117 matchende resultater i “Hund”

Min hund har spist chokolade – Hvad gør jeg?

Din Dyredoktor

Min hund har spist chokolade – Hvad gør jeg?

Hvorfor kan hunde ikke tåle chokolade?Chokolade indeholder theobromin. Theobromin nedbrydes langsommere hos hunde end mennesker og derfor sker der en ophobning af et toksisk nedbrydningsprodukt hos hunden. Under nedbrydelsen bliver der dannet et stof der bl.a. går ind og påvirker hjernen og hjertemuskulaturen.Symptomer på forgiftning når din hund har spist chokoladeNår din hund har spist chokolade, ses symptomer på chokoladeforgiftning relativt hurtigt efter indtag, typisk efter 1-4 timer.De første symptomer er hyperaktivitet, at hunden ikke kan slappe af, adfærdsændringer og opkast. Symptomerne udvikler sig herefter hurtigt og der ses halsen, ufrivillig urinering, slingerhed, muskelsitren og mistet evne til at holde balancen. Hjerterytmen ændres og man risikerer, forhøjet temperatur, kramper, koma og død.Behandling af chokoladeforgiftningDer findes ingen modgift til chokoladeforgiftning, og derfor er det vigtigt at behandle inden symptomerne opstår, og helst så hurtigt som muligt efter indtagelse. Når først din hund har spist chokolade og der er symptomer kan man ikke gøre andet end at stabilisere patienten, og forsøge at behandle symptomatisk.Det første en dyrlæge vil gøre er at få hunden til at kaste op. Som tommelfingerregel kan man forsøge at få hunden til at kaste op, op til 4 timer efter den har spist chokoladen. Jo før man kan gøre det, jo mindre når hunden at optage.Herefter vil man behandle med aktivt kul, for at forsøge at binde noget af chokoladen og undgå at det bliver optaget og nedbrudt. Det kan være nødvendigt at behandle med kul op til 72 timer efter indtag.Afhængig af hvordan hunden har det sendes den enten hjem til observation eller det kan vurderes at hunden skal indlægges. I så fald vil man stabilisere hunden med væske, monitorere hjerterytmen og behandle opkast og kramper og hjertearytmier med relevant medicin.Min hund har spist chokolade – Bør jeg kontakte dyrlægen?Hvis din hund har spist chokolade og du er det mindste i tvivl om det kan være i en farlig mængde, bør du ringe og konsultere med din dyrlæge.Beregning når din hund har spist chokoladeMængden af theobromin er estimeret og kan variere afhængigt af vækstbetingelser, kakaobønne kilder og variation. Chokoladeforgiftning varierer også afhængigt af hundens individuelle følsomhed, og det kan derudover være svært at se nøjagtigt, hvor meget din hund måske har spist.Dette værktøj skal kun bruges som vejledning – hvis du har den mindste tvivl eller bekymring, skal du kontakte din dyrlæge. Desto tidligere en hund kommer ind til behandling, desto bedre. Tag kontakt til dyrlægen før du ser symptomer.Evidensia Dyrehospital står ikke til ansvar for dit resultat i denne kalkulator. Rådgivningen i denne kalkulator erstatter ikke en ordentlig konsultation med en dyrlæge og er kun beregnet som vejledning. Chokolade er giftigt for hunde og kan være dødeligt.

