Astma hos hest (Equin Astma)
Artiklens indhold
Sygdommen astma hos hest har tidligere haft andre navne som engbrystighed, COPD (Chronic Obstructive Pulmonary Disease), RAO (Recurrent Airway Obstruction) og IAD (Inflammatory Airway Disease). Den kaldes i dag Equin Astma og har to sværhedsgrader mild/moderat og svær Equin Astma.
Begrebet Equin Astma dækker over en kronisk, ikke-infektiøs luftvejssygdom i de nedre luftveje. Den giver fortættede og fortykkede nedre luftveje og ofte ekstra slimproduktion i lungerne.
Symptomer på astma hos hest
Raske heste trækker i hvile vejret ca. 8-12 gange i minuttet og hoster som hovedregel ikke. Et enkelt host i ny og næ kan være ok, men er der vedvarende hoste, bør hesten undersøges nærmere. Symptomerne på astma kan variere fra hest til hest og alt efter sværhedsgrad.
- Ved mild/moderat astma hos hest ser man ofte nedsat præstation, en normal vejrtrækningsfrekvens i hvile og evt. hoste. Når der lyttes på lungerne, kan man ofte ikke høre noget abnormt.
- Ved svær astma er hestens vejrtrækning påvirket i hvile. De bruger ofte bugmusklerne til at trække vejret med, og vejrtrækningsfrekvensen vil være forøget. Der vil være nedsat præstation og evt. hoste. Når der lyttes på lungerne, vil der ofte være abnorm lyd at høre.
Trigger-faktorer
Astma kan udløses af forskellige trigger-faktorer. Disse kan variere fra hest til hest.
Kendte risikofaktorer er:
- Støv
- Endotoksiner
- Svampesporer
- Skimmel
- Pollen og luftvejsirriterende gasser som f.eks. ammoniak fra hestens urin.
Disse findes hyppigt i det miljø, som hesten opholder sig i og derfor er det vigtigt at have fokus på at optimere opstaldningen og management af hesten, hvis man vil mindske risikoen for astma.
Smitter astma hos hest?
Equin Astma er ikke en tilstand, der smitter. Det er en sygdom, der påvirker lungerne i astma-hesten, og tilstanden kan blusse op, hvis hesten udsættes for kendte trigger-faktorer i dens miljø.
Forskere har ind til videre ikke kunnet påvise om sygdommen er arvelig, hvilket man ellers har set hos mennesker med astma. Man har ligeledes ikke kunnet påvise en sammenhæng mellem overvægtige heste/heste med stofskiftesygdommen EMS (Equine Metabolic Syndrome) og udviklingen af astma.
Det er en sygdom, der forskes meget i, og der udgives jævnligt nye undersøgelser, der belyser nye aspekter.
Diagnosticering af astma hos hest
Der optages en grundig forhistorie på hesten (tidligere sygdom, opstaldningsmiljø, fodring, motionsniveau, medicinering mm.) fra dyrlægens side. Herefter undersøges hesten, med speciel fokus på luftvejene. Der kigges efter tegn på hævede lymfeknuder, flåd fra næsen, hoste, og der lyttes på luftvejene både i hvile og efter motion. Om nødvendigt laves ”re-breathing” undersøgelse, hvor hesten skal trække vejret i en pose. Det får den til at trække vejret dybere og forstærker eventuelle mislyde fra lungerne. Herefter laves der typisk en kikkertundersøgelse af luftvejene og en skylleprøve fra lungerne. Skylleprøven er det, der skal til for at sige noget om graden af sygdommen, hvor længe der bør behandles, samt prognosen for at hesten kommer sig.
Behandling og forebyggelse af astma hos hest
Det bedste man kan gøre for en hest med astma er at få styr på hestens miljø.
Optimalt set bør hesten stå på et underlag der ikke støver, som f.eks. spåner. Der skal være god luft i stalden. Der bør ikke opbevares grovfoder (hø, frøgræs, wrap, halm) i stalden eller på loftet over boksene. Der bør ikke fejes og muges, mens hesten står inde. Hestens grovfoder skal være af en god kvalitet, der ikke støver. Om nødvendigt kan hø/wrap vandes kortvarigt inden det udfodres til hesten. Lang tid på fold med frisk luft er at foretrække. Vær opmærksom på, at grovfoder, der tildeles på folden også skal være af god kvalitet.
Ud over miljø kræver sygdommen ofte behandling med binyrebarkhormon, enten som inhalation eller som pulver i hestens foder. Nogle heste kan også have brug for bronkieudvidende eller slimløsnende medicin.
Hvornår bør dyrlægen kontaktes
Kortvarig hoste kræver som regel ikke dyrlægekontakt, hvis hesten ikke har næseflåd eller feber. Er hosten vedvarende eller ser man tegn på nedsat præstation eller ændret vejrtrækning i hvile, bør dyrlægen kontaktes.