8 matchende resultater i “Kanin”

Din Dyredoktor

Neutralisation af kaniner, marsvin og tamrotter

Har du overvejet at lade din kanin, dit marsvin eller din tamrotte neutralisere?I dag er det indlysende for de fleste katte- og hundeejere, at man neutraliserer sin kat eller hund, hvis de ikke skal anvendes til avl. Blandt de mindre kæledyr er det i øjeblikket kun almindeligt at sterilisere hunkaniner samt kastrere han-kaniner og marsvin. Men der er mange fordele ved at neutralisere mindre kæledyr.At neutralisere sin kanin, marsvin eller tamrotte handler ikke bare om at eliminere risikoen for uønsket afkom og adfærd. Man kan også undgå flere alvorlige sygdomme, hvilket man især ser hos hundyrene.Både kaniner, marsvin og rotter kastreres og steriliseres i narkose. Ved hanhunde kan man også gøre brug af en såkaldt kemisk kastration, men det har endnu ikke vist sig at have effekt på kaniner og andre gnavere. Dette er måske muligt i fremtiden?Fordele ved kastration af handyrEn kastration af hanner sker normalt for at reducere forplantningsevnen og for at ændre dyrets adfærd. Ofte bliver kastrerede hanner roligere og mere behagelige kæledyr, ligesom trangen til at “strinte” forsvinder hos kaniner. Som en sidegevinst kan hankaninerne heller ikke rammes af testikelkræft på et senere tidspunkt.Kastration giver derfor muligheden for forlænget levetid samt livskvalitet, hvor både han- og hundyr kan gå sammen.Fordele ved sterilisation af hundyrSterilisation af hunner er ved at blive udbredt blandt kaniner – og med rette! 60-80 % af de intakte hunkaniner dør nemlig af kræft i livmoderen. Dette kan dog undgås ved sterilisation. Undersøgelser har endda vist at ca. 80 % af hunkaninerne inden de fylder 4 år har udviklet kræft i livmoderen. Livmoderkræft er en meget aggressiv form for kræft hos hunkaninerne, og når sygdommen opdages, har den ofte nået at sprede sig til andre dele af kroppen. Får man sin hunkanin steriliseret tidligt, fjerner man risikoen for udvikling livmoderkræft. Derfor anbefales sterilisation af alle hunkaniner, der ikke skal indgå i avl.Voksne hunmarsvin kan ligeledes udvikle cyster på æggestokkene, disse er dog som oftest godartede. En del cyster er små og producerer ikke hormoner. Disse giver ingen problemer for marsvinet. Andre gange er cysterne imidlertid meget store og/eller producerer høje niveauer af kønshormon. Store cyster trykker på de omkringliggende organer og kan derfor forårsage et reduceret foderindtag. Dyret mister simpelthen lysten til at spise. Hormonproducerende cyster forårsager desuden hårtab og risiko for livmoderbetændelse.Hunrotter har ekstremt nemt ved at udvikle brysttumorer. Eftersom rottens brystvæv dækker store dele af kroppen, kan disse tumorer forekomme overalt på kroppen. Tumorerne er sædvanligvis godartede, hvilket betyder, at de ikke spredes til de indre organer. Men de kan blive utroligt store, og således forringe og forkorte levetiden.Hvornår bør man få sin kanin, marsvin eller tamrotte steriliseret eller kastreretHunnerne kan blive steriliseret, så snart de er kønsmodne (omkring 4-6 måneder for kaniner, 3-4 måneder for rotter og 5-6 måneder for marsvin).Hannerne kan blive kastreret, så snart testiklerne er nede. Dette sker normalt omkring 3-4 måneders alderen for kaniner, 5-6 måneders alderen for marsvin, og omkring 2-3 måneder for rotter.Jo ældre dyret bliver, jo mere risikabelt bliver anæstesi og kirurgi af vores kæledyr. Derfor er dyret over 3-4 år, anbefales en grundig undersøgelse samt en blodprøve. Dette for at sikre at dyret ikke lider af en sygdom, som gør en operation mere risikabel.

