8 matchende resultater i “Andre dyr”

Din Dyredoktor

Orm hos får – Symptomer og behandling

Stort set alle almindeligt forekommende orm og andre indvoldsparasitter hos får i Danmark smitter ved, at får og lam optager larver eller æg med græsset. For coccidiernes vedkommende (encellet organisme) sker smitten dog både i indendørs og udendørs omgivelser.Er orm skadelige for får?Stort set alle får har ormeinfektioner på et tidspunkt i livet. Sygdom opstår, hvis belastningen er for stor. Smitten øges markant, hvis dyrene går vedvarende på samme areal, og for flere parasitarters vedkommende, kan massiv infektion føre til sygdom og død.En lavere, men stadig for stor belastning af orm, fører til dårlig trivsel og lav tilvækst hos de unge dyr, ligesom fårenes almentilstand kan svækkes, så de vanskeligere modstår andre sygdomme.Hvilke orm har får i Danmark?De almindeligste orm (og andre indvoldsparasitter) hos får i Danmark omfatter:LøbeormBlodorm (hæmonchus)NematodirusLungeormBændelormCoccidier (encellet organisme)LeverikterHvordan stilles diagnosen?Da de fleste af parasitterne anretter størst skade på dyrenes organer i larvestadiet, og der derfor endnu ikke nødvendigvis er voksne, æglæggende parasitter i tarmen, bruger dyrlægen i nogen udstrækning symptomerne som mål for, om der er tale om behandlingskrævende parasitbelastning.Dyrlægen kan desuden på gødningsprøver fra får udføre ægtællinger fra de voksne orm i tarmsystemet og for nogle orms vedkommende lave undersøgelser for forekomst af larver i gødningen.Typisk er de unge dyr mest udsatte for parasitinfektioner. Ved en sygdomsfremkaldende parasitbelastning i en flok, ses oftest flere syge dyr eller dyr i mistrivsel samtidig.Symptomer på orm hos fårVægttab, vommethed, diarré, blodmangel og hoste er de fremherskende symptomer alt afhængig af hvilken parasit, der er tale om.Hvis det første tegn på problemer du som ejer oplever er et dødt dyr på marken, er det en god ide at lade det obducere.Sådan forebygges sygdom ved orm hos fårForetag rutinemæssige ægtællinger på gødningsprøver, især hen over græsningssæsonen, så der kan gribes ind hvis belastningen stiger.Det er væsentligt, at man har en høj græsmarkshygiejne. Dette betyder skift af arealer, hvor der går får fra år til år, så parasitbyrden uddør/ reduceres imellem afgræsningerne. Man kan lade andre dyrearter græsse skiftevis med fårene eller tage slet til hø/wrap.Afpasse antal får til arealet. Undgå nedgræsset areal. For mange får i forhold til arealet vil medføre nedgræsning og dermed optagelse af relativt flere ormelarver.For leveriktens vedkommende forefindes den kun i områder med stillestående ferskvand/brakvand – disse områder bør undgås eller hegnes fra.Hold høj hygiejne i stalde og flyt  jævnligt udendørs foder- og vandtrug, da coccidiesmitten opformeres kraftigt ved gødningsophobning og fugtighed sammen.Nødvendig behandling med ormemidler til får efter diagnoseHvordan behandles orm hos får?Orm og andre indvoldsparasitter behandles med receptpligtig medicin. Dyrlægen må kun udskrive ormekur til får, efter at have stillet diagnosen.Får er produktionsdyr, og der er tilbageholdelsestid efter behandlingen, før dyrene kan slagtes.

