60 matchende resultater i “Kat”

Din Dyredoktor

Hundegalskab - Rabies hos hund og kat

Hvad er rabies?Rabies er også kendt som hundegalskab, skyldes en virus, der giver hjernehindebetændelse, når man bliver syg af den.Rabies er en zoonose, dvs. den kan smitte fra dyr til mennesker. Rabies smitter gennem spyt. Enten via et bid, eller ved at få spytpartikler i et sår.Symptomer på rabies hos hund og katDe først symptomer på rabiessmitte vil være ændret adfærd. Oftest rastløshed og måske aggression, men de kan også blive uinteresserede i omgivelserne eller ekstra kærlige.Næste skridt i smitten vil være feber, øget spytsekretion og begyndende lammelser, primært i svælget. Slutteligt vil det udvikle sig til kramper og død.Sådan undersøger og diagnosticeres hund og kat for rabiesDen endelige diagnose med rabies, kan kun stilles ud fra vævsprøver fra hjernen, dvs. efter hunden og kattens død. Rabies er 100% dødeligt, når først kliniske symptomer opstår.Mistanken om rabies opstår på baggrund af historik om bid og symptomer.Har man mistanke om at en hund eller kat kan være smittet med rabies skal Fødevarestyrelsen kontaktes, og de bestemmer hvad der skal ske med det pågældende dyr.BehandlingDer er ingen behandling for rabies, når symptomerne først opstår. Når symptomer først opstår er dødeligheden 100% både for dyr og mennesker.Tiden fra smitte til symptomer (inkubationstiden) på rabies er varierende og kan i nogen tilfælde være op til 3 måneder.Hos mennesker, der er udsat for smitte, opstartes der et vaccinationsforløb.Hos dyr er det Fødevarestyrelsen, der skal bestemme hvad der skal ske med dyret. I nogen tilfælde vil det være at vaccinere et i forvejen vaccineret dyr, og i andre tilfælde vælges aflivning simpelthen pga. den risiko dyret udgør. Uanset er det Fødevarestyrelsens beslutning.Sådan forebygges rabiesRabies forebygges med en vaccination enten årlig eller hvert tredje år, afhængig af hvad mærke vaccine man giver.Krav til rabies vaccine ved indførelse af hund til Danmark?Man anser Rabies, som ikke værende til stede i Danmark (dog kan den findes i den vilde population af flagermus i Danmark), og derfor anbefales det ikke at hunde og katte rutinemæssigt bliver rabiesvaccinerede i Danmark.Skal man krydse den danske grænse kræver det dog en rabies vaccine. På samme måde vil det altid kræve en gyldig rabies vaccine, hvis man skal have dyret med tilbage til Danmark igen efter et udenlandsophold.Læs mere om EU pas til selskabsdyrEneste undtagelse fra rabies vaccine ved indførelse af hunde til Danmark er ved ikke-kommerciel flytning af hvalpe under 12 uger.Man kan læse om dette på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Din Dyredoktor

