37 matchende resultater i “Hest”

Din Dyredoktor

Uveitis hos heste

Uveitis er en kompleks immunmedieret betændelsestilstand (inflammation) i de karførende lag af øjet.Uveitis er en kompleks immunmedieret betændelsestilstand (inflammation) i de karførende lag af øjet. Kender man ikke årsagen til hestens uveitis og har den haft det flere gange på det samme eller begge øjne, kaldes det equine recurrent uveitis (ERU) eller månesyge. Denne sygdom ses hyppigere hos appaloosa og Rocky Mountain heste end hos andre hesteracer. Den kan ramme heste i alle aldre og køn og kan opstå i et eller begge øjne. I nogle tilfælde af ERU er der mistanke om at spirokætbakterien Leptospire kan være den udløsende årsag. Dette forskes der dog fortsat meget i.Årsag til uveitis hos heste:Årsagen til at hesten får uveitis kan være flere:Stumpt eller perforerende traume til øjetSom følge af smerter i øjet (refleks uveitis)Efter systemisk sygdom med f.eks. kværkebakterier eller rhodokokkusbakterierSkade på linsen/ruptur af linsenSom følge af metastaser fra tumorer, f.eks. lymfom eller thyroidea carcinomMedfødt som følge af infektioner i livmoderenEndogent uden kendt årsagKliniske tegn på uveitis hos heste:Er der mistanke om at hesten har fået en øjenskade eller har smerter fra øjet, bør det undersøges omgående.De typiske tegn på akut uveitis er:SmerteTåreflådSammenknibning af øjetNedsat tryk i øjet (øjet ser mindre ud)Sammentrukket pupilUklar hornhinde (ødem/blåfarvning af hornhinden)Pus i det forreste øjenkammerBlod i det forreste øjenkammer (sjældent)Synlige blodkar på hornhindenMineraliseringer i hornhindenVed uveitis kun lokaliseret til det bagerste øjenkammer, er der ikke nødvendigvis tydelige kliniske symptomer. Her kan der blot være mistanke om at hesten har nedsat synDe typiske kliniske tegn på kronisk uveitis hos heste er:Sammenvoksninger af pupillen (uregelmæssig pupilfacon)Grå stærLille øjeTab af druelegemerLinseløsningFlere synlige pupiller (polycoria)Sådan stiller dyrlægen diagnosen uveitis:Diagnosen uveitis stiller dyrlægen oftest ud fra de kliniske fund, der gøres ved en grundig øjenundersøgelse. Nogle gange suppleres den kliniske undersøgelse med en dyberegående undersøgelse, hvor der anvendes oftalmoskop, trykmåling og ultralydsscanning.Behandling af uveitis hos heste:En hurtig og aggressiv behandling er ofte påkrævet for at få sygdommen under kontrol og for at undgå de komplikationer, der kan opstå i forbindelse med uveitis hos heste. Venter man, risikeres det at hesten i værste fald bliver blind eller må have øjet fjernet.Nogle heste er lettere at behandle end andre. Her kan det være nødvendigt med et øjenkateter, som giver dyrlægen og ejer mulighed for at give hesten medicin uden at komme tæt på øjet flere gange dagligt. Den primære behandling er med potente antiinflammatoriske midler, som f.eks. binyrebarkhormon. Disse skal ofte gives gennem længere tid. Dette kombineres ofte med et produkt der udvider pupillen. Dette har ud over den udvidende effekt på pupillen også en smertelindrende effekt og mindsker risikoen for at pupillen vokser fast i en uhensigtsmæssig position. I sjældne tilfælde vælger dyrlægen at behandle med antibiotika, men i langt de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt eller gavnligt. I behandlingsrefraktære tilfælde eller hyppigt gentagne tilfælde kan specialkirurgi udføres, hvor en del af kammervæsken i øjet fjernes og erstattes med ny væske. I særligt slemme tilfælde kan fjernelse af øjet også komme på tale.I udlandet behandler man flere steder med immunsupprimerende implantater, som indopereres under fuld bedøvelse tæt ved det syge øje. Disse har typisk effekt i max. 4 år og kan kun anvendes hos heste med ERU, hvor sygdommen er i ro. Det er altså ikke en akut behandling, men mere en forebyggende behandling, hvor effekten er, at hesten får færre episoder med akut ERU og er mere modtagelig for lokalbehandling når sygdommen blusser op. På nuværende tidspunkt er denne behandling ikke tilgængelig i Danmark.Prognose – fremtidsudsigterne for hest behandlet for uveitis:Langt de fleste heste som får uveitis (IKKE ERU) kommer sig med aggressiv behandling. Det kan dog tage tid og kræver en god indsats fra ejer og en tæt dialog og samarbejde med dyrlægen. Har sygdommen udviklet sig til ERU kan prognosen variere meget. Hos nogle heste kan der gå flere måneder/år imellem at sygdommen blusser op, mens den hos andre bliver en hyppig årsag til smerter og ubehag. I tilfælde med ERU på et øje, er der en risiko for at sygdommen også kan opstå på det modstående øje. Er der dog ikke set tegn på dette indenfor de første 12 måneder er risikoen for at det sker dog lille.

Din Dyredoktor

Sygeforsikring af hest

Evidensia opfordrer hesteejere til at forsikre deres hest via en sygeforsikring. Dette er en forholdsvis billig forsikring, der kan være til stor gavn, hvis uheldet er ude.En sådan forsikring dækker udgifter til dyrlægehjælp, f.eks. hvis hesten bliver halt, får et sår, får kolik etc. Forsikringen dækker både udgifter til halthedsudredning, røntgen, ultralydsscanning, behandling, indlæggelse på hospital, kolikoperationer etc.Vær opmærksom på forskellige forhold omkring selvrisiko og maksimal erstatningssum per år, der varierer forsikringerne imellem.TransportMed relation til ovennævnte sygdomstilfælde er det ligeledes tilrådeligt at tegne et transportabonnement for sin hest, hvilket bl.a. udbydes af Falck. Dette er yderst relevant, såfremt man ikke selv er i besiddelse af transportmuligheder, hvilket uden et abonnement kan blive særdeles bekosteligt. Et sådan abonnement sikrer transport af både den akut syge hest, samt hesten som skal transporteres til dyrehospital til en aftalt undersøgelse.LivsforsikringVil man forsikre sin hest ved død kan tegnes en livsforsikring, som er den billigste form for værdiforsikring af hesten. Denne forsikring kommer til udbetaling, hvis hesten falder død om, eller hvis hesten skal aflives i henhold til dyreværnsloven. Sidstnævnte inkluderer en markant begrænsning i forsikringens omfang, idet påkrævet aflivning kun sjældent forekommer. Påkrævet aflivning finder dog sted ved f.eks. benbrud, alvorlig forbrænding og tarmslyng.Forsikring ved uanvendelighedVil man forsikre sin hests værdi som ridehest, skal hesteejeren tegne en uanvendelighedsforsikring. Denne forsikring kommer til udbetaling, hvis hesten for stedse bliver uanvendelig til ridebrug. Den hyppigst forekommende årsag til, at hesten bliver uanvendelig er kronisk halthed. For at udbetaling af forsikringssummen kan komme på tale, skal hesten udredes diagnostisk, hvilket vil sige, at der skal stilles en konkret diagnose. Dernæst skal hesten have gennemgået et behandlingsforløb. I relation hertil har en sygeforsikring således stor relevans, idet sygeforsikringen vil betale både for den diagnostiske udredning og behandlingen. Det er vigtigt at notere sig, at en lidelse som kronisk halthed fører til udbetaling af en anvendelighedsforsikring, men ikke til udbetaling af en livsforsikring.Lovpligtig ansvarsforsikringPr. 1. juli 2008 er det blevet lovpligtigt at have alle heste ansvarsforsikret. Hesteejeren er således ansvarlig for de skader en løsgående hest måtte have forvoldt, hvormed hesteejeren er erstatningsansvarlig for sådanne skader, selvom der ikke er noget at bebrejde den pågældende ejer. Hesteejere skal derfor kontakte forsikringsselskaberne for at få kortlagt mulighederne for tegning af en sådan hesteansvarsforsikring. Ved tegning af enhver forsikring er det vigtigt at læse ”det med småt”. Forsikringsselskaberne udbyder i det store hele de samme ydelser, men priser og selvsagt dækningsomfanget varierer fra selskab til selskab, hvilket er yderst vigtigt at orientere sig om.