Din Dyredoktor

Læmning hos får – Råd og vejledning

Ved læmning hos får er det vigtigt, at får og lam får ro til tilknytningen. Får er meget konsekvente, hvis de får den opfattelse, at et lam ikke er deres eget.Det normale forløb ved læmning hos fårDet normale forløb består af tre stadier; opblokningen, uddrivningen og efterbyrdsperioden.Sørg for at forberede dig godt under fårets drægtighed, så du er klar når læmningen begynder.Følgende ting er godt at have klar:glidecreme og lange undersøgelseshandsker (hvis man bliver i tvivl, om læmningen skrider planmæssigt frem)jodopløsning og vat til at desinficere navlestump (for at forebygge infektion gennem navlestedet)råmælkserstatning (hvis man mister sit får eller ikke kan malke hende, og lammet ikke dier)tørre håndklæder/ hårtørrer (hvis fåret ikke vil slikke lammet)lammesonde og/eller sutteflaske (hvis lammet ikke kan die eller fåret ikke er til rådighed)termometer (vigtigt for at afgøre, om et lam er underafkølet)øremærker/tangFørste stadie, opblokningenFørste stadie ved læmning hos får er opblokningen. Den kan vare fra 8-20 timer, længst for førstegangsfødende får. Fåret søger lidt væk fra flokken, er indadvendt, har lette urotegn, skraber i underlaget, til sidst ses vandblære i skedeåbningenAndet stadie, uddrivningenFra der ses en synlig fosterblære bør der højst gå 1 time til fødsel. Fosterdele presses ud i fødselskanalen, der ses presseveer og fosterdele kommer til syne. Lammet fødes.Hvis der er to lam, fødes det næste typisk efter ca. 15 min. Hvis der er flere end to lam kan der gå lidt længere imellem de næste, da børen (livmoderen) skal have tid til at trække sig sammen, før de bliver presset ind i fødselskanalen.Tredje stadie, efterbyrdsperiodenEfterbyrden (moderkagen) bør fødes indenfor 1-2 timer efter læmningen. Fåret æder ofte denne. Det er normalt. Hvis ikke, bør den fjernes. Hvis efterbyrden ikke fødes indenfor de første timer, bør den afløses af dyrlægen for at undgå forrådnelse og infektion i livmoderen. Man må ikke blot trække i efterbyrd, der hænger ud, da man kan risikere at trække hele livmoderen med ud.Læmning gået i stå – Når tingene ikke går som de skalHvis fåret har presseveer i mere end 1/2 time, eller for lang opblokningsperiode uden at deciderede presseveer indtræder, kan man iføre sig plasthandske og forsigtigt mærke i fårets skede, om man kan føle fosterdele.Den normale fødselsposition er begge forben og hoved forrest. Kan man føle to ben, men intet hoved, kan lammet ligge baglæns. Søg da efter, om halen kan findes. De fleste lam kan uden problemer fødes baglæns.Lam kan ligge forkert til fødsel på talrige måder, og de kan ligge til fødsel samtidig, så man f.eks. føler ben fra et lam og hoved fra et andet. Hvis man er i tvivl efter få minutters undersøgelse, bør man tilkalde hjælp.Hvis lammet ligger korrekt, kan man hjælpe ved forsigtigt træk, når fåret presser. Det er vigtigt, at man i så fald holder på lammets ben på knoglen over biklovene.Når læmningen er overståetDup lammets navlestump med jodopløsning. Fåret skal rejse sig og slikke lammet. Det er vigtigt, at får og lam får ro til tilknytningen. Får er meget konsekvente, hvis de får den opfattelse, at et lam ikke er deres eget. Lige efter læmning er fåret optaget af sine lam og kan uden problemer flyttes i enkeltboks.Lammene skal være hurtigt på benene og søge efter patten. Man skal notere sig, om man ser afgang af afføring, først sort og efter ca. 1 døgn karrygul mælkeafføring. Også urinering skal observeres.Hvis fåret ikke viser interesse for lammet, eller lammet er svagfødt, må man tørre det og holde det varmt med varmelampe, varmepude eller hårtørrer.Sørg for at lammet får råmælkDet er af yderste vigtighed, at lammet tildeles råmælk, 50 ml pr kg legemsvægt, 3 gange på det første døgn efter læmning, hvis det ikke dier hos fåret. Første gang skal være indenfor 6 timer, men gerne efter 1 eller 2 timer, hvis det er tydeligt, at lammet ikke kan die.Indgivning foregår med sonde, for at lammet stadig skal være motiveret til at søge patten fremfor flaske, hvis/når det får styrke til det.Hvis man finder et svagt lam og ikke kender fødselstidspunktet, skal man måle temperaturen før indgift af råmælk. Er temperaturen under 37.5 skal man varme lammet op til minimum denne temperatur, før det tildeles råmælk, ellers kan mælken ikke omsættes. Lammet skal kunne holde sit hoved selv, for at man må give sonde, ellers er der risiko for at lammet får mælk i lungerne.Sørg for at være instrueret i at lægge sonde før læmning, eller tilkald hjælp de første gange.Lammet skal have en temperatur på ca. 39 før det kan sættes til fåret igen.Man kan malke fåret eller tildele kommercielt fremstillet råmælkserstatning, hvis det ikke er en mulighed – fårets mælk er dog altid at foretrække, når blot hun er sund, så hvis det kniber at malke, bør man søge hjælp til at få i hvert fald det første måltid malket ud.Flaskelam – Sådan giver du et lam flaske.Iagttag fåret efter læmningIagttag, at fåret får ædelyst og tygger drøv. Bedste foder til fåret er topkvalitets hø, indtil hun ser ud til at have fyldt vommen op igen. Herefter tildeles hun gradvis større mængder af sit normale kraftfoder over et par dage.Hvis fåret ikke trives, bør dyrlæge tilkaldes.