Urenlig kat – Tips og råd til ændring af adfærd

En urenlig kat er ikke normalt, da katten er et meget renligt dyr. Den benytter gerne kattebakke og dækker sin afføring og urin efter besøget. Hvis bakken ikke er helt ren, kan katten gå længe og holde sig, indtil bakken er skiftet og rengjort. Katten vil, efter den har besøgt bakken, vaske sig grundigt.Det er bestemt ikke rart at have en urenlig kat. Det er hverken rart for dig eller din kat. Du bliver ked af det og ærgerlig over de ting, den derved ødelægger. Måske bliver du lidt aggressiv på katten, og du kan få problemer med resten af familien, som slet ikke kan acceptere urenligheden. Katten kan på den anden side let få psykiske problemer, da den hurtigt fornemmer den negative stemning. Dette kan forværre dens problem og evt. også give andre adfærdsproblemer, som f.eks. aggressivitet og overdreven pelspleje. Der er altså ingen, der har det godt og noget må gøres. Inden du lader din kat aflive, så prøv at ringe til din dyrlæge. Der er, som det er beskrevet nedenfor, mulighed for at afhjælpe problemet i de fleste tilfælde.Der er enkelte katte, der ikke er renlige. Nogle katte bruger f.eks. bakken til at tisse i, men kvitterer afføringen uden for bakken eller omvendt. I nogle tilfælde har katten været urenlig, siden den var killing og har aldrig benyttet sig af kattebakken. I andre tilfælde har katten været renlig og bliver pludselig urenlig. En urenlig kat bruger altså ikke bakken hver gang, men kan i stedet finde på at gøre det udenfor bakken og ofte et, for ejeren, meget uhensigtsmæssigt sted som f.eks. gulve, tæpper, dyner, vasketøj, sofaer, sko m.m. Nogle katte kan også finde på at strinte op af gardiner, møbler, vægge m.m.De forurenede ting må ofte udskiftes, enten fordi de kommer til at lugte af urin, eller fordi de beskadiges. Står problemet på i længere tid, kan det få økonomiske konsekvenser for katteejeren, og mange ejere ønsker derfor katten aflivet, hvis ikke problemet kan løses.Kattens naturlige toiletadfærdDe fleste katte udøver i forbindelse med urin- og fæcesafsætning en grave/skrabe adfærd. Herved tildækkes det netop afsatte urin eller afføring. I naturen vil katten nedgrave urinen og afføringen i blød jord eller sand.Kattens basale behovKatte har nogle basale behov for at trives. Hvis en eller flere af disse ikke er opfyldt, vil katten ikke trives optimalt og der vil være risiko for udvikling af urenlighed.Kattens basale behov er:Fri adgang til mad og vandFri adgang til og fra ”tryghedszonen”Trygge sovesteder – helst i højdenFri adgang til rene toiletforhold (mindst en kattebakke pr kat, hvis man har kattebakke)Roligt sted hvor den kan soignere sigMulighed for leg og jagt adfærdMulighed for at hvæsse klørUrenlig kat – Hvorfor opstår problemet?Alle katte er vanedyr med et meget sårbart territorialt instinkt. De er tryghedselskende og bliver let stressede, hvis der sker forandringer i deres miljø, især nærmiljøet. Katte har normalt en ”tryghedszone”, hvor den sover, spiser, leger og opholder sig det meste af tiden. Uden for denne ligger jagtområdet og udenfor dette igen det område, hvor en evt. partner findes. Sker der ændringer i den daglige rutine, eller hvis kattens zoner forstyrres, kan den derved komme i en stress-situation. Den frustration, der herved opstår i katten, kan den ikke ræsonnere væk og den vil reagere med et normalt adfærdsmønster, foretaget på et uhensigtsmæssigt sted. Det er en slags overspringshandling. Kattens hyppigste adfærd i forbindelse med stress er urenlighed. Desuden ses overdreven soignering og aggressivitet, men dette er mindre hyppigt forekommende.Sygdomme hos katten kan også bevirke, at du får en urenlig kat. F.eks. ses blærebetændelse hyppigt. Nyreproblemer, urinvejssten mv. ses også forholdsvis ofte hos katte. Det er meget vigtigt at udelukke, at der ikke er tale om sygdom i forbindelse med en urenlig kat, før man tager stilling til forebyggelse og behandling af adfærdsmæssige urenlighedsproblemer.Strintning eller simpel tømning af blæren?Det første man skal gøre ved en urenlig kat, er at finde ud af, om katten udfører urinmarkering (strinter op af en lodret flade), eller om den blot sætter sig ned og tisser. Hvis der er tale om det sidste, skal man finde ud af om det er en stor portion urin, der afsættes ind i mellem eller små portioner, der afsættes hyppigt. Hvis der er tale om små portioner, der afsættes hyppigt, er der oftest tale om et sygdomsproblem.Behandlingen og håndteringen af de to andre typer er forskellig, og derfor er det vigtigt at adskille de to typer urenlighed.Når en urenlig kat strinter eller urinmarkererKatte kommunikerer meget via lugte. Urin er en af måderne katte kommunikerer via duft på. Ukastrerede hankatte og en del ikke steriliserede hunkatte strinter i forbindelse med markering. Dette er helt naturlig adfærd, og strintningen er mest udtalt i kattens territoriums grænseområder.Afsat urin fortæller noget om, hvornår urinen er afsat, og hvilken kat der har afsat den (reproduktive status, alder, m.m.). Urinen nedbrydes efter et bestemt mønster, og andre katte ved derfor, om det er for 1 time siden eller 1 uge siden katten, der har urinmarkeret, var forbi. Lugten fra en ukastreret fertil hankat kan lugtes af andre katte op til 1,5 km væk. Den afsatte urin tjener derfor som eget ”visitkort” og afsættes ikke for at dække over lugten af de andre kattes urin.Hankatte, der kastreres før de bliver fuld kønsmodne, begynder sjældent at markere. Voksne katte, der markerer, ophører ofte med dette kort tid efter de kastreres. Der er lidt flere hunkatte end hankatte, der fortsætter med at markere trods neutralisation.Når katten markerer, står den typisk op på alle fire ben med bagdelen vendt mod det objekt, den markerer på. Den står og tripper på bagbenene, mens halen sitrer i lodret stilling. Urinen afgives lige bagud med et eller flere sprøjt. Urinmarkering kan også ske ved, at katten sætter sig almindeligt ned.Årsag til pludselig urinmarkering kan findes i ændringer i kattens miljø. Enhver ting, der forstyrre dens mentale balance kan medføre urinmarkering. Dette gælder f.eks. straf, manglende opmærksomhed, manglende opfyldelse af basale behov, nye dyr i husholdningen eller hos f.eks. naboen, ny baby, skilsmisse, dødsfald mv.Når en urenlig kat tømmer blærenDen anden type urenlighed, hvor katten sætter sig ned og tisser uden for kattebakken et uhensigtsmæssigt sted (sengen, sofa, vasketøj, måtter, sko, tæpper osv.), er vanskeligere at behandle. Denne type urenlighed kan også omfatte afføring udenfor bakken, men ofte benytter katten bakken til det ene og er så urenlig med det andet.Man ser ofte denne type urenlighed med urin hos katte i alderen fra ½-1 år. Hos disse katte er der stor sandsynlighed for de stopper med problemet, når de neutraliseres og/eller bliver ældre. Man er dog nødt til at forsøge at få kattens adfærd ændret, så det ikke bliver en vane. Her skal man sørge for den ikke har mulighed for at tisse på det, den ikke må (fjern vasketøj fra gulvet, sæt låg på vasketøjsspanden, luk til værelset osv.).Hvordan skal man forholde sig ved strintning?Neutralisering er det første, man bør gøre. Der er meget stor sandsynligvis for, dette alene vil hjælpe næsten med det samme.Hvis der er en anden faktor, der er oplagt årsag til urenligheden, er det selvfølgelig en god ting at fjerne denne faktor. Normalt er det dog ikke så let at finde årsagen.Det er meget vigtigt at sikre sig, at alle kattens basale behov er opfyldt. Desuden kan det anbefales, at man bruger Feliway og Zylkene / Calm.Feromoner og fodertilskud ved urenlig katMulige tilskud man kan give er:Feliway er feromoner (duftstoffer), som svarer til de feromoner, kattene afsætter, når de gnider hovedet op af ting. Disse feromoner lugter ”trygt” for katten, og når Feliway benyttes, vil området dufte ”trygt” for katte.Zylkene er kapsler med et mælkeprotein, der sætter sig på specielle receptorer i hjernen og medfører nedsat stress og nervøsitet.Calm er et foder, hvor selve foderpillen er overtrukket med det samme mælkeprotein.Det er en rigtig god ide, at benytte både Feliway og Calm / Zylkene tilskud når man har en urenlig kat, hvor det skyldes stress. Man skal gøre sig klart, at det ikke altid er den eneste løsning, men bruges som supplement.Rengøring efter kattens urinmarkeringDet er vigtigt ikke at vaske områderne hvor katten har urinmarkeret af med vaskemiddel der indeholder klorin eller salmiak. Disse stoffer ligner de duftstoffer, der er i urin, og de kan forværre problemet. Hvis objektet, der er strintet på, kan vaskes, kan man efterfølgende skylle det med en tilsætning af fyrrenåleolie eller citronolie i sidste hold skyllevand eller lægge mølkugler / stærke krydderier på området. Mange katte kan ikke lide disse dufte.Man kan også forsøge at sætte kattebakken det sted, hvor katten strinter, og når den så begynder at benytte denne i stedet, flytte den 20-30cm hver dag hen mod det sted, hvor man ønsker bakken skal stå. Desuden kan man forsøge at skifte kattegrus, da nogle katte foretrækker en slags grus frem for en anden.Man kan også forsøge at fodre katten eller placere legetøj på det sted, hvor katten er urenlig eller ændre på underlaget ved f.eks. at lægge stanniol ud eller et tæppe i et stykke tid.Afstraffelse af urenlig katMan må under ingen omstændigheder straffe katten, når den har strintet. Dette vil yderligere stresse katten, da den ikke vil forbinde straffen med urinmarkeringen. Hvis man tager katten i nakken og placerer den i kattebakken, vil den forbinde kattebakken med straffen og ikke det, at den har strintet.Den eneste afstraffelse er, hvis man tager katten i at strinte mens den gør det, da kan man enten sige ØV eller lignende eller man kan sprøjte på den med en vandpistol. Men det skal ske SAMTIDIG med den strinter og ikke bare et sekund efter den har gjort det, da dette ville have modsat effekt.Medicinsk behandling af urenlig katHvis intet andet virker, kan man forsøge at behandle en urenlig kat med kønshormoner eller beroligende midler. De bedste resultater fås med injektion af langtidsvirkende kønshormoner. Ofte ses effekt efter få dage. Undertiden er det nødvendigt at genbehandle efter en måned. Behandlingen skal oftest gentages halvårligt. Man skal vide, at der kan være mange bivirkninger ved brug af kønshormoner. Dette kan f.eks. være kræft, stofskiftelidelser, sukkersyge mv. Det er derfor dette vælges som sidste udvej. Det er ved strintning, der ses bedst effekt ved injektion med kønshormoner.Find dyreklinikHvorfor tømmer katten blæren udenfor kattebakken?Den anden type urenlighed hos kat, tømning af blæren, har nogle yderligere punkter man skal være opmærksom på.Urenlig kat kan skyldes modvilje overfor kattebakkenEn urenlig kat kan have modvilje overfor kattegruset. Den vil ikke udføre de sædvanlige skrabe bevægelser før og efter besøget på kattebakken. Den kan finde på at stå på kanten af bakken for at undgå at træde i gruset og kan ryste poterne efter besøget i kattebakken. Der er stor variation i dette mønster, men i værste fald benytter katten ikke bakken, men anvender andre steder, hvor den så udfører skrabe bevægelserne bagefter.Bakken skiftes måske ikke hyppigt nok. Der kan være for mange katte om for få bakker. Kattebakken kan være placeret et sted, hvor der ikke er ”privatliv” og ro nok (f.eks. ved en dør eller ved siden af vaskemaskinen). Måske er kattebakken placeret tæt på mad og vand, hvilket er meget unaturligt for kattene og kan få katte til ikke at benytte kattebakken. Hvis katten har haft ubehagelige oplevelser med kattebakken, som f.eks. være en smertefuld blærebetændelse eller forstoppelse eller måske forkert afstraffelse, hvor ejeren har smidt den i kattebakken fordi, den var urenlig. Alle disse ting kan medføre modvilje mod kattebakken.Angst, heriblandt separationsangstUrenlighed som følge af ejers fravær skyldes separationsangst hos katten. I modsætning til hunde, der viser separationsangst indenfor den første time efter adskillelsen, vil katte ikke demonstrere denne angst, før der er gået et døgn eller mere.Angsten kan give sig udslag i en urenlig kat og ofte i tilknytning til ejerens hjemkomst. Stimuli som synlige kufferter kan udløse senere urenlighed. Ofte vil katten være urenlig på steder, som har lugt af ejer (senge, brugt tøj, favorit møbler mv.).Angst overfor en person i huset kan også føre til urenlighed simpelthen fordi katten ikke tør komme frem for at benytte bakken.Urenlighed kan ses efter afstraffelse eller hvis katten ikke får mad til tiden (ikke har opfyldt sine basale behov i dette tilfælde fri adgang til mad).Undgå at katten tømmer blæren uhensigtsmæssigtFørst og fremmest skal man sikre sig, at alle kattens basale behov er opfyldt. Dernæst skal katten neutraliseres, hvis den ikke er dette allerede. Dernæst skal man gøre kattetoilettet mere attraktivt og gøre de uønskede toiletsteder mindre attraktive for katten. Det vil sige:Kattebakken skal være helt ren og lugtfriKattebakken står et egnet sted, hvor der er ro og kattens behov for privathed kan opfyldes.Der skal findes egnet skrabemateriale i, rundt om, i nærheden af bakken. Gerne det materiale katten er urenlig på.Ny kat i hjemmetNår man får en ny kat, er det vigtigt, den til start har et begrænset område at færdes i og straks bliver præcenteret for kattebakken. Når den har vænnet sig til kattebakken og rummet, kan den gradvist integreres i den øvrige del af huset.KonklusionVigtigst af alt er tålmodighed og detektivarbejde. Find årsagen til at katten er blevet stresset og fjern årsagen, hvis det er muligt. Eller som minimum gør årsagen mindre. Der er ingen nemme løsninger, og man må regne med, at det tager lidt tid, før problemet er løst, men det kan løses i langt de fleste tilfælde.