Din Dyredoktor

Kastration og sterilisation af kaniner

Hvad gør dyrlægen?Inden operation:Det er helt naturligt at være nervøs inden ens kanin skal neutraliseres, men der er ikke større risiko ved at lade sin kanin operere i forhold til ethvert andet dyr. Risikoen for at kaninen bliver syg af f.eks. kræft er reelt større end risikoen ved at bedøve kaninen. Kaniner er ikke skrøbeligere end andre dyr i forhold til bedøvelse, det er bare vigtigt at de kommer hurtigt i gang med at spise, så deres mavetarmsystem får noget at arbejde med. Af denne årsag er det også vigtigt at kaninen ikke fastes inden en operation. Kaniner kan desuden ikke kaste op ligesom hunde og katte. Kaniner bliver hurtigt kolde under operation, og derfor er det vigtigt at kaninen holdes varm. Her bliver der anvendt særlige varmepuder og udstyr for at kaninen kan opretholde en normal kropstemperatur.Sådan foregår en kastration af en hankanin:Ved en kastration bliver kaninen fuldt bedøvet og lagt på varmetæppe for at opretholde kropstemperaturen. Herefter bliver kaninen klippet på maven, og vasket for at undgå der kommer bakterier i operationssåret. Når kaninen er klar, så flyttes den til operationsstuen, hvor kirurgen står klar. Kirurgen dækker nu kaninen af med en afdækning som er steril. Herefter kan operationen gå i gang.En kastration på en kanin foregår ved, at der lægges et snit i huden foran testiklerne. Testiklerne fjernes en efter en, og huden lukkes herefter med indvendige sting, så kaninen ikke kan bide i dem.Sådan foregår en sterilisation af en hunkanin:Forberedelsen af hunkaninen foregår på samme måde som for hankaninen – se ovenstående. Hunkaninen opereres ved, at der lægges et snit i huden centralt på maven. Hvis det er en ung kanin kan man nøjes med at fjerne æggestokkene, men hvis kaninen er ældre så fjernes både livmoder og æggestokke. Såret syes sammen med sting, der bliver skjult inde i huden, hvorfor kaninen ikke kan bide i dem.Efterbehandling i hjemmetEfter operationen får kaninen smertestillende. Dette har effekt i 12 timer, og du skal derfor selv efterfølgende give smertestillende til din kanin i 3-4 dage. Hvis kaninen er svær at give medicinen, kan man blande det med f.eks. æblejuice.Når du får kaninen hjem efter operationen, er det vigtigt at kaninen fortsat holdes varm f.eks. ved brug af tæpper og varmedunk. Dog skal man passe på at kaninen ikke bliver for varm.Det er desuden vigtigt, at man kontrollerer operationssåret. Det er naturligt, at et operationssår hæver lidt op, og at der kan forekomme nogle blå mærker omkring såret. De første en til to dage kan der også lejlighedsvis være lidt væske fra såret. Såret må dog ikke springe op, lugte dårligt eller begynde at væske. Ved tvivl kontakt din dyrlæge!Kaninen skal gå alene indtil sårene er helet (7-10 dage). For hankaniner gælder desuden at de skal gå alene indtil der ikke er flere levende sædceller. Dette tager ca. 6 uger.Hygiejne Så længe såret væsker, er det vigtigt, at dyret kan bevæge sig på en ren overflade uden fine partikler, der kan fæstne sig i såret. En avis eller nogle håndklæder kan være et godt valg til buret. Såret bør kontrolleres dagligt og vaskes med saltvand, hvis det bliver nødvendigt.Spiser dyret? Det er meget vigtigt at kaninen hurtigt kommer i gang med at spise, og man skal som ejer være meget opmærksom på dette. Hvis kaninen ikke spiser, vil det give problemer med mavetarmsystemet, som kan blive livsfarligt for kaninen. Det er helt normalt at kaninens appetit kan være nedsat i de første 1-2 dage efter operationen. Her kan det blive nødvendigt at støtte-fodre den. Man kan vælge at lave mos ud af kaninens foderpiller eller fodre med sprøjte. Her kan man anvende Oxbow Critical Care, som nemt kan opblandes i vand. Dette er en speciel foderblanding til gnavere, der er baseret på hø og næringsstoffer, og som hjælper til at stimulere dyrets følsomme mave-tarm funktion. Hvis din kanin ikke spiser selv efter 2-3 døgn, så kontakt din dyrlæge.