Din Dyredoktor

Flaskelam – Sådan giver du et lam flaske

Når lammet drikker af flaske, skal det stå op. Et flaskelam må ikke holdes i favnen, da dette fremmer risikoen for fejlsynkning. Støt lammet under kæben i starten.I det tilfælde, at man står med et moderløst lam, hvad enten det skyldes at man har mistet fåret eller det ikke vil kendes ved lammet, kan man blive nødt til at flaske lammet op.Råmælk og mælkeerstatningDet er af yderste vigtighed, at lammet starter med at få råmælk i et døgn. Mælkeerstatning kan ikke erstatte råmælk i det første døgn.Efter råmælksperioden fodres efter de angivne anvisninger på mælkeerstatningen. Det er væsentligt, at der indkøbes en mælkeerstatning som er optimeret til flaskelam, for at give lammet en korrekt forsyning af næringsstoffer.Den første uge er fodring ca. hver 4. time nødvendig, men derefter kan man hurtigt gå ned i antal måltider, så man kan nøjes med 4 dagligt.Hvordan giver man lam flaske?Det er afgørende, at lammet sutter aktivt og synker ordentligt for, at det kan lykkes at flaskefodre lammet. Et lam, der ikke kan sutte, kan meget nemt fejlsynke og få mælk i lungerne, hvis man tvinger mælken ind i munden.Så længe et lam ikke kan sutte, må det sondefodres. Man bør dog ved hver fodring prøve, om lammet er interesseret i at forsøge at sutte ved at berøre lammets læber med sutten, så at man, så snart lammet er i stand til at sutte, kan gå over til flaske.Når lammet drikker af flaske, skal det stå op. Et flaskelam må ikke holdes i favnen, da dette fremmer risikoen for fejlsynkning. Støt lammet under kæben i starten.Det er vigtigt for at undgå infektioner hos lammet, at flasker og andet udstyr vaskes og desinficeres mellem fodringerne.Overgang til fast føde for flaskelamEfter den første uge bør lammet have fri adgang til vand og hø samt kraftfoder. Også her skal iagttages høj hygiejne mht. fodertrug. Foderet udskiftes dagligt, så det hele tiden er frisk og indbydende.Lammet kan allertidligst fravænnes mælkefodring efter 30 dage, men skal under alle omstændigheder have opnået en vægt på minimum 10 kg og gerne 15kg, hvis man kan tillade sig ikke at skele til omkostningerne ved mælkefodring.Fravænningsvægten skal også vurderes ud fra, om det er en større eller mindre race får og om fødselsvægten var stor eller lille – et mindre nyfødt lam kan også fravænnes ved lidt mindre vægt.Man skal være sikker på, at lammet optager fast føde før fravænning.Læs også om læmning hos får