Din Dyredoktor

Sommereksem hos hest

Nogle heste er allergiske over for visse insekter – typisk mitter. Disse heste udvikler ”sommereksem”, som er en særdeles pinefuld lidelse for hesten, såfremt lidelsen ikke afhjælpes.Fysisk beskyttelseFluedække – især de zebrastribede – er en god fysisk beskyttelse mod insekterne. Dækkenet skal dog dække hesten fuldt ud, da blot få insektbid udløser voldsom kløe.Lokalbehandling/-forebyggelseDer findes en lang række insektsprøjtemidler på markedet, men ingen er tilstrækkelig effektive til at beskytte en hest med sommereksem mod insekter. Der findes diverse blødgørende salver til forebyggelse af kløe og lindring, som er forårsaget af solen og insekter, men heller ikke disse tiltag kan stå alene.ForebyggelseUndgå at hesten går ude i skumringen om morgenen og om aftenen, hvor insekterne er mest aktive og hold hesten inde om natten. Undgå græsning nær søer og åer, da disse forhold tiltrækker mitter. Åbne marker med god vind mindsker tendensen til mitter. Heste med sommereksem vil ikke udvise symptomer så længe de ikke udsættes for de insekter, som de er allergiske overfor.BehandlingMange heste med sommereksem vil kræve behandling af dyrlægen, såfremt ovenstående tiltag ikke overholdes tilstrækkeligt eller iværksættes tids nok. Det skal haves in mente, at sommereksem er en ekstrem ubehagelig lidelse for hesten, som udsættes for konstant intensiv kløe. Dyrlægen bør således tilkaldes såfremt hesten vedbliver at klø sig. Senest er der kommet en vaccine på markedet, som skal iværksættes inden insektsæsonen starter.

Din Dyredoktor

Smitsomme sygdomme hos heste

Eftersom vi i dag flytter vores heste mere end tidligere, kan smitsomme sygdomme nu spredes hurtigere. Hvis du har heste, der kommer på konkurrence- og træningspladser, risikerer du, at de bringer smitte med sig hjem til stalden. Du bør derfor adskille konkurrencehestene fra de andre heste.At undgå kontakt med fremmede heste samt vaccination er den bedste beskyttelse, du kan tilbyde din hest mod de fleste af disse sygdomme.Ringorm hos heste – symptomer og årsagerRingorm er forårsaget af en svamp (dermatofyt), der lever i huden. Ringorm heler oftest af sig selv, men da det er meget smitsomt for både heste og mennesker, bør de smittede heste behandles, så man reducerer smittefaren. Efter endt sygdom får hesten en forholdsvis lang immunitet, men det er uvist, hvor længe denne varer.Hvornår skal jeg opsøge en dyrlæge?Hvis din hest har runde, hårløse pletter i pelsen, især ved hoved og nakke. Ringorm udløser sjældent kløe.Inkubationstid ved ringorm hos hesteInkubationstiden er én til seks uger.Behandling af ringormIsolering.Grundig rengøring med svampedræbende midler af miljø og redskaber.Lokalbehandling med svampedræbende medicin.Kværke – symptomer og årsagerKværke forårsages af bakterien Streptococcus equi, der er en meget modstandsdygtig bakterie. Bakterien kan overleve i måneder i staldmiljø. Kværke smitter ved direkte kontakt, og heste kan blive smittet via tøj, transport, krybber og anden staldindretning, hvorfor der skal udføres en grundig sanering. Hesten bliver ofte meget syg og kan rammes af følgesygdomme, herunder det, der kaldes brandfeber Dette indebærer, at bakterien har spredt sig til resten af kroppen, hvilket kan forårsage bylder i de indre organer.Hvornår skal jeg opsøge en dyrlæge?Hvis hesten har hævede lymfeknuder mellem ganacherne.Hvis hesten har gult næseudflåd.Hvis hesten har hoste og feber.Kærkes inkubationstidInkubationstiden er 3–14 dage.Behandling af kværkeMan har forsøgt at udvikle en vaccination mod kværke, men man har endnu ikke formået at fremstille en vaccine med god effekt. Behandling inkluderer anti-inflammatorisk medicin og ofte antibiotika. De fleste heste, der rammes af kværke, overlever, men det er vigtigt med isolering, hygiejne og hvile.Hesteinfluenza – symptomer og årsagerHesteinfluenza er en sygdom, der bliver forårsaget af en influenzavirus. Heste, der ikke er blevet vaccineret, kan blive meget syge med høj feber, ondt i musklerne og hoste.Hesteinfluenza er en luftbåren og yderst smitsom sygdom, som kan smitte over 30 meter uden at der er nogen tættere kontakt med den syge hest. Normalt kan en hest smitte i omkring en uge, men der kan dog gå længere tid.Hvornår skal jeg opsøge en dyrlæge?Hvis hesten har feber.Hvis hesten har næseflåd.Hvis hesten har tør hoste.Behandling af hesteinfluenzaInkubationstiden er normalt 2-7 dage, og eftersom hesteinfluenzaen er meget smitsom, bør alle heste i stalden isoleres fra hinanden. En vaccineret hest kan vise symptomer, men i mildere grad og vil stadig forårsage smitte. Ikke vaccinerede heste er mere smitsomme end de heste, der er vaccineret.Forebyggelse af hesteinfluenzaMange konkurrenceorganisationer kræver, at din hest er vaccineret mod hesteinfluenza. Ellers kan du blive nægtet adgang til konkurrencepladsen.Et vaccinationsprogram mod influenza foretages med en to basisvaccination med 21 til 92 dages mellemrum, en efterfølgende ”booster” vaccination tidligst 5 måneder og senest 6 måneder og 21 dage efter den anden basisvaccination. Derefter vaccineres årligt eller ½ årligt for travere og heste, der går internationale stævner. Føl får deres beskyttelse via hoppens modermælk og bør ikke vaccineres før 5-6 måneders alderen.Herpes virus: EHV-1 og EHV-4EHV-virus findes i flere former, hvor de hyppigste er EHV-1, der kaldes abortvirus, og EHV-4, der giver luftvejssymptomer.EHV-1, abortvirus hos hestSymptomerne er hoste, abort hos drægtige hopper og neurologiske problemer.Aborten forekommer oftest i den syvende til ottende måned af drægtighedsperioden, hvor hoppen typisk er blevet smittet meget tidligere. En hoppe, der har kastet sit føl på grund af abortvirus, kan smitte andre heste frem til første brunst og bør derfor holdes i isolation. Det er efterbyrden, fosterhinder og fostervæsker, der er inficerede, og de skal håndteres som smittefarlige. Selv fosteret er inficeret. Et foster, der er blevet smittet, kan blive født levende, men vil oftest være svagt, og dødeligheden er høj.Inkubationstid ved herpes virus EHV-1Aborten sker normalt tre uger til fire måneder efter smitten er optaget. Abortvirus kan overleve godt 30 dage i et gunstigt miljø.VaccinationSom forebyggelse kan drægtige hopper vaccineres i femte, syvende og niende drægtighedsmåned. Andre heste vaccineres med to basisvaccinationer med 4 ugers interval og efterfølgende ½ årlige vaccinationer.EHV-4EHV-4 er en forholdsvis almindelig virus, der primært rammer yngre heste. De fleste voksne heste har haft kontakt med sygdommen på et eller andet tidspunkt og er således immune. Symptomerne er feber, øjenflåd, næseflåd og hoste. Feberen forsvinder normalt inden for en uge, men hoste og næseflåd kan være til stede i op til tre uger.Inkubationstid ved herpes virus EHV-4Inkubationstiden er 4-5 dage.