Din Dyredoktor

Antibiotika til dyr – hvornår, hvordan og hvorfor?

Antibiotika bruges til at behandle bakterielle infektioner hos både mennesker og dyr. Vi skal passe på, hvordan og hvor meget vi bruger antibiotika, så vi fortsat kan passe på vores dyr og på os selv. Forkert og for meget brug af antibiotika kan være medvirkende til at skabe de såkaldte resistensproblemer, der har været meget diskuteret den senere tid, og som er et voksende problem. Bakterier kan udvikle resistens mod antibiotika, så det ikke længere kan bruges til at behandle infektionen væk. I mange tilfælde kan man heldigvis finde en anden type antibiotika, der har effekt, men det sker, at en bakterie er blevet multiresistent og ikke kan behandles væk. Det kan blive livstruende i det enkelte tilfælde.Kæledyr og deres ejere deler husstand og dermed også bakterier. Visse af de resistente bakterier kan smitte mellem dyr og mennesker, og dermed kan problematiske situationer opstå.Dyrlægens opgave er at begrænse forbruget af antibiotika og afhjælpe infektioner hos vores kæledyr, uden at det forringer muligheden for at behandle tilsvarende infektioner hos mennesker. Derfor vil visse infektioner kræve en bakteriologisk undersøgelse af f.eks. urin eller hud, hvor vi dyrker bakterier frem og undersøger hvilken type antibiotika, der er virksom, inden behandling med antibiotika igangsættes.Ikke alle infektioner skyldes bakterier. Derfor er det ikke altid antibiotika, der skal gives. Forkert og for meget brug af antibiotika kan være medvirkende til at skabe de såkaldte resistensproblemer.Råd ved antibiotikabehandlingFølg dyrlægens instruktion ved antibiotikabehandlingen – uanset om det ser ud til at gå meget bedre. Forkert dosis eller behandlingstid kan øge risikoen for resistente bakterier. I forbindelse med operationssår er det vigtigt, at dyret ikke får mulighed for at slikke i sit sår, da den derved kan tilføre bakterier til såret med risiko for infektion. Husk at reagere hvis der ikke ser ud til at være effekt af en behandling. Måske skal noget ændres eller der skal testes for resistente bakterier.Husk at komme til kontrolDyrlægen ordinerer et kontrolbesøg for at sikre at behandlingen har været tilstrækkelig.Brug ikke gammel medicinMedicin kan blive for gammel eller forurenet med mikroorganismer efter åbning. Et dårligt øre, der ser ud som sidste gang, kan have en anden type infektion og kræve en helt anden behandling end sidst.Sørg for god hygiejneVask hænder grundigt og slut gerne af med hånddesinfektion efter kontakt med de angrebne områder, når dit kæledyr har en infektion. Hænder er gode til at sprede bakterier, hvis de ikke er rene.Hold dit kæledyr sundtSundhedseftersyn kan afsløre sygdomme eller begyndende tegn på det. Stil gerne spørgsmål til dyrlægen om infektion og brugen af antibiotika. Det er vigtigt for både dyret, klienten og dyrlægen med en god dialog – det giver tryghed.Resistente bakterier er et voksende problem. Visse infektioner kræver bakteriologisk undersøgelse for at finde det korrekte antibiotika til behandlingen.