Din Dyredoktor

Sundhedsproblemer hos papegøjer grundet forkert fodring

Forkert fodring af papegøjer kan føre til mange sundhedsproblemer, og derfor kan man ved korrekt fodring forebygge visse sygdomme hos ens papegøje. Hvis man f.eks. lader fuglen søge efter foderet i volieren/buret i stedet for kun at benytte en foderskål, så vil papegøjen blive stimuleret til naturlige instinkter, og vil på denne måde blive aktiveret som i naturen. Det er tankevækkende at hvis man sammenligner vores fugle i fangenskab med dem i naturen, så vil vores fugle i fangenskab indtage 10 gange flere kalorier end dem i naturen.I fangenskab fodres mange papegøjer også med forskellige slags frøblandinger. Frøene i disse blandinger er ikke noget, som papegøjerne vil støde på i naturen, og det er derfor ikke naturligt for dem at spise. Faktisk er det en meget ensidig kost, som mangler mange af de vigtige vitaminer og mineraler. Desuden er frøblandinger ofte af en meget dårlig kvalitet, og i værste fald kan din fugl blive syg af disse frøblandinger.Nedenfor kan du læse om fodringsanbefalinger samt de forskellige sygdomme som kan relateres til forkert fodring Tænk på, at fuglene ikke udviser tegn på sygdom førend de er meget syge – dette da mange fugle fra naturens side er byttedyr.Har du mistanke om, at din fugl ikke har det godt, bør du opsøge en dyrlæge.Fodringsanbefaling til din fuglDet er ikke altid let at sammensætte en menu af forskelligt foder, så din fugls ernæringsmæssige behov bliver dækket. Det kræver både en dyb forståelse af indholdet af foderkomponenterne og en samarbejdsvillig fugl, der spiser det, du serverer. Løsningen er at servere en kombination af piller, frugt og grøntsager på en stimulerende måde, så fuglen også aktiveres. Tænk på at der findes ca. 10.000 forskellige fuglearter, der hver især har deres foderbehov i de forskellige livsstadier – derfor kan korrekt fodring af fugle være svært.Derfor start med at kontrollér, det foder du giver din fugl. En passende kombination er, at servere omkring 75-80% piller/pellets og 20-25% frugt og grøntsager (”slik”). Fodringen med piller sikrer at fuglens behov dækkes rent fysiologisk, mens ”slikdelen” kan anvendes i træningsøjemed.Piller/pellets Nu til dags findes der gode piller/pellets til fugle. Det er fuldfoder, hvor pillerne ser ret ens ud, således at fuglen ikke selv kan sidde og selektere i foderet. Pillerne skal være hovedbestanddelen i fuglens foder, og de vil sikre at fuglen får alle de næringsstoffer, som den behøver. Man kan så tænke, om en så intelligent papegøje bliver stimuleret ved kun at spise brune piller? Derfor anbefales det også at pillerne ”kun” udgør 75-80 % af foderbehovet, og at man bruger grøntsager og frugt som supplement.Grøntsager og frugt De resterende 20-25% af kosten skal bestå af grøntsager og lidt frugt. Variér gerne med forskellige former og farver, så din fugl bliver stimuleret. Grøntsagerne og frugten skal aldrig være nemt tilgængeligt – gem det gerne eller brug det i træningsøjemed for at stimulere din papegøje.Aktivering af din fugl: I naturen bruger papegøjer flere timer dagligt på søgning efter foder. Derfor er det en rigtig god ide at stimulere sin fugl, ved at den selv kan søge efter sin mad. Begynd enkelt – læg f.eks. et løst papir oven på foderskålen, som fuglen skal flytte for at få adgang til sin mad. Gå derefter op i sværhedsgrad – lad fuglen flyve eller klatre fra sted til sted for at søge efter maden. Skift mellem gemmestederne, så fuglen stimuleres til at tænke. Brug også gerne forskelligt legetøj til at gemme foderet i. Når missionen lykkes, er det ikke nødvendigt at sætte en skål frem med mad.Sygdomme og sundhedsproblemer relateret til forkert fodringFedme Fedme hos fugle viser sig som en større omkreds omkring bugen. Endvidere kan fuglens lyst til at bevæge sig nedsættes. Dette øger risikoen for fedme yderligere. Den kan også få besværet vejrtrækning – blive astmatisk – efter en kort flyvetur. Hos visse arter som undulater og rosenkakaduer kan fedtet samle sig i knuder på kroppen.Fedtlever Ved fedtlever sidder fedtet ikke kun på ydersiden af ​​kroppen, men udfylder en stor del af leveren. Leveren orker derfor ikke at arbejde, som den skal. Dette kan resultere i fejlfarvede fjer, øget vækst af næb, opkast, diarre og nedsat bevægelighed.Åreforkalkning Ved åreforkalkning sker en fedtophobning i fuglens blodkar. Dette bevirker, at hjertet ikke kan fungere optimalt. Fuglen kan få anfald og lammelser, samt få nedsat udholdenhed og vanskeligheder ved at flyve. Åreforkalkning rammer især den Grå Jaco, men kan ligeledes forekomme hos andre papegøjer.A-vitamin-mangel A-vitamin-mangel kan føre til luftvejsproblemer, da slimhinderne i luftvejene påvirkes. Symptomer der kan udvikles er alt fra næseflåd og nysen, til besværet vejrtrækning. A-vitamin-mangel er almindeligt forekommende hos den Grå Jaco og Amazonpapegøjen.Vitamin D-mangel og/eller calcium-mangel: Vitamin D-mangel og/eller calcium-mangel skyldes mangel på især vitamin D3. Dette er det eneste virksomme D-vitamin hos fugle. Vitamin D3 er vigtig i optagelsen af calcium og fosfor, som begge er byggesten i fuglens skelet. Derfor kan mangel på vitamin D3 føre til dårlig knogle- og ægkvalitet. Fuglene vil udvikle skelet-misdannelser med krumme ben, fortykkede led samt krumning af ryg og brystben. I værste fald kan der ske benbrud pga. blødheden i knoglerne. Desuden kan æggene påvirkes – de bliver tyndskallede, og kan tilbageholdes i æggelederen. Alt efter hvor fremskreden symptomerne er, kan fuglen miste evnen til at sidde på sin pind, og vil til sidst ligge hjælpeløst på bunden af buret. Vitamin D3 mangel kan derfor være livstruende for fuglen.Struma Struma skyldes mangel på jod i føden. Ved jodmangel forstørres skjoldbruskkirtlen (helt op til 5 gange sin egen størrelse), og trykker derved på luftrør og kro. Fuglen kan få en karakteristisk mislyd, der kan høres ved hvert åndedrag. Sygdommen ses især hos undulater. Yderligere symptomer der kan forekomme, er opkastning og åndedrætsbesvær.Fjerpilning Fjerpilning skyldes ofte adfærdsproblemer (kedsomhed, stress) og/eller forkert fodring. Hvis der f.eks. er mangel på protein, calcium og mikromineraler i fuglens foder, så kan dette føre til at fjerenes bestanddele svækkes. Fjerpilning kan være svært at stoppe, men ved miljøændring, ændring i fodring og fodringsstrategi kan fjerpilning begrænses eller helt stoppes.Næbproblemer: Forkert fodring kan også føre til forkert slid på fuglens næb. Dette kan resultere i fejlvoksning af næbet, hvilket kræver korrektion.Hvornår skal jeg søge dyrlæge?Ved ændring i din fugls adfærdHvis du har den mindste mistanke om, at din fugl ikke har det godt.Hvis din fugl har et anstrengt åndedræt, eller åndedrættet bliver astmatisk efter korte flyveture.Hvis din fugl får svært ved at flyve.Hvis din fugl har nedsat energi, kaster op eller har diarré.Hvis din fugl får fejlfarvede fjer eller ændret næb.Hvad gør dyrlægen?Sådan foregår undersøgelsenNår du tager din fugl med til dyrlægen, skal du fortælle om pasning og fodring. I mellemtiden skal fuglen blive siddende i sit bur, så dyrlægen kan observere fuglens adfærd og holdning.Inden fuglen tages ud af buret – vejes bur og fugl så vægten på fuglen kan noteres. På denne måde undgår vi at stresse fuglen. Vægtkontrol et par gange om ugen i hjemmet er i øvrigt et godt tip, så du opdager tidlige tegn på sygdom.Hvis fuglen er vant til håndtering, tages fuglen ud af buret. Fuglen kan holdes uden brug af hjælpemidler, men man kan også vælge at benytte et håndklæde. Håndklædet vil beskytte fuglens vinger, så de ikke beskadiges. Dog kan fuglen godt bide lidt i håndklædet.Dyrlægen foretager en almindelig klinisk undersøgelse. Fund, der tyder på en ukorrekt fodring, noteres. Det kan være ting som fedme, forkert slid af næb, fejlfarvede fjer, slidte tæer og fravær af papiller ved mundhulen. Det er de små “følehorn” på ganen, som forsvinder ved A-vitamin-mangel.Dyrlægen kan nu afgøre, hvad der er årsagen til fuglens problem og dermed også fastsætte den rette behandling. Nogle gange udføres der yderligere test, såsom røntgenbilleder og/eller blodprøver.Nogle af de fælles sundhedsproblemer og sygdomme er:Fjerpilning og næbproblemerFedmeFedtleverÅreforkalkning (fedtholdige blodkar)A-vitaminmangel med ledsagende luftvejssygdommeD-vitamin og/eller calciummangel (knogle- og æglægningsproblemer)Struma – grundet jodmangel