Din Dyredoktor

Sårskader hos heste

Sårskader hos heste forekommer hyppigt. Nogle sår er ganske overfladiske og kræver ikke behandling, mens andre er dybere og er placeret på anatomiske steder på hesten, hvor de kan gøre stor skade. Hvis din hest har feber eller viser tegn på halthed, skal du kontakte dyrlægen.Hestens miljø er beskidt heste har derfor en større risiko for sårinfektioner. Derudover er heste meget modtagelige over for bakterien tetanus, der forårsager stivkrampe.Forskellige sår hos hesteHesten er et flugtdyr og kan skade sig selv på alle mulige og umulige måder. Til trods for at vi på forskellig vis forsøger at undgå og forebygge risici, er sårskader meget almindelige.Sår er ydre, åbne skader i huden eller slimhinden. Fra overfladiske skrabesår eller hudafskrabninger, som kun omfatter en del af overhuden, til dybere sår, der går ned til underhuden eller endnu dybere. Alt afhængigt af hvordan såret er opstået, og hvordan skaden ser ud, taler man om forskellige sårtyper, der behandles forskelligt. De mest almindelige typer er snitsår, stiksår, blodudtrækninger, slidsår og bidsår og kombinationer heraf. Ved en sårskade bør du altid stille dig selv spørgsmålet: Er der noget dybere under huden, der er beskadiget, og hvad er der under huden? Er du i tvivl, skal du altid kontakte din dyrlæge.Sår på hestens benSår på benene skal normalt forbindes, da bandagen holder såret rent og forhindrer hævelse. Det fungerer ofte fint med staldbandager, hvis man blot dækker såret med en steril forbinding.Sår på hestens kropSår placeret på andre dele af kroppen, end benene, kan være vanskelige at beskytte mod snavs og disse vil man typisk lade være ubeskyttet efter behandling. Der er dog en hel del produkter, man kan købe, der kan fastgøres direkte på hestens krop.BehandlingHvis din hest har fået et mindre sår, anbefaler vi, at du vasker det med en saltvandsopløsning, der kan købes på apoteket. Det kan her være godt at tænke på, at jo mere man rører såret, desto større er risikoen for, at man fører bakterier ind, som ikke var der tidligere. Yderligere vil overdreven brug af desinficerende midler og diverse sårprodukter hæmme sårhelingen.Større sår samt de fleste sår på lemmerne skal undersøges af dyrlægen.Hvornår skal jeg opsøge dyrlæge?Hvis hesten har fået et sår på lemmerne, som ikke blot er helt overfladiskHvis såret er af en størrelse så det skal sutureres (sys)Hvis din hest har feber eller viser tegn på halthed.Hvis såret er inficeret.Hvis du er det mindste i tvivl om, hvorvidt såret er behandlingskrævendeHvad gør dyrlægen?Sådan forløber undersøgelsen:Dyrlægen undersøger såret og vurderer hestens almen tilstand.Dyrlægen vurderer, om såret skal sutureres (sys).Hvis såret sidder på benet, er der ofte brug for en bandage.Alt afhængigt af hvordan såret ser ud, og hvor det er placeret, kan det blive nødvendigt med antibiotika og anti-inflammatorisk medicin.Såfremt hestens vaccinationsstatus mod stivkrampe er udløbet foretages en ny vaccination.Hvis såret er tæt på et led, kan foretages en trykprøve af leddet, hvorved man undersøger, om såret kommunikerer med leddene, det vil sige, om såret går ind i leddet.Hvis såret har kontakt til et led eller en seneskede vil dette kræve indlæggelse på hospital og en artroskpisk skylning (kikkertundersøgelse) af leddet i fuld narkose, da en sådan skade kan forårsage kronisk halthed. Behandlingen kan være kompliceret og kan tage lang tid, hvilket kan udløse nogle større dyrlægeregninger.

Din Dyredoktor

Sandkolik og -forstoppelse

Sand er en almindelig årsag til forstoppelse og kolik, særligt i de områder, hvor jorden består af meget sand. Visse heste er mere tilbøjelige til at indtage sand end andre.En vis mængde sand i tarmen er helt normalt, men ophobes sandet, påvirkes tarmens peristaltik, hvilket hæmmer tarmens evne til at slippe af med sandet.Sådan undgår du sandkolik:Giv forebyggende tilskud af loppefrø.Undgå placering af foder/stråfoder på jorden i folden.Ved ekstreme tilfælde, hvor hesten direkte æder jord, kan anvendes en mundkurv.

Din Dyredoktor

Sådan optimerer du hoppens brunst

Selvsagt ønsker vi som hoppeejere, at hoppens brunst er optimal. Det optimale er, at hoppen har en så god brunst som mulig på det tidspunkt, hvor man ønsker, hoppen skal insemineres, og at det resulterer i en drægtighed i første forsøg.Dette scenarie er nogle gange vanskeligt at opnå, da hoppens brunst og kvaliteten af denne er afhængig af et væld af faktorer. Disse faktorer er både udefra kommende (miljøet) og indefra kommende (hormonelt). Yderligere er der fortsat detaljer omkring hoppens brunst, som endnu ikke er videnskabeligt klarlagt. De fleste faktorer kan ikke styres af os, men vi kan dog til en vis grad fremme brunsterne ved følgende tiltag og dermed øge chancen for drægtighed.Hoppens brunst cyklusHopper har cyklus i sommerhalvåret (nogle hopper hele året) med de bedste brunster, når vejret er godt, og græsset er grønt. Brunsterne er meget påvirkelige af pludseligt vejrskifte.Sørg for, at hoppen er i korrekt foderstand, inden sæsonen påbegyndes, hvilket allerede påbegyndes i efteråret før sæsonen. Specielt overvægtige hopper har svært ved at starte en brunstcyklus op.Det, der igangsætter hoppens cyklus i foråret, er den øgede lysmængde. Denne påvirkning kan man forsøge at igangsætte tidligere ved at starte ”lysprogrammer”. Dette kan gøres relativt simpelt ved at sætte en almindelig elpære op ud for hoppens boks og gradvist øge lysperioden. Det vil sige, hoppen skal enten lukkes ud, når det er lyst, eller lukkes ind inden det bliver mørkt, hvorved lysperioden kan forlænges enten morgen eller aften. Dette skal overholdes, således at lysperioden pr. dag er en sammenhængende periode og ikke afbrydes af mørke timer. Lysmængden skal øges gradvist. Afhængigt af hvornår man starter, kan det regnes ud, hvor meget tiden skal øges pr. uge frem til de lange lyse dage. Det bedste resultat opnås ved opstart i december. En periode på 30-60 dage er minimum for opnåelse af effekt.Når der er vækst i græsset, er det vigtigt, at hoppen kommer ud at græsse i dagtimerne. Den gode gamle ”grønt græs og lys” gælder stadig.Hoppen stimuleres yderligere af hingstekontakt. Langt fra alle har hingst hjemme, men nogle vallakker gør det ud for det samme.Hingstekontakten bør vægtes højt for at stimulere hopperne, når de er i brunst og for at vurdere brunstens kvalitet. Har hoppen tendens til at ophobe væske i livmoderen, er hingstekontakt en væsentlig hjælp til, at hoppen skiller sig af med dette.Undersøgelse af hoppenDet er altid en god idé at få hoppen undersøgt tidligt i sæsonen, uanset om hun har føl eller ej. Nogle vælger at forsøge ifoling i følbrunsten på 7.-9. dagen, mens andre venter til 30. dags brunsten. Hvis man vil vente længere for at få et senere føl, bør man have in mente, at nogle hopper, især følhopper, kan gå ud af cyklus, selvom det er midt på sæsonen.Start altid i god tid. Ønsker man et føl i maj, skal man ikke vente til juni med at få hoppen insemineret. Løber hoppen om en enkelt gang, er man allerede forsinket med 3 uger. Start i god tid og glæd dig over et tidligt føl, der er veludviklet til følskuet.

Din Dyredoktor

Sådan kan du forebygge kolik hos heste

Kolik kommer fra det græske ord kolikos, der betyder smerte fra tyktarmen. Kolik kan opstå af forskellige årsager og forekommer i et stort antal varianter. De fleste heste får kolik af det, de spiser. Derfor kan du forebygge kolik ved at sikre, at din hest altid får foder af en god kvalitet, at hesten altid har adgang til frisk vand samt at holde forekomsten af parasitter under kontrol.Giv aldrig hesten foder, der er angrebet af mug, eller som er støvet. Fodr på regelmæssige tidspunkter, hyppigere intervaller og i mindre mængder. Vær forsigtig, når du skifter foder og væn gradvist hesten til det nye foder. Behandl hesten mod indvoldsorm som anbefalet og få tænderne tjekket regelmæssigt. Hesten skal have adgang til frisk vand. En hest i fuld størrelse drikker omkring 30 liter om dagen. En del vandkopper giver ikke tilstrækkelig meget vand i minuttet. Det kan skyldes vandtrykket eller vandkoppens ventil. Mål, hvor meget vandbeholderen giver ved at sætte en spand under. Tjek herefter, hvor meget vand du får i spanden. 10-20 liter/minut er fint.