Blærebetændelse hos hund – Symptomer og behandling

Din Dyredoktor

Blærebetændelse hos hund – Symptomer og behandling

Ved blærebetændelse hos hund ses symptomer så som hyppig urinering, urindryp, smerter ved urinering, besvær med at urinere, trængninger, misfarvet og Ildelugtende urin.Under normale omstændigheder er urinblæren fri for bakterier. Hunde kan imidlertid få infektion i deres urinblære og dermed få en blærebetændelse. Der findes også blærebetændelser, som er sterile. Det vil sige, at hunden viser tegn på blærebetændelse, uden at der kan påvises bakterier. Læs mere om alt dette i denne artikel.Hvad er blærebetændelse?Blærebetændelse er en betændelse i de nedre urinvejeBlærebetændelse kan være forårsaget af bakterierOftest er blærebetændelse en ukompliceret tilstandTilstanden kan være steril, det vil sige, at der ikke er bakterier til stede, men i stedet for eksempel urinkrystaller eller polypvækstBlærebetændelse kan være en tilstand der opstår på grund af en anden underliggende sygdomSymptomer på blærebetændelseTegn på blærebetændelse hos hund vil typisk være:Hyppig urineringUrindrypSmerter ved urineringBesvær med at urinereTrængningerMisfarvet urinIldelugtende urinEn blærebetændelse kan også give anledning til almen påvirkning, hvor der eksempelvis kan være feber, smerter i bughulen og nedsat appetit.Hvor akut er blærebetændelse hos hund?Blærebetændelse kan være en akut tilstand, specielt hos hanhunde, hvis urinsten medfører, at urinrøret tilstoppes, så hunden ikke kan tisse. Drejer det sig derimod om en almindelig, ukompliceret blærebetændelse, er forløbet ikke akut.Er man i tvivl om, hvorvidt ens hund kan komme af med urinen eller ved almen påvirkning med for eksempel feber og smerte, bør man altid opsøge dyrlæge straks.Årsagen til blærebetændelseAlmindelig ukompliceret blærebetændelse hos hund skyldes bakteriel infektion, hvor bakterier vandrer op fra urinrøret til blæren og giver anledning til infektion.Blærebetændelse kan også forårsages af krystaldannelser eller blæresten, hvor det er en ubalance i kroppens væskebalance, koncentrationen af mineraler i urinen og urinens surhedsgrad, der er årsag. Hos nogle skyldes krystaller og blæresten en arvelig defekt i omsætningen af visse næringsstoffer i kroppen. Tilstedeværelse af blæresten er en kompliceret form for blærebetændelse, og kræver mere undersøgelse og behandling end de ukomplicerede tilfælde.Underliggende sygdomstilstande som for eksempel medfødte misdannelser, sukkersyge, hormonelle lidelser eller urininkontinens kan også være årsag til blærebetændelse. Dette betegnes ligeledes som komplicerede blærebetændelser, som kræver mere undersøgelse og behandling end de ukomplicerede tilfælde.Behandling af blærebetændelse hos hundVed mistanke om blærebetændelse hos hund bør dyrlæge opsøges.Det vil typisk være nødvendigt med en frisk opsamlet urinprøve, som man med fordel kan opsamle umiddelbart før man kommer til dyrlæge. Ellers får man som oftest besked på at forsøge at opsamle urinprøven, når man ankommer til dyreklinikken. Her vil man også kunne få udleveret opsamlingsbeholder og handsker.Ved komplicerede tilfælde eller ved gentagne blærebetændelser vil dyrlægen sandsynligvis vælge at udtage en steril urinprøve gennem bugvæggen, hvis der er urin i blæren til det på undersøgelsestidspunktet da må hunden ikke urinere inden ankomst til klinikken.Dyrlægen vil spørge ind til symptomer hos hunden, blandt andet om der er de tidligere nævnte tegn på blærebetændelse, om der er øget tørst, påvirkning af appetitten og humøret.Dyrlægen udfører derpå en fuld klinisk undersøgelse for at få overblik over den generelle helbredstilstand hos hunden og eventuelle andre symptomer i forbindelse med mistanken om blærebetændelse.Urinprøve undersøges for udseende, farve, lugt, kemisk sammensætning og en mikroskopisk vurdering. Eventuelt besluttes det at lave en bakteriologisk dyrkning af urinen.Det vurderes, om der skal yderligere undersøgelser til, for eksempel ultralydsscanning, røntgenoptagelser eller blodprøve.Plan for behandling og eventuel opfølgning gennemgås og igangsættes.Kan blærebetændelse smitte?Blærebetændelse er ikke en smitsom lidelse.Tilbagevendende blærebetændelse hos hundVed gentagne tilfælde af blærebetændelse vil dyrlægen undersøge for, om der er en underliggende årsag til, at blærebetændelserne opstår. Det kræver ofte yderligere undersøgelser og tests at udrede. Der lægges en plan for udredningen i hvert enkelt tilfælde.Fremtiden hvis din hund har haft blærebetændelseVed ukompliceret blærebetændelse er fremtiden god, da tilstanden let kan behandles. Hos hunde, der har haft urinvejssten, er det nødvendigt at lave nogle langsigtede ændringer for at forebygge at nye urinvejssten dannes. Ved andre underligende årsager til blærebetændelse afhænger det fremtidige perspektiv af sygdomsprocessen og de faktorer, der spiller ind i det enkelte tilfælde.Forebyggelse af blærebetændelse hos hundEn almindelig ukompliceret blærebetændelse med bakterier, kan ikke forebygges, men kan, som nævnt, let behandles.Hvis der er påvist en underliggende lidelse, som er skyld i blærebetændelsen, eksempelvis sukkersyge eller dannelse af urinkrystaller, kan nye tilfælde forebygges ved at behandle den underliggende lidelse.