Din Dyredoktor

Kastration og sterilisation af tamrotter

Risikoen for at rotten bliver syg af f.eks. kræft er reelt større end risikoen ved at bedøve rotten. Rotten er ikke skrøbeligere end andre dyr i forhold til bedøvelse, dog skal rotten ligesom marsvin og kaniner ikke faste op til en operation. Rotter bliver hurtigt kolde under operation, og derfor er det vigtigt, at rotten holdes varm. Her bliver der anvendt særlige varmepuder og udstyr, for at rotten kan opretholde en normal kropstemperatur.Sådan foregår en kastration af en rotteIndgrebet foretages i fuld bedøvelse, og rotten bliver lagt på varmetæppe for at opretholde kropstemperaturen. Rottens mave eller pung bliver vasket og klargjort inden operationen, for at undgå der kommer bakterier i operationssåret. Når rotten er klar, flyttes den til operationsstuen, hvor kirurgen står klar. Kirurgen dækker nu rotten af med en afdækning, som er steril. Herefter kan operationen gå i gang.To forskellige måder at kastrere en tamrotteDen ene er, hvor man fjerner testiklerne gennem to snit i pungen, et på hver side. Herefter sys rotten både indvendigt og udvendigt for at forhindre tarmudfald/brok. Den anden metode udføres ved at lægge et lille snit i huden lige foran penis. Her fjernes testiklerne via bughulen. Operationssåret lukkes herefter med indvendige sting, så rotten ikke bider i det.Sådan foregår en sterilisation af en rotteForberedelsen af hunrotten foregår på samme måde som for hanrotten. Se ovenstående.Ved sterilisation laves et snit midt på bugen. Her fjernes både æggestokke og livmoder. Hvis det er en ung rotte (mellem 4-6 måneder), kan man vælge kun at fjerne æggestokkene. Huden bliver syet med indvendige sting, som gør, at rotten heler bedre, og ikke virker generet af syningen.Efterbehandling i hjemmetEfter operationen får rotten smertestillende. Dette har effekt i 24 timer, og du skal derfor selv efterfølgende give smertestillende til din rotte i 2-3 dage.Når du får rotten hjem efter operation, er det vigtigt at rotten fortsat holdes varm, da bedøvelsen gør, at de ikke selv kan danne varme nok. Her kan man anvende tæpper og et par 1½ liters sodavandsflasker med varmt vand fra vandhanen pakket ind i et håndklæde. Disse lægges ned i buret, så de kan varme sig opad dem. Dette gælder selvfølgelig også under transporten hjem efter operationen.Rotten skal gå alene indtil sårene er helet (ca. 7-10 dage). For hanrotter gælder desuden at de skal gå alene indtil der ikke er flere levende sædceller. Dette tager ca. 6 uger. Mange vælger at lade rotten gå på håndklæder som skiftes flere gange dagligt i de første par dage efter operationen for at forhindre at spåner og andet kan sætte sig i operationssårene.KomplikationerKomplikationer til operation hos rotter kan være nedkøling og infektion i sårene. Det er naturligt, at et operationssår hæver lidt op, og at der kan forekomme nogle blå mærker omkring såret. De første en til to dage kan der også lejlighedsvis være lidt væske fra såret. Såret må dog ikke springe op, lugte dårligt eller begynde at væske. Ved tvivl kontakt din dyrlæge!Rotter kan være ret besværlige, når det gælder, at få dem til at lade være med at bide i såret, selvom såret er syet med indvendige sting, der er skjult i huden. Det kan derfor lejlighedsvis være nødvendigt at konstruere en krave eller en bodystocking til rotten, så man på den måde beskytter såret.HygiejneI de første 10 dage efter operationen er det vigtigt at undgå at der kommer savsmuld og skidt i operationssåret. Man kan her anvende aviser, håndklæder eller fleece i bunden af buret. Såret bør kontrolleres dagligt og vaskes med saltvand, hvis det bliver nødvendigt.Spiser tamrotten?Det er vigtigt at rotten kommer hurtigt i gang med at spise efter en operation. Rotter er imidlertid normalt ret modstandsdygtige over for kirurgi og har derfor sjældent problemer med appetitten efter en operation. Rotten skal spise og drikke normalt indenfor 12-24 timer efter en operation, ellers skal dyrlægen kontaktes.