Din Dyredoktor

PPID hos hest / Cushings syndrom hos hest

PPID hos hest (Pituitary Pars Intermedia Dysfunction), også kaldet Cushings syndrom, er en stofskiftesygdom, som typisk ses hos ældre heste. Sygdommen skyldes en degeneration af nerver i den del af hjernen, der hedder hypothalamus. Dette fører blandt andet til en mangel på hormonet dopamin, der normalt regulerer kroppens produktion af hormonet ACTH i hypofysen. Denne manglende regulering fra dopamin giver et forhøjet niveau af blandt andet ACTH, hvilket stimulerer en øget produktion af kortisol (stresshormon) fra binyrerne.Symptomer på PPID hos hest / Cushings syndrom hos hestSymptomer på PPID hos hest er blandt andet:lang, krøllet pelsunormalt fældningsmønsternedsat muskelmasse i overliniengentagne episoder med forfangenhedøget drikkelyst og urineringgen­tagne infektioner, især hudinfektioner.Sygdommen ses oftest hos gamle heste over 15 år, men heste helt ned til 7-års alderen kan i sjældne tilfælde også få lidelsen.Hvor lang tid tager det en hest at udvikle PPID?PPID er en neurodegenerativ lidelse og er derfor en sygdom der udvikler langsomt og som regel over flere år. I begyndelsen af sygdommen, vil langt fra alle symptomer på sygdommen være til stede. Som tiden går vil sygdommen dog blive mere og mere fremskreden og flere kliniske symptomer vil opstå. Det er derfor ikke sandsynligt at unge heste har sygdommen.Diagnosticering af PPID hos hestHvis man har en ældre hest med en eller flere af ovennævnte symptomer, er det en god idé at få hesten testet for PPID. I langt de fleste tilfælde kan diagnosen foretages ved en enkelt blodprøve, hvor ACTH-niveauet i blodet måles. Hos heste med PPID stiger dette hormon mere i forhold til raske heste i efterårsmånederne, og det bedste tidspunkt at tage en blodprøve er derfor fra august til oktober. Det er vigtigt, at hesten ikke er stresset, når blodprøven udtages, da dette vil give et falsk forhøjet resultat.Behandling af PPIDDer findes medicin, som kan behandle lidelsen. Denne medicin er i form af tabletter, som skal gives på daglig basis – den individuelle dosis aftales med dyrlægen afhængigt af hestens størrelse og blodprøvens resultat. PPID er en livslang sygdom, og behandlingen er derfor også for resten af livet. Efter en behandling er opstartet, anbefales det at få taget en årlig blodprøve for at kontrollere, at hesten får den korrekte dosis, eller om den skal justeres, da sygdommen ikke er statisk.Hvordan ser fremtiden ud for en hest med PPID?PPID er en livslang sygdom, men med korrekt medicinering og management, kan hesten fortsat leve mange gode år uden tegn på sygdommen. Mange beskriver ligefrem at deres heste blomstrer op når sygdommen kommer under kontrol. Ved at medicinere hesten, mindskes risikoen for at hesten får en af de mange følgesygdomme, der kan opstå i forbindelse med sygdommen. Som eksempel kan nævnes forfangenhed, der for nogle hestes vedkommende kan føre til aflivning.På nuværende tidspunkt er det ikke lovligt at starte konkurrencer på en hest der er i behandling for sygdommenFoderanbefalinger hvis hesten har PPIDHvis din hest er velmedicineret for PPID, skal den ikke fodres meget anderledes end en hest uden PPID. Det kan dog være en fordel at fodre med et grovfoder af en god kvalitet, med et lavt stivelses –og sukkerindhold. Er du i tvivl om kvaliteten af dit grovfoder, kan man for under et par hundrede kroner få lavet en grovfoderanalyse, hvor det oplyses hvad det nøjagtige indhold af disse er og samtidig kan du få oplyst hvor mange foderenheder dit grovfoder indeholder.Her ud over bør hesten tilbydes vitaminer og mineraler i et balanceret forhold. Fodres hesten med et fuldfoder, bør dette ligeledes have et lavt indhold af stivelse og sukker. Går hesten på græs, skal du passe på i de perioder, hvor græsset er i vækst og når der er store udsving mellem dag og nattetemperaturer. Her kan man med fordel vente med at lukke hesten ud til temperaturen har stabiliseret sig op ad dagen.Meget sukkerholdige godbidder, store mængder gulerødder og æbler, bør ligeledes undgås. Dyrlægen har mulighed for at testen din hests basal insulin niveau i blodet og ud fra dette, kan det vurderes om du skal passe ekstra meget på din hest i forhold til græsning, sukker og stivelse.

Din Dyredoktor

Overvægt hos hest

De typiske følgelidelser af længerevarende overvægt er forfangenhed, metabolisk syndrom (”Equine Metabolic Syndrome” (EMS)), haltheder, hyperlipæmi/”fedtlever” samt nedsat fertilitet (evnen til at blive drægtig).Overvægt hos hest sker i langt de fleste tilfælde pga. misforstået godhed, hvilket suppleres med et overvældende udbud af lovende og ofte energirige foderprodukter. Yderligere er hesten skabt til at æde 16-20 timer i døgnet, hvormed det er vigtigt, at hesten ikke står i lange perioder uden adgang til foder, da mavesyren så ophobes. Dette gør det ikke just lettere at holde den slanke linje!Huldvurdering af den overvægtige hestHestens huld kan vurderes på en skala fra 0 til 5, hvor 0 = svært mager og 5 = svært overvægtig. Dette vurderes ved at føle på hesten, hvor 5 punkter på kroppen vurderes – halsens overside, partiet foran skulderen, ryggen, ribbenene samt bagparten.De lidt tungere racer har specielt let ved at blive ”overset” i forhold til overvægt, idet huldtilstanden let tillægges racepræg. Her skal haves in mente, at en hest af tung race skal ligne en sværvægtsbokser og ikke en sumobryder.En objektiv måde at overvåge hestens vægt på er brug af et vægtmålebånd.VægttabAt få den overvægtige hest til at tabe sig er langt mere tidskrævende end at få den magre hest til at tage på. Hvor en overvægtig hest kan tabe 175 kg på ca. 9 måneder, kan en mager hest øge vægten tilsvarende på blot 3 måneder, såfremt der ikke er nogen underliggende sygdom.Ydermere vil den tidligere overvægtige hest, typisk vedblive at være disponeret for fedmerelaterede sygdomme såsom forfangenhed.Hjælp til at opnå vægttab er restriktiv græsning samt fodring med hø, hvor opblødning i vand i 12-24 timer reducerer høets kalorieindhold betydeligt. Denne behandling af høet udvasker dog også mineraler og vitaminer, hvormed dette skal suppleres i koncentreret form. Ved at udvaske høet kan man give større mængder og opretholde en lang tyggetid.Yderligere kan anvendes halm for at give den nødvendige tyggetid, dog kan dette for nogle hestes vedkommende skabe problemer i form af kolik. For mange heste, som enten slet ikke arbejder eller blot arbejdes meget let, vil græs og/eller hø faktisk være tilstrækkeligt til vedligeholdelse.I den daglige fodring kan anbefales, at man vejer foderet for at undgå, at fodermængden ubemærket øges.Den mest effektive vej til vægttab er dog motionering, hvor intensivt skridtarbejde fører til fedtforbrænding, i modsætning til hårdere arbejde, der er kulhydrat-forbrændende.Følgesygdomme til overvægt hos hestMetabolisk Syndrom (EMS) Overvægtige heste har markant øget risiko for at blive for­fangne. Forfangenhed kan dels skyldes hestens Metaboliske Syn­drom (EMS).PPID hos hest / Cushings syndrom hos hestHalthed Haltheder hos heste skyldes langt fra altid hestens vægt. Hos mennesker er det vist, at overvægt giver en højere ri­siko for slidgigt i benene. Der er god grund til at tro, at det samme gør sig gældende for heste.Hyperlipæmi (fedtlever)Læs mere om fedme hos hest.

Din Dyredoktor

Onkologi – læren om tumorsygdomme

Læren om tumorsygdomme kaldes onkologi. Onkos betyder masse eller svulst, mens logi betyder lære. Det engelske ord cancer (kræft) betyder krebs og hidrører fra måden, hvorpå kræften vokser. Den spreder sig i visse tilfælde ud i det omgivende væv med armlignende skud. Ordet cancer anvendes ofte, men er ikke altid helt korrekt. Begrebet cancer bør egentlig reserveres til, når det er bevist, at det drejer sig om en ondartet, såkaldt malign, tumor. En godartet tumor kaldes for en benign tumor. Det kræver omhu, viden, engagement og erfaring at stille den rette diagnose.

Din Dyredoktor

Øjenbetændelse hos hest – Råd og vejledning

Øjenbetændelse hos hest kan forebygges ved at benytte en fluemaske til hesten i perioder med mange fluer. Fluemasker findes i mange forskellige udformninger med og uden ørebeskyttelse.Øjenbetændelse skyldes  en infektion med enten bakterier eller virus. Det kan opstå uden at man finder årsagen, men kan også ses efter hesten har kløet sig på grund af støvirritation eller ved kraftig flueirritation.Symptomer på øjenbetændelse hos hestSymptomerne på øjenbetændelse kan variere fra hest til hest. I nogle tilfælde vil man se flåd fra øjet, typisk puslignende, mens man hos andre hest vil se hævelse af slimhinden (konjunktiva) omkring øjet. Bliver infektionen slem nok, kan der ses tegn på smerte i form af sammenknibning af øjet, vedvarende tåreflåd eller nedadvendte øjenvipper.Smitter øjenbetændelse?Øjenbetændelse er ikke en luftbåren sygdom, men den kan overføres ved kontakt. Det kan f.eks. være via fluer eller ved at personen der renser/berører hestens øjne/øjenomgivelser efterfølgende berører en anden hests øjne/øjenomgivelser.Behandling af øjenbetændelse hos hestEr hesten fuldstændigt upåvirket af øjenbetændelsen og er der ingen tydelige forandringer på hornhinden eller tegn på smerter fra øjet, kan man prøve at rense øjet med enten kogt afkølet vand eller saltvand i et par dage. Hjælper det ikke bør dyrlægen kontaktes. Dyrlægen har så mulighed for at undersøge øjet grundigt og udskrive antibiotikasalve mm.Hvornår bør dyrlægen kontaktes?Hestens øjne er ekstremt følsomme og hvad der umiddelbart ligner en mindre ting, kan hurtigt få alvorlige konsekvenser for hestens syn. En dyrlæge skal derfor altid kontaktes, hvis der ses tegn på smerte (nedadvendte øjenvipper, vedvarende tåreflåd), forandringer på hornhinden (misfarvning, ændringer i konturen), hævelse omkring øjet eller hvis pupillen virker kontraheret.Gode råd til forebyggelse af øjenbetændelse hos hestI perioder med mange fluer (eller hvor det støver meget) kan man benytte fluemaske til hesten. Disse findes i mange forskellige udformninger med og uden ørebeskyttelse. Samtidig kan man anvende fluerepellerende midler, der typisk skal anvendes med faste intervaller for at opnå en god effekt. Undgå at dele udstyr (strigler mm) med andre heste og sørg for god håndhygiejne når du renser omkring din hests øjne.