Din Dyredoktor

Vægttab for hund og kat – sådan lykkedes det

Vægttab for hund og kat: Overvægt er et af de største sundhedsproblemer hos katte og hunde. Faktisk er hele 1 ud af 3 hunde og katte overvægtige. Årsagerne til overvægten kan være mange, men den mest almindelige er fejlernæring. Overvægt hos hund og kat øger risikoen for flere sygedomme.Er dit kæledyr overvægtigt?Hvis du tror at din hund eller kat er overvægtig, er det vigtigt at du taler med din dyrlæge. Sammen kan I finde løsninger for, hvordan din hund eller kat bedst kan opnå et varigt vægttab.Læs også: Overvægt hos hunde og katteGode råd til vægttab for hunde og katte:Sørg for jævnligt at veje dit kæledyr, så du opdager ekstra kilo i tide.Den daglige fodermængde skal svare til dyrets reelle energibehov. Mængden af foder bestemmes efter kæledyrets idealvægt, ikke efter aktuelle vægt.Fodringsanbefalingerne på foderposerne er altid vejledende- så vær opmærksom på at regulere efter din hund og kats reelle behov. F.eks. har et meget aktivt dyr et større energibehov end et dyr der bevæger sig begrænset.Begynd vægttabet på en sikker måde, ved at benytte tørfoder der er beregnet til vægtkontrol. Vælg altid foder af høj kvalitet, da et optimalt planlagt næringsindhold betyder at portionerne ikke behøver at være så store. Dermed er det lettere at holde dit kæledyrs vægt stabilt. På sigt kan det betale sig at vælge kvalitet når det kommer til dyrefoder.Mens vægttabet pågår anbefales det at veje hver foderportion, da man ofte giver for store mængder.Øg dit kæledyrs energiforbrug ved hjælp af mere motion.Beløn dit kæledyr med opmærksomhed, ros, leg og gåture fremfor med godbidder.Lad være med at skifte foder for ofte. En ny fodersmag kan få din hund eller kat til at spise for meget.Lad ikke madskålen stå fremme med foder hele dagen. Hvis hunden ikke har spist indenfor 10 min, skal den vente til næste måltid.Husk at alt kæledyret spiser indeholder kalorier. Det samlede kalorieindtag om dagen er afgørende for kæledyrets vægt.Sørg for at hele familien er med på projekt vægttab for hunden eller katten, så den daglige fodermængde ikke overskrides.Planlæg vægttab for din hund og kat sammen med dyrlægen, så foder og motion er tilpasset dit kæledyrs specielle behov.Kom forbi en af vores dyreklinikker eller hospitaler og få en gratis vægtkontrol.Find nærmeste Dyreklinik

Din Dyredoktor

Tandkødsbetændelse hos kat

Symptomer på tandkødsbetændelse hos kat er røde, hævede og evt. ømme tandkødsrande.Hvad er tandkødsbetændelse?Tandkødsbetændelse (gingivitis) er inflammation i tandkødet. Tandkødsbetændelse opstår grundet plak på kattens tænder og er i de tidlige stadier ikke kronisk – det vil sige, at tilstanden kan elimineres helt med den rette behandling og forebyggelse. Tandkødsbetændelse kan lede til parodontose, som er en kronisk og irreversibel tilstand, altså en blivende tilstand.Symptomer på tandkødsbetændelse hos katRøde, hævede og evt. ømme tandkødsrande (dette er de tidligste tegn på tandkødsbetændelse)Dårlig åndeSavlenProblemer med at tyggeTandstensdannelseHvorfor får katten tandkødsbetændelseTandkødsbetændelse hos kat skyldes plak på tændernes overflade. Plak er en klistret, klar-hvid biofilm bestående af bakterier og deres affaldsprodukter, spyt, madrester m. fl. Plak dannes løbende på tændernes overflade. Fjernes plakken løbende, sker der ingen skade, men i tilfælde hvor plakken bliver siddende, vil bakterier i plakken forårsage tandkødsbetændelse. Indledningsvist vil man ofte alene se rødt og hævet tandkød langs tændernes kroner.Plak fjernes mekanisk ved brug af tænderne. Der er dog forskel på hvor effektivt dette sker hos den enkelte kat, samt hvor stor tendens der er til plakdannelse. Den mest effektive fjernelse af plak sker ved daglig tandbørstning.Se film og vejledning: Sådan børster du din kats tænderNår plak ikke fjernes rettidigt, vil den efter få døgn forkalkes og på sigt resultere i tandstensdannelse. Tandsten kan ses som brunlige, hårde belægninger på tænderne. Tandsten udgør gemmesteder for plak og bakterier og kan på den måde være med til at forværre tandkødssygdom. Når først tandsten er dannet, kan disse ikke fjernes ved tandbørstning.ParodontoseHvis tandkødsbetændelsen hos katten får lov at stå på, breder bakterierne sig ned i tandkødslommerne. Løbende kan dette resultere i uddybning af tandkødslommerne, som giver gode vækstforhold for bakterierne. Bakterierne vil hen over tid være skyld i dybere infektion, som skader tændernes fæste (bindevæv og knogle), og der vil opstå tandløsning, også kaldet parodontose. Tilstanden er irreversibel, eftersom tændernes fæste aldrig kan gendannes.Parodontose kan, foruden smerter forbundet med dyb tandkødsbetændelse og tandløsning, resultere i tandbylder samt forårsage skade på kroppens øvrige organer, eftersom bakterierne spredes med blodet. Derfor er det vigtigt at få løst tandproblemerne. Selv med svær parodontose, er det muligt at behandle tilstanden og undgå en videreudvikling af parodontosen.TandresorptionerVær opmærksom på at omkring halvdelen af alle katte lider af tandresorptioner. Tandresorptioner er en smertefuld lidelse, hvor tanden nedbrydes uden kendt årsag. Sygdommen kan gemme sig under tandkødsranden og er dermed ikke synlig for det blotte øje. Katte med tandresorptioner kan have tandkødsbetændelse og tandstensdannelse som ”symptom” på at tanden er syg. Sygdommen diagnosticeres ved tandrøntgen, hvis ej synlig med det blotte øje.I sjældnere tilfælde kan tandkødsbetændelse og eventuelt mundhulebetændelse opstå som følge af underliggende sygdom hos katten. Er dette mistanken, vil din dyrlæge anbefale at få foretaget yderligere udredning, f.eks. blodprøver eller prøver for specifikke virussygdomme.BehandlingMild tandkødsbetændelse uden væsentlig tandstensdannelse kan behandles og forebygges med daglig tandbørstning. Afhængig af sværhedsgraden, kan det være nødvendigt at få ro på tandkødet inden opstart af tandbørstning, f.eks. med hjælp fra klorhexidingel.Er betændelsen mere fremskreden med dannelse af tandsten, eller i tilfælde, hvor dyrlægen mistænker underliggende tandsygdom, vil det være nødvendigt med en mundhuleundersøgelse med tandrensning i narkose:Tænderne renses for tandsten ved hjælp af tandinstrumenter samt ultralydsrenser.Tandkødet og alle tænder undersøges grundigt; der måles tandkødslommer og tænderne vurderes for tandløsning.Det anbefales altid at røntgenfotografere kattens tænder for at lede efter fæstetab og andre forandringer, som ikke kan ses udefra.Tænder med dybe lommer og/eller fæstetab fjernes for at slutte den vedvarende betændelsestilstand, der foregår omkring dem, og dermed at nærliggende tænder også rammes af parodontose.Hos katte med parodontose eller anden tandsygdom kan det være nødvendigt at dele tandbehandlingen i 2 besøg, hvis mange tænder skal fjernes. Dette gøres for at undgå forlænget narkosetid, der øger risikoen for komplikationer.Fremtidsudsigterne- sådan undgår du at katten får tandkødsbetændelse igen?Den allervigtigste faktor for, at du undgår gentagende og kronisk tandkødsbetændelse hos din kat er daglig tandbørstning. Formålet er at rense plakken bort. Som supplement findes specialfoder samt produkter, der kan tilsættes drikkevandet, designet til at reducere plakdannelse.Derudover har katte, der døjer med tandkødsbetændelse og parodontose, behov for hyppige tandkontroller og -behandlinger. Tal med din dyrlæge om hvor ofte din kats tænder bør tilses – mange gange vil det være tilstrækkeligt at kontrollere tænderne i forbindelse med det årlige sundhedseftersyn, mens katte, der er hårdt ramt af parodontose eller anden tandsygdom kan have behov for hyppigere tjek. Ved tjekkene vurderes behov for tandbehandlinger i narkose.

