Halthed hos hest – Diagnosticering og behandling

Halthed hos hest diagnosticeres ved at hesten bl.a. ses i bevægelse, som regel både ved mønstring og longering og ofte på flere underlag. Systemet “Lameness Locator“, som brugt her på Evidensia Faxe Hestehospital, kan registrere flere informationer, end det menneskelige øje kan opfange.

Halthed hos hest

Haltheder hos heste er relativt hyppigt forekommende og kan både opstå akut eller udvikle sig over længere tid. Akutte haltheder kan opstå efter et fald, spark, skrid eller andet traume, oftest på fold, eller som følge af en forkert belastning under ridning/træning. Langsomt udviklende haltheder kan for eksempel skyldes gentagen overbelastning, uhensigtsmæssig træning, aldring, fedme eller uhensigtsmæssig benstilling.

Ved akutte, højgradige haltheder er hesten i nogle tilfælde så smertepåvirket, at den ikke kan transporteres. I disse tilfælde er det vigtigt, at få en dyrlæge ud for at tilse hesten.

Ved mere lavgradige og/eller kroniske haltheder giver det den bedste undersøgelse, hvis hesten kommer ind på en hesteklinik til halthedsundersøgelse under optimale undersøgelsesforhold.

Diagnosticering af halthed hos hest

Når en hest halter, er det afgørende at kunne diagnosticere, hvilken struktur der er beskadiget. Dette skal ske før man kan fastsætte en diagnose og prognose samt planlægge behandling og genoptræning.

Lokalisering af den beskadigede struktur

Ved en halthedsundersøgelse mærker dyrlægen hesten igennem og mærker specifikt efter hævelser, sår, varme og/eller ømheder. Hesten ses i bevægelse, som regel både ved mønstring og longering og på både blød og hård bund. I nogle tilfælde er det nødvendigt at se hesten under arbejde (under rytter, for vogn etc.). Denne indledende undersøgelse søger at identificere på hvilke(t) ben hesten er halt.

For at lokalisere hvor på benet årsagen til haltheden findes anvendes ofte anlæggelse af såkaldte ”blokader”. Med denne metode sprøjter man lokalbedøvende medicin ind i specifikke områder i benet. Hvorefter man ser hesten i bevægelse igen og vurderer, om hesten er blevet mindre halt eller helt rengående. Når hesten ikke længere halter, ved man, at man har bedøvet det smertefulde område, som forårsager haltheden. I denne forbindelse kan det være en stor hjælp at bruge et system kaldet ”Lameness Locator”. Dette system består af et sæt sensorer, som sættes på henholdsvis hestens hoved, kryds og højre forben og som måler hovedets og krydsets bevægelse i forhold til benene. Sensorerne registrerer flere informationer, end det menneskelige øje kan opfange. Ved lavgradige og/eller multiple haltheder kan disse sensorer dermed hjælpe med at lokalisere hvilket ben hesten er halt på. Derudover kan sensorerne objektivt måle den procentvise effekt af en specifik blokade, ved at sammenligne hestens bevægelsesmønster før og efter blokaden.

Billeddiagnostik

Når det smertefulde område er lokaliseret, går man videre med billeddiagnostik af det område på benet, som har vist sig at forårsage haltheden. Dette kan være i form af:

• Ultralydsscanning
• Røntgen
• CT-scanning
• MRI-scanning
• Scintigrafi

Hvilken type billeddiagnostik man vælger, afhænger af, hvilket område man har lokaliseret smerten til at stamme fra. Knogler vurderes bedst ved røntgen, hvorimod bløddele såsom muskler, sener og ledbånd vurderes bedst ved ultralydsscanning. I visse tilfælde, hvor røntgen og ultralyd ikke giver et konklusivt svar, kan det være nødvendigt at udføre mere avanceret billeddiagnostik i form af MRI- eller CT-scanning af området.

Behandling af halthed hos hest

Hvordan en halthed behandles afhænger af, hvilken struktur der er skadet. Det er derfor altafgørende, at man via blokader og billeddiagnostik får stillet den korrekte diagnose.

Hvis et led er inflammeret/overbelastet, kan behandlingen bestå af en injektion med anti-inflammatorisk medicin direkte ind i leddet, enten i form af binyrebarkhormon eller et biologisk produkt såsom PRF, PRP (begge udvundet af hestens eget blod) eller stamceller.

Hvis en sene eller et ledbånd er beskadiget, kan man vælge at sprøjte medicin direkte ind i eller omkring skaden. Hvilket i nogle tilfælde kan fremme helingen eller man kan injicere stamceller. I langt de fleste tilfælde er den vigtigste medicin dog, at hesten får ro og kontrolleret motion længe nok til, at skaden får tid til at hele op.

I alle tilfælde er det vigtigt at have fokus på korrekt beskæring og beslag, således at hoven lander i balance. I nogle tilfælde kan det gavne hesten at få anlagt et sygebeslag, i en kortere eller længere periode for at aflaste en skadet struktur.

Endelig er det vigtigt at få fastlagt management omkring hesten i forhold til fold og motionering, således at skaden kan hele op.