Din Dyredoktor

Kastration og sterilisation af marsvin

Inden dit marsvin bliver kastreret eller steriliseretDet er helt naturligt at være nervøs inden ens marsvin skal neutraliseres, men der er ikke større risiko ved at lade sit marsvin operere i forhold til ethvert andet dyr. Marsvin er ikke skrøbeligere end andre dyr i forhold til bedøvelse, det er bare vigtigt, at de kommer hurtigt i gang med at spise, så deres mavetarmsystem får noget at arbejde med. Af denne årsag er det også vigtigt, at marsvinet ikke fastes inden en operation. Marsvin kan desuden ikke kaste op ligesom hunde og katte. Marsvin bliver hurtigt kolde under operation, og derfor er det vigtigt at marsvinet holdes varmt. Her bliver der anvendt særlige varmepuder og udstyr, for at marsvinet kan opretholde en normal kropstemperatur.Sådan foregår en kastration af et marsvin: Indgrebet foretages i fuld bedøvelse, og marsvinet bliver lagt på varmetæppe for at opretholde kropstemperaturen. Marsvinet bliver dernæst barberet og vasket for at undgå der kommer bakterier i operationssåret. Når marsvinet er klart, flyttes det til operationsstuen, hvor kirurgen står klar. Kirurgen dækker nu marsvinet af med en afdækning, som er steril. Herefter kan operationen gå i gang.Kastration af marsvin – To forskellige metoderMan kan kastrere et marsvin på to forskellige måder. Ved den ene fjerner man testiklerne gennem to snit i pungen, et på hver side. Herefter sys marsvinet både indvendigt og udvendigt for at forhindre tarmudfald/brok. Den anden metode udføres ved at lægge et lille snit i huden lige foran penis. Her fjernes testiklerne via bughulen. Operationssåret lukkes herefter med indvendige sting, så marsvinet ikke bider i det.Sådan foregår en sterilisation af et marsvinForberedelsen af hunmarsvinet foregår på samme måde som for hanmarsvinet. Se ovenstående.Ved sterilisation laves et snit midt på bugen. Her fjernes både æggestokke og livmoder. Hvis det er et ungt marsvin (2-6 måneder), kan man vælge kun at fjerne æggestokkene. Huden bliver syet med indvendige sting, som gør, at marsvinet heler bedre, og ikke virker generet af syningen.Efterbehandling i hjemmetEfter operationen får marsvinet smertestillende. Dette har effekt i 24 timer, og du skal derfor selv efterfølgende give smertestillende til dit marsvin i 2-3 dage. Hvis marsvinet er svær at give medicin, kan man blande medicinen med f.eks. æblejuice.Når du får marsvinet hjem efter operation, er det vigtigt, at marsvinet fortsat holdes varmt, da bedøvelsen gør, at de ikke selv kan danne varme nok. Her kan man anvende tæpper og et par 1½ liters sodavandsflasker med varmt vand fra vandhanen pakket ind i et håndklæde. Dette lægges ned i buret, så de kan varme sig opad det. Dette gælder selvfølgelig også under transporten hjem efter operationen.Marsvinet skal gå alene indtil sårene er helet. For hanmarsvin gælder desuden, at de skal gå alene indtil der ikke er flere levende sædceller. Dette tager ca. 14 dage. Mange vælger, at lade marsvinet gå på håndklæder, som skiftes flere gange dagligt i de første par dage efter operationen for at forhindre, at spåner og andet kan sætte sig i operationssårene.KomplikationerKomplikationer, som ses ved operation af marsvin, kan være nedkøling og infektion i sårene. Det er naturligt, at et operationssår hæver lidt op, og at der kan forekomme nogle blå mærker omkring såret. De første en til to dage kan der også lejlighedsvis være lidt væske fra såret. Såret må dog ikke springe op, lugte dårligt eller begynde at væske. Ved tvivl kontakt din dyrlæge!HygiejneI de første 10 dage efter operationen er det vigtigt at undgå at der kommer savsmuld og skidt i operationssåret. Man kan her anvende aviser, håndklæder eller fleece i bunden af buret. Såret bør kontrolleres dagligt og vaskes med saltvand, hvis det bliver nødvendigt.Spiser marsvinet?Det er meget vigtigt at marsvinet hurtigt kommer i gang med at spise, og man skal som ejer være meget opmærksom på dette. Hvis marsvinet ikke spiser vil det give problemer med mavetarmsystemet, som kan blive livsfarligt for marsvinet. Det er helt normalt at marsvinets appetit kan være nedsat i de første 1-2 dage efter operationen. Her kan det blive nødvendigt at støtte-fodre den. Man kan vælge at lave mos ud af marsvinets foderpiller eller fodre med sprøjte. Her kan man anvende Oxbow Critical Care, som nemt kan opblandes i vand. Dette er en speciel foderblanding til gnavere, der er baseret på hø og næringsstoffer, og som hjælper til at stimulere dyrets følsomme mave-tarm funktion. Hvis dit marsvin ikke spiser efter 2-3 døgn, så kontakt din dyrlæge.