Din Dyredoktor

Sådan klipper du din kats kløer

Din Dyredoktor

Sådan giver du din kat piller

Din Dyredoktor

Sådan giver du din kat øredråber

Din Dyredoktor

Sådan giver du din kat øjendråber

Din Dyredoktor

Sygeforsikring af hund og kat

Skader, ulykker og sygdomme rammer oftest, når man mindst venter det. Vores råd er derfor, at du tegner en sygeforsikring, så din hund eller kat kan få den optimale behandling hele livet. Det er som regel en god investering at tegne en sygeforsikring på sit kæledyr.Det kan godt være, det unge dyr ikke fejler noget, de første par år, men de færreste kommer gennem livet uden at fejle noget.Grunde til at få sin hund eller kat sygeforsikret:Du kan altid vælge den bedste behandling uden at skulle overveje de økonomiske omkostningerDu behøver ikke at udskyde en vigtig operation eller anden større undersøgelse / indgreb til du har sparet sammen til detDu kan vælge den bedste genoptrænings metodeDu skal ikke aflyse din sommerferie for at få råd til at få dit dyr behandletDu behøver ikke at overveje om der skal tages blodprøver, røntgen eller andre undersøgelser på dit ældre eller gamle dyr, hvis det går og er sløjt.Bliver dit dyr sygt i weekender, på helligdage eller udenfor normal åbningstid, behøver du ikke at bekymre dig om ekstraudgifter til vagthonorar.Langt de fleste skader opstår i vores fritid, hvor vi bruger specielt vores hunde og heste – det er også på det tidspunkt, hvor din dyrlæge har fri, hvilket betyder det er uden for normal åbningstid og dermed til vagthonorar.Mange behandlinger / operationer kan løbe op 10-30.000 kr. specielt akutte behandlinger / operationer, der skal laves her og nu og dermed oftest i vagterneHvor får man lavet en sygeforsikring?Flere forsikringsselskaber tegner dyreforsikringer herunder sygeforsikringer. Spørg dit eget forsikringsselskab, om de ikke har lige den sygeforsikring, du står og skal bruge til dit dyr. Vær opmærksom på at der hos de forskellige selskaber er forskel på dækning, selvrisiko og evt. aldersbegrænsning – læs al det der står i forsikringspolicen, også det der er skrevet med småt!Vi kan som sagt kun anbefale at få dit dyr sygeforsikret – det er både til dit dyrs bedste, men også til din egen økonomiske fordel. Der skal ikke mange besøg hos din dyrlæge til, før forsikringspolicen er indtjent.Læs mere om dyreforsikringer

Din Dyredoktor

Sådan giver du din kat en loppekur

Din Dyredoktor

Sådan forebygger du flåter på katten

Der findes forskellige former for receptfrie flåtmidler til dyr, der kan fås hos dyrlægen eller på apoteket. Brug altid kun et flåtmiddel, der er godkendt til katte, brug aldrig flåtmidler til hunde. Katten kan blive syg og i værste fald få kramper og dø af dem. For alle dyr er det vigtigt, at du overvejer bivirkningerne. Katten kan f.eks. slikke flåtdråber i sig fra pelsen, hvis du har givet det for langt tilbage på kroppen, eller fra andre katte, der er nybehandlede. Hvis katten bliver dårlig, skal du kontakte din dyrlæge, der ofte vil råde dig til at vaske pelsen med shampoo og skylle omhyggeligt. Flåthalsbånd kan i nogle tilfælde gøre, at katte bliver dårlige og usikre til bens. Kontakt altid din dyrlæge, hvis du er i tvivl.Find dyreklinik

Din Dyredoktor

Sådan børster du din kats tænder

Vejledningsvideo: Sådan børster du din kats tænderI denne video vejleder vi dig i hvordan du kan børste din kats tænder.Start med at tilvænne katten til berøring omkring munden. Dette gør du ved at ae din kats læber blidt.Herefter kan du begynde at bruge en fingertandbørste, med en smule katte tandpasta.Placer din hånd ovenpå kattens hoved og træk forsigtigt læberne tilbage.Børst nu forsigtigt kattens tænder med fingertandbørsten.Du skal børste din kats tænder 2 til 3 gange om ugen, for at være sikker på at slippe af med plak og forebygge andre tandproblemer.7 ud af 10 katte har tandproblemer. Tandbørstning af kattens tænder, er den vigtigste måde at forbygge tandsten og tandkødsbetændelse på.Læs mere om tandbehandling af katte her

Din Dyredoktor

Rosinforgiftning og vindrueforgiftning hos katte

Både rosiner og vindruer kan være giftige for nyrerne. Det er individuelt, hvor meget katten kan tåle. Så lidt som en rosin kan være farligt. Symptomerne er opkast, diarré, bugsmerter og sløjhed og kommer oftest inden for seks timer. Efter 1-3 døgn kan nyreskader støde til, som eksempelvis viser sig ved, at katten har besvær med at tisse. Dødsfald er indtruffet efter indtag af så lidt som fire vindruer.Har du mistanke om, at din kat har indtaget rosiner eller vindruer bør du kontakte din dyrlæge.Find dyreklinik