Ringorm hos hund – Symptomer og behandling

Din Dyredoktor

Ringorm hos hund – Symptomer og behandling

Hunde med nedsat immunforsvar, f.eks. helt unge hunde, har større sandsynlighed for at få ringorm. Ringorm hos hund kan bl.a. smitte via tæpper, så det er en god idé at sørge for et rent miljø.Ringorm er en svampeinfektion i huden. Selvom navnet antyder det, har ringorm intet med orm at gøre.Ringorm kan skyldes flere forskellige svampe, hos hund ses hyppigst Microsporum og Trichophyton. Ringorm kan smitte mellem arter og er en zoonose, det vil sige den kan smitte fra hund til menneske og omvendt.Hunde får kun sjældent ringorm, mens det er en hyppigere lidelse hos kat. Ringorm forveksles ofte med ”Falsk ringorm”.Symptomer på ringorm hos hundRingorm hos hund kan give et eller flere af følgende symptomer:Hårtab – ofte i pletter eller ringformerSkælTør og kedelig pelsØget pigmentering i huden (mørkere hud)KløeRingorm er ofte lokaliseret på huden, men kan også angribe negle. Hunde kan være bærere af ringorm, uden at have symptomer. Disse hunde kan smitte alligevel.Hvordan får hunden ringorm?Hunde smittes oftest med ringorm ved direkte kontakt med smittede individer (hunde, katte, mennesker), men ringorm kan også smitte via børster, tæpper, legetøj mm. Ringorm kan tillige findes i jord.Hunde med nedsat immunforsvar (f.eks. helt unge hunde, meget gamle hunde, hunde med immunologiske lidelser eller hunde der får medicin, som undertrykker immunforsvaret) har større sandsynlighed for at få ringorm. Hunde med andre hudlidelser (f.eks. allergiske hunde, hunde med sår, hunde med lopper eller ræveskab) har øget risiko for at få ringorm, fordi deres ”hudbarriere” er brudt.Sådan stilles diagnosenDyrlægen stiller diagnosen ved hjælp en svampedyrkning, mikroskopi af hår, eller evt en biopsi. Nogle ringormsvampe floureserer, så de kan ses i et specielt lys (langbølget ultraviolet lys, ”woods lampe”).Behandling af ringorm hos hundMilde tilfælde af ringorm hos hund kan behandles lokalt, enten med salve- eller shampoo som er svampedræbende. Det kan være en god idé at klippe langhårede hunde helt kort, så lokalbehandlingen bliver lettere og smitten nedsættes.Svære tilfælde af ringorm kræver ofte medicinsk behandling med et svampemiddel i enten tablet- eller flydende form, som hunden skal spise. De svære tilfælde af ringorm kræver ofte langvarig behandling, og det kan også være påkrævet, at hjemmet behandles mod svampesporer.Hvis der er en underliggende årsag til ringorm (f.eks. nedsat hudbarriere, nedsat immunforsvar eller immunhæmmende medicin), skal dette også målrettes.Kan ringorm smitte fra hund til menneske?Ja, ringorm er en zoonose, det vil sige den kan smitte fra hund til menneske og omvendt.