Din Dyredoktor

Infektioner hos krybdyr

Infektioner er blandt de mest almindelige årsager til, at krybdyrsejere kontakter en dyrlæge. Mange ejere har sikkert hørt om sygdomme som skyldes parasitter (f.eks. flåter, blodmider og coccidier) og bakterier (f.eks. Pseudomonas), hvorfor de naturligt bliver bekymrede for, om deres krybdyr kan være blevet smittet. Hvad mange ikke ved er, at krybdyr næsten altid har bakterier (f.eks. salmonella), der stammer fra krybdyret selv, eller miljøet den bor i. Af denne årsag er der meget man selv kan gøre, for at undgå infektion hos sit krybdyr.Symptomer på infektionEn infektion kan give mange former for symptomer, og en krybdyrart udviser måske ikke samme symptombillede som en anden krybdyrart med selv samme infektion. Infektioner kan forekomme i huden, i luftvejene, i mavetarmsystemet, i øjnene sågar i skelettet. I nedenstående afsnit gennemgås enkelte former for infektioner som er hyppigt forekommende hos henholdsvis slanger, skildpadder og andre krybdyr.Slanger:Slanger lider ofte af infektioner i huden omkring bugen (dermatitis) eller mundhulen (stomatitis), der populært går under betegnelserne bugrødme og mundrødme. Ved de mere milde tilfælde af dermatitis kan man ane en rødme omkring bugen, mens de mere alvorlige tilfælde både kan være forbundet med blødninger og sår. Ved stomatitis kan man se hævede gummer, så slangen ikke rigtigt kan lukke munden. Ved de sværere tilfælde af stomatitis kommer der røde hævelser og væskende sår i mundhulen.Skildpadder:Skildpadder rammes især af infektioner i huden (i skjoldet) samt i luftvejene. Ved infektion i skjoldet, betegnes dette som skjoldrødme. Denne form for hudbetændelse giver meget iøjnefaldende symptomer. Der dannes fordybninger i skjolder, som i de mere alvorlige tilfælde kan blive dybe, blødende og pusfyldte. Skildpadder kan også få luftvejsinfektioner. Dette kan variere fra almindelig forkølelse til svær lungebetændelse. Ved luftvejsinfektioner kan en forkølet skildpadde begynde at trække vejret med åben mund, mens en vandskildpadde begynder at flyde skråt i vandet.Krybdyr:Krybdyr får nemt infektioner i huden. Infektionerne rammer ofte tæer og hale, og disse viser sig gerne som hævelser i tåled eller som en sortbrun misfarvning på de ydre dele af tæer eller hale. Infektionerne kan typisk føre til mere alvorlige sygdomme, da bakterierne kan spredes via blodet til diverse organer, såsom lever og/eller nyrer. Her vil man ikke nødvendigvis opleve tydelige tegn på sygdom, andet end ens dyr måske sover mere og virker trist. Desuden kan det have svært ved at bevæge sig rundt og kan miste appetitten.Forebyggelse af infektionKrybdyrsejere bør gøre en stor indsats for at holde terrariet rent. Det er ikke nok at fjerne den synlige afføring, terrariet skal også rengøres regelmæssigt fra “top til tå”. Hvis en dårlig rengøring kombineres med dårlig pleje og fodring, kan selv de normalt harmløse bakterier og parasitter forårsage livstruende infektioner.Hvornår skal jeg opsøge dyrlæge?Krybdyrenes sygdomme favne vidt og bredt, og hvad der er normalt for en krybdyrart kan være sygdomsrelateret for en anden. Derfor hvis dit krybdyr ændrer adfærd, udseende, ændrer afføring eller pludselig stopper med at spise, så kontakt din dyrlæge.Hvad gør dyrlægen?Når en infektion har ramt dit krybdyr, skal det undersøges nærmere af en dyrlæge. 1. Når dit krybdyr kommer ind på dyrehospitalet vil dyrlægen starte med at lave en klinisk undersøgelse, hvor blandt andet øjne, mund, hud/skjold og ben bliver undersøgt. 2. Ud fra fundene ved undersøgelsen bestemmes det, om der skal foretages yderligere tests. -Hvis infektionen f.eks. sidder i mundhulen eller på huden kan der udtages en prøve for at bestemme om der er bakterier eller svamp tilstede. Dermed kan den korrekte behandling opstartes. – Handler det i stedet om en mave-tarm-infektion, skal der tages en afføringsprøve, så man kan fastslå, hvilke parasitter der forårsager problemet. 2. Foruden antibiotika, svampemidler eller ormekure behandles krybdyret ofte med væske og vitaminer, der hjælper med at forbedre den almene sundhedstilstand.Efterfølgende pleje i hjemmetNår dyret er hjemme igen, gælder det om at sikre sig, at det bliver passet bedst muligt. Temperaturen bør hæves et par grader i forhold til tidligere, så man stimulerer immunforsvaret. Det er derfor utrolig vigtigt at krybdyret holdes varmt. På lang sigt er det desuden vigtigt at opretholde en god hygiejne i terrariet, og skabe nogle gode rutiner, så man forhindrer, at krybdyret atter bliver sygt.Sådan passer du dit krybdyrsterrariumMange tror, ​​at de smitsomme bakterier og parasitter kommer udefra. Men faktisk kan dit terrarie være grobund for både bakterier og parasitter.Eftersom krybdyrene bor i deres respektive terrarium eller opholder sig i hjemmet uden at blive udsat for bakterier udefra, så forventer mange, at deres krybdyr ikke kan få en infektion. Men ofte vokser bakterierne i selve terrariet.Både vi mennesker og vores kæledyr bærer på millioner af bakterier på huden og slimhinderne. Mange kæledyr bærer ligeledes parasitter i kroppen, dog uden at blive syge. Når vi har det godt, og vores immunsystem er stærkt, giver disse organismer ikke problemer. Men når der bliver for mange organismer, og/eller vores immunsystem bliver svækket, kan disse normalt ufarlige bakterier eller parasitter slå til og forårsage sygdom.Et terrarium er ofte en lukket beholder, hvor vi med kunstige midler, såsom varmelamper, varmeslanger og brusere, har arrangeret et miljø med høj varme og fugtighed. Det er et perfekt miljø for de forskellige mikroorganismer til at formere sig. Når krybdyret spiser, er der en risiko for, at de små foderpartikler spredes i miljøet. Desuden kan sekretet fra mundhulen ligeledes følge med. Afføring og urin fra krybdyrene er også perfekt miljø for mikroorganismerne. Når disse parasitter og bakterier ophobes i miljøet, øges risikoen for, at krybdyret bliver ramt af sygdom. Derfor er det vigtigt med hyppig rengøring af ens terrarie.Sådan passer du dit terrarium:Underlaget skal udskiftes hyppigt, minimum en gang om månedenBlade og træelementer skal udskiftes lige så ofte.Mad og vandskåle bør rengøres og desinficeres mindst en gang ugentligt.Indersiden af ​​skabet skal rengøres og desinficeres, mindst en gang om måneden.