Din Dyredoktor

Rejse med kat – Sådan gør du rejsen behagelig for din kat

Rejse med kat bliver mere og mere almindeligt. Skal du ud over landets grænser er der forskellige regler du skal kende til. Derudover er der ting som du kan gøre, for at rejsen bliver så behagelig som muligt for din kat.Det bliver mere og mere almindeligt at tage sin kat med på ferie, både i Danmark og i udlandet.I forbindelse med rejse med kat er der flere ting du skal være opmærksom på, både med hensyn til regler når du skal krydse landegrænser, men også for at gøre rejsen behagelig for din kat.Katte bryder sig sjældent om forandringer, derfor er der flere ting du kan gøre for at hjælpe katten få en så behagelig rejse som muligt.Forberedelse til rejsen med din katVed rejser indenfor Danmarks grænser gælder ingen særlige regler. Vær dog opmærksom hvis du skal rejse til Bornholm via Sverige, her gælder samme regler som hvis du skal på ferie i Sverige.Rejse med kat til et EU-landSkal du rejse til et EU-land skal din kat have udstedt et pas, samt være vaccineret mod rabies. Begge dele kan ordnes hos dyrlægen, evt. i forbindelse med det årlige sundhedstjek. Rabiesvaccinationen skal være givet senest 21 dage inden indrejse i det pågældende EU-land og katten skal være mindst 12 uger gammel på datoen for vaccination. Herudover skal katten være ID-mærket med en mikrochip. Alternativt skal katten have en letlæselig tatovering, men denne skal være påført katten inden d. 3. juli 2011.Enkelte EU-lande kan have yderligere krav end ovenstående. Tjek reglerne for hvert enkelt land katten skal rejse igennem, f.eks. har nogle lande krav om ormekur, sundhedsundersøgelse mm. De enkelte landes regler kan ses på Fødevarestyrelsens hjemmeside.Rejse med kat udenfor EUSkal du rejse udenfor EU kan der gælde andre regler, kontakt det pågældende lands ambassade for at høre, om der skal udfyldes sundhedsattest, laves blodprøver eller andet før rejsen. Tjek også reglerne for indrejse til Danmark efter end ferie, dette afhænger af hvilket land katten har besøgt.Beskyt mod flåter, fluer og mygVed en rejse med kat kan det være en god ide at beskytte katten mod flåter og stikkende fluer og myg, da disse kan overføre forskellige sygdomme, også sygdomme der normalt ikke ses i Danmark. OBS brug aldrig medicin beregnet til hunde, da disse kan være meget giftige for katte.Det er også en god ide at alle vacciner er opdaterede. Forhør dig hos dyrlægen hvad der er ideelt til din kats behov under rejse.Træning før rejsen med din katMange katte bryder sig ikke om at være i en transportkasse og at køre bil, da de sjældent har behov for at blive transporteret.Overvej at vænne din kat til transportkassen i god tid. Lad kassen stå fremme i stuen eller lignende, læg godbidder eller foder derind, så katten forbinder kassen med et rart sted at være.  Sørg for at kassen har en passende størrelse, så din kat kan bevæge sig rundt og ligge komfortabelt. Kassen skal være solid og i god stand, så katten ikke kommer til skade under rejsen, eller kassen går op og katten stikker af.Træn gerne katten i at køre bil, hvis det er en køreferie den skal med på, så du ved om katten bliver stresset, kaster op eller har andre reaktioner.Sørg for at dobbelttjekke at din kat er korrekt registreret, så dit navn og adresse kan findes, hvis katten skulle blive væk.Under rejsen – Sådan gør du selve rejsen behagelig for din katVed rejse med kat er der flere ting du kan gøre for at hjælpe katten få en så behagelig rejse som muligt.Forebyg stress med kosttilskud & feromoner Noget stress kan forebygges eller minimeres ved træning. Derudover kan man hjælpe katten på vej ved at give forskellige typer kosttilskud med stressreducerende virkning og samtidig bruge feromoner (duftstoffer), der virker beroligende/afstressende for katten. Spørg om de forskellige muligheder hos dyrlægen.Overvej lufttemperatur & luftcirkulationSørg for at temperaturen ikke er for varm i kassen, eller at kassen står i træk fra fx aircondition. Sæt ikke katten i bagagerummet blandt en masse bagage, da du ikke kan tilse katten, og der ikke vil være luftcirkulation.Hold pauser undervejsSkal du rejse langt kan det være en god ide at holde en pause undervejs, tilbyde katten lidt at drikke og evt. en kattebakke.Undlad at fodre lige inde rejsen Mange katte får kvalme og kaster op hvis de får foder lige inden rejsen. Dette kan man forsøge at forebygge ved at katten ikke har en fuld mave. Katten må dog gerne tilbydes vand.Ved flyrejserSkal katten flyve er det også en god ide at vænne katten til transportkassen og give stressreducerende kosttilskud. Vi fraråder generelt at give beroligende/bedøvende medicin under rejse.Nogle flyselskaber tillader at katten kan være i kabinen under flyvning, nogle kræver at kat og kasse skal kunne være i bagagehylden over sæderne under start og landing, andre kræver at katten skal være i lastrummet.Førstehjælp under rejsenUndersøg på forhånd hvor den nærmeste dyrlæge er, i tilfælde af at katten skulle komme til skade. Har din kat en forsikring, kan du inden afrejse tale med denne om hvordan din kat er dækket i tilfælde af sygdom eller tilskadekomst under rejsen.Medbring lidt forbindingsmateriale, så du kan lægge en nød-forbinding hvis uheldet er ude. Du kan købe materialer hos din dyrlæge.Medbring en flåttang, så du kan fjerne flåter på rejsen.Før hjemrejsen og når I er kommet hjemTjek både katten og dig selv for flåter inden hjemrejse, da flåter fra fremmede lande kan sprede sygdomme i Danmark.Bliver din kat syg efter at have været i udlandet – også lang tid efter – oplys da dyrlægen om at katten har været i udlandet, hvornår, og i hvilke lande. Nogle sygdomme kan bryde frem efter lang tid, og denne oplysning kan hjælpe din dyrlæge med at hjælpe din kat.Læs flere sommertips til hund og kat