Din Dyredoktor

Normaladfærd hos det nyfødte føl

De første døgn i det nyfødte føls liv er altafgørende for føllets sundhed, og få fejltrin/mangler i disse døgn kan betyde forskellen mellem liv og død. En normal og ukompliceret foling er første skridt på vejen til et sundt og velfungerende føl.Er der folingsproblemer, f.eks. i form af at føllet ligger forkert, folingen er voldsom pga. et stort føl, eller føllet fødes samtidig med efterbyrden, er dette et varslingstegn, som gør, at man skal være ekstra årvågen i forhold til føllets adfærd de første levedøgn. Yderligere har faktorer såsom sygdom hos hoppen under drægtigheden, tilbageholdelse af efterbyrden, en stresset og uerfaren hoppe og flere dages mælkeløb før foling også potentiel negativ indflydelse på føllets sundhed. Der er således en lang række faktorer, som skal haves in mente, hvis afvigende adfærd optræder hos føllet.Føllet kommer til verden med kun ganske få energireserver, føllet har en meget stor overflade i- fht. dets vægt, og endelig er føllet vådt. Som kompensation herfor har naturen sørget for, at føllet rejser sig meget hurtigt, det dier ofte, og det er meget aktivt. Udebliver nogle af disse faktorer, vil føllet meget hurtigt blive koldt og efter kort tid slapt. Derudover er føllets umodne immunforsvar fuldt ud afhængigt af optagelsen af antistoffer via hoppens råmælk.Det normale nyfødte føl vil typisk udvise følgende adfærd:Tid indtilBrystlejeSutterefleksStåendeDiendeMekoniumUrin: HingstUrin: HoppePerfekt5 min.5-10 min.0-1 time0-2 timer4-8 timer5-6 timer10-11 timerPas på5-10 min.10-15 min.1-2 timer3-4 timer12-18 timer12 timer24 timerKritisk>10 min.>15 min.>2 timer>4 timer24-48 timer24 timer36 timerLæs forebyggende håndtering af føl.

Din Dyredoktor

Mekoniumforstoppelse – en hyppig årsag til kolik hos det nyfødte føl

Kolik hos det nyfødte følKolik hos det nyfødte føl kan have flere årsager. En hyppig årsag er mekoniumforstoppelse, der ses hos ca. 1,5 % af alle nyfødte føl, og oftere forekommer hos hingsteføl end hoppeføl. Svage føl samt forsinket optagelse af råmælk kan øge risikoen for mekoniumforstoppelse.Hvad er mekonium?Mekonium er føllets første gødning, der er beliggende i endetarmen på føllet ved fødslen. Mekonium består af bl.a. af celler, der er afstødt fra tarmvæggen, samt fordøjet fostervand og tarmvæske, som er blevet ophobet i føllets tarm under drægtigheden. Du kan kende forskel på mekonium og almindelig gødning ved, at mekonium er mørkebrunt, næsten altid i lidt hårde klistrede knolde, hvor gødning fra mælk er gul-orange og mere pasta-agtigt.Hvad er mekoniumforstoppelse?Føllets mekonium (det vil sige, føllets første gødning) vil typisk afsættes indenfor de første 8 timer efter fødslen og ofte indenfor de første 4 timer. Mekoniumforstoppelse opstår, når føllet ikke kan presse mekoniumen ud af endetarmen, hvormed dette sidder fast i endetarmen og forårsager forstoppelse og efterfølgende smerter hos føllet.Symptomer på mekoniumforstoppelseSymptomerne på mekoniumforstoppelse varierer afhængig af graden af forstoppelse og føllets smertetærskel. Generelt har føl en væsentlig lavere  smertetærskel end den voksne hest, hvormed smerteytring ikke nødvendigvis kan relateres til lidelsens alvorlighed.Typiske symptomer er:Pisken med halen er ofte det første symptomManglende fund/observation af afgået mekoniumStiller sig klar til at gøde med krum rygUroRejser og lægger sigRuller sigManglende appetitPå sigt svaghedVed iagttagelse af disse symptomer eller mistanke om manglende gødning skal dyrlægen kontaktes.Behandling af mekoniumforstoppelseIndledningsvist vil typisk forsøges med indgivelse af en klyster, der er en (rektal)opløsning typisk bestående af natriumfosfat, som indføres i endetarmen. Denne behandling vil i milde tilfælde opløse forstoppelsen og føre til afgang af mekonium.I mere svære tilfælde vil dyrlægens behandling ofte have fokus på smertestillelse af føllet samt forløsning af mekoniumforstoppelsen. Yderligere behandling vil bestå i lavement i endetarmen samt eventuel behandling med en næse-svælgsonde. Sidstnævnte behandling har en afførende effekt via påvirkningen af mavetarmkanalen. Det kan være nødvendigt at gentage behandlingen. I svære tilfælde kan supplerende væsketerapi være nødvendig. Opnås ikke succes med ovennævnte behandling kan kirurgisk indgreb blive nødvendigt.Prognosen for mekoniumforstoppelse er god. Dog vil prognosen være mere reserveret, såfremt kirurgisk indgreb er nødvendigt.Forebyggelse af mekoniumforstoppelseEn vigtig forebyggelse består i at sørge for, at føllet får råmælk indenfor de første levetimer, hvilket mindsker risikoen for mekoniumforstoppelse. Yderligere kan rutinemæssigt gives en klysma forsigtigt ind i endetarmen på det nyfødte føl. Vær forsigtig med denne procedure og sørg for altid at være to personer til at håndtere føllet. En beskadigelse og evt. sprængning af endetarmen kan være fatal for føllet.Endelig er let og kortvarig motion af føl og hoppe under opsyn på fold efter folingen at anbefale.

Din Dyredoktor

Mavesår hos hest (Equine Gastric Ulcer Syndrome)