Din Dyredoktor

Kanin tænder

Modsat hunde som har 42 tænder og katte som har 30 tænder, har en kanin kun 28 Kaniner har 6 fortænder og 22 kindtænder. Som ejer kan du selv holde øje med fortænderne mens kindtænderne kræver specialudstyr for at undersøge. En kanins tænder vokser hele livet og i gennemsnit vokser de 2-2,4 mm om ugen. Væksthastigheden af kanintænder afhænger blandt andet af diæt, drægtighed og alder. Kaniners mælketænder udvikles allerede i fosterstadiet. Mælketænderne hos kaniner falder ud enten lige inden fødsel eller lige efter fødsel. Det blivende tandsæt vokser ud omkring 5 ugers alderen.Kaniners tænder er tilpasset en fiberholdig diæt, som sikrer at tænderne kontinuerligt slides ned modsvarende til deres vækst (ca. 2 mm om ugen). Fordi kaninens fortænder og kindtænder vokser og nedslides hele livet, er det vigtigt kaninens diæt også indeholder mineraler til dannelsen af tændernes dentin og emalje. Dette er med til at sikre sunde og stærke tænder, som ikke knækker.Forebyggelse af tandproblemer -pleje af kaniners tænderMange tandproblemer kan forebygges ved korrekt fodring. Forebyggelse af tandproblemer starter allerede ved fravænningen, hvor det er vigtigt kaninen får tilstrækkeligt med calcium og en fiberrig diæt. Kaniner bør fodres med en ubegrænset mængde af god kvalitets hø eller græs, da det giver et naturligt sidelæns slid på tænderne, når kaninen tygger. Kaninpiller giver derimod ikke det nødvendige slid på tænderne, da kaninen her i stedet for tygger op-og-ned. Du kan læse mere om korrekt fodring af kanin her.Symptomer på tandproblemer hos kaninerTandproblemer bemærkes ikke altid i starten. På det tidlige stadie vil kaninen som regel ikke udvise symptomer, og den vil stadigvæk være opmærksom og have god appetit. Som tiden går vil forskellige symptomer på tandproblemer opstå:Nedsat aktivitetsniveauÆndret tyggemønster - kaninen tygger på en mærkelig måde eller tøver når den først er kommet i gang med at tyggeÆndret appetit - spiser mindre og/eller stopper med at spise den mere fiberrige kost f.eks. høVægttabSavler ned af hagen og brystetEn kanin, der ikke har spist i 24 timer, er en nødsituation Tandproblemer med for- og kindtænderOverordnet inddeler man kaniners tandproblemer i problemer i fortænderne og problemer i kindtænderne. Problemer i fortænderne kan opstå, hvis en kanin fødes med et forkert bid. Der er som regel tale om et underbid, som gør, at fortænderne ikke mødes og ikke slides på normal vis. Undermundens fortænder kan vokse sig meget lange og overmundens fortænder kan vokse indad i en cirkel og beskadige ganen. Problemer med kaninens fortænder forekommer normalt når kaninen er 4-6 måneder gammel og er som regel nemt at få øje på for ejeren. Hvis din kanin har problemer med for lange fortænder, er det nødvendigt at slibe dem ned. Dette kan som regel gøres på vågen kanin. Da kaniners tænder vokser ca. 2 mm om ugen, er slibning af fortænderne hver 4-6 uge nødvendigt. Det mest almindelige tandproblemer hos voksne kaniner er dårligt slid på kindtænderne, hvilket typisk opstår, når kaninen er 2-3 år gammel. Hvis din kanin har problemer med kindtænderne, skal det afhjælpes i bedøvelse. I bedøvelsen vil din kanin få slebet eventuelle tandspidser ned og mundhulen undersøges. Denne behandling helbreder ikke kaninen. Hvis du kan ændre kaninens kost, så den spiser mere hø, behøver problemet ikke gentage sig så ofte. En kanin, der en gang har haft problemer med tænderne, plejer normalt at tygge lidt forkert og har brug for hjælp af en dyrlæge flere gange i løbet af dens levetid.