Din Dyredoktor

Psykisk betinget urenlighed hos kat – kort fortalt

Det kan være nødvendigt at erkende at en kat ikke trives som indekat, at katten ikke kan acceptere hunden eller to katte ikke kan sammen. Man må i den situation lade katten få mulighed for at komme udendørs, overveje at finde et nyt hjem til hunden 😉 eller anden løsning. Heldigvis lykkes det med tålmodighed og viden at løse langt de fleste psykiske urenlighedsproblemer hos katte.Hvis man har en kat, der bliver urenlig, og den er grundig undersøgt hos dyrlægen uden fund af diverse relaterede sygdomme, står man sandsynligvis tilbage med en psykisk betinget urenlighed hos sin kat. Det er vigtigt at gøre sig klart, at dette problem ikke løses fra den ene dag til den anden. Jo længere tid problemet har varet, jo længere tid tager det at løse det, og i nogle tilfælde lykkes det desværre ikke.For at forstå hvorfor en kat bliver urenlig og for at løse problemet, er det altafgørende at forstå og kende kattens normale adfærd, sanser og behov og ikke mindst at have god tålmodighed.Katte har behov for at have kontrol over deres liv og gøren. De bryder sig ikke om ændringer i deres miljø og omgivelser. Katte har nogle essentielle behov, der skal være opfyldt før de trives. Det gælder både ude- og indekatte og vilde katte. Hvis en eller flere af disse behov ikke er opfyldt, skaber det stress i større eller mindre grad hos katten. Det afhænger af kattens karakter, hvor meget de påvirkes.Ved urin urenlighed er det vigtigt at skelne, om der er tale om strinten op ad lodrette vægge/ting eller urinering på vandrette flader/ting.Kattens karakterMan kan inddele katte i to karaktertyper:Type 1 – er det vi kalder ”velcrokatte”. Der er katte, der er mere tolerante og rolige overfor nye situationer. Fx tager de sig ikke af gæster i huset.Type 2 – de mere forsigtige katte. De kan være lige så kælne som type 1 kattene, men oftest kun overfor enkelte familiemedlemmer. De reagerer hurtigt på ændringer, gemmer sig, hvis der kommer gæster og stresser meget lettere end type 1 kattene.De fleste katte har lidt af både type 1 og type 2 i sig. De kan f.eks. være mest type 1 eller mere type 2. Det er vigtigt at gøre sig klart, hvilken type kat, der er tale om, når man skal forstå, hvorfor katten er blevet urenlig.Type 1 kattene vil oftest strinte på lodrette flader, mens type 2 kattene oftest vil urinere på vandrette flader. At urinere på vandrette flader er hyppigst stressbetinget, mens strinten på lodrette flader er en mere naturlig adfærd (se nedenfor).Essentielle behov for katteHar man en urenlig kat, er det altafgørende at gøre op med sig selv om disse nedenstående behov er opfyldt for ALLE kattene i husstanden. Er de ikke dette, starter man der.Jagt/legJagtadfærden er meget udviklet hos katte. De har et stort behov for at bruge denne adfærd, enten som rigtig jagt på fx små gnavere eller som leg med diverse legetøj. Alle former for adfærd, der har noget med jagt at gøre, har meget høj motivationsfaktor for katten. I naturen bruger kattene det meste af deres vågne tid på jagtadfærd. Kun ca. 10-15% af deres jagter er en succes, og de bruger megen tid på at forsøge, snige sig ind på byttet, lytte, være opmærksomme osv. Hvis de ikke har denne mulighed, kan der udvikles diverse psykogene problemer, men også fysiske problemer enten som konsekvens af de psykogene problemer eller direkte konsekvens af den manglende mulighed for dette behov. Det kunne fx være fedme.Adgang til og fra områdetKattene deler deres omgivelser op i områder. Der er her tale om psykiske områder, ikke områder, man fysisk kan se. Områderne er som ringe, der ligger uden om hinanden. Inderst er det sikre/trygge område, hvor katten sover, slapper af, spiser, leger, passer sine killinger osv. Uden om dette område ligger området, hvor katten jager og leger – dens territorie. Dette område vil katten aktivt forsvare for udefra kommende katte. Yderst er området, hvor katten går på opdagelse og finder partner (hvis den ikke er neutraliseret).Katten har behov for fri adgang til og fra alle disse områder. Hvis man fx holder katte udelukkende som indekatte, bliver disse områder stærkt indskrænket og det kan medføre psykiske problemer.Mad og vandFra naturens side spiser kattene over 10 gange dagligt. Deres mavesæk er ikke særlig stor og de trives ikke med at blive fodret en eller to gange dagligt med større måltider. Kattens natur er at bruge tid på at fange byttet (se jagt/leg) og når det lykkes, bringer de byttet med hjem til det sikre område, hvor de spiser det. Herefter er det oftest ud igen og på jagt. Sult og jagt er fuldstændig uafhængige af hinanden.Langt de fleste katte foretrækker variation i føden og de foretrækker deres føde er ca. 25-40 grader varmt (temperaturen på deres byttedyr). Katte mangler evnen til effektivt at omdanne kulhydrater. Den optimale sammensætning af føden til en sund og rask kat er max 5% kulhydrater, ca. 50-60% protein og ca. 40-50% fedt.Kattene spiser og drikker fra naturens side ikke det samme sted – dette bl.a. for ikke at forurene vandet med bakterier og andet fra deres byttedyr. Optimalt skal mad og vandskåle derfor ikke stå ved siden af hinanden. Desuden spiser katte helst alene, der bør derfor altid være flere mad-/vandskåle, hvis man har flere katte sammen, således en af kattene ikke forhindrer de andre fri adgang til mad eller vand. Det bedste er, at lade katten bruge tid på at få fat i maden fx ved hjælp af diverse aktivitetsfoderskåle. Således efterligner man lidt kattens naturlige jagtadfærd. Dette gælder specielt indekatte, der ikke har mulighed for rigtig jagt.De fleste katte kan ikke lide at få trykket knurhårene bagud. De bruger knurhårene til orientering, kommunikation mv. Det er derfor bedst med en stor vandskål, så de ikke berører kanterne af skålen.Gemmesteder helst i højdenKatte har brug for at gemme sig og/eller et trygt sted, hvor de kan betragte deres verden. De fleste katte foretrækker deres sted oppe i højde, hvor de kan kigge ned og betragte omgivelserne. Det er vigtigt, de ikke forhindres i dette, fx af en anden kat/hund, et barn eller lignende, der kommer og skræmmer dem væk eller overtager deres plads.SøvnAlle har brug for søvn, og det gælder også kattene. Katte bruger en stor del af deres liv på at hvile og sove. De har et søvnmønster, der ligner menneskets, hvor slumren og let søvn afløses af dyb søvn. De sover kun den dybe søvn i deres sikre område (se ovenfor) og på steder, hvor de føler sig helt trygge. Hvis de forhindres i at sove den dybe søvn, kan der ligeledes udvikles diverse psykiske og fysiske problemer.Individuelle toilet områderHar man kattebakke og har man flere katte, skal man optimalt have en kattebakke pr. kat + en. Disse bakker må ikke placeres tæt på hinanden, da kattene foretrækker ro og privathed, når de skal på toilettet. Tænk over om kattebakken er placeret et sted, hvor der er larm (fx ved siden af en tørretumbler), uro og manglende privatliv (kan andre katte, hunde, børn mv. forstyrre, når kattebakken skal benyttes?).Berøring og opmærksomhedAlle levende væsener har brug for berøring og opmærksomhed og det gælder også kattene. Det behøver ikke nødvendigvis være fra ejeren, det kan også være fra en anden kat/hund eller lignende. Type 1 kattene har oftest et større behov end type 2 kattene.Soignering er vigtig for kattene og de har brug for et trygt sted at gøre dette. De gør det primært i deres sikre område og hvor de føler sig trygge. I nogle tilfælde bruges adfærden som overspringshandling, for at berolige sig selv i tilfælde af stress.Hvæsse klørKattens kløer er meget vigtig for katten. De bruger dem til jagt og også til kommunikation. De afsætter nemlig duftstoffer fra poterne, når kløerne hvæsses. Dvs. det er helt naturligt for kattene at hvæsse kløer og det er vigtigt, at de har denne mulighed også som indekatte.Kattens kommunikation og sanserSynssansKatte er gode til at skelne bevægelser. Deres syn har bedst fokus på 2-6 meters afstand, hvilket er den afstand, der oftest er, når de ligger på lur og jager deres byttedyr.SmagssansKattens smagsløg er meget følsomme for temperatur og smagsindtryk. De er primært følsomme for proteiner og fedt. Smagen bruges ikke i forbindelse med kommunikation.FølesansKattepoter er meget følsomme for berøring og bevægelser, men ikke særlig følsomme for temperaturer. Det er snuden og overlæben derimod. Kattens knurhår er meget følsomme og enhver berøring vil medføre lukning af øjnene. De er meget vigtige specielt hos blinde/svagtseende katte.HørelseKatte kan høre meget høje lydfrekvenser (op til 60 kHz). Dette er højere end f.eks. hunden og mennesket kan høre. De har omkring 30 muskler, der styrer det ydre øre og ørerne kan drejes 180 grader uafhængig af hinanden.LugtesansKattene har 200 millioner duftceller. Denne sans er meget vigtig i forbindelse med kommunikation, men bruges ikke i forbindelse med jagt, som det sker hos f.eks. hunden. Kattens lugtesans er ikke ligeså god som hundens. Lugtesansen spiller hos katten en meget vigtig rolle i det sociale liv og er veludviklet fra fødslen.Kattene bruger både feromoner (duftstoffer), som de udskiller fra kirtler ved mund/kind, poter, afføring og urin i deres kommunikation med andre katte (og andre dyr og mennesker). Det har den fordel, at kattene ikke behøver at konfrontere sig med hinanden, men de kan kommunikere på afstand. Urin fra en intakt hankat kan fx registreres af en anden kat mere end 1 km væk. Urinlugten holder flere uger og duftmærkerne nedbrydes efter et bestemt mønster. På den måde kan kattene lugte sig frem til, hvornår en bestemt kat har været på stedet og hvilken kat det drejer sig om (hunkat der er i løbetid, ung umoden kat, intakt hankat osv.).Katte sætter også deres duftmærker på de ting, der ”tilhører” dem og de bruger duftmærker til at kommunikere, at her er deres trygge område, her hører de til osv. Og ikke mindst bruger de dufte til at kommunikere, hvis de er stressede, utrygge mm. Det er langt oftest det der sker, når katte bliver psykogent urenlige.Hvordan løses psykisk betinget urenlighed hos kat ?Vigtigst – hav tålmodighed! Det løser sig ikke fra den ene dag til den anden.Først og fremmest skal man sikre sig alle behov er dækkede for alle kattene i huset. Man skal lege detektiv og forsøge om, man kan finde den udløsende faktor, således denne kan fjernes/afhjælpes. Det kan være en umulig opgave – fx hvis den udløsende faktor er en ny baby i huset – men så må man prøve at mindske påvirkningen og hjælpe katten bedst muligt med at finde sig til rette og blive tryg i den nye situation.Det er yderst vigtigt ikke at straffe katten, da dette medfører mere stress og dermed forværrer situationen.Bryd vaner inden de skabesOfte tisser katten på ting, der dufter meget af ejeren. Det kan være brugt vasketøj, sko, sengetøj, sofaer mv. Dette gør katten bl.a. for at kommunikere ”jeg er en del af dig, vi hører sammen”. Den afsætter sin egen duft ovenpå ejerens duft for at øge dens egen tryghed. Det kan også ske på gæsters sko, tasker eller lignende. Her forsøger katten at ”overdøve” en fremmed duft med dens egen. Igen er det stressrelateret.Specielt hunkatte kan have en periode omkring 1 årsalderen, hvor de bliver urenlige og tisser i dyner og sengetøj. Dette skyldes hormonel ”omrokering” og denne adfærd er oftest midlertidig, men det er yderst vigtigt, man tager hånd om dette, således det ikke bliver en vane for katten.Kommunikere med katten på dens niveau – dvs. med dufteEn rigtig god ide er også at forsøge at kommunikere med katten på dens niveau – dvs. med dufte. Der er fremstillet kunstige feromoner såsom ”Feliway”. Det er feromoner, der er de samme som dem, katten selv benytter, når den gnider sig op af ting, ejernes ben eller lignende. Disse virker beroligende, tryghedsskabende og afstressende. De kan fås både til at sætte i stikkontakten og som spray, der kan bruges direkte på de ønskede steder.Overvej special foder eller fodertilskudDesuden kan foder eller fodertilskud hjælpe. Der findes flere naturlig forekommende stoffer, der har en afstressende og beroligende effekt. De findes enten i kombinationsprodukter, hvor der er flere forskellige stoffer i produktet eller som rene produkter. Desuden findes foder, hvor en eller flere af disse stoffer er tilsat. De er ikke afhængighedsskabende og her ingen skadelige effekter, så de kan bruges også selvom en kat ikke har et problem. Det vil sige – har man flere katte i husholdningen, men kun én har et problem (eller i hvert fald et synligt problem), kan de med fordel bruges til alle kattene.Brug rengøringsmidler der mindsker nye “uheld”Når man vasker af efter et ”uheld”, er det vigtigt at tænke over, hvilke produkter man bruger. Fx skal man ikke bruge klorin, da dets duftnoter er i samme ”familie” som kattens eget urin og katten derved kan misforstå duften og tro, der er tale om en anden kat, der har afsat duften. Katte bryder sig sjældent om citrus dufte og dette kan med fordel benyttes. Husk også kattenes lugtesans er langt bedre end vores, og selvom vi synes al lugten fra urinen er forsvundet, er det ikke sikkert, den er det.Kattebakker og kattegrusHvis katten tisser bestemte steder i huset, så kan man prøve at sætte en kattebakke ekstra, der hvor det sker. Når katten så begynder at benytte kattebakken i stedet for at tisse udenfor, flytter man den langsomt dag for dag, hen til det sted, hvor man gerne vil have den stående i stedet.Sørg for kattebakken har noget grus, katten kan lide. Nogle katte foretrækker træpiller, andre krystalgrus, andre fint sand. Undgå kattebakker med låg og husk kattebakken skal være stor – og ikke mindst 1 bakke pr kat + 1. Ældre katte kan have brug for kattebakker med mindre højde, hvis de har gigt eller lignende.Det kan være nødvendigt at erkende, at en kat ikke trives som indekat, at katten ikke kan acceptere hunden eller to katte ikke kan sammen. Man må i den situation lade katten få mulighed for at komme udendørs, overveje at finde et nyt hjem til hunden eller anden løsning. Heldigvis lykkes det med tålmodighed og viden at løse langt de fleste psykiske urenlighedsproblemer hos katte.