Parvovirus hos hund (Canine Parvo Virus)

Din Dyredoktor

Parvovirus hos hund (Canine Parvo Virus)

Parvovirus hos hund ses oftest hos uvaccinerede hvalpe og unghunde under ét år, da deres immunforsvar endnu ikke er fuldt udviklet. Hvalpe bliver meget hurtigt dehydrerede, når de kaster op og har diarre, da de taber mere væske end de kan nå at indtage. Dyrlægen vil derfor lade hvalpen indlægge til væskebehandling direkte i blodbanen.Parvovirus hos hund (Canine Parvo Virus) er en meget smitsom virusinfektion med høj dødelighed. Parvovirusinfektion kan give en livstruende blodig diarre og nedsat immunforsvar. Sygdom ses hyppigst hos uvaccinerede hvalpe og unghunde. Parvovirus spredes mellem hunde via afføring udskilt fra en smittet hund. Virus overlever længe i omgivelserne, og kan således være smittekilde i flere måneder. Vaccination mod parvovirus er effektiv til at beskytte mod sygdommen.Hvor smitsom er parvovirus hos hunde?Det er undersøgt, at så lidt som ét gram afføring fra en svært inficeret hund, indeholder nok virus til at smitte 10 millioner modtagelige hunde med parvovirus.Symptomer på parvovirus hos hundDet er som oftest uvaccinerede hvalpe og unghunde under ét år som bliver syge af parvovirus, men der er set tilfælde af voksne dyr som inficeres og udvikler symptomer. Voksne vaccinerede hunde og unghunde der har gennemført deres vaccinations program kan godt inficeres men sygdomsforløbet er som regel mildere. Virus angriber hurtigt delende celler i kroppen. Derfor ser man oftest en påvirkning af knoglemarven og mavetarmkanalen. Symptomerne opstår typisk ca. 3-5 dg efter smitte men kan ses helt op til 14 dg efter at hunden er blevet inficeret.De typiske symptomer er:Akut opstået opkastNedstemthedMavesmerterNedsat appetitFeberDiarreDa virus ødelægger tarmcellerne i dybden, kan der opstå blødning i tarmen, som dermed giver anledning til blodig diarre. Hvalpe bliver meget hurtigt dehydrerede, når de kaster op og har diarre, fordi de taber meget mere væske, end de kan nå at indtage. Virus giver desuden nedsat immunforsvar, idet den angriber celler i knoglemarven. Derfor bliver tilstanden hurtigt meget alvorlig.Diagnosticering af parvovirus hos hundHvis din hund kaster op, har blodig diarre, er markant nedstemt og intet vil spise, vil vi altid anbefale dig at få tilset din hund hos dyrlægen hurtigst muligt. Dyrlægen vil spørge ind til hvor lang tid symptomerne har stået på, samt om du har nogen mistanke om andre årsager til udvikling af diarre og opkast (indtag af fordærvet mad, fremmedlegeme, mm.). Herefter vil dyrlægen udføre en klinisk undersøgelse af din hund, hvor din hunds kredsløb, dehydrerings niveau, almentilstand samt tegn på bugsmerter vil blive vurderet.Behandling af parvovirus hos hundHvis din hund er meget påvirket og har de ovenfor beskrevne kliniske tegn, vil dyrlægen lade din hund indlægge til væskebehandling direkte i blodbanen samt støttebehandling for mavetarmsystemet. Der vil i de fleste tilfælde blive taget en blodprøve for at vurdere antallet af hvide blodlegemer og en svaberprøve fra endetarmen som kan teste for parvovirus i afføringen. Det kan være nødvendigt, at din hund er indlagt i mange dage.Da parvovirus ikke er en bakteriel infektion, har antibiotika ingen direkte effekt, men kan blive tilføjet til behandlingsplanen, hvis infektionen er overvældende.Hvor alvorlig er parvovirus?Det er meget alvorligt, når en hund er inficeret med parvovirus. Parvovirusinfektion kan hurtigt udvikle sig til en livstruende tilstand, og sygdommen har høj dødelighed. Det kræver hurtig handling og omfattende støttebehandling af hunden, at få hjulpet den igennem infektionen og selv med intensiv behandling vil nogle hunde dø.De hunde, der kommer igennem en parvovirusinfektion, har øget risiko for at få varige skader i sin tarmkanal, som kan give livslange problemer med fordøjelsen.Hvad kan jeg gøre for at undgå, at min hund bliver syg af parvovirus?Man kan vaccinere mod parvovirus. Det er vigtigt at når man køber hvalp, at man sikre sig at tæven har været vaccineret inden drægtigheden så hvalpene får antistoffer i råmælken til at modstå tidlige parvovirus infektioner. Dernæst anbefales det, at hvalpene starter deres vaccinationsprogram ved 6 ugers alderen – altså inden de få ny ejerDet er en del af basisvaccinationsprogrammet, at hvalpe vaccineres mod parvovirus, hundesyge og smitsom leverbetændelse. Unghunde, der er færdig vaccinerede, kan godt blive smittet med parvovirus, men vil sjældent blive meget syge af infektionen. En af årsagerne til, at hvalpe vaccineres relativt hyppigt deres første leveår, er for at sørge for, at de får den rette mængde antistoffer til at bekæmpe særligt smitsomme og dødelige sygdomme. Hvis hvalpe vaccineres tidligt, kan de antistoffer, de har fået med fra moderen, stå i vejen for, at de danner deres egne blivende antistoffer, derfor vaccineres hvalpe flere gange indenfor det første leveår. Hvis hunde ikke vaccineres regelmæssigt, vedligeholdes deres immunitet over for blandt andet parvovirus ikke. Det er derfor vigtigt, at man følger vaccinationsprogrammet som dyrlægen anbefaler.Minimer risikoen for smitte i dit nabolagMan mener, at en inficeret hund udskiller parvo i sin afføring mere en 14 dg efter den er stoppet med at have kliniske symptomer. Det kan derfor ikke anbefales, at hunden har kontakt med andre hunde i denne periode og slet ikke hvalpe. For at nedbringe smitterisikoen i nabolaget, er det samtidig vigtigt at samle efterladenskaber op efter hunden, da virus overlever længe i afføringen og nærmiljøet.Har man haft en hund med parvovirus der dør anbefales det at tage kontakt til sin dyrlæge for vejledning inden man får en ny hund i hjemmet.