Din Dyredoktor

Råmælk til lam – Boost til lammets immunforsvar

Råmælk til lam skal gives indenfor de første 6 timer af lammets liv, og er vigtigt for udviklingen af lammets immunforsvar.Råmælken er den første mælk, som lammet drikker fra fårets yver efter læmningen. Råmælk til lam har et højt indhold af antistoffer mod de smitstoffer, fåret har været udsat for, og der overføres således et boost til lammets immunforsvar, når lammet drikker råmælk. Råmælkens kvalitet aftager gradvis efter læmningen og lammets tarm ophører ligeledes gradvis med at kunne optage antistofferne fra mælken.Det vigtige tidsrum lammet får råmælkDet er således yderst vigtigt, at lammet tildeles råmælk, hvis det ikke dier hos fåret. Dosis skal være 50 ml pr kg legemsvægt, 3 gange på det første døgn efter læmning. Første gang skal være indenfor 6 timer, men gerne efter 1 eller 2 timer, hvis det er tydeligt, at lammet ikke kan die.Indgivning foregår med sonde, for at lammet stadig skal være motiveret til at søge patten fremfor flaske, hvis/når det får styrke til det.Lammets temperaturHvis man finder et svagt lam og ikke kender fødselstidspunktet, skal man måle temperaturen før indgift af råmælk. Er temperaturen under 37.5 grader skal man varme lammet op til minimum denne temperatur, før lammet tildeles råmælk, ellers kan mælken ikke omsættes. Lammet skal kunne holde sit hoved selv, for at man må give sonde, ellers er der risiko for at lammet får mælk i lungerne.Sørg for at være instrueret i at lægge sonde før læmning, eller tilkald hjælp de første gange.Lammet skal have en temperatur på ca 39 grader før det kan sættes til fåret igen.Udmalkning af nylæmmede fårMan kan malke fåret eller tildele kommercielt fremstillet råmælkserstatning, hvis det ikke er en mulighed – fårets mælk er dog altid at foretrække, når blot hun er sund, så hvis det kniber at malke, bør man søge hjælp til at få ihvertfald det første måltid malket ud.Det kan være en god ide at udmalke nylæmmede får og fryse nogle portioner råmælk, så man har det klar ved behov. Råmælken til nedfrysning må først ud malkes efter at lammene har fået, men ikke senere end 8 timer efter læmning, for at sikre, at mælken stadig har råmælkskvalitet. Råmælken kan gemmes i fryser i 1 år.Optøning af råmælk til lamVed optøning af råmælk benyttes vandbad – ikke mikroovn – for at nedsætte risikoen for, at optøningen skader kvaliteten.Mælken optøs til en temperatur på ca 30-35 grader. Undgå at temperaturen kommer over 40 grader, dette kan også skade mælkens kvalitet.