Din Dyredoktor

Polypper i øret og svælget hos kat

Polypper i øregangen og i mundhulen hos kat ses forholdsvis ofte. Der ses forskellige former for polypper i øret hos katte. En type er små, blålige og runde og optræder ofte som adskillige små polypper omkring ørets åbning og ned i øregangen. Denne type polypper ses hyppigst hos lyse katte, primært de røde og hvide.En anden type polypper, de polypper vi vil omtale her, optræder oftest enkeltvis og er tit mere stilket i formen og ses oftest i selve øregangen, mellemøret og svælget. Disse polypper har ofte næsten samme farve, som det væv de udspringer fra.Symptomer på polypperDe katte, der præsenteres hos dyrlægen med en polyp i øregangen eller i mundhulen, har typisk på et tidspunkt været ramt af en virusinfektion i de øvre luftveje. Katten kan som killing måske have nyst og snottet lidt, eller som voksen haft en længerevarende kronisk luftvejsinfektion.Tit er ejeren af katten ikke vidende om, at katten har udviklet en polyp, men kommer på hospitalet eller klinikken pga. kronisk øregangsbetændelse, skæv hovedholdning eller luftvejsproblemer. Symptomerne afhænger oftest af, hvor polyppen sidder og om der er tilstødende eller andre samtidige problemer/infektioner.Symptomerne kan variere fra næseflåd, højlydt eller pibende vejrtrækning, vejrtrækningsbesvær, nysen, hosten, problemer med at synke, skæv hovedholdning og balance problemer. Som oftest ses kronisk infektion og flåd fra det ene øre, det stammer fra en sekundært bakteriel infektion i øregangen.Hvordan ser man polypperne?Ved mistanke om polypper i øregangen, er det vigtigt at lave en grundig otoskopisk undersøgelse af øregangene. Polyppen sidder oftest helt nede ved trommehinden og da øregangen hos katte laver et 90 graders knæk, så kan man ikke se polyppen uden et otoskop.Da der ofte er sekundære bakterielle infektioner med sekret i øregangen, er det nødvendigt med en grundig oprensning før øret kan undersøges ordentligt. I nogen tilfælde kan det være nødvendigt at behandle infektionen og få denne under kontrol, før det er muligt at otoskopere øregangen.Ved polypper bag den bløde gane kræver det oftest anæstesi (fuld bedøvelse) af katten for at stille diagnosen. Kun hvis polyppen strækker sig bag den bløde gane og ned i svælget, eller er så stor at den trykker den bløde gane ned, kan det være muligt at se den uden bedøvelse.Høj kvalitets røntgen kan i nogle tilfælde bruges til at finde polypper bag den bløde gane samt i mellemøret, men CT og MRI scanning er langt bedre, og man får her fuld overblik over polyppens omfang. Specielt ved polypper i mellemøret er disse undersøgelses metoder klart at foretrække. Kikkertundersøgelse kan evt. benyttes til de polypper, der ligger bag den bløde gane.Find dyreklinikKatte der kan være disponeret for sygdommenDenne type polypper ses hyppigt hos unge katte, men også voksne og ældre katte kan rammes. Man ved på nuværende tidspunkt ikke med 100% sikkerhed, hvorfor de opstår og hvorfor nogle racer som f.eks. Maine Coon rammes hyppigere end andre. Der diskuteres og forskes i, om der kan være en genetisk prædisponering for udvikling af polypper i øregangen og i mundhulen hos disse racer, men dette er endnu ikke bevist.Hvordan får katten polypper i øregangen og mundhulen?Polypperne i øregangen og i mundhulen opstår fra slimhinden i den vandrette del af det ydre øres øregang, i det eustatiske rør eller i mellemøret. Det eustatiske rør forbinder svælget med mellemøret og polypperne kan dannes efter infektionen har spredt sig via dette til mellemøret. Polypper i mellemøret kan pga. mellemørets ringe plads, trænge gennem trommehinden og ud i det ydre øre. Det er dog heldigvis ikke altid, polypper i øret strækker sig ind i mellemøret. Polypperne er godartede, dvs. der er ikke tale om kræft.Behandling af kattens polypperDer er kun en mulig behandling, og det er fjernelse af polyppen. Hvis man på et meget tidligt stadie opdager rødme og begyndende lokal hævelse i øregangen hos en killing, som tegn på en polyp muligvis er under udvikling, kan man i nogen tilfælde være heldig at behandle medicinsk. Oftest fanger man dog ikke polyppen på dette tidspunkt, da killingen ikke har nogen symptomer ud over måske lidt nysen eller øjenflåd.Det er derfor meget vigtigt, at killingerne der kommer ind til deres første sundhedscheck, bliver grundigt undersøgt, og dette gælder også undersøgelse af deres ydre øregange. Dette er blandt andet netop for at fange en polyp så tidligt i forløbet som muligt, og vi derved kan lægge den bedste plan for katten.Polypper fjernes ved kirurgi i fuld narkose. Hvis ikke al vævet fjernes, vil polyppen i langt de fleste tilfælde komme igen, og det kan være nødvendigt med op til flere operationer, før al vævet er væk.Ved polypper, der udspringer fra mellemøret, kan det være nødvendigt at gå ind i mellemøret for at fjerne basis af polyppen. I tilfælde, hvor polyppen er trængt igennem trommehinden til den ydre øregang og polyppen er meget stilket, kan man være heldig at fjerne hele polyppen via den ydre øregang og dermed undgå at gå ind i mellemøret.Går dyrlægen ind via mellemøret, kan der i nogen tilfælde efterfølgende ses Horner´s syndrom, der bl.a. viser sig som en lammelse af ansigtsmuskulaturen i den ene side. I de fleste tilfælde vil dette forsvinde spontant indenfor 1-3 uger.Fremtidsudsigter for en kat med polypperPrognosen er god, hvis al polypvævet fjernes. Det er dog ikke altid muligt pga. lokaliseringen af polyppen. Jo mere man ved om polyppens udstrækning før en operation foretages jo bedre kan dyrlægen rådgive ejeren og give råd og vejledning mht. prognosen.