Skal din hund være bloddonor?

Din Dyredoktor

Skal din hund være bloddonor?

Bloddonor hund slapper af mens den får tappet blodBlodtransfusion kan være livsnødvendig for hunde. Hunde kan udvikle sygdomme eller komme ud for en ulykke, der kan resultere i akut blodtab. Her kan en blodtransfusion blive nødvendig. I disse tilfælde vil vi altid gerne kunne tilbyde vores patienter blod. Derfor har vi brug for din hunds hjælp. Hvilke hunde kan blive bloddonor?De hunde vi leder efter er:Sunde og raske hunde med et roligt temperamentHunde mellem 1-6 årHunde over 25 kgHunde der ikke selv har modtaget blodtransfusionHunde der ikke har været uden for Skandinavien.Hvordan foregår en blodtapning hos hund?Blodet udtages fra en blodåre i halsen. Der tappes ca. 450 ml blod pr. tapning.Selve blodtapningen vil finde sted i et konsultationsrum, hvor du gennem hele forløbet vil være sammen med din hund. Du skal afsætte ca. 1 time til hele proceduren.Hvor og hvor ofte må en hund give blod?Som ejer skal du være indstillet på at komme med din hund til blodtapning ca. hver tredje måned. Hertil kommer det årlige sundhedseftersyn, som er obligatorisk før årlig godkendelse af din hund som bloddonor.Blodtapningen vil foregå på Evidensia Karlslunde Dyrehospital.TakSom tak for at lade din hund indgå i vores donorkorps modtager alle vores donorhunde følgende:Årligt sundhedseftersynÅrlig basis vaccinationÅrlig undersøgelse for hjerte-/lungeormÅrlig blodundersøgelseBlodtypebestemmelse50 % rabat på kvalitets fuldfoder Vet Essential fra Hill’s (www.hillspet.dk)Er du interesseret i ovenstående, så ring til Evidensia Karlslunde Dyrehospital på tlf. 46151525 og spørg efter vores blodbankspersonale.

Hundens tandsæt

Din Dyredoktor

Hundens tandsæt

Hundens tandsæt består for en voksen hund af 42 tænderHvor mange tænder har en hund?En voksen hund har normalt 42 tænder i sin mundhule. Dette gælder mærkelig nok for alle hunderacer uanset størrelsen på hundens mund og kæbe. Tændernes størrelse og deres placering i munden varierer racerne imellem. På den måde er det som regel muligt for alle tænder at passe i de forskellige hunderacers munde.Det er relativt almindeligt, at hunde ikke får alle deres 42 tænder. Dette skyldes som regel genetiske faktorer, som f.eks. pladsmangel i visse hunderacer. Det kan også skyldes at tanden findes, men at den simpelthen ikke vokser ud. Derfor er det vigtigt at være ekstra opmærksom på din hunds tænder under tandskiftet fra mælketænder til blivende tænder.Mælketænder hos hundHvalpe fødes uden tænder, men allerede efter fire til seks uger kan de første mælketænder begynde at vokse frem. Mælketændernes frembrud ses på dette tidspunkt uanset hunderace. Hunde har mælketænder indtil de er ca. fire til seks måneder gamle. Efter dette tidspunkt har de fleste hunde normalt mistet deres mælketænder og skiftet tandsæt til de blivende tænder. I overgangen fra mælketænder