med væske.Hestens puls kan sige noget om hvor slemme hestens smerter er, mens ændringer i hestens peristaltik (tarmlyde), kan sige noget om hvordan hestens tarme arbejder. Overaktive tarme kan pege på en mulig fejlgæring, mens stillestående tarme kan skyldes en lejeforandring eller slem forstoppelse.Ved en rektalundersøgelse (undersøgelse via hestens endetarm) kan dyrlægen med hånden mærke, om der er tegn på forstoppelse, tarm der ligger forkert placeret eller luftudspilinger osv. Herved kan en mistænkt diagnose nogle gange bekræftes eller udelukkes.En del af kolikundersøgelsen kaldes en ventrikelskylning. Her føres en slange via hestens næsebor ned i mavesækken. Når slangen er korrekt placeret, skylles mavesækken med vand. Dette kan ligeledes hjælpe dyrlægen med at stille en diagnose på hesten, idet en overfyldt mavesæk kan indikere en fejllejring af tarmen eller en tyndtarmsforstoppelse med ophørt passage til følge.Behandling af kolik hos hestBehandlingen af en kolikhest er meget individuel. Den vil dog ofte bestå af smertestillende og/eller tarmafslappende medicin, eventuelt kombineret med forstoppelsesløsnende midler, olie og elektrolytter. Alt efter hvilken årsag dyrlægen mistænker, kan der anbefales at hesten faster eller motioneres let. Hvis der er mistanke om parasitter som årsag, kan dyrlægen anbefale at der laves gødningsprøver efterfølgende.Er hestens kolik voldsom, responderer den ikke tilfredsstillende på den smertestillende behandling, eller er der mistanke om en operationskrævende kolik, vil dyrlægen henvise hesten til et hospital, hvor udvidet behandling og kirurgi er en mulighed.Hvornår bør dyrlægen kontaktes?Kolik er en tilstand, der hurtigt kan udvikle sig hos hesten. Fra milde koliksymptomer med let skraben eller uro, kan hesten på kort tid udvikle voldsomme symptomer og blive farlig at håndtere. Derfor er det altid en god ide at kontakte dyrlægen hvis du oplever tegn på kolik. En kort gå-tur på 15-20 minutter kan af og til gøre, at hesten med milde koliksymptomer igen er frisk, men fortsætter hestens symptomer på ubehag efter det, bør dyrlægen kontaktes omgående.Vil hesten vedvarende lægge sig, er den voldsom i sine smerteytringer eller virker den apatisk, bør dyrlæge ligeledes tilkaldes omgående. Ved en hurtig behandling kan nogle koliktilfælde behandles i opløbet, før de udvikler sig til noget værre, og hos hesten med en operationskrævende kolik, vil en hurtig behandling og henvisning, ofte forbedre hestens chance for et succesfuldt resultat markant.Gode råd til forebyggelse af kolik hos hestKolik er en tilstand, som de fleste hesteejere vil opleve på et tidspunkt hos deres hest. Her er et par råd til hvad du kan gøre for at forebygge at det opstår.Sørg for regelmæssig parasitkontrol med gødningsprøver i besætningen. Det anbefales at teste hestene 2 gange årligt i forår og efterår.Sørg for at mindske parasitbyrden i besætningen ved at fjerne gødningsklatter fra foldene med jævne mellemrum.Sørg for at hesten får tjekket tænder regelmæssigt – som hovedregel 1 gang om året.Sørg for at din hest fodres med et grovfoder af god kvalitet og at måltiderne er fordelt jævnt ud over døgnet.Foderskift bør foretages gradvist og gerne over 14 dage.Sørg for at hesten altid har vand tilgængeligt, også på folden.Sørg for at hesten får regelmæssig motion.Sørg for at gennemgå hestens fold og arealet omkring for giftige planter for heste.