Mavesår hos hest forekommer hyppigt. For både at behandle og forebygge sygdommen, er det vigtigt at hestens foder primært består af hø, wrap eller græs (grovfoder) af god kvalitet. Undgå lange perioder uden grovfoder – også på folden.Mavesår hos hest forekommer hyppigt. Undersøgelser har vist, at op til 50 % af alle føl og op mod 90 % af alle voksne heste, har mavesår i større eller mindre grad, alt efter hvilke hestebestand man undersøger.Mavesår hos hest kaldes også EGUS (Equine Gastric Ulcer Syndrome), idet de underliggende årsager kan være mange forskellige, og til tider komplicerede at komme til bunds i.Anatomien og fysiologien i hestens mavesækHestens mavesæk er opdelt i to veladskilte regioner. Den øvre ”hvide del”, der udgør ca. 1/3 af mavesækken (den non-glandulære del), og den nedre ”røde del”, der udgør de resterende 2/3 (den glandulære del).Den hvide del af mavesækken er beklædt med pladecelleepithel ligesom spiserøret. Den røde del af mavesækken består af kirtelvæv, der blandt andet udskiller mavesyre, pepsin, bikarbonat og slim. De to regioner er adskilt ved margo plicatus, som er en skarp rand.Hestens kirtelvæv udskiller mavesyre døgnet rundt, også når der ikke er foder i mavesækken. I mavesækken kan pH-værdien variere fra pH 1,5 – 7, alt efter hvor den måles i mavesækken. I den røde del er pH-værdien lav, mens den er næsten neutral i den øvre hvide del.Mavesækken tømmes typisk over 24 timer hvis hesten har indtaget stråfoder, mens væske typisk passerer indenfor 30 minutter.Årsager til mavesår hos hestIkke alle årsager til at mavesår opstår, er fuldt afdækket endnu.Man ved, at mavesår skyldes et misforhold mellem de forhold der kan nedbryde og skade vævet (f.eks. mavesyre, pepsin, galde og organiske syrer), og dem der beskytter vævet (slim og bicarbonat). De beskyttende faktorer er mere udbredt i den røde del af mavesækken fremfor den hvide, og derfor er årsagerne til at mavesår opstår, forskellige i de to regioner af mavesækken.Mavesår i den hvide del af mavesækkenMavesår i den hvide del af mavesækken, skyldes ofte længere tids påvirkning af vævet med mavesyre, pepsin, galde og organiske syrer. Specielt regionen omkring margo plicatus, er udsat for denne påvirkning, og derfor ses der ofte sår i denne del.Mavesår i den røde del af mavesækkenMavesår i den nedre røde del, mener man skyldes ændringer i blodtilførslen til vævet i området. Den nedsatte blodtilførsel mindsker dannelsen af de beskyttende forhold, så som slim og bikarbonat. Herved får de nedbrydende faktorer adgang til vævet, og mavesår kan opstå.Symptomerne på mavesår hos hestSymptomerne på mavesår kan være forskellige fra hest til hest, og kan ofte være uspecifikke.Nogle heste får nedsat appetit eller bliver kræsne, mens andre har svært ved at holde huld, eller begynder at se utrivelige ud og bliver kedelige i pelsen. Hesten kan vise tegn på smerter ved håndtering på staldgangen (stigling), ved opsadling, ved spænding af gjorden eller under ridning. Et andet billede kan være, at der opstår gentagne koliktilfælde uden nogen åbenlys grund, og enkelte heste skærer tænder (specielt føl).DiagnosticeringNår diagnosen mavesår hos hest skal stilles, kræver det en kikkertundersøgelse (gastroskopi) af hestens mavesæk. Undersøgelsen kan kun udføres, når hesten har fastet ca. 16-18 timer. Herved er mavesækken som regel tømt, så alle dele kan visualiseres grundigt. Hesten tørstes desuden et par timer før undersøgelsen, for at undgå for meget væske i mavesækken.Før kikkertundersøgelsen får hesten noget beroligende medicin i blodet, så den kan undersøges stående. Herefter vurderes alle dele af mavesækken med kikkert (gastroskopi), og eventuelle mavesår beskrives og tildeles en grad, alt efter hvor alvorlige de vurderes at være. Samtidig med undersøgelsen laves der en klinisk undersøgelse af hesten, og aspekter omkring management af hesten gennemgås, idet disse faktorer er relevante i forhold til forebyggelse og behandling af hesten.Behandling og forebyggelseBehandling og forebyggelse af mavesår hos hest hænger tæt sammen og overlapper ofte. Management af mavesårshesten er vigtig, hvis man skal have succes med at få sårene til at hele op og blive væk.Det anbefales, at man forsøger at minimere stress for hesten. Det kan være i forhold til:OpstaldningFodringssituationerHierarki på foldenTræningsmetoder/træningsmængdeFodring af heste med mavesårHestens primære foder bør består af hø, wrap eller græs (grovfoder) af god kvalitet. Grovfoder giver øget tyggetid, hvilket giver en høj spytproduktion, som dermed øger pH-niveauet i mavesækken.Der produceres over dobbelt så meget spyt ved fodring med grovfoder, sammenlignet med fodring med havre/fuldfoder. Generelt bør grovfoderet udgøre 1,25% af kropsvægten/dag. Det vil sige, ca. 6 kg grovfoder til en 500 kg hest. Undgå lange perioder uden grovfoder – også på folden. Få mere information omkring foder til heste med mavesår.Undlad at arbejde hesten på tom maveUndlad at arbejde hesten på tom mave. Sørg for, at hesten har ædt lidt grovfoder (< 2 kg (hest), < 1 kg (pony)) i timerne op til træning, da dette nedsætter mavesyrens påvirkning af maveslimhinden. Fodring i dobbelt hønet eller “slow feeder” systemer kan få hesten til at æde langsommere og øge tyggetiden.Fri adgang til friskt vandHesten skal altid have fri adgang til friskt vand. Vandbehovet for en 500 kg hest er ca. 25-45 liter/dag, men er meget afhængig af arbejdsniveau, grovfoderandel og vejrforhold.Medicinsk behandling af mavesår hos hestUd over management behandles heste med mavesår ofte med syrehæmmende medicin, eventuelt kombineret med et slimhindebeskyttende middel. Alt efter sværhedsgraden og placeringen af mavesårene, kan denne behandling stå på i kortere eller længere tid.Hvornår bør dyrlæge kontaktesOplever du at din hest udviser tegn på mavesår, som beskrevet under symptomer, bør du kontakte din dyrlæge. Symptomerne kan som beskrevet være uspecifikke og svarer ikke altid overens med sværhedsgraden af mavesåret.Fedme og mavesår hos hestHos både mennesker og mindre kæledyr (hunde og katte), taler man i dag om en fedmeepidemi. Dette problem er ligeledes stigende indenfor vores hestebestand, hvilket både ses hos hobbyheste og konkurrenceheste.Mange ejere har så meget fokus på, at hesten skal have adgang til grovfoder døgnet rundt, at hesten som følge deraf udvikler fedme. Fedme hos heste kan være livstruende særligt grundet forfangenhed, som er en hyppig følge til fedme. Man skal således have i mente, at hø og wrap er et foder, og fri adgang til denne form for stråfoder kan på ingen måde anbefales til trivelige heste og ponyer. Hensynet til udvikling af mavesår, må således aldrig overskygge hensynet til hestens huld, således at hesten bliver fed.Læs også om mavesår hos føl.

Din Dyredoktor

Mavesår hos føl

Mavesår har i de senere år fået mere og mere bevågenhed – og med rette. En nylig amerikansk undersøgelse har overraskende fundet en forekomst af mavesår på hele 71% hos fuldblodsavlshopper. Der fandtes ikke forskel på forekomsten af mavesår mellem drægtige og ikke drægtige hopper, og mavesårene sås ikke relateret til folingen.I en dansk undersøgelse er der på et bredt udsnit af den danske hestepopulation fundet en forekomst af mavesår på 53%. En meget stor andel af disse heste udviser ingen, beskedne eller desværre ubemærkede symptomer. Tilsvarende demografiske undersøgelser mangler på føl.Føl er disponeret for mavesårFøllet og i særdeleshed det nyfødte føl er yderst disponeret for mavesår. Således resulterer sygdom, smerte, medicinering og stress næsten notorisk i en eller anden grad af mavesår. Symptomer på mavesår hos føllet kan være savlen, tænderskæren, koliksmerter, føllet går til og fra patten, opkneben bug, vægttab, mat pels, samt at føllet vil ligge på ryggen.Forekomst af mavesårLettere mavesår kan ligeledes hos føl være symptomløse. Små ikke symptomgivende mavesår sidder typisk i den hvide kirtelløsedel af maven (den non-glandulære del) samt i overgangen mellem de to mavedele (margo plicatus). Større sår i denne del af maven giver dog symptomer tillige med mavesår beliggende i den røde kirtelfyldte del af maven (den glandulære del). Mavesår i den røde del af maven ses især hos de helt unge føl og er givetvis relateret til, at slimhinden her endnu ikke er færdigudviklet. Svære mavesår kan resultere i perforering af mavesækken, hvilket er dødbringende. Endelig kan mavesår forekomme ved overgangen fra mavesækken til tolvfingertarmen (duodenum), hvilket giver svære smerter ved tømning af maven. Yderligere kan ophelingen af sår i denne region resultere i arvævsdannelser, der på sigt giver forsnævringer i åbningen til tolvfingertarmen.Hestens mavesår er primært relateret til mavesyren, hvor hesten, i modsætning til mennesker, danner mavesyre 24 timer i døgnet og ikke kun i relation til foderindtagelse.Forebyggende medicinsk behandlingHos føl anvender vi oftest forebyggende medicinsk behandling, når et føl kommer i risikogruppen i forhold til at udvikle mavesår. En endelig verificering af, hvorvidt mavesår er til stede, kræver en kikkertundersøgelse (gastroskopi) af føllets mavesæk. Mavesår hos føl kan let behandles via medicinsk behandling og miljøoptimering.