til de blivende tænder kan hunde i en periode gå rundt med løse tænder. Hunden vil som regel være helt upåvirket af mælketændernes løsning. Dog sker det nogen gange at hunde lugter en anelse dårligt ud af munden, eller at de har en tendens til at bide mere i ting end de ellers plejer at gøre. Nogle hunde kan også få smerter i munden i forbindelse med tandskriftet.Fjernelse af mælketænderDet er oftest ikke nødvendigt at fjerne mælketænder hos hunde, da de selv falder ud i løbet af hundens første halve leveår i forbindelse med tandskifte. Nogle gange falder mælketænderne dog ikke selv ud og fænomenet tilbageholdte mælketænder opstår. Tilbageholdte mælketænder hos hund kan i værste fald give tandstillingsfejl og fejl i udviklingen. Løsningen på problemet er at operere den tilbageholdte mælketand ud.Læs mere om tilbageholdte mælketænderBlivende tænderHunde er ca. fire til seks måneder gamle, når hundens blivende tandsæt er vokset frem. Ligesom mennesker har hunde både kindtænder, hjørnetænder og fortænder. Hunde adskiller sig dog fra mennesker, ved at de ikke har visdomstænder. De vigtigste tænder hos hunde er deres hjørnetænder, som de bruger til at jage vildt, kæmpe og bære med, og de bagerste store kindtænder, som de bruger til at tygge med.Tandstilling hos hundHunde har overvejende et skærende bid, hvilket vil sige, at de kun tygger på de bagerste kindtænder. Den normale tandstilling hos hund er når overkæbens fortænder sidder lige akkurat udenfor underkæbens fortænder. Derudover er normalt tandstilling hos hund når underkæbens hjørnetænderne sidder foran overkæbens hjørnetænder uden at spidsen af tanden rammer tandkødet. Normal tandstilling hos hund kaldes også for saksebid. Navnet kommer af at tænderne krydser forbi hinanden når hunden lukker munden på samme måde som bladene på en saks.Unormal tandstilling og fejlstillede tænder hos hunde ses hyppigere hos de kortsnudede hunderacer end hos andre hunderacer, da de har samme antal tænder (42 tænder), men tænderne sidder på en meget mindre kæbe og pladsproblemer kan opstå.Overbid, underbid og tangbid hører under den overordnede kategori fejlbid. Overbid ses hyppigst hos de spidssnudede hunderacer mens underbid hyppigst ses hos de kortsnudede hunderacer. Tangbid er en betegnelse for et ganske lille underbid, hvor undermundens og overmundens fortænder præcist møder hinanden.Problemer der kan opstå ved en unormal tandstillingHundes lange og skarpe tænder gør at forkert tandstilling (fejlbid) forårsager relativ stor skade og ubehag for dyret. Modsat mennesker lider hunde oftest af deres fejlbid med smerte til følge. Ved unormal tandstilling i form af enten underbid eller overbid, vil tænderne ramme hinanden og på den måde slide hinanden i stykker. Begge varianter kan være lige smertefuldt for hunden, og dyrlægen bør foretage en grundig undersøgelse af mundhulen for at kunne anbefale passende behandling.

