60 matchende resultater i “Kat”

Din Dyredoktor

Sådan giver du din kat øjendråber

Din Dyredoktor

Sådan giver du din kat øredråber

Din Dyredoktor

Vægttab for hund og kat – sådan lykkedes det

Vægttab for hund og kat: Overvægt er et af de største sundhedsproblemer hos katte og hunde. Faktisk er hele 1 ud af 3 hunde og katte overvægtige. Årsagerne til overvægten kan være mange, men den mest almindelige er fejlernæring. Overvægt hos hund og kat øger risikoen for flere sygedomme.Er dit kæledyr overvægtigt?Hvis du tror at din hund eller kat er overvægtig, er det vigtigt at du taler med din dyrlæge. Sammen kan I finde løsninger for, hvordan din hund eller kat bedst kan opnå et varigt vægttab.Læs også: Overvægt hos hunde og katteGode råd til vægttab for hunde og katte:Sørg for jævnligt at veje dit kæledyr, så du opdager ekstra kilo i tide.Den daglige fodermængde skal svare til dyrets reelle energibehov. Mængden af foder bestemmes efter kæledyrets idealvægt, ikke efter aktuelle vægt.Fodringsanbefalingerne på foderposerne er altid vejledende- så vær opmærksom på at regulere efter din hund og kats reelle behov. F.eks. har et meget aktivt dyr et større energibehov end et dyr der bevæger sig begrænset.Begynd vægttabet på en sikker måde, ved at benytte tørfoder der er beregnet til vægtkontrol. Vælg altid foder af høj kvalitet, da et optimalt planlagt næringsindhold betyder at portionerne ikke behøver at være så store. Dermed er det lettere at holde dit kæledyrs vægt stabilt. På sigt kan det betale sig at vælge kvalitet når det kommer til dyrefoder.Mens vægttabet pågår anbefales det at veje hver foderportion, da man ofte giver for store mængder.Øg dit kæledyrs energiforbrug ved hjælp af mere motion.Beløn dit kæledyr med opmærksomhed, ros, leg og gåture fremfor med godbidder.Lad være med at skifte foder for ofte. En ny fodersmag kan få din hund eller kat til at spise for meget.Lad ikke madskålen stå fremme med foder hele dagen. Hvis hunden ikke har spist indenfor 10 min, skal den vente til næste måltid.Husk at alt kæledyret spiser indeholder kalorier. Det samlede kalorieindtag om dagen er afgørende for kæledyrets vægt.Sørg for at hele familien er med på projekt vægttab for hunden eller katten, så den daglige fodermængde ikke overskrides.Planlæg vægttab for din hund og kat sammen med dyrlægen, så foder og motion er tilpasset dit kæledyrs specielle behov.Kom forbi en af vores dyreklinikker eller hospitaler og få en gratis vægtkontrol.Find nærmeste Dyreklinik

Din Dyredoktor

Tandkødsbetændelse hos kat

Symptomer på tandkødsbetændelse hos kat er røde, hævede og evt. ømme tandkødsrande.Hvad er tandkødsbetændelse?Tandkødsbetændelse (gingivitis) er inflammation i tandkødet. Tandkødsbetændelse opstår grundet plak på kattens tænder og er i de tidlige stadier ikke kronisk – det vil sige, at tilstanden kan elimineres helt med den rette behandling og forebyggelse. Tandkødsbetændelse kan lede til parodontose, som er en kronisk og irreversibel tilstand, altså en blivende tilstand.Symptomer på tandkødsbetændelse hos katRøde, hævede og evt. ømme tandkødsrande (dette er de tidligste tegn på tandkødsbetændelse)Dårlig åndeSavlenProblemer med at tyggeTandstensdannelseHvorfor får katten tandkødsbetændelseTandkødsbetændelse hos kat skyldes plak på tændernes overflade. Plak er en klistret, klar-hvid biofilm bestående af bakterier og deres affaldsprodukter, spyt, madrester m. fl. Plak dannes løbende på tændernes overflade. Fjernes plakken løbende, sker der ingen skade, men i tilfælde hvor plakken bliver siddende, vil bakterier i plakken forårsage tandkødsbetændelse. Indledningsvist vil man ofte alene se rødt og hævet tandkød langs tændernes kroner.Plak fjernes mekanisk ved brug af tænderne. Der er dog forskel på hvor effektivt dette sker hos den enkelte kat, samt hvor stor tendens der er til plakdannelse. Den mest effektive fjernelse af plak sker ved daglig tandbørstning.Se film og vejledning: Sådan børster du din kats tænderNår plak ikke fjernes rettidigt, vil den efter få døgn forkalkes og på sigt resultere i tandstensdannelse. Tandsten kan ses som brunlige, hårde belægninger på tænderne. Tandsten udgør gemmesteder for plak og bakterier og kan på den måde være med til at forværre tandkødssygdom. Når først tandsten er dannet, kan disse ikke fjernes ved tandbørstning.ParodontoseHvis tandkødsbetændelsen hos katten får lov at stå på, breder bakterierne sig ned i tandkødslommerne. Løbende kan dette resultere i uddybning af tandkødslommerne, som giver gode vækstforhold for bakterierne. Bakterierne vil hen over tid være skyld i dybere infektion, som skader tændernes fæste (bindevæv og knogle), og der vil opstå tandløsning, også kaldet parodontose. Tilstanden er irreversibel, eftersom tændernes fæste aldrig kan gendannes.Parodontose kan, foruden smerter forbundet med dyb tandkødsbetændelse og tandløsning, resultere i tandbylder samt forårsage skade på kroppens øvrige organer, eftersom bakterierne spredes med blodet. Derfor er det vigtigt at få løst tandproblemerne. Selv med svær parodontose, er det muligt at behandle tilstanden og undgå en videreudvikling af parodontosen.TandresorptionerVær opmærksom på at omkring halvdelen af alle katte lider af tandresorptioner. Tandresorptioner er en smertefuld lidelse, hvor tanden nedbrydes uden kendt årsag. Sygdommen kan gemme sig under tandkødsranden og er dermed ikke synlig for det blotte øje. Katte med tandresorptioner kan have tandkødsbetændelse og tandstensdannelse som ”symptom” på at tanden er syg. Sygdommen diagnosticeres ved tandrøntgen, hvis ej synlig med det blotte øje.I sjældnere tilfælde kan tandkødsbetændelse og eventuelt mundhulebetændelse opstå som følge af underliggende sygdom hos katten. Er dette mistanken, vil din dyrlæge anbefale at få foretaget yderligere udredning, f.eks. blodprøver eller prøver for specifikke virussygdomme.BehandlingMild tandkødsbetændelse uden væsentlig tandstensdannelse kan behandles og forebygges med daglig tandbørstning. Afhængig af sværhedsgraden, kan det være nødvendigt at få ro på tandkødet inden opstart af tandbørstning, f.eks. med hjælp fra klorhexidingel.Er betændelsen mere fremskreden med dannelse af tandsten, eller i tilfælde, hvor dyrlægen mistænker underliggende tandsygdom, vil det være nødvendigt med en mundhuleundersøgelse med tandrensning i narkose:Tænderne renses for tandsten ved hjælp af tandinstrumenter samt ultralydsrenser.Tandkødet og alle tænder undersøges grundigt; der måles tandkødslommer og tænderne vurderes for tandløsning.Det anbefales altid at røntgenfotografere kattens tænder for at lede efter fæstetab og andre forandringer, som ikke kan ses udefra.Tænder med dybe lommer og/eller fæstetab fjernes for at slutte den vedvarende betændelsestilstand, der foregår omkring dem, og dermed at nærliggende tænder også rammes af parodontose.Hos katte med parodontose eller anden tandsygdom kan det være nødvendigt at dele tandbehandlingen i 2 besøg, hvis mange tænder skal fjernes. Dette gøres for at undgå forlænget narkosetid, der øger risikoen for komplikationer.Fremtidsudsigterne- sådan undgår du at katten får tandkødsbetændelse igen?Den allervigtigste faktor for, at du undgår gentagende og kronisk tandkødsbetændelse hos din kat er daglig tandbørstning. Formålet er at rense plakken bort. Som supplement findes specialfoder samt produkter, der kan tilsættes drikkevandet, designet til at reducere plakdannelse.Derudover har katte, der døjer med tandkødsbetændelse og parodontose, behov for hyppige tandkontroller og -behandlinger. Tal med din dyrlæge om hvor ofte din kats tænder bør tilses – mange gange vil det være tilstrækkeligt at kontrollere tænderne i forbindelse med det årlige sundhedseftersyn, mens katte, der er hårdt ramt af parodontose eller anden tandsygdom kan have behov for hyppigere tjek. Ved tjekkene vurderes behov for tandbehandlinger i narkose.