Din Dyredoktor

Patella-luksation hos kat – Når knæskallen går af led

Ved Patella-luksation hos kat skal man undgå at katten bliver overvægtig. Kattens bindevævs-strukturer, der normalt holder knæskallen på plads, er ved patella-luksation for svage, og ofte er kattens anatomiske akse i benet for skæv. Overvægt vil derfor belaste knæleddene yderligere.Dyreklinikker der kan hjælpePatella-luksation betyder, at knæskallen går af led, d.v.s. flytter sig fra den normale position forrest på knæet, og ud til siden. Knæskallen kan enten flytte sig udad (såkaldt lateral) eller indad (såkaldt medial) – og nogle gange begge retninger. Når knæskallen flytter sig (lukserer), opstår der ofte kortvarigt et vist ubehag hos katten – og samtidig har katten svært ved at bruge sit bagben, som kan virke ”låst”. Tilstanden løser de fleste gange sig selv ved at knæskallen går på plads igen efter kortere tid.Hvorfor får katte patella-luksation?Problemet opstår, fordi de bindevævs-strukturer, der normalt holder knæskallen på plads, er for svage og ofte fordi kattens anatomiske akse i benet er for skæv. Knæskallen kan simpelthen ikke holdes på plads, men går af led, fordi det er ”det nemmeste” for knæskallen.Racer der er disponeret for patella-luksation hos katAlle katte kan principielt udvikle patella-luksation, men især hos visse racekatte optræder tilstanden oftere end gennemsnittet. Det drejer sig om bl.a. Maine Coon, British Shorthair og Abyssinier. Denne disposition viser også, at sygdommen følger visse linier af katte, og i store træk må betragtes som en arvelig sygdom.Avl og forebyggende tiltagDer har været en del interesse fra avlerside vedr. et avlsprogram, der kunne forebygge udviklingen, men det er endnu ikke lykkes at få enighed om, præcis hvordan det skal udformes. Foreløbig er der derfor ingen avlsprogram i gang.Symptomerne på patella-luksation hos katLette grader af patella-luksation kan være uden symptomer, og uden at genere katten. Men selv en moderat grad af patella-luksation hos kat vil typisk vise sig ved, at man oplever sin kat have pludseligt opståede ”anfald” i bagbenene, hvor typisk det ene bagben virker ”låst” og holdes underligt skævt ind under kroppen. Katten vil have svært ved at bruge benet, og må måske afbryde sin aktivitet (f.eks. en leg eller et planlagt spring). ”Anfaldet” vil typisk være af kortere varighed, og de fleste katte kan lære sig selv at rette benet ud, og derved få knæskallen på plads igen – indtil det måtte ske igen. Det er således en ret generende tilstand, og desværre ofte sådan, at det kan forhindre katten i at føre et normalt liv. Med tiden vil der også kunne opstå knogle-forandringer i form af slidgigt forrest på knæleddet, hvilket kun vil forværre kattens symptomer.Diagnosticering af patella-luksation hos katDiagnosen stilles primært ved en almindelig klinisk undersøgelse, hvor dyrlægen med sine fingre kan mærke knæskallen, og eventuelt opleve at knæskallen ved undersøgelsen går af led – og sætte den på plads igen. Man klassificerer patella-luksation efter en 5-trins skala (grad 0-4), og er samtidig interesseret i at vide, om det er en udadgående eller indadgående luksation. Derudover vil man anbefale røntgenoptagelse af bagbenene for at vurdere kattens bygning og anatomi, herunder bl.a. eventuelle skævheder i ben-aksen.Hvor gammel skal katten være før sygdommen kan påvises?På helt unge katte og killinger kan det være svært at vurdere stabiliteten af knæskallen, og samtidig kan der ske en del i den fortsatte opvækst. Men fra ca. 6 mdr. alderen vil det i de fleste tilfælde være let for en dyrlæge at erkende et eventuelt problem ved en almindelig klinisk undersøgelse.Behandling af patella-luksationSom nævnt kan de lette grader af patella-luksation hos kat være næsten symptomfri, og uden at genere katten nævneværdigt. Men opstår der de nævnte ”anfald” af låsning af et bagben, eller hvis katten generelt virker muskelsvag i sin bagpart og/eller slingrende i sin gang s.f.a. patella-luksation, så bør man oplagt overveje at få sin kat opereret for problemet – for det bliver ikke bedre af sig selv, og nogle gange kun værre med tiden.Ved operationen foretager man flere ting, som alle har til formål at stabilisere knæskallen. Man kan dels uddybe den fure, som knæskallen ligger i, dels flytte et tilhæftningspunkt lige under knæskallen for at korrigere for en eventuel skævhed i benet.Fremtiden for en kat med patella-luksationDe lette tilfælde vil – selv uden behandling – som regel godt kunne klare sig rimeligt, blot skal man undgå at katten bliver overvægtig, så knæleddene belastes yderligere. De sværere tilfælde vil næsten altid kræve en form for kirurgisk behandling – og med korrekt og vellykket behandling vil ens kat efterfølgende kunne have et stort set normalt langt liv og med normal livsudfoldelse.

Din Dyredoktor

Ørebetændelse hos kat – Symptomer og behandling

Ørebetændelse hos kat er en akut eller kronisk inflammatorisk lidelse i det ydre øre, som kan udvikle sig til at involvere mellemøret. Symptomer kan bl.a. vise sig ved at katten ryster på hovedet eller kradser sig i øret.Katte får hyppigt bidsår i og omkring ørerne, og det er en hyppig årsag til øregener. Indimellem resulterer det også i en ørebetændelse, hvis katten har gået længe med det.Øremider ses hyppigt i forbindelse med ørebetændelse hos katte og især hos killinger, som er mest modtagelige. Øremider smitter og overføres ved tæt kontakt, f.eks. under slagsmål eller leg, og de kan også smitte til hunde. Hos katte kan polypper også være årsag til en ørebetændelse. Allergi kan også være en udløsende årsag, der kan give kløe og sår i og omkring ørerne.Symptomer på ørebetændelse hos katDet er en akut eller kronisk inflammatorisk lidelse i det ydre øre, som kan udvikle sig til at involvere mellemøret. Katten ryster på hovedet eller kradser sig i øret, og det kan være meget smertefuldt. Der kan være rødme og sår på øreflippen eller omkring øret, og der kan ses betændelse eller misfarvet øget indhold i det ydre øre. Der bør søges dyrlæge, hvis din kat har ovenstående symptomer.Hvad gør dyrlægen når katten har ørebetændelse?Dyrlægen vil forsøge at kigge katten i øret med et otoskop, og der udtages svaber til mikroskopi og evt. bakteriel dyrkning. Det er vigtigt, at den primære årsag søges og behandles.Behandling af ørebetændelse hos katFor at opnå det bedste resultat af behandlingen er det væsentligt, at betændelse og indtørret blod mm. fjernes forsigtigt fra øregangen. Katte er meget følsomme overfor ørerens, så de tåler ikke nødvendigvis de samme produkter som hunde. Det er heller ikke alle katte, der tillader berøring af deres ører. Dyrlægen vil på baggrund af øresvab og øvrige fund vælge den medicinske tilgang, der fungerer bedst for katten i hjemmet.Hvordan er prognosen for min kat, når den har haft ørebetændelse?Oftest rigtig god, men især allergikere er udsatte for tilbagefald og opblussen og kræver livslang håndtering.

Din Dyredoktor

Sådan fjerner du flåter

Anvend helst en flåttang. Man kan også anvende fingrene eller pincet. Med pincetten er der en risiko for at knuse flåten, hvis man er uforsigtig. Tag fat i flåten nær huden, drej så munddelene slipper og træk tilbage. Det er godt at få alle dele af flåten med, men hvis hovedet eller munddelene bliver tilbage, er det ikke farligt. Disse dele slipper indenfor få døgn. Flåtbiddet kan give en lille hævelse, vask da med klorhexidin fra apoteket. Der kan dannes en lille arvævsknude efterfølgende.Læs Fakta om flåter.

Din Dyredoktor

Løgforgiftning hos katte

Alle slags løg, både rå og tilberedte, indeholder stoffer, som kan give katte svær blodmangel og skader på de indre organer. Symptomerne er bl.a. nedsat appetit, diarré, opkast, hurtig vejrtrækning, hjertebanken, blege slimhinder, rødfarvet urin og bugsmerter.Har din kat indtaget rå eller tilberedte løg, bør du kontakte din dyrlæge.Find dyreklinik