Din Dyredoktor

Kanin sygdomme – De mest almindelige

Nedenfor er en kort beskrivelse af de hyppigste kanin sygdomme.Tandsygdomme (fejlstilling, overvoksede for- eller kindtænder)Kaninens tænder vokser hele livet. Det gælder både for- og kindtænderne. En vild kanin vil finde og gnave på foderemner, som slider deres tænder. Kaninens tænder er udformet sådan, at de automatisk slides korrekt, når kaninen tygger sidelæns, som de gør, når de spiser hø. Kaninpiller kræver mere en op-og-ned tyggebevægelse, som ikke giver det nødvendige slid på tænderne. Hvis kaninens tænder bliver for lange, kan de have svært ved at spise, få smerter, og det kan lede til forstyrrelser i tarmkanalen (ileus). Tag altid kontakt til din dyrlæge, mhp. at få booket en tandkonsultation, hvis du mistænker din kanin for at have tandproblemer.Ileus (forstyrrelser i tarmkanalen) hos kaninerIleus kalder man den tilstand, hvor tarmene står stille, og det kan være en dødelig sygdom for kaniner. Det kan opstå på grund af tandsygdom, forkert kost (ofte for få fibre), fedme, for lidt motion eller på grund af smerter. Man vil oftest opdage symptomer på ileus, når kaninen stopper med at spise, har færre afføringer, er nedstemte og/eller gemmer sig. Tag altid kontakt til din dyrlæge, hvis din kanin har en sådan ændring i sin adfærd.Kanin sygdomme i urinvejeneKaninens farve på urinen kan variere meget. Mange ejere tolker fejlagtigt rødlig urin (porphyrinuri – farvestof fra foder) som blod i urinen. Det er heldigvis helt uskadeligt. Hyppige kanin sygdomme i urinvejene er urinvejsinfektion (ofte overvægtige kaniner som sidder stille for længe på urenlige steder) og blæresten (ofte som følge af forkert ernæring, nedsat motion eller nedsat væskeindtag). I nogle tilfælde kan blærestenen være så stor at man bliver nødsaget til kirurgisk at fjerne den. Hvis du oplever at din kanin er nedstemt, meget våd bagtil, sætter sig for at urinere mange gange eller går fra foderet, tag da altid kontakt til din dyrlæge.Øjensygdomme hos kaninerKaniner kan som de fleste andre dyrearter få skader på sine øjne. Som oftest ser vi kaniner med sår på hornhinden som følge af slåskamp med en anden kanin. Symptomer på hornhindesår er, at kaninen kniber øjet sammen, rødme i øjet, nedsat ædelyst. Disse sår diagnosticeres og behandles som for andre dyrearter. Kaniner kan også få øjenproblemer som følge af for lange tandrødder. Derved trykker tandrødderne op bag øjnene, hvilket generer øjnene, og vil nemt kunne forveksles med en primær øjeninfektion. Hvis du mistænker, at din kanin har en øjensygdom, tag da altid kontakt til din dyrlæge.Hud- og pels sygdomme hos kaninerKaniner kan få flere af de gængse hud- og pelssygdomme. Skabmider, lus, pelslus og ringorm er blandt de hyppigste hud- og pelssygdomme, vi ser i klinikken. Hvis din kanin klør sig meget eller taber pels, tag da altid kontakt til din dyrlæge.Kanin sygdomme i reproduktionsorganerneEn af de reproduktionssygdomme vi ser relativt hyppigt hos ikke-neutraliserede hunkaniner er livmoderkræft. Undersøgelser har påvist, at op mod 80% af hunkaniner over 4 år har udviklet kræft i livmoderen. Hunkaniner helt ned til 2 års alderen er set med livmoderkræft, og det er derfor anbefalet at få sin hunkanin neutraliseret, hvis ikke man ønsker at avle på den.

Din Dyredoktor

Hvorfor spiser min kanin ikke?

Spørgsmål: Min kanin er begyndt at spise på en mærkelig måde og synes hurtigt at miste appetitten. Hvad er der galt?Svar: Der kan være mange årsager til at din kanin spiser anderledes. Dette kan f.eks. skyldes tandproblemer eller mavetarmproblemer. Problemer med kaniners tænder er en af de mest almindelige årsager til, at kaninejere kontakter dyrlægen. Oftest handler det om en forkert form for slid af fortænder og/eller kindtænderne. Begge ting er vanskelige at undersøge på egen hånd, og det er derfor bedst, at du konsulterer en dyrlæge hurtigst muligt.Læs mere om hvad kaniner spiser.

Din Dyredoktor

Hvorfor bør du vaccinere din kanin?