Din Dyredoktor

Kværke hos heste – smitte og behandling

Kværke hos heste kan overføres via det som hesten kommer i berøring med, f.eks. drikkevand, foder, strigler, tøj, hestetrailere ol.Kværke hos heste er en frustrerende sygdom, som danner bylder i lymfeknuderne, primært dem der ligger mellem kæbegrenene og bag svælget.Årsag til kværke hos hesteKværke hos heste skyldes en infektion med bakterien Streptokokkus equi ssp. equi.Kliniske tegn – Sådan påvirkes hesten af kværkeOfte får hesten akut feber på over 39,4 ca. 3-14 dage efter bakteriepåvirkningen, efterfulgt af en infektion i de øvre luftveje med purulent (tykt gult) næseflåd og bylddannelse i lymfeknuderne ved svælget. Hoste vil ikke altid være et symptom, men kan forekomme. Ældre heste viser typisk mildere tegn, mens de yngre angribes hårdere.Spredning til luftposerne kan forekomme og sjældent kan der ske en spredning via blodet eller lymfe til andre organer, også kaldet vandrende kværke.Sådan smitter kværke hos hesteBakterien kan smitte fra hest til hest, via menneske til hest og fra inventar/udstyr til hest. Bakterien trænger ind via mund og næsehule.Bakterieudskillelse begynder hos de smittede heste ca. 2-3 dage efter feberudbrud og fortsætter som regel i ca. 2-3 uger herefter. Udskillelsen af bakterien kan dog fortsætte længere såfremt luftposerne er inficerede. Ind imellem ses også de såkaldte raske smittebærere = heste der ikke synes syge, men som udskiller bakterier alligevel.Kan min hest blive syg igen, når den først er blevet rask?Ca. 75 % af hestene udvikler efterfølgende en god immunitet der i gennemsnit varer i 5 år. Hopper med føl videregiver denne immunitet til deres føl via mælken. Denne varer til omkring fravænning. Ind imellem kan en hest med kværke dog blive syg igen efter den er blevet rask.Hvordan stiller dyrlægen diagnosen kværke?Dyrlægen kan stille diagnosen enten ved at udtage en næsesvaber, et næseskyl eller ved at udtage pus fra bylder. Herefter dyrkes disse på et laboratorium.Vi har kværke i stalden – Hvad gør vi nu?Hvis det er muligt bør de syge heste isoleres i separat stald/staldafsnit.Det anbefales, at man ikke flytter heste ind/ud af stalden = karantæne.Oprethold god hygiejne dvs. ikke dele udstyr, ikke klappe/nusse med andres heste, gøre vandtrug/fodertrug på foldene rene jævnligt.Sørg for at kun få personer håndterer de syge heste og ikke bagefter håndterer de raske (fodring, udmugning mm).Vask jævnligt hænder og brug håndsprit.Der kan evt opstilles fodbad med vircon s til desinfektion af fodtøj når stalden forlades.Hunde og katte kan også bære smitten, hvorfor de ikke børe løbe frit i stalde med sygdom.Tag rektal temperatur dagligt, så nye tilfælde kan isoleres.Efter endt udbrud kan bokse og vandtrug desinficeres ex. med Vircon S efter grundig rengøring, hvor alt biologisk materiale fjernes.Sådan behandler man kværke hos hesteBehandlingen af kværke hos heste må ofte tilpasses til den enkelte hest og besætning. Oftest vælger man ikke at bruge antibiotika, da det forlænger sygdomsforløbet hos nogle heste. I stedet gives smertestillende/ feberdæmpende for at holde hesten komfortabel. Bliver hestens vejrtrækning eller almenbefindende meget påvirket af sygdommen, kan behandling med penicillin foretages.Får hesten bylder, kan disse spaltes for at give afløb for infektionen. Disse kan herefter skylles med en mild iodopløsning.Hvordan ved vi om der fortsat er risiko for smitte?Når der ikke længere er nye sygdomsudbrud (feber, snot eller bylder), kan dyrlægen udtage nye prøver, der kan dyrkes på laboratoriet. Hvis disse alle er negative er sandsynligheden for et nyt udbrud lille.Hvis andre heste i besætningen i mellemtiden får feber, snotter og bliver sløje, bør der ligeledes udtages prøver fra disse, for at se om bakterien kan påvises hos disse heste. Der findes andre bakterier og virus, som kan give symptomer der kan minde om kværke, hvorfor det er rart at vide hvad man har med at gøre.Kan der være komplikationer til kværke hos heste?Ja, ind imellem opstår der komplikationer efter kværke. Ikke særligt hyppigt kan der ses brandfeber (purpura hæmorrhagica), som giver meget hævede ben og evt. hævet hoved. Der ud over kan der ses serumudsvedninger på benene (væske der pibler ud gennem huden).I sjældne tilfælde opstår der vandrende kværke hvor der dannes bylder i andre organer i kroppen. Behandlingen af dette kan være kompliceret.Hvis skyld er det?Det er ikke nogens skyld. Kværkebakterien findes mange steder (den er pandemisk) og hvorvidt en hest bliver syg afhænger af mange faktorer, ex hestens immunstatus, alder, miljø osv.SpørgsmålHvis man har spørgsmål omkring kværke er det en god ide at kontakte sin dyrlæge, da han eller hun for det meste vil kunne være behjælpelig med at besvare disse. På den måde undgår man rygter og utryghed.

Din Dyredoktor

Kolik hos hest – symptomer og årsager

Kolik hos hest er en tilstand, der hurtigt kan udvikle sig. Fra milde koliksymptomer med let skraben eller uro, kan hesten på kort tid udvikle voldsomme symptomer og blive farlig at håndtere. Derfor er det altid en god ide at kontakte dyrlægen hvis du oplever tegn på kolik.Kolik hos hest er en samlet betegnelse for smerter fra bughulen. Årsagen til at hesten får kolik, kan være mange forskellige og kan ud over smerter fra mavetarmsystemet også skyldes alvorlig nyresygdom, eller for hingstenes vedkommende sygdom i relation til testiklerne/sædstrengene.Symptomer på kolik hos hestSymptomerne kan variere alt efter årsagen til hestens kolik. De typiske symptomer kan være skraben med forbenene, sparken mod bugen, at hesten ruller sig, at den sveder, flehmen, at den stiller an til urinering uden der kommer urin ud, ophørt ædelyst og/eller forøget vejrtrækningsfrekvens.Er kolikken meget alvorlig, kan hesten blive apatisk og uinteresseret i omgivelserne.Typer af kolik hos hestKolik kan have mange årsager. Hovedårsagerne kan være forstoppelse, fejlgæring med luftophobning, lejeforandringer eller ændring i tarmens bevægelser (motilitet).Forstoppelse i stortarmen: Skyldes ofte ændringer i fodringen af hesten, nedsat vandindtag eller parasitter.Tyndtarmsforstoppelse: Skyldes ofte infektion med spolorm i den unge hest.Blindtarmsforstoppelse: Skyldes ofte infektion med bændelorm, ændringer af fodringen af hesten eller nedsat vandindtag.Fejlgæring: Skyldes ofte ændringer i fodringen af hesten, uregelmæssig fodring eller pludseligt stort indtag af græs, fuldfoder mm.Lejeforandringer: Skyldes ofte ændret motilitet og/eller gasophobning i et eller flere tarmsegmenter.Diagnosticering af kolikNår en hest har kolik, laver dyrlægen altid en grundig undersøgelse af den. Ved undersøgelsen kigges der på hestens slimhinder. Farven, fugtigheden og kappillærfyldningstiden fortæller om, hvordan hestens kredsløb har det, og om der eventuelt kan være behov for behandling med væske.Hestens puls kan sige noget om hvor slemme hestens smerter er, mens ændringer i hestens peristaltik (tarmlyde), kan sige noget om hvordan hestens tarme arbejder. Overaktive tarme kan pege på en mulig fejlgæring, mens stillestående tarme kan skyldes en lejeforandring eller slem forstoppelse.Ved en rektalundersøgelse (undersøgelse via hestens endetarm) kan dyrlægen med hånden mærke, om der er tegn på forstoppelse, tarm der ligger forkert placeret eller luftudspilinger osv. Herved kan en mistænkt diagnose nogle gange bekræftes eller udelukkes.En del af kolikundersøgelsen kaldes en ventrikelskylning. Her føres en slange via hestens næsebor ned i mavesækken. Når slangen er korrekt placeret, skylles mavesækken med vand. Dette kan ligeledes hjælpe dyrlægen med at stille en diagnose på hesten, idet en overfyldt mavesæk kan indikere en fejllejring af tarmen eller en tyndtarmsforstoppelse med ophørt passage til følge.Behandling af kolik hos hestBehandlingen af en kolikhest er meget individuel. Den vil dog ofte bestå af smertestillende og/eller tarmafslappende medicin, eventuelt kombineret med forstoppelsesløsnende midler, olie og elektrolytter. Alt efter hvilken årsag dyrlægen mistænker, kan der anbefales at hesten faster eller motioneres let. Hvis der er mistanke om parasitter som årsag, kan dyrlægen anbefale at der laves gødningsprøver efterfølgende.Er hestens kolik voldsom, responderer den ikke tilfredsstillende på den smertestillende behandling, eller er der mistanke om en operationskrævende kolik, vil dyrlægen henvise hesten til et hospital, hvor udvidet behandling og kirurgi er en mulighed.Hvornår bør dyrlægen kontaktes?Kolik er en tilstand, der hurtigt kan udvikle sig hos hesten. Fra milde koliksymptomer med let skraben eller uro, kan hesten på kort tid udvikle voldsomme symptomer og blive farlig at håndtere. Derfor er det altid en god ide at kontakte dyrlægen hvis du oplever tegn på kolik. En kort gå-tur på 15-20 minutter kan af og til gøre, at hesten med milde koliksymptomer igen er frisk, men fortsætter hestens symptomer på ubehag efter det, bør dyrlægen kontaktes omgående.Vil hesten vedvarende lægge sig, er den voldsom i sine smerteytringer eller virker den apatisk, bør dyrlæge ligeledes tilkaldes omgående. Ved en hurtig behandling kan nogle koliktilfælde behandles i opløbet, før de udvikler sig til noget værre, og hos hesten med en operationskrævende kolik, vil en hurtig behandling og henvisning, ofte forbedre hestens chance for et succesfuldt resultat markant.Gode råd til forebyggelse af kolik hos hestKolik er en tilstand, som de fleste hesteejere vil opleve på et tidspunkt hos deres hest. Her er et par råd til hvad du kan gøre for at forebygge at det opstår.Sørg for regelmæssig parasitkontrol med gødningsprøver i besætningen. Det anbefales at teste hestene 2 gange årligt i forår og efterår.Sørg for at mindske parasitbyrden i besætningen ved at fjerne gødningsklatter fra foldene med jævne mellemrum.Sørg for at hesten får tjekket tænder regelmæssigt – som hovedregel 1 gang om året.Sørg for at din hest fodres med et grovfoder af god kvalitet og at måltiderne er fordelt jævnt ud over døgnet.Foderskift bør foretages gradvist og gerne over 14 dage.Sørg for at hesten altid har vand tilgængeligt, også på folden.Sørg for at hesten får regelmæssig motion.Sørg for at gennemgå hestens fold og arealet omkring for giftige planter for heste.