Din Dyredoktor

Killingesikring og forberedelse af hjemmet

Der er en del killingesikring og forberedelser i hjemmet, før den lille killing kommer hjem.Tillykke med den nye killing.Killingetiden er en skøn tid fyldt med mange sjove øjeblikke. I løbet af kattens første leveår, skal den lære og udvikle sig lige så meget, som vi gør på vores første 18 leveår. Det er derfor en meget vigtig tid.ForberedelseFør I henter jeres lille nye killing, er det en god idé at killingesikre huset til, den ankommer. Killingen skal selvfølgelig have et sted at spise og drikke. Fra naturens side spiser og drikker katte ikke det samme sted, da vandet kan være forurenet at byttet. Sørg derfor for at stille kattens vandskål og madskål med god afstand. Katte kan godt lide vand der smager af noget. Derfor kan et drikkefontene, hvor vandet kører igennem et kulfilter få katte til at drikke noget mere.Kattebakken skal placeres et roligt og afsides sted, da katte godt kan lide privatliv, når de skal besørge. Sørg for at holde bakken ren. Katte er meget renlige og kan ikke lide at bruge en overfyldt kattebakke. Dette forebygger urenlighedsproblemer. Det hele skal stå klar inden killingen kommer hjem.Sørg for:Soveplads – seng, kurv eller en transportkasse med blød overflade Det er en god ide at have transportkassen stående fremme, hvor katten kan slappe af, så den ikke kun findes frem når man skal til dyrlægen. Ellers kan katten være svær at få i transportkassen, eller helt lade være at komme hjem den dag den er blevet fundet frem.Mad – og vandskålKattebakke, kattegrus og en lille skovlKradsebræt -det begrænser ødelagte ting i hjemmetlegetøjKillingesikring – sådan klargør du hjemmet til en killingKatte markerer deres territorium ved bl.a. at kradse med deres kløer. Dette er en visuel markering. Et kradsebræt kan placeres et synligt sted nær ved hoveddøren eller gennemgangs lokaler. Dette kan forebygge at katten vælger at kradse kløer i møbler og tapet.Der er rigtig mange farer for en lille killing i vores hjem.Derfor er det vigtigt at du:Sørger for at sikre alle elektriske ledninger, så killingen ikke kan tygge i dem, eller blive viklet ind i demAltid rydder op, så der ikke ligger ting som killingen kan bide i eller komme til at sidde fast i. Ting som plastikposer, kuglepinde, elastikker og andre små tingSørg for at gemme alle rengøringsmidler og medicin væk, da dette er meget giftigt for katte (læs mere her)Gennemgå dine stueplanter da mange kan være giftige for katte (læs mere her)Sørg for at slå toiletbræt og låg ned, lukke vaskemaskinen, vasketøjskurv og andre steder hvor killingen kan klatre op og falde ned iFlere katte i samme hjem:Katte er solitære dyr, men kan fungere godt sammen med andre katte i en harmonisk gruppe. En af forudsætningerne for at få en harmonisk kattegruppe er at der er nok ressourcer. Ressourcer for en kat er mad, vand, liggesteder og kattebakker. En god tommelfingerregel er at have det samme antal kattebakker, fodersteder med mere som antal katte plus en. Så hvis man har tre katte skal man have fire kattebakker og fodersteder mm.ID mærkning – En meget god idéDet er ikke lovpligtigt at ID mærke katte, hvis de skal opholde sig i Danmark. Det er dog en meget god idé at ID mærke katten, da mærkningen kan bruges til at identificere katten, og finde frem til kattens ejer, hvis den skulle være løbet væk. ID mærkningen kan enten være en mikrochip under huden i nakken eller en tatovering i øret. Hvis katten skal rejse til udlandet, er det kun mikrochip der gælder.Nye regler pr. 1. juli 2021 gør at katte der ikke er id-mærkede (øremærke, chip eller halsbånd) kan videreformidles så snart de findes uden fremlysning der tidligere var obligatorisk i 72 timer. derfor kan man risikere at ”miste” sin kat hvis ikke man får den ID-mærket.God fornøjelse med killingesikring og med den nye killing.

Din Dyredoktor

Killingens sundhed – sund killing

En sund killing: det anbefales at katte får en årlig sundhedsundersøgelseTillykke med din nye killing.Der er meget man skal sætte sig ind i, når man vælger at påtage sig ansvaret for et lille dyr som en kat.Katte er kendt for at klare sig selv, men det er stadig dig som ejer der har ansvaret for katten. Her kan du læse om nogle af de ting, der er vigtige at vide, når du får en lille killing som nyt familiemedlem og hvad du kan gøre for at få en sund killing.Vaccinering af killingenKillingen skifter tidligst hjem når den er 12 uger, for store racer som Maine Coon er det helt op til 16 ugers alderen.Det anbefales at killingen får den første vaccination når den er 8 uger, så killingen skal gerne have fået denne når I overtager den. Herefter anbefales det er killingen vacciners igen ved 12 og 16 uger. Vaccinen beskytter killingen mod de vigtigste kattesygdomme såsom kattesyge, katteinfluenza, Herpes, Chlamydia og Feline leukæmi virus.Når der er gået et år efter 16 ugers vaccinen, skal katten vaccineres igen, og dette gentages hvert år gennem kattens liv.En vigtig del af vaccinationen hos dyrlægen er sundhedsundersøgelsen, hvor katten undersøges fra snude til halespids, for at sikre at den er sund og rask.Læs mere om vaccination af kat herVaccinationsprogrammet for den enkelte kat tilrettelægges af dyrlægen i samråd med ejer, ud fra en risikovurdering baseret på hvordan katten holdes (er den ren indekat, ren udekat osv.) samt i hvilket område katten har sin gang.OrmekurOrmekure til katte er receptpligtige i Danmark. Behovet for ormekur afstemmes med dyrlægen.Læs mere om ormekur til kat herId-mærkingID-mærking knytter katten til dig som ejer. Kommer katten på afveje, kan det unikke nummer i ID-chippen læses af blandt andre dyrlægen. Nummeret registreres lokalt hos dyreklinikken og i et eksternt register. Vi anbefaler, at killingen er markeret med en ID-chip, der er placeret under huden. Denne kan også bruges i kombination med tatovering i kattens øre.Vi anbefaler som hovedregel også øremærke. Hvis en lægmand finder en død eller tilskadekommen kat, kan denne se at katten er mærket og motiveres derfor til at finde en ejer, evt. ved at kontakte en dyreklinik.Vi anbefaler som hovedregel også øremærke. Hvis en lægmand finder en død eller tilskadekommen kat, kan denne se at katten er mærket og motiveres derfor til at finde en ejer, evt ved at kontakte en dyreklinik.NeutraliseringDet anbefales at hunkatte steriliseres og hankatte kastetres. Ved at neutralisere katten undgår man uønskede kattekilinger. En steriliseret hunkat kan ikke få livmoderbetændelse eller cyster på æggestokkene. En kastreret hankat vil ofte blive roligere og holde sig tæt på hjemmet. Vi anbefaler at både hun- og hankatte neutraliseres når de er 5-6 måneder gamle.Læs mere om sterilisering af hunkat herLæs mere om kastrering af hankat herTænderKatten har mælketænder indtil den når 4-6 månedens alderen. Ved 6 måneders alderen skal alle mælketænder være faldet ud og erstattet med de blivende tænder. Hvis mælketænderne ikke er faldet ud, kan det få betydning for hvordan kattens bid udvikler sig. Hvis du er i tvivl om hvorvidt alle kattens mælketænder er faldet ud, anbefaler vi at du får det tjekket ved dyrlæge, når katten er 6 måneder.Du kan læse mere om kattens tandsæt herDet er en rigtig god ide allerede i en tidlig alder, at vænne killingen til at få børstet tænder. Op i mod 80% af alle katte får tandproblemer i løbet af deres levetid. Daglig børstning af tænderne forhindrer plak og tandsten og er med til at sikre en sund killing. Brug en blød tandbørste eller mikrofiberklud, der kan sættes på fingrene og børst med speciel tandpasta til katte.Læs mere om kattens tænder og tandbørstning herSocialisering af killingNår katten kommer hjem til dig, skal den have tid til at vænne sig til sin nye familie og hjem. Der er meget nyt og det er vigtigt, at ting introduceres i et roligt og kontrolleret miljø. En killing har brug for tid til at hvile og slappe af, den sover cirka 16 timer om dagen.I de første par dage har killingen brug for nærhed og tryghed i sin nye familie. Det er en god idé at introducere små dele af huset eller lejligheden ad gangen og langsomt udvide til killingen kender hele hjemmet. Sørg for at hjemmet er ”killingesikkert”. Killingen er nysgerrig og ønsker at udforske små åbninger og tygge på alt, så den kan hurtigt komme til skade, hvis huset ikke er forberedt.Husk at have alt nødvendigt udstyr på plads inden killingen ankommer: katteseng, mad og vandskål, transportbur og klatrestativ / klomøbler.Hvis du allerede har en anden kat eller hund, er det vigtigt at introduktionen af den nye killing foregår gradvist og på dyrenes egne vilkår. Det kan være nødvendigt at bruge op til flere uger på denne proces.Udekat eller indekat?I Danmark er det ulovligt med omstrejfende katte, ifølge mark- og vejfredslovens § 13, er man forpligtet til at holde katten på egen grund. De fleste katte går dog ud og ind som de selv ønsker det. Langt størstedelen af katte trives med dette.Andre vælger at have en indekat, der kun er indendørs. Dette kan være hvis man ikke har egnede udendørsarealer, eller hvis katten ikke trives med at være udenfor. Andre ønsker at bruge katten til avl og holder derfor katten indendørs, for at undgå uplanlagt drægtighed da katten ikke er kastreret/ steriliseret.Læs om killingesikring og forberedelse af hjemmet.Killingen bør ikke gå ud alene før den er kastreret / steriliseret, man kan i stedet tage den ud i en sele eller snor. Man kan begynde med at tilvænne killingen til selen indendørs.Når killingen er omkring 6 måneder og er blevet neutraliseret, kan man begynde at vænne den til at være udendørs. Dette kan være lidt skræmmende både for ejer, men også for katten. Udendørs tilvænning skal ske gradvist, så katten lærer hvor den bor, og hvordan den finder hjem igen.Pleje af killingen – få en sund killingKatten bruger meget tid på at vaske og pleje sig, men mange katte har stadig brug for hjælp til at pleje deres pels. Især langhårede katte kan hurtigt blive sammenfiltret. Det er en god idé fra start af at vænne katten til at blive børstet.Du bør også lære hvordan din killing ser ud, føles og lugter. Rør ved den, lugt i ørene og se i munden på den. På denne måde lærer du hvad der er normalt for din kat og samtidig lærer du din killing at blive håndteret. I al pleje og håndtering er det vigtigt at du tager dig god tid og at du roser din killing. Brug gerne godbidder, det er en god belønning.De fleste katte behøver ikke at få klippet klør. Det er dog vigtigt at katten har flere steder hvor den kan hvæsse klør. Nogle vælger at klippe klør på deres indekat, hvis de bliver generende for katten. Det anbefales ikke at klippe klør på udendørskatte, da de bruger deres klør til at klatre og forsvare sig mod andre katte.ForsikringDet er modsat hunde ikke lovpligtigt at ansvarforsikre sin kat. Det er en god idé at sygeforsikre sit dyr. I Danmark er det ca. 19% af alle katte der er sygeforsikret (Tal fra Agria/Xtreme). Dette er meget lavere end antallet af forsikrede hunde som ligger på 64%. Forsikring giver økonomisk sikkerhed, som igen kan give hurtig behandling i tilfælde af sygdom eller ulykke. Der findes flere forskellige forsikringsselskaber, der tilbyder en række forskellige forsikringspolicer. Tænk derfor over, hvad der er vigtigst, og undersøg, hvilket firma der passer dig og din kat bedst.Du kan læse mere om forsikring af kæledyr herFoder til killingenKillingen skal have specielt tilpasset killingefoder op til 8-12 måneders alderen, afhængigt af dens størrelse og hvornår den er blevet neutraliseret. Der findes mange mærker og sammensætninger af kattefoder på markedet. Vælg det der passer dig og din killing bedst. Din dyrlæge kan også vejlede dig. Brug vejledningen bagpå foderposen, for at se hvor meget killingen skal spise. Der er stor forskel på, hvor gode katte er til at regulere deres madindtag. Det er naturligt for en kat at spise lidt og ofte. Hvis katten er i stand til selv at regulere sit fødeindtag og opretholder en sund og korrekt vægt, skal den have fri adgang til mad. Hvis Katten spiser for meget når den har fri adgang til maden, bør den daglige ration deles op i så mange måltider som det er muligt. Det anbefales at bruge alternativer til madskåle under fodring, på denne måde kan katten bruge hovedet og stimulere sit jagtinstinkt, når den spiser.  Katten skal naturligvis altid have adgang til ferskvand.Sådan skal en sund og frisk killing se udEn sund killing har:Klare og skinnende øjne uden sekreterFugtig og kølig næse uden sekreterIkke dårlig åndeLyserødt tandkød og hvide, rene tænderRene og lugtfri ørerBlank pelsMasser af legelystKattekillingens apotekKlosaksFlåtpincetFørstehjælpskasseBomuld og sterilt saltvandTermometerSelvklæbende elastisk bandageKompresserBandage tapeSakseHeld og lykke med den nye killing!

Din Dyredoktor

Kattens tandsæt

Kattens tandsæt: Den voksne kats fulde tandsæt udgøres af 30 blivende tænder.Katten er kødæder (carnivor), og dette ses tydeligt på kattens tandsæt. Hjørnetænderne er lange og spidse og benyttes til at fange og flænse byttedyr. Kindtænderne er skarpe og uden tyggeflader, og katten bruger dem til at skære/klippe deres bytte i mindre stykker. Fortænderne er meget små og af mindre betydning.Hvor mange tænder har en kat?Den voksne kats fulde tandsæt udgøres af 30 blivende tænder. Katten har 6 fortænder i hhv. over- og undermunden, 2 hjørnetænder i hhv. over- og undermunden, samt 4 kindtænder i hver side af overkæben og 3 kindtænder i hver side af underkæben.Mælketænder hos katKillinger fødes uden tænder. I 2-3 ugers alderen begynder mælketænderne at bryde frem. Katte har i alt 26 mælketænder. Disse udgøres af 6 fortænder i hhv. over- og undermund, 2 hjørnetænder i hhv. over- og undermund samt 3 kindtænder i hver side af overkæben og 2 kindtænder i hver side af underkæden.Mælketænderne begynder at skiftes efter 12 ugers alderen, og typisk er tandskiftet overstået, når katten er omkring 6 måneder gammel. Alle mælketænderne erstattes af blivende tænder – derudover får katten 1 ekstra kindtand bagerst i hver kæbe, som ikke har en forudgående mælketand; disse kaldes molarer, mens de øvrige kindtænder kaldes præmolarer. Således ender kattens tandsæt altså med at indeholde 30 tænder. Tandskiftet begynder med fortænderne, dernæst hjørnetænderne, de forreste kindtænder og sidst de bagerste kindtænder.I forbindelse med tandskiftet kan man opleve at killingen savler og virker tilbageholdende med at tygge i perioder, men oftere oplever man at killingen gerne vil bide og tygge mere end normalt. Killingens ånde kan også ændre sig i perioden. Nogle gange kan kronen fra mælketænderne findes i miljøet, mens killingen andre gange synker dem.Det er sjældent at katte mangler anlægget til tænder – mangler der tænder, er den hyppigste forklaring at de er tabt ifm. skade- eller tandsygdom. Nogle gange ser man at katte har ekstra tænder – dette kan både skyldes, at der har været anlæg til for mange blivende tænder, eller det kan skyldes manglende tab af mælketænder – såkaldte tilbageholdte mælketænder.Tilbageholdte mælketænderUnder mælketænderne i kæben dannes kattens blivende tænder langsomt, mens mælketændernes rødder samtidig nedbrydes. Efterhånden som de blivende tænder udvikler sig, bevæger de sig mod mælketænderne, og som regel vil den tilhørende mælketand falde ud, når den blivende tand bryder frem. I nogle tilfælde kan den blivende tand dog bryde frem ved siden af mælketanden. Falder mælketanden ikke ud, er der tale om en tilbageholdt mælketand. Dette problem opstår, når mælketandens rod kun er delvist eller slet ikke er nedbrudt. Den tilbageholdte mælketand tager plads, som den blivende tand skulle bruge, hvorfor den blivende tand evt. bryder frem i en forkert vinkel eller position. Resultatet kan være for tæt placerede tænder eller tandstillingsfejl, således at kattens bid bliver forkert (malokklusion). Hyppigst ses tilbageholdte mælketænder ved kattens hjørnetænder, men det ses også ved fortænder og i sjældnere tilfælde præmolarer.Fjernelse af tilbageholdte mælketænderHvis både mælketand og blivende tand sidder tilbage, bør mælketanden fjernes. I tilfælde hvor mælketanden ikke er meget løs, vil behandlingen være ekstraktion (tandudtrækning) i narkose. Opdager du, at din kat har dobbelttænder, bør dette undersøges af dyrlægen med henblik på at vurdere nødvendigheden af ekstraktion og løse problemet. Rettidig ekstraktion resulterer som regel i, at den blivende tand vokser frem i rette position og forebygger dermed videre problemer.Fjernes den tilbageholdte mælketand ikke i tide, er der risiko for at den blivende tand er fejlstillet. Dette kan medføre fejlbid, som i nogle tilfælde er behandlingskrævende, f.eks. ved at rykke flere af kattens tænder ud, afkortning af tænder, tandretning.Fjernes den tilbageholdte mælketand slet ikke, kan man, foruden fejlbid, risikere at ”dobbelttanden” øger ophobningen af madrester, plak, tandstensdannelse, som på sigt kan føre til tandkødsbetændelse og siden, udviklingen af parodontose.Kattens tandsæt – tandstilling hos katKattens normale tandstilling (saksebid)Det normale bid hos katte er saksebid. Her ligger fortænderne i overmunden tæt udenpå fortænderne i undermunden. Underkæbens hjørnetænder passer fint op mellem overmundens yderste fortænder og hjørnetænder. Kindtænderne passer sammen, således at de danner et zig-zagmønster, hvor underkæbens kindtænder passer op i mellemrummene mellem overkæbens kindtænder.Der findes mange forskellige tandstillingsfejl hos katte – herunder gennemgås nogle overordnede grupper.TangbidFortænderne tygger lige sammen – dette ses jævnligt hos katte og giver ofte ingen problemer.OverbidOverbid ses sjældnere hos katte. Overbid opstår, når overkæben er for lang i forhold til underkæben. Dette resulterer i, at nogle eller alle overkæbens tænder vil være placeret længere mod næsen end normalt. Der opstår et mellemrum mellem fortandsrækkerne, da fortænderne i overmunden er placeret forud for fortænderne i undermunden. Overbid kan medføre forskellige komplikationer, f.eks. ser man i nogle tilfælde, at tænderne i undermunden rammer ganen og laver skader på slimhinden.UnderbidUnderbid ses sjældent hos katte foruden særlige racer, f.eks. persere. For disse kortnæsede (brachycephale) racer anses underbid som normalen. Underbid opstår, når overkæben er for kort i forhold til underkæben. Dette resulterer i, at nogle eller alle underkæbens tænder vil være placeret længere mod næsen end normalt. For eksempel vil fortænderne i underkæben ligge foran fortænderne i overkæben, eller, hvis der er meget relativt lille forskel, kan man se tangbid i stedet. I nogle tilfælde vil hjørnetænder i undermunden ramme eller endda ligge foran de yderste fortænder i overmunden.Generelt døjer brachycephale katte oftere med fejlstillede tænder. Dette skyldes at de har samme antal tænder placeret på en mindre kæbe, hvorfor der nemt opstår pladsproblemer.Problemer der kan opstå ved unormal tandstilling?Tandstillingsfejl kan resultere i utilsigtet slid på tænder samt skade tandkød og underliggende knoglevæv. Ofte vil tætplacerede tænder eller tænder med afvigende stilling have dårligere naturlig rensning ifm. tygning, hvorfor der sker øget ophobning af plak og bakterier, øget tandstensdannelse, og som konsekvens tandkødsbetændelse og på sigt parodontose. Her er tandbørstning et vigtigt forebyggende redskab!Se film: Sådan børster du din kats tænderTandstillingsfejl kan være mere eller mindre problematiske. Hvis tandstillingsfejl resulterer i ét af følgende scenarier, er det behandlingskrævende:1) tænder gnider mod eller støder på hinanden på uhensigtsmæssig måde 2) tænder laver hul i tandkød/gane 3) tandstillingen påvirker hvordan katten spiserBehandling kan indebære, at kattens tænder trækkes ud, at problematiske tænder afkortes eller at tandstillingsfejl forsøges rettet ved tandretning. I tilfælde, hvor ingen af scenarierne opfyldes, er det oftest ikke behandlingskrævende. Dog er tandbørstning på katten ofte essentielt for at forebygge følgesygdomme som parodontose.Læs mere om kattens tænder her

Din Dyredoktor

Coronavirus hos kat (Feline Corona Virus)

Corona virus hos kat (FCoV) er en meget udbredt virus blandt tamkatte og store vildtlevende katte. Der findes to typer af corona virus hos kat, hvoraf den mest alvorlige men også sjældne form Feline Infektiøs Peritonitis (FIP) ses hyppigere hos nogle racekatte f.eks. Hellig Birma, Ragdoll og Rex racerne. Kattens corona virus(FCoV) må ikke forveksles med Covid-19.Kattens corona virus (FCoV) må ikke forveksles med Covid-19, der smitter mellem mennesker og som for øjeblikket er et stort problem i hele verden (forår 2020). Både FCoV og Covid-19 er corona vira, men der er tale om forskellige strenge af corona virus og de smitter ikke mellem forskellige arter. Katten og også hundens corona virus er en såkaldt alfa-corona virus, mens Covid-19 er beta-corona vira.Kattens corona virus er en meget udbredt virus blandt tamkatte og store vildtlevende katte. Med undtagelse af enkelte isolerede populationer af katte, som for eksempel på Falklandsøerne, er kattens corona virus fundet i hele verden inklusive hos geparder og andre af store katte. Man estimerer at mellem 5-96% af alle tamkatte er positive for corona virus.I langt de fleste lande er sygdommen mere udbredt mellem racekattene end hos huskattene. Årsagen til dette er blandt andet, at racekatte oftere holdes som inde katte og i større antal end huskattene. Huskattene har oftest større arealer at være på og de bruger ikke så hyppigt kattebakker eller deler kattebakke med mange andre katte.Hvad er Feline Corona Virus?Kattens corona virus Feline Corona Virus (FCoV) er en stor rund indkapslet virus partikel. Den hører under Coronaviridae, hvor f.eks. også de artsspecifikke corona vira hos hunde, grise og heste samt Covid-19 hos mennesker hører under.Indkapslingen af corona virusset betyder, at det let inaktiveres af de fleste rengøringsmidler i husholdningen, desinfektionsmidler, damp og vask ved 60 grader. Men corona virus kan overleve i op til syv uger i et tørt miljø. Corona virus er en meget smitsom virus og smitter hos katte hovedsagelig indirekte via afføring.To typerKattens corona virus har to forskellige typer, der generelt refereres til som:Feline enteritisk Corona virus (FECV), hvor corona virus primært deles i tarmvævet.Feline infektiøs peritonitis virus (FIPV), der er den alvorlige, men også meget sjældne form. Ved FIP deler virus sig i monocytterne, der er en del af blodets celler.FIP opstår ved tarmformen af corona virus muterer i den enkelte kat. FIP formen smitter ikke fra kat til kat og det er vigtigt at gøre sig klart at testes en kat positiv for antistoffer mod kattens corona virus, betyder det ikke at katten har FIP. Til gengæld hvis katten ikke har antistoffer mod kattens corona virus, er sandsynligheden for den har FIP meget lille.Det er hyppigst katte under 2 år, der udvikler FIP og FIP ses hyppigere hos f.eks. Hellig Birma, Ragdoll og Rex racerneSymptomer på Corona virus hos katDe fleste katte, der smittes med corona virus vil ikke få symptomer eller får kun lette symptomer fra mavetarmkanalen. Symptomer på kattens corona virus er ofte milde og forbigående.Hvis katten udvikler symptomer vil det hyppigst være;Let diarreNogle kan være lidt nedstemteEn dag eller to med let feberEn dag eller to med nedsat appetit.Som beskrevet er det kun meget få, der udvikler den mere alvorlige form FIP.Symptomerne på FIP varierer meget, men et af de mere kendte symptomer, der også har givet navnet til sygdommen, er bughindebetændelse med væske i bughulen (peritonitis).Sådan smitter corona virus hos katCorona virus hos kat smitter via afføring og hovedkilden til smitte er kattebakken. Katte bliver smittet når de får corona virus fra afføring på pelsen og de efterfølgende får det i munden, når de soignere sig.Corona virus vil efter optagelse dele sig i tyndtarmens celler og vil herefter udskilles i afføringen indenfor 1 uge. Cirka 2 uger efter katten er smittet, vil virus også kunne findes i tyktarmen. Katten begynder at danne antistoffer 10-28 dage efter den er smittet med corona virus.Katten vil fortsætte med at udskille virus i uger, måneder og i sjældne tilfælde hele livet. Enkelte katte vil, trods de er positive for corona virus, ikke udskille virus. Jo højere antistof niveau, jo større er risikoen for at katten udskiller virus.Når katten ikke længere er smittet med corona virus, vil dens immunitet kun være kortvarig og den kan gensmittes efter kort tid.Det er som sagt vigtigt at vide, at den muterede form af corona virus, den der forsager FIP, ikke smitter fra kat til kat. FIP katte vil dog stadig udskille corona virus, der smitter til andre katte.Smitte med Covid-19 fra kat til menneskePå nuværende tidspunkt (april 2020) er eksperterne enige om, der ikke er evidens for kæledyr udgør en risiko for smittespredning af Covid-19 eller kan blive syge selv.IDEXX – et af de meget store Europæiske laboratorier har testet tusindvis af hund og katte i Europa for SARS-CoV-2, der er den virusstreng der er ansvarlig for Covid-19 og der er ingen dyr der er testet positive.Lever en kat (eller hund) i tæt kontakt med et menneske, kan mennesket, der er smittet med Covid-19, overføre Covid-19 til dyrets pels. Dette kan for eksempel ske, hvis den syge person håndterer dyret, ved at kæle med dyret, kysse på dyret eller hoste ved siden af dyret. Hvis dyret efterfølgende kommer i kontakt med en anden person, vil denne person kunne få overført virus fra dyrets pels til f.eks. hænderne.Der er i disse tilfælde tale om smitte fra menneske til menneske og ikke fra dyr til menneske.Behandling af corona virus hos katKatte der smittes med kattens corona virus og som udvikler symptomer på mavetarmproblemer vil behandles symptomatisk med for eksempel skånekost, tilskud af mavetarmbakteriekulturer, stoppende midler, væske hvis det er nødvendigt og ejerne vil skulle sørge for ekstra god hygiejne i hjemmet.Skulle en kat udvikle FIP er der ingen behandling og katten vil i langt de fleste tilfælde ende med at blive aflivet.Der er endnu ikke udviklet en effektiv vaccine mod corona virus til katte, trods corona virus har været kendt i mange år.Det vigtigste i håndteringen af corona virus hos katte er det samme som hos mennesker: God hygiejne!

Din Dyredoktor

Hudbetændelse hos kat

Hudbetændelse hos kat starter ofte med, at huden dækkes med små røde knopper, de kan være helt tørre eller danne fugtigt sekret eller pus. Katten ændrer måske adfærd, soignerer sig mere eller gemmer sig, og der kan ses øget hårtab.Infektioner i huden kan opstå efter forskellige traumer, og det vi ser allerhyppigst hos katte efter bidsår efter slåskamp med andre katte. Det kan også ses på grund af underliggende sygdom som f.eks. allergi, parasitære sygdomme (skab, hårsækmider, svamp) eller i forbindelse med et svækket immunforsvar, hvor bakterier pludselig får gode vilkår.Symptomer på hudbetændelse hos katHvis katten er blevet bidt, kan bidstedet ofte ses med lidt manglende pels eller blødning. Katten vil være øm og måske gemme sig, og hvis der dannes en byld, og katten får feber, vil appetitten aftage. I så fald bør man søge dyrlæge.Hudbetændelse hos kat starter ofte med, at huden dækkes med små røde knopper, de kan være helt tørre eller danne fugtigt sekret eller pus. Katten ændrer måske adfærd, soignerer sig mere eller gemmer sig, og der kan ses øget hårtab.Udbredelsen og placeringen af hudinfektionen kan give dyrlægen en ide om den underliggende årsag. Hvis sårene f.eks. sidder på ryggen, kan det skyldes en underliggende loppeallergi eller fødevareintolerance. Hvis sårene sidder omkring ørerne, kan det være pga. øremider eller allergi.Hvad skal jeg gøre, hvis min kat har hudbetændelse?Hvis katten tillader det, kan man forsigtig rense et bidsår med lidt sterilt saltvand eller klorhexidin. Ved bekymring eller hvis katten er alment påvirket, bør dyrlæge kontaktes.Behandling af hudbetændelse hos katDyrlægen vil foretage en klinisk undersøgelse, kigge efter lopper på kæmning, udtage et svab eller et skrab til mikroskopi og evt. dyrkning. Dyrlægen bruger denne information til at beslutte, om det er relevant at behandle med antibiotika og i så fald hvilken slags. I tilfælde af overfladiske hudinfektioner er det ikke altid nødvendigt at anvende antibiotika, men det er vigtigt at bremse den kløe, som ofte forværrer sårene. Ved en dybere hudinfektion kan en vævsprøve (hudbiopsi) komme på tale, det foretages i bedøvelse.Hvilke katte er disponerede?Alle katte kan få en hudbetændelse, men hudinfektioner ses hyppigere hos allergikere eller immunsupprimerede dyr, og det er vigtigt at håndtere underliggende årsag.Foder til katte med hudbetændelseNår huden skal hele og danne ny pels, kræves der ekstra byggesten fra kosten. Det anbefales at vælge en god huddiæt med fokus på essentielle olier til at opbygge og styrke hudbarrieren. Dyrlægen eller veterinærsygeplejersken rådgiver gerne herom.Forebyggelse af hudbetændelse hos katDet er vigtigt at håndtere den underliggende årsag f.eks. ved mistanke om allergi, så den rette behandling kan vælges til patienten.Man kan ikke forhindre katte i at slås, men hvis uheldet er ude, kan man rense såret forsigtigt. Bor man i et område med mange katte, anbefales det at vaccinere mod katteleukæmi, som smitter ved bid. Det anbefales også at neutralisere sin kat, så man undgår, at katten strejfer for langt væk, og man forebygger uønskede killinger.

Din Dyredoktor

Hofteledsdysplasi hos kat

Hofteledsdysplasi hos kat ses især hos Maine Coon,  Perserkatte og British Shorthair.Hofteledsdysplasi betyder fejlagtig dannelse af hofteleddet. Som killing kan der ske en forkert udvikling af hoftens ledskål og af lårbenets ledhoved, sådan at de 2 dele ikke passer anatomisk sammen. Derved vil der typisk opstå instabilitet i leddet med deraf følgende inflammation og smerte.Hvorfor får katte hofteledsdysplasi?Alle dyr kan udvikle hofteledsdysplasi, og især i hundeverdenen har begrebet været kendt i mange år. Hos katte er opmærksomheden på hofteledsdysplasi af nyere dato. Mange faktorer kan have indflydelse på udviklingen af hofteledsdysplasi, men især genetiske faktorer (herunder især indavl) har vist sig at betyde meget. Sygdommen er styret af flere forskellige gener med forskellig betydning og vægt, og det er derfor ikke nemt på forhånd at forudse risici i avlen. Derudover kan andre faktorer også spille ind – f.eks. forkert fodring og uhensigtsmæssig fysisk belastning – hvilket gør det endnu sværere som avler at vide sig sikker.Racer der er disponeret for hofteledsdysplasi hos katAlle katte (og alle dyr) kan som nævnt udvikle hofteledsdysplasi. I katteverdenen er det især hos Maine Coon,  Perserkatte og British Shorthair, at vi hyppigst ser problemet.Avl og forebyggende tiltagDet er ikke rutinemæssigt en del af avlsprogrammerne hos katte, at blive undersøgt for hofteledsdysplasi. I hundeverdenen har man i mange år, som en del af avlskåring, krævet undersøgelse for hofteledsdysplasi, hvor kun hunde med hofter af en vis status har fået lov at indgå i den videre avl. Derved har man med succes mindsket problemet meget. Hos kattene foreligger en sådan forebyggende undersøgelse i avlsarbejdet ikke endnu.Symptomerne på hofteledsdysplasi hos katSymptomerne optræder oftest hos den unge kat. Det kan være svært at opdage sygdommen, og selv erfarne katte-ejere og – avlere kan have svært ved at se det. Ejer kan observere slingrende gang på bagbenene, og eventuelt også uvillighed til at springe op på borde og kattevoliere. Muskulaturen på lårene vil typisk være tyndere end normalt, og det kan ske at katten lettere kommer til skade, da den forfejler spring. Hofteledsdysplasi hos kat findes i mange grader: lige fra ganske lidt som knap nok kan erkendes til sværere grader, som vil være symptomgivende selv på den unge kat. Med tiden vil der udvikles slidgigt (arthrose) i leddet, og det vil være kronisk smertevoldende for katten.Diagnosticering af hofteledsdysplasi hos katHofteledsdysplasi diagnosticeres ved hjælp af røntgenoptagelser. Katten får en forholdsvis mild bedøvelse, og optagelserne sker med katten liggende på ryggen. På figur 1 ses en sådan optagelse fra en normal-anatomisk kat, mens figur 2 viser forandringer fra en kat med middelgrad af dysplasi. Den hvide pil viser hofteskålen, mens den sorte angiver ledhovedet. Det ses i figur 2, at de 2 dele ikke passer særligt godt sammen, idet ledskålen (hvid pil) ikke passer sammen med ledhoved (sort pil).Man kan også bruge CT-scanning til diagnosticering, men det vil i langt de fleste tilfælde være unødvendigt og kun være hensigtsmæssigt at bruge i helt specielle tilfælde.​Figur 1, røntgenbillede af hofterne på en kat uden hofteledsdysplasi.Figur 2, røntgenbillede der viser forandringer fra en kat med middelgrad af hofteledsdysplasi.Hvor gammel skal katten være før sygdommen kan påvises?Som nævnt findes der endnu ikke egentlige avlsprogrammer til katte. Der er derfor ikke officielle alderskrav for røntgenfotografering. De fleste katte vil være udvoksede ved 1 års-alderen, og optagelser efter 1 års-alderen burde derfor være fuldt dækkende for at kunne vurdere om katten har hofteledsdysplasi.Behandling af hofteledsdysplasi hos katDe fleste lettere tilfælde behandles medicinsk, typisk ved hjælp af smertestillende behandling (tabletter el. flydende medicin). En eventuel overvægt skal man have ændret, så ikke hofterne ”bærer” rundt på for meget. Tilskud i foderet af glukosamin og/eller flerumættede fedtsyrer (EFA-olie) vil også hjælpe en del. Man kan i dag købe færdigfoder med særligt højt indhold af netop disse ting.I sværere tilfælde kan det være nødvendigt at overveje kirurgi. Den klassiske teknik kaldes FHNE, og består af en kirurgisk fjernelse af ledhovedet og –halsen. Der ved er der ikke længere noget smertevoldende hofteled, og i stedet danner katten i ugerne efter et pseudo-led, som smertemæssigt er bedre end det gamle smertevoldende led – og funktionelt næsten lige så godt. Det fungerer rigtig godt i praksis, selv om det kan lyde drastisk, og mange katte har fået foretaget denne operation og har efterfølgende klaret sig godt i et langt liv.

Din Dyredoktor

Patella-luksation hos kat – Når knæskallen går af led

Ved Patella-luksation hos kat skal man undgå at katten bliver overvægtig. Kattens bindevævs-strukturer, der normalt holder knæskallen på plads, er ved patella-luksation for svage, og ofte er kattens anatomiske akse i benet for skæv. Overvægt vil derfor belaste knæleddene yderligere.Dyreklinikker der kan hjælpePatella-luksation betyder, at knæskallen går af led, d.v.s. flytter sig fra den normale position forrest på knæet, og ud til siden. Knæskallen kan enten flytte sig udad (såkaldt lateral) eller indad (såkaldt medial) – og nogle gange begge retninger. Når knæskallen flytter sig (lukserer), opstår der ofte kortvarigt et vist ubehag hos katten – og samtidig har katten svært ved at bruge sit bagben, som kan virke ”låst”. Tilstanden løser de fleste gange sig selv ved at knæskallen går på plads igen efter kortere tid.Hvorfor får katte patella-luksation?Problemet opstår, fordi de bindevævs-strukturer, der normalt holder knæskallen på plads, er for svage og ofte fordi kattens anatomiske akse i benet er for skæv. Knæskallen kan simpelthen ikke holdes på plads, men går af led, fordi det er ”det nemmeste” for knæskallen.Racer der er disponeret for patella-luksation hos katAlle katte kan principielt udvikle patella-luksation, men især hos visse racekatte optræder tilstanden oftere end gennemsnittet. Det drejer sig om bl.a. Maine Coon, British Shorthair og Abyssinier. Denne disposition viser også, at sygdommen følger visse linier af katte, og i store træk må betragtes som en arvelig sygdom.Avl og forebyggende tiltagDer har været en del interesse fra avlerside vedr. et avlsprogram, der kunne forebygge udviklingen, men det er endnu ikke lykkes at få enighed om, præcis hvordan det skal udformes. Foreløbig er der derfor ingen avlsprogram i gang.Symptomerne på patella-luksation hos katLette grader af patella-luksation kan være uden symptomer, og uden at genere katten. Men selv en moderat grad af patella-luksation hos kat vil typisk vise sig ved, at man oplever sin kat have pludseligt opståede ”anfald” i bagbenene, hvor typisk det ene bagben virker ”låst” og holdes underligt skævt ind under kroppen. Katten vil have svært ved at bruge benet, og må måske afbryde sin aktivitet (f.eks. en leg eller et planlagt spring). ”Anfaldet” vil typisk være af kortere varighed, og de fleste katte kan lære sig selv at rette benet ud, og derved få knæskallen på plads igen – indtil det måtte ske igen. Det er således en ret generende tilstand, og desværre ofte sådan, at det kan forhindre katten i at føre et normalt liv. Med tiden vil der også kunne opstå knogle-forandringer i form af slidgigt forrest på knæleddet, hvilket kun vil forværre kattens symptomer.Diagnosticering af patella-luksation hos katDiagnosen stilles primært ved en almindelig klinisk undersøgelse, hvor dyrlægen med sine fingre kan mærke knæskallen, og eventuelt opleve at knæskallen ved undersøgelsen går af led – og sætte den på plads igen. Man klassificerer patella-luksation efter en 5-trins skala (grad 0-4), og er samtidig interesseret i at vide, om det er en udadgående eller indadgående luksation. Derudover vil man anbefale røntgenoptagelse af bagbenene for at vurdere kattens bygning og anatomi, herunder bl.a. eventuelle skævheder i ben-aksen.Hvor gammel skal katten være før sygdommen kan påvises?På helt unge katte og killinger kan det være svært at vurdere stabiliteten af knæskallen, og samtidig kan der ske en del i den fortsatte opvækst. Men fra ca. 6 mdr. alderen vil det i de fleste tilfælde være let for en dyrlæge at erkende et eventuelt problem ved en almindelig klinisk undersøgelse.Behandling af patella-luksationSom nævnt kan de lette grader af patella-luksation hos kat være næsten symptomfri, og uden at genere katten nævneværdigt. Men opstår der de nævnte ”anfald” af låsning af et bagben, eller hvis katten generelt virker muskelsvag i sin bagpart og/eller slingrende i sin gang s.f.a. patella-luksation, så bør man oplagt overveje at få sin kat opereret for problemet – for det bliver ikke bedre af sig selv, og nogle gange kun værre med tiden.Ved operationen foretager man flere ting, som alle har til formål at stabilisere knæskallen. Man kan dels uddybe den fure, som knæskallen ligger i, dels flytte et tilhæftningspunkt lige under knæskallen for at korrigere for en eventuel skævhed i benet.Fremtiden for en kat med patella-luksationDe lette tilfælde vil – selv uden behandling – som regel godt kunne klare sig rimeligt, blot skal man undgå at katten bliver overvægtig, så knæleddene belastes yderligere. De sværere tilfælde vil næsten altid kræve en form for kirurgisk behandling – og med korrekt og vellykket behandling vil ens kat efterfølgende kunne have et stort set normalt langt liv og med normal livsudfoldelse.

Din Dyredoktor

Allergi hos kat

Allergi hos kat kan vise sig som kløe i huden. Hudkløe hos kat vil oftest resultere i øget slikkeaktivitet, og mange katte slikker sig så meget, at de får hårløse områder, ofte på mave, ryg og inder- og baglår. Hos nogle katte kommer der også sår i huden, men hos de fleste ser huden helt normal ud.Allergi hos kat er en fejl i immunsystemet. Af ukendte årsager begynder kattens immunforsvar at reagere på noget, det ikke burde reagere på, såkaldte “allergener”. Mange forskellige emner kan være allergener, for eksempel husstøvmider, pollen og forskellige foderemner.Hos kat er allergi primært en hudlidelse, men kan også være en øjen- og luftvejslidelseSymptomer på allergi hos katDet mest almindelige symptom på allergi hos kat er kløe i huden. Hudkløe hos kat vil oftest resultere i øget slikkeaktivitet, og mange katte slikker sig så meget, at de får hårløse områder, ofte på mave, ryg og inder- og baglår. Hos nogle katte kommer der også sår i huden, men hos de fleste ser huden helt normal ud. Katten kan også klø sig med bagpoterne, ofte resulterende i sår på ørerne eller i området mellem øje og øre.Når katte har kløe, har de en tendens til at søge enerum for at slikke eller klø sig, så ofte ser katteejere ikke slikkeriet, men kun den manglende pels.Almindelige symptomer hos katte med allergi:Hudkløe – resulterende i skaldede pletter eller sårLuftvejssymptomer: Nys, hoste, astmaRindende øjneOpkastDiarreDiagnosticeringDer findes ingen sikker diagnostisk test ved allergi, så diagnosen stilles ud fra sygdomshistorik, et karakteristisk symptombillede og udelukkelse af andre hudsygdomme, der udløser kløe. Dyrlægen vil udelukke parasitter (lopper, mider) og hudbetændelse (svamp og bakterier). Hos katte med øjensymptomer, skal dyrlægen udelukke infektioner med bakterier eller virus.Hvis der mistænkes allergisk reaktion på foder, kan opstartes en specialdiæt til katte med allergi. Hvis der ikke ses effekt af foderskift efter 8 uger, kan dyrlægen udtage en blodprøve, hvor der måles på IgE antistof.Man kan teste katten overfor de mest almindelige allergener. Disse omfatter pollen, samt støv – og lagermider, hud fra andre kæledyr i hjemmet og lopper.Behandling af allergi hos katDet er muligt at fremstille en vaccine overfor de allergener, katten reagerer på. Såkaldt immunterapi eller hyposensibilisering er en individuel og skånsom behandling, og der ses forbedring hos ca 60-70% af patienterne. Kattens kløe kan være så intens, at der skal medicin på banen, så symptomerne afhjælpes enten lokalt eller systemisk.Katte med foderallergi kan oftest holdes symptomfri på en specialdiæt.Katte med luftvejssymptomer kan i mange tilfælde behandles med inhalator eller med binyrebarkhormon tabletter.Hvordan ser livet ud for en allergisk kat?Allergi hos kat vil ofte kræve livslang behandling. Men med den rette behandling kan katten leve et helt normalt liv.

Din Dyredoktor

Ørebetændelse hos kat – Symptomer og behandling

Ørebetændelse hos kat er en akut eller kronisk inflammatorisk lidelse i det ydre øre, som kan udvikle sig til at involvere mellemøret. Symptomer kan bl.a. vise sig ved at katten ryster på hovedet eller kradser sig i øret.Katte får hyppigt bidsår i og omkring ørerne, og det er en hyppig årsag til øregener. Indimellem resulterer det også i en ørebetændelse, hvis katten har gået længe med det.Øremider ses hyppigt i forbindelse med ørebetændelse hos katte og især hos killinger, som er mest modtagelige. Øremider smitter og overføres ved tæt kontakt, f.eks. under slagsmål eller leg, og de kan også smitte til hunde. Hos katte kan polypper også være årsag til en ørebetændelse. Allergi kan også være en udløsende årsag, der kan give kløe og sår i og omkring ørerne.Symptomer på ørebetændelse hos katDet er en akut eller kronisk inflammatorisk lidelse i det ydre øre, som kan udvikle sig til at involvere mellemøret. Katten ryster på hovedet eller kradser sig i øret, og det kan være meget smertefuldt. Der kan være rødme og sår på øreflippen eller omkring øret, og der kan ses betændelse eller misfarvet øget indhold i det ydre øre. Der bør søges dyrlæge, hvis din kat har ovenstående symptomer.Hvad gør dyrlægen når katten har ørebetændelse?Dyrlægen vil forsøge at kigge katten i øret med et otoskop, og der udtages svaber til mikroskopi og evt. bakteriel dyrkning. Det er vigtigt, at den primære årsag søges og behandles.Behandling af ørebetændelse hos katFor at opnå det bedste resultat af behandlingen er det væsentligt, at betændelse og indtørret blod mm. fjernes forsigtigt fra øregangen. Katte er meget følsomme overfor ørerens, så de tåler ikke nødvendigvis de samme produkter som hunde. Det er heller ikke alle katte, der tillader berøring af deres ører. Dyrlægen vil på baggrund af øresvab og øvrige fund vælge den medicinske tilgang, der fungerer bedst for katten i hjemmet.Hvordan er prognosen for min kat, når den har haft ørebetændelse?Oftest rigtig god, men især allergikere er udsatte for tilbagefald og opblussen og kræver livslang håndtering.

Din Dyredoktor

Psykisk betinget urenlighed hos kat – kort fortalt

Det kan være nødvendigt at erkende at en kat ikke trives som indekat, at katten ikke kan acceptere hunden eller to katte ikke kan sammen. Man må i den situation lade katten få mulighed for at komme udendørs, overveje at finde et nyt hjem til hunden 😉 eller anden løsning. Heldigvis lykkes det med tålmodighed og viden at løse langt de fleste psykiske urenlighedsproblemer hos katte.Hvis man har en kat, der bliver urenlig, og den er grundig undersøgt hos dyrlægen uden fund af diverse relaterede sygdomme, står man sandsynligvis tilbage med en psykisk betinget urenlighed hos sin kat. Det er vigtigt at gøre sig klart, at dette problem ikke løses fra den ene dag til den anden. Jo længere tid problemet har varet, jo længere tid tager det at løse det, og i nogle tilfælde lykkes det desværre ikke.For at forstå hvorfor en kat bliver urenlig og for at løse problemet, er det altafgørende at forstå og kende kattens normale adfærd, sanser og behov og ikke mindst at have god tålmodighed.Katte har behov for at have kontrol over deres liv og gøren. De bryder sig ikke om ændringer i deres miljø og omgivelser. Katte har nogle essentielle behov, der skal være opfyldt før de trives. Det gælder både ude- og indekatte og vilde katte. Hvis en eller flere af disse behov ikke er opfyldt, skaber det stress i større eller mindre grad hos katten. Det afhænger af kattens karakter, hvor meget de påvirkes.Ved urin urenlighed er det vigtigt at skelne, om der er tale om strinten op ad lodrette vægge/ting eller urinering på vandrette flader/ting.Kattens karakterMan kan inddele katte i to karaktertyper:Type 1 – er det vi kalder ”velcrokatte”. Der er katte, der er mere tolerante og rolige overfor nye situationer. Fx tager de sig ikke af gæster i huset.Type 2 – de mere forsigtige katte. De kan være lige så kælne som type 1 kattene, men oftest kun overfor enkelte familiemedlemmer. De reagerer hurtigt på ændringer, gemmer sig, hvis der kommer gæster og stresser meget lettere end type 1 kattene.De fleste katte har lidt af både type 1 og type 2 i sig. De kan f.eks. være mest type 1 eller mere type 2. Det er vigtigt at gøre sig klart, hvilken type kat, der er tale om, når man skal forstå, hvorfor katten er blevet urenlig.Type 1 kattene vil oftest strinte på lodrette flader, mens type 2 kattene oftest vil urinere på vandrette flader. At urinere på vandrette flader er hyppigst stressbetinget, mens strinten på lodrette flader er en mere naturlig adfærd (se nedenfor).Essentielle behov for katteHar man en urenlig kat, er det altafgørende at gøre op med sig selv om disse nedenstående behov er opfyldt for ALLE kattene i husstanden. Er de ikke dette, starter man der.Jagt/legJagtadfærden er meget udviklet hos katte. De har et stort behov for at bruge denne adfærd, enten som rigtig jagt på fx små gnavere eller som leg med diverse legetøj. Alle former for adfærd, der har noget med jagt at gøre, har meget høj motivationsfaktor for katten. I naturen bruger kattene det meste af deres vågne tid på jagtadfærd. Kun ca. 10-15% af deres jagter er en succes, og de bruger megen tid på at forsøge, snige sig ind på byttet, lytte, være opmærksomme osv. Hvis de ikke har denne mulighed, kan der udvikles diverse psykogene problemer, men også fysiske problemer enten som konsekvens af de psykogene problemer eller direkte konsekvens af den manglende mulighed for dette behov. Det kunne fx være fedme.Adgang til og fra områdetKattene deler deres omgivelser op i områder. Der er her tale om psykiske områder, ikke områder, man fysisk kan se. Områderne er som ringe, der ligger uden om hinanden. Inderst er det sikre/trygge område, hvor katten sover, slapper af, spiser, leger, passer sine killinger osv. Uden om dette område ligger området, hvor katten jager og leger – dens territorie. Dette område vil katten aktivt forsvare for udefra kommende katte. Yderst er området, hvor katten går på opdagelse og finder partner (hvis den ikke er neutraliseret).Katten har behov for fri adgang til og fra alle disse områder. Hvis man fx holder katte udelukkende som indekatte, bliver disse områder stærkt indskrænket og det kan medføre psykiske problemer.Mad og vandFra naturens side spiser kattene over 10 gange dagligt. Deres mavesæk er ikke særlig stor og de trives ikke med at blive fodret en eller to gange dagligt med større måltider. Kattens natur er at bruge tid på at fange byttet (se jagt/leg) og når det lykkes, bringer de byttet med hjem til det sikre område, hvor de spiser det. Herefter er det oftest ud igen og på jagt. Sult og jagt er fuldstændig uafhængige af hinanden.Langt de fleste katte foretrækker variation i føden og de foretrækker deres føde er ca. 25-40 grader varmt (temperaturen på deres byttedyr). Katte mangler evnen til effektivt at omdanne kulhydrater. Den optimale sammensætning af føden til en sund og rask kat er max 5% kulhydrater, ca. 50-60% protein og ca. 40-50% fedt.Kattene spiser og drikker fra naturens side ikke det samme sted – dette bl.a. for ikke at forurene vandet med bakterier og andet fra deres byttedyr. Optimalt skal mad og vandskåle derfor ikke stå ved siden af hinanden. Desuden spiser katte helst alene, der bør derfor altid være flere mad-/vandskåle, hvis man har flere katte sammen, således en af kattene ikke forhindrer de andre fri adgang til mad eller vand. Det bedste er, at lade katten bruge tid på at få fat i maden fx ved hjælp af diverse aktivitetsfoderskåle. Således efterligner man lidt kattens naturlige jagtadfærd. Dette gælder specielt indekatte, der ikke har mulighed for rigtig jagt.De fleste katte kan ikke lide at få trykket knurhårene bagud. De bruger knurhårene til orientering, kommunikation mv. Det er derfor bedst med en stor vandskål, så de ikke berører kanterne af skålen.Gemmesteder helst i højdenKatte har brug for at gemme sig og/eller et trygt sted, hvor de kan betragte deres verden. De fleste katte foretrækker deres sted oppe i højde, hvor de kan kigge ned og betragte omgivelserne. Det er vigtigt, de ikke forhindres i dette, fx af en anden kat/hund, et barn eller lignende, der kommer og skræmmer dem væk eller overtager deres plads.SøvnAlle har brug for søvn, og det gælder også kattene. Katte bruger en stor del af deres liv på at hvile og sove. De har et søvnmønster, der ligner menneskets, hvor slumren og let søvn afløses af dyb søvn. De sover kun den dybe søvn i deres sikre område (se ovenfor) og på steder, hvor de føler sig helt trygge. Hvis de forhindres i at sove den dybe søvn, kan der ligeledes udvikles diverse psykiske og fysiske problemer.Individuelle toilet områderHar man kattebakke og har man flere katte, skal man optimalt have en kattebakke pr. kat + en. Disse bakker må ikke placeres tæt på hinanden, da kattene foretrækker ro og privathed, når de skal på toilettet. Tænk over om kattebakken er placeret et sted, hvor der er larm (fx ved siden af en tørretumbler), uro og manglende privatliv (kan andre katte, hunde, børn mv. forstyrre, når kattebakken skal benyttes?).Berøring og opmærksomhedAlle levende væsener har brug for berøring og opmærksomhed og det gælder også kattene. Det behøver ikke nødvendigvis være fra ejeren, det kan også være fra en anden kat/hund eller lignende. Type 1 kattene har oftest et større behov end type 2 kattene.Soignering er vigtig for kattene og de har brug for et trygt sted at gøre dette. De gør det primært i deres sikre område og hvor de føler sig trygge. I nogle tilfælde bruges adfærden som overspringshandling, for at berolige sig selv i tilfælde af stress.Hvæsse klørKattens kløer er meget vigtig for katten. De bruger dem til jagt og også til kommunikation. De afsætter nemlig duftstoffer fra poterne, når kløerne hvæsses. Dvs. det er helt naturligt for kattene at hvæsse kløer og det er vigtigt, at de har denne mulighed også som indekatte.Kattens kommunikation og sanserSynssansKatte er gode til at skelne bevægelser. Deres syn har bedst fokus på 2-6 meters afstand, hvilket er den afstand, der oftest er, når de ligger på lur og jager deres byttedyr.SmagssansKattens smagsløg er meget følsomme for temperatur og smagsindtryk. De er primært følsomme for proteiner og fedt. Smagen bruges ikke i forbindelse med kommunikation.FølesansKattepoter er meget følsomme for berøring og bevægelser, men ikke særlig følsomme for temperaturer. Det er snuden og overlæben derimod. Kattens knurhår er meget følsomme og enhver berøring vil medføre lukning af øjnene. De er meget vigtige specielt hos blinde/svagtseende katte.HørelseKatte kan høre meget høje lydfrekvenser (op til 60 kHz). Dette er højere end f.eks. hunden og mennesket kan høre. De har omkring 30 muskler, der styrer det ydre øre og ørerne kan drejes 180 grader uafhængig af hinanden.LugtesansKattene har 200 millioner duftceller. Denne sans er meget vigtig i forbindelse med kommunikation, men bruges ikke i forbindelse med jagt, som det sker hos f.eks. hunden. Kattens lugtesans er ikke ligeså god som hundens. Lugtesansen spiller hos katten en meget vigtig rolle i det sociale liv og er veludviklet fra fødslen.Kattene bruger både feromoner (duftstoffer), som de udskiller fra kirtler ved mund/kind, poter, afføring og urin i deres kommunikation med andre katte (og andre dyr og mennesker). Det har den fordel, at kattene ikke behøver at konfrontere sig med hinanden, men de kan kommunikere på afstand. Urin fra en intakt hankat kan fx registreres af en anden kat mere end 1 km væk. Urinlugten holder flere uger og duftmærkerne nedbrydes efter et bestemt mønster. På den måde kan kattene lugte sig frem til, hvornår en bestemt kat har været på stedet og hvilken kat det drejer sig om (hunkat der er i løbetid, ung umoden kat, intakt hankat osv.).Katte sætter også deres duftmærker på de ting, der ”tilhører” dem og de bruger duftmærker til at kommunikere, at her er deres trygge område, her hører de til osv. Og ikke mindst bruger de dufte til at kommunikere, hvis de er stressede, utrygge mm. Det er langt oftest det der sker, når katte bliver psykogent urenlige.Hvordan løses psykisk betinget urenlighed hos kat ?Vigtigst – hav tålmodighed! Det løser sig ikke fra den ene dag til den anden.Først og fremmest skal man sikre sig alle behov er dækkede for alle kattene i huset. Man skal lege detektiv og forsøge om, man kan finde den udløsende faktor, således denne kan fjernes/afhjælpes. Det kan være en umulig opgave – fx hvis den udløsende faktor er en ny baby i huset – men så må man prøve at mindske påvirkningen og hjælpe katten bedst muligt med at finde sig til rette og blive tryg i den nye situation.Det er yderst vigtigt ikke at straffe katten, da dette medfører mere stress og dermed forværrer situationen.Bryd vaner inden de skabesOfte tisser katten på ting, der dufter meget af ejeren. Det kan være brugt vasketøj, sko, sengetøj, sofaer mv. Dette gør katten bl.a. for at kommunikere ”jeg er en del af dig, vi hører sammen”. Den afsætter sin egen duft ovenpå ejerens duft for at øge dens egen tryghed. Det kan også ske på gæsters sko, tasker eller lignende. Her forsøger katten at ”overdøve” en fremmed duft med dens egen. Igen er det stressrelateret.Specielt hunkatte kan have en periode omkring 1 årsalderen, hvor de bliver urenlige og tisser i dyner og sengetøj. Dette skyldes hormonel ”omrokering” og denne adfærd er oftest midlertidig, men det er yderst vigtigt, man tager hånd om dette, således det ikke bliver en vane for katten.Kommunikere med katten på dens niveau – dvs. med dufteEn rigtig god ide er også at forsøge at kommunikere med katten på dens niveau – dvs. med dufte. Der er fremstillet kunstige feromoner såsom ”Feliway”. Det er feromoner, der er de samme som dem, katten selv benytter, når den gnider sig op af ting, ejernes ben eller lignende. Disse virker beroligende, tryghedsskabende og afstressende. De kan fås både til at sætte i stikkontakten og som spray, der kan bruges direkte på de ønskede steder.Overvej special foder eller fodertilskudDesuden kan foder eller fodertilskud hjælpe. Der findes flere naturlig forekommende stoffer, der har en afstressende og beroligende effekt. De findes enten i kombinationsprodukter, hvor der er flere forskellige stoffer i produktet eller som rene produkter. Desuden findes foder, hvor en eller flere af disse stoffer er tilsat. De er ikke afhængighedsskabende og her ingen skadelige effekter, så de kan bruges også selvom en kat ikke har et problem. Det vil sige – har man flere katte i husholdningen, men kun én har et problem (eller i hvert fald et synligt problem), kan de med fordel bruges til alle kattene.Brug rengøringsmidler der mindsker nye “uheld”Når man vasker af efter et ”uheld”, er det vigtigt at tænke over, hvilke produkter man bruger. Fx skal man ikke bruge klorin, da dets duftnoter er i samme ”familie” som kattens eget urin og katten derved kan misforstå duften og tro, der er tale om en anden kat, der har afsat duften. Katte bryder sig sjældent om citrus dufte og dette kan med fordel benyttes. Husk også kattenes lugtesans er langt bedre end vores, og selvom vi synes al lugten fra urinen er forsvundet, er det ikke sikkert, den er det.Kattebakker og kattegrusHvis katten tisser bestemte steder i huset, så kan man prøve at sætte en kattebakke ekstra, der hvor det sker. Når katten så begynder at benytte kattebakken i stedet for at tisse udenfor, flytter man den langsomt dag for dag, hen til det sted, hvor man gerne vil have den stående i stedet.Sørg for kattebakken har noget grus, katten kan lide. Nogle katte foretrækker træpiller, andre krystalgrus, andre fint sand. Undgå kattebakker med låg og husk kattebakken skal være stor – og ikke mindst 1 bakke pr kat + 1. Ældre katte kan have brug for kattebakker med mindre højde, hvis de har gigt eller lignende.Det kan være nødvendigt at erkende, at en kat ikke trives som indekat, at katten ikke kan acceptere hunden eller to katte ikke kan sammen. Man må i den situation lade katten få mulighed for at komme udendørs, overveje at finde et nyt hjem til hunden eller anden løsning. Heldigvis lykkes det med tålmodighed og viden at løse langt de fleste psykiske urenlighedsproblemer hos katte.