Min hund taber pelsen

Din Dyredoktor

Min hund taber pelsen

Parasitter er en af de mest almindelige årsager hvis din hund pludselig taber pelsen.Hvorfor taber hunden pelsen?Pelstab eller fældning hos hund er en helt naturlig udskiftning af hårene.Det er meget forskelligt fra race til race, hvor meget hunden fælder. Nogle racer fælder næsten hele tiden (feks. Retrievere), mens andre næsten ikke fælder (feks. pudler, bomuldshunde). Mange hunde fælder i perioder, oftest forår og efterår.Ud over racevariation, er hårvækst og hårtab hos hund også påvirket af hormoner, hundens alder, omgivelser og hundens generelle sundhed.Tommelfingerreglen er at pelstab er normalt, hvis pelsen ikke bliver udtyndet eller der kommer skaldede pletter.Hvad er symptomerne på unormal pelstab?Når hunden fælder unormalt meget, bliver pelsen meget tynd, eller der kan komme større eller mindre helt skaldede områder.Typer af unormal pelstabNår hunden taber pels i totterPelstab på kroppen kan skyldes mange ting (se nedenstående). Pelstabet kan være ledsaget af kløe og/eller pigmentering af huden. I nogle tilfælde er hunden helt upåvirket af tilstanden, mens den andre gange kan være alment påvirket og virke syg.Når hunden taber pels efter fødselDet er ikke usædvanligt, at tæven mister meget pels i forbindelse med fødsel og amning. Det kan skyldes dels hormoner, dels kroppens reaktion på belastningen i at opfostre hvalpene. Pelsen vil ofte komme igen efter en periode.Når hunden taber pels på halenHunde har et område på halen, som kaldes ”halekitlen”. Halekirtlen sidder ca. 1/3-del ude på oversiden af halen og er en ansamling af små kirtler der blandt andet danner talg. Hunde der mister pels her er oftest ældre, og det ses hyppigere hos hanhunde end hunhunde. Ca. 80% af de hunde der får en skaldet plet i halekirtelområdet, har en eller flere testikeltumorers, som producerer hormon.Når hunden taber pels på halsenPelstab på halsen skyldes ofte et mekanisk slid fra halsbånd eller sele. Hvis pelstabet er ledsaget af