Din Dyredoktor

Idiopatisk trigeminus neuropati

Heste i alle aldre kan få Ideopatisk Trigeminus Neuropati, men gennemsnitsalderen er omkring 9 år. Hyppigst rammes vallakker, herefter hopper og så hingste. Ser man på hesteracer, så rammes fuldblodsheste hyppigst og herefter sportsheste, der anvendes til dressur eller spring.Sygdommen blev første gang beskrevet i 1897 og på trods af, at man har kendt til sygdommen i rigtig mange år, har vi stadig flere spørgsmål end svar omkring den. Årsagen til sygdommen kendes ikke, men den medfører en sensibilisering af trigeminus nerven, som styrer sanseinputtene fra store dele af hovedet. Herved opfattes ikke smertefulde stimuli pludselig som meget smertefulde. Symptomerne kan være til stede i både hvile og under arbejde, men er som regel værst under arbejde.Heste i alle aldre kan få sygdommen, men gennemsnitsalderen er omkring 9 år. Hyppigst rammes vallakker, herefter hopper og så hingste. Ser man på hesteracer, så rammes fuldblodsheste hyppigst og herefter sportsheste, der anvendes til dressur eller spring. Sygdommen er ofte sæsonbetonet, med de værste symptomer i forår og sommer.Sygdommen har gerne en række udløsende ”trigger-faktorer”, som er vigtige at notere sig. Som eksempel her på kan nævnes sollys, vind, varme, regn/sne, pollen, insekter. Dette kan forklare, hvorfor symptomerne oftest forværres udendørs.Symptomerne opdeles typisk i 4 grader, alt efter hvor alvorlige de er:Grad 1: Enkelt vertikale (op-ned) slag med hovedet/mulen, ingen problemer under ridning.Grad 2: Tydelige slag med hovedet/mulen, mildt ubehag for hesten, milde  rideproblemer, mild gnubben af mule og sammentrækning af næseborene.Grad 3: Tydelige symptomer i form af  kraftige slag med hovedet/mulen, slag med forben efter mulen, fnysen, tegn på ubehag og farligt at ride hesten, da den laver pludselige stop og evt. stejler.Grad 4: Ridning er umulig og der ses tydelige tegn på ubehag og smerte, både i boksen og på fold samt under håndtering. Farligt at håndtere hesten, da den ikke ænser den, der håndterer den, men har fuld fokus på smerteundvigende adfærd.Hvordan stilles diagnosen idiopatisk trigeminus neuropati?Diagnosen kan være svær at stille og kræver en grundig anamnese (forhistorie) og klinisk undersøgelse af hesten. Ved hjælp af disse, vil dyrlægen forsøge at udelukke de mest gængse årsager til den ændrede adfærd hos hesten, så som halthed og smerter relateret til bevægeapparatet, mundhule/tandlidelser, allergi, øjensygdomme, luftvejssygdomme osv.Her ud over kan undersøgelser så som endoskopi (kikkertundersøgelse) af luftveje og luftposer, røntgen af hovedet og en udvidet øjenundersøgelse komme på tale, hvis de indledende undersøgelser indikerer, at årsagen skal findes her.Den bedste metode til at visualisere eventuelle sygdomme i hovedet, der kan udløse symptomerne, er en CT-scanning. CT-scanningen kan udføres i sedation (beroligelse) mens hesten står op og giver et meget detaljeret billede af hesten hoved og eventuelle patologiske forandringer og giver et komplet billede af bl.a. kæbeled, tungeben og tandrødder. Som supplement hertil kan dyrlægen i de tilfælde, hvor der ikke stilles en diagnose på CT-scanningen, vælge at anlægge en blokade (bedøvelse) af trigeminus nerven. Holder hesten op med at ryste på hovedet efter blokaden indikerer det, at hesten har sygdommen, mens en negativ blokade ikke kan udelukke, at hesten har sygdommen alligevel. For at blokaden kan anlægges, kræver det, at hesten ryster konsekvent på hovedet, når undersøgelsen foretages.Hvordan behandles idiopatisk trigeminus neuropati?Neuropatisk (nerverelateret) smerte responderer ikke på de gængse typer af smertestillende medicin, hvorfor behandling med finadyne m.m. ikke vil have nogen gavnlig effekt. Bliver hesten bedre af smertestillende behandling, skal en anden sygdom end idiopatisk headshaking søges som årsag til symptomerne.Mange behandlinger er blevet prøvet af gennem tiden, ofte med varierende succes.Man har f.eks. i en årrække forsøgt sig med en operation, hvor en lille spiral lægges ind tæt ved trigeminus nerven via den infraorbitale kanal (lille knoglekanal i kraniet). Herved ønskede man at opnå en sclerosering (arvævsdannelse) omkring nerven, hvorved input fra nerven skulle mindskes og smerterne forsvinde/aftage. Desværre har behandlingen haft meget varierende effekt hos mange af de heste, som fik operationen udført. Hos en del heste forsvandt symptomerne ikke og hos andre kom de hurtigt igen efter en symptomfri periode. Yderligere sås at mange heste kunne have svære smerter i tiden efter operationen og endelig er der debat omkring, hvorvidt heste, der har fået foretaget denne operation, må deltage i stævner under Dansk Ride Forbund.Behandlinger som har været forsøgt på mennesker, er også prøvet af på heste. Som eksempel kan nævnes carbamazepin og gabapentin, som er stoffer, der bruges til at hæmme unormal elektrisk aktivitet i hjernen samt cyproheptadin, som er et antihistamin. Disse har dog haft meget varierende effekt og anvendes oftest ikke længere.Det gør vi i dagBrug af et næsenet, kan hos op mod 30 % af hestene bedre symptomerne med op til 70 %. Den gavnlige effekt menes at være, at hesten derved udsættes for konstant stimuli af nerverne omkring mulen, hvorved det samlede input til trigeminus nerven mindskes. Herved fjernes opfattelse af stimuli som værende smertefulde. Nettet kan desuden mindske den mængde af” trigger-faktorer”, som hos nogle heste udløser symptomerne. Derfor anbefaler vi altid, at man prøver at anvende næsenet på hesten, som en del af behandlingen af sygdommen.

Din Dyredoktor

Hvad er forfangenhed?

Forfangenhed er en sygdom, hvor hoven er blevet betændt, og der kommer en udsivning af vævsvæske, der resulterer i en dårlig sammenbinding mellem læderhuden og hornkapslen. Sygdommen er forholdsvis almindelig og involverer store lidelser for hesten.I de mere alvorlige tilfælde kan forfangenhed føre til en deformation af ​​hovene, ved at hovkapslen og hovknoglen adskilles fra hinanden. Ved en hovbensrotation roterer hovknoglen normalt fremad i forhold til hovkapslen, dog kan det forekomme, at den roterer til siden på heste med en kraftigt afvigende benstilling. Hovknoglen bevarer dog stadig en relativt normal forbindelse med hovkapslen i den øvre del af hoven. Ved en hovbenssænkning er al forbindelse sluppet, og hovknoglen synker ned i hovkapslen. En positionsændring kan forekomme i forskellige grader i alle hove, men det er oftest forhovene, der oplever den største forandring.Heste kan få en sænkning uden rotation, og omvendt. Disse positionsforandringer er meget smertefulde og kan sammenlignes med en “tømmerlus” i neglen, som vi mennesker kender lidt for godt. Problemet er, at hestene er nødt til at stå på deres “tømmerlus”, indtil en ny hovvæg er vokset ned.Læs også Forfangenhed hos heste – symptomer og årsager.