Din Dyredoktor

Sådan børster du din kats tænder

Vejledningsvideo: Sådan børster du din kats tænderI denne video vejleder vi dig i hvordan du kan børste din kats tænder.Start med at tilvænne katten til berøring omkring munden. Dette gør du ved at ae din kats læber blidt.Herefter kan du begynde at bruge en fingertandbørste, med en smule katte tandpasta.Placer din hånd ovenpå kattens hoved og træk forsigtigt læberne tilbage.Børst nu forsigtigt kattens tænder med fingertandbørsten.Du skal børste din kats tænder 2 til 3 gange om ugen, for at være sikker på at slippe af med plak og forebygge andre tandproblemer.7 ud af 10 katte har tandproblemer. Tandbørstning af kattens tænder, er den vigtigste måde at forbygge tandsten og tandkødsbetændelse på.Læs mere om tandbehandling af katte her

Din Dyredoktor

Sådan giver du din kat piller

Din Dyredoktor

Sådan klipper du din kats kløer

Din Dyredoktor

Sådan giver du din kat en loppekur

Din Dyredoktor

Bændelorm hos kat – Behandling og forebyggelse

Dipylidium caninum er den mest almindelig bændelorm hos kat. Ormen kan blive mellem 15 og 70 cm lang og er 2-3 mm bred. Ormen er hvidlig, flad og består af karakteristiske led som udskilles et ad gangenBændelorm er en parasit som lever i kattens tarme. Der findes flere typer, men særligt én type, Dipylidium caninum, er mest almindelig hos katte. Ormen kan blive mellem 15 og 70 cm lang og er 2-3 mm bred. Ormen er hvidlig, flad og består af karakteristiske led som udskilles et ad gangen. Det er typisk et eller flere af disse led som man kan se i afføringen eller omkring anus på katten. Leddene kan bevæge sig.Hvordan smittes katten med bændelorm?I hvert bændelormeled findes store mængder æg. Æggene skal optages af en loppe hvori de klækkes. Katten smittes når den indtager en inficeret loppe. Det kan være hvis den soignerer sig selv eller spiser et dyr som har lopper. Mennesker kan også blive inficeret med bændelormen (oftest mindre børn), det sker dog sjældent at mennesker smittes. Mennesket vil skulle indtage en inficeret loppe, og bliver altså ikke direkte smittet fra katten.Er det farligt for kat/menneske?Det er som hovedregel ikke farligt for hverken katten eller mennesker at være inficeret med denne type af bændelorm. Mange synes dog ikke om tanken om at have bændelorm i kroppen, derfor er det en fordel at forebygge lopper, og man kan behandle mod bændeorm, hvis den diagnosticeres hos katten.Hvordan stilles diagnosen og hvad er symptomerne?Dyrlægen stiller diagnosen hvis der ses små hvide bændelormeled enten i pelsen omkring kattens bagdel, på tæpper eller lign hvor katten ligger, eller på afføringen. Det er svært at påvise orm/æg i afføringsprøver.Katten vil typisk ikke vise symptomer eller virke syg, således fører bændelorm ikke til diarre eller vægttab hos katten.Behandling af bændelorm hos katBændelorm behandles med en ormekur til kat som kræver recept fra dyrlægen. Typisk er det nok med en enkelt behandling, men mange (især ude-) katte bliver inficeret igen når de kommer i kontakt med inficerede lopper.Forebyggelse af bændelorm hos katForebyggelse af bændelorm indebærer forebyggelse af lopper i husstanden og på kæledyrene. Ser man lopper skal alle dyr i husstanden behandles og der skal gøres grundigt rent, støvsuges og vaskes tæpper og puder som dyrene benytter. Det er ikke muligt at forebygge selve ormen i katten med gentagne ormekure, her kan man først behandle når katten er smittet.

Din Dyredoktor

Rejse med kat – Sådan gør du rejsen behagelig for din kat

Rejse med kat bliver mere og mere almindeligt. Skal du ud over landets grænser er der forskellige regler du skal kende til. Derudover er der ting som du kan gøre, for at rejsen bliver så behagelig som muligt for din kat.Det bliver mere og mere almindeligt at tage sin kat med på ferie, både i Danmark og i udlandet.I forbindelse med rejse med kat er der flere ting du skal være opmærksom på, både med hensyn til regler når du skal krydse landegrænser, men også for at gøre rejsen behagelig for din kat.Katte bryder sig sjældent om forandringer, derfor er der flere ting du kan gøre for at hjælpe katten få en så behagelig rejse som muligt.Forberedelse til rejsen med din katVed rejser indenfor Danmarks grænser gælder ingen særlige regler. Vær dog opmærksom hvis du skal rejse til Bornholm via Sverige, her gælder samme regler som hvis du skal på ferie i Sverige.Rejse med kat til et EU-landSkal du rejse til et EU-land skal din kat have udstedt et pas, samt være vaccineret mod rabies. Begge dele kan ordnes hos dyrlægen, evt. i forbindelse med det årlige sundhedstjek. Rabiesvaccinationen skal være givet senest 21 dage inden indrejse i det pågældende EU-land og katten skal være mindst 12 uger gammel på datoen for vaccination. Herudover skal katten være ID-mærket med en mikrochip. Alternativt skal katten have en letlæselig tatovering, men denne skal være påført katten inden d. 3. juli 2011.Enkelte EU-lande kan have yderligere krav end ovenstående. Tjek reglerne for hvert enkelt land katten skal rejse igennem, f.eks. har nogle lande krav om ormekur, sundhedsundersøgelse mm. De enkelte landes regler kan ses på Fødevarestyrelsens hjemmeside.Rejse med kat udenfor EUSkal du rejse udenfor EU kan der gælde andre regler, kontakt det pågældende lands ambassade for at høre, om der skal udfyldes sundhedsattest, laves blodprøver eller andet før rejsen. Tjek også reglerne for indrejse til Danmark efter end ferie, dette afhænger af hvilket land katten har besøgt.Beskyt mod flåter, fluer og mygVed en rejse med kat kan det være en god ide at beskytte katten mod flåter og stikkende fluer og myg, da disse kan overføre forskellige sygdomme, også sygdomme der normalt ikke ses i Danmark. OBS brug aldrig medicin beregnet til hunde, da disse kan være meget giftige for katte.Det er også en god ide at alle vacciner er opdaterede. Forhør dig hos dyrlægen hvad der er ideelt til din kats behov under rejse.Træning før rejsen med din katMange katte bryder sig ikke om at være i en transportkasse og at køre bil, da de sjældent har behov for at blive transporteret.Overvej at vænne din kat til transportkassen i god tid. Lad kassen stå fremme i stuen eller lignende, læg godbidder eller foder derind, så katten forbinder kassen med et rart sted at være.  Sørg for at kassen har en passende størrelse, så din kat kan bevæge sig rundt og ligge komfortabelt. Kassen skal være solid og i god stand, så katten ikke kommer til skade under rejsen, eller kassen går op og katten stikker af.Træn gerne katten i at køre bil, hvis det er en køreferie den skal med på, så du ved om katten bliver stresset, kaster op eller har andre reaktioner.Sørg for at dobbelttjekke at din kat er korrekt registreret, så dit navn og adresse kan findes, hvis katten skulle blive væk.Under rejsen – Sådan gør du selve rejsen behagelig for din katVed rejse med kat er der flere ting du kan gøre for at hjælpe katten få en så behagelig rejse som muligt.Forebyg stress med kosttilskud & feromoner Noget stress kan forebygges eller minimeres ved træning. Derudover kan man hjælpe katten på vej ved at give forskellige typer kosttilskud med stressreducerende virkning og samtidig bruge feromoner (duftstoffer), der virker beroligende/afstressende for katten. Spørg om de forskellige muligheder hos dyrlægen.Overvej lufttemperatur & luftcirkulationSørg for at temperaturen ikke er for varm i kassen, eller at kassen står i træk fra fx aircondition. Sæt ikke katten i bagagerummet blandt en masse bagage, da du ikke kan tilse katten, og der ikke vil være luftcirkulation.Hold pauser undervejsSkal du rejse langt kan det være en god ide at holde en pause undervejs, tilbyde katten lidt at drikke og evt. en kattebakke.Undlad at fodre lige inde rejsen Mange katte får kvalme og kaster op hvis de får foder lige inden rejsen. Dette kan man forsøge at forebygge ved at katten ikke har en fuld mave. Katten må dog gerne tilbydes vand.Ved flyrejserSkal katten flyve er det også en god ide at vænne katten til transportkassen og give stressreducerende kosttilskud. Vi fraråder generelt at give beroligende/bedøvende medicin under rejse.Nogle flyselskaber tillader at katten kan være i kabinen under flyvning, nogle kræver at kat og kasse skal kunne være i bagagehylden over sæderne under start og landing, andre kræver at katten skal være i lastrummet.Førstehjælp under rejsenUndersøg på forhånd hvor den nærmeste dyrlæge er, i tilfælde af at katten skulle komme til skade. Har din kat en forsikring, kan du inden afrejse tale med denne om hvordan din kat er dækket i tilfælde af sygdom eller tilskadekomst under rejsen.Medbring lidt forbindingsmateriale, så du kan lægge en nød-forbinding hvis uheldet er ude. Du kan købe materialer hos din dyrlæge.Medbring en flåttang, så du kan fjerne flåter på rejsen.Før hjemrejsen og når I er kommet hjemTjek både katten og dig selv for flåter inden hjemrejse, da flåter fra fremmede lande kan sprede sygdomme i Danmark.Bliver din kat syg efter at have været i udlandet – også lang tid efter – oplys da dyrlægen om at katten har været i udlandet, hvornår, og i hvilke lande. Nogle sygdomme kan bryde frem efter lang tid, og denne oplysning kan hjælpe din dyrlæge med at hjælpe din kat.Læs flere sommertips til hund og kat