Du bør vaccinere din kanin for at undgå sygdommene kaninpest og kaningulsot. Kaninpest (Myxomatose), ses her som tumorlignende hævelser om øjne, næse og mund.I Danmark vaccinerer vi kaniner mod 2(3) sygdomme. Myxomatose (kaninpest) og rabbit haemorrhagic disease (RHD) der findes I to varianter, i daglig tale kaldet kanin gulsot.Begge sygdomme er vidt udbredt og medfører en høj dødelighed hos kaniner.Kaninpest (Myxomatose)Kaninpest spredes især via bidende insekter som myg og lopper, hvorfor kaniner der holdes indendørs også er udsatte. Sygdommen er karakteriseret ved tumorlignende hævelser rundt om øjne, næse, mund, ører og i området rundt om endetarmen. Dødeligheden er meget høj, op til 100%.Kanin gulsot (Rabbit haemorrhagic disease)Kanin gulsot er særdeles smitsom og medfører ofte en pludselig død uden forudgående tegn på sygdom. Virussen spredes via urin, afføring og sekreter fra inficerede kaniner. Smitte kan også forekomme via insektbid. Virussen er yderst modstandsdygtig og kan overleve i flere måneder. Derfor kan kaninerne smittes både ved direkte kontakt to kaniner imellem, men også via inficerede vand – og foderskåle, børster, tøj og andre ting, der har været i kontakt med en inficeret kanin.ForebyggelseBegge sygdomme kan forebygges i en hvis grad ved at holde en god hygiejne, især hvor mange kaniner er samlet et sted, men den mest effektive forebyggelse er vaccination. Kaniner kan vaccineres mod begge sygdomme, og der findes nu også en samlet vaccination til formålet. Dyrlægen tilrettelægger den mest optimale vaccinationsplan for din kanin afhængig af dens vaccinationsstatus.

Din Dyredoktor

Hvad spiser kaniner?

Hvad spiser kaniner? Det er vigtigt at gå efter en god kvalitet foderpille og gerne dem som er ensartede. Desværre har kaniner tendens til at sortere i de meget populære müsli blandinger og vælger derfor de elementer som er fyldt med sukker.Græs har et højt indhold af vitaminer, mineraler og fibre. Kvaliteten af græs kan dog variere i forhold til årstiderne og græssorter. Størstedelen af kaninens foderration skal bestå af græs eller græshø. Vilde kaniner har adgang til meget frisk græs, og spiser en så stor mængde, at man vil have svært ved at høste og opbevare til kaniner som holdes i fangenskab. I stedet kan kaninen spise græshø. Græshø er tørret græs, som ikke indeholder en særlig stor mængde vand, men det er stadig rigt på vitaminer, mineraler og fibre. Men der er også stor forskel på kvaliteten af græshø. Som tommelfingerregel skal man gå efter det grønneste græshø, da det er rigest på de rette næringsstoffer.Kaninens basisfoderStørstedelen af kaniners foderration (80%) skal bestå af græs/hø. Derudover skal kaniner have en lille mængde grøntsager (15%). Som yderligere supplement kan man tilføje foderpiller.  Det er vigtigt at gå efter en god kvalitet foderpille og gerne dem som er ensartede. Desværre har kaniner tendens til at sortere i de meget populære müsli blandinger og vælger derfor de elementer som er fyldt med sukker. Sukker er noget af det kaniner har sværest ved at omsætte og kan give anledning til forstyrrelser i mave tarmsystemet.Hvad spiser kaniner i forhold til grøntsager og frugt?Mange kaninejere ønsker at give kaniner friske grøntsager og frugt. Der er stor forskel på hvilken type man vælger at give sin kanin og hvor stor næringsværdi det har. Herunder er listet eksempler på nogle af de fødevarer som er gode at vælge:PersilleGrønkål, rødkål, hvidkålBroccoliRosenkålSalatSpinatPastinakAgurkRødbedeJordskokkerGulerødderFrugt er som udgangspunkt ikke et behov kaninen har og har et højt indhold af sukker. Det er dog ikke skadeligt i meget små mængder, men bør holdes på et absolut minimum (ca. 1%).Spiser kaniner hø?Ja, og det bør udgøre en stor del af kaninens samlede foderindtag. Det er vigtigt, at høet er friskt og tørt, og at det opbevares tørt. Som ejer bør man jævnligt sætte sin næse ned i en håndfuld hø, og det bør kun dufte af ”sommer og sol”. Det må aldrig dufte hengemt eller muggent. Hø har en vigtig funktion for kaniner, både for kaninens tænder mht. tandslitage , men også ernæringsmæssigt, herunder fiberindhold af hensyn til fordøjelsen.DrikkevandKaniner skal have adgang til frisk vand. Nogle kaniner kan godt lide at drikke af en vandskål og andre af en dispenser. Det kan derfor være en fordel at tilbyde kaninen begge dele.TilskudsprodukterTilskudsprodukter så som kalksten, sliksten mm. kan ikke anbefales da det som oftest ikke er nødvendigt så længe kaniner tilbydes en høj kvalitet god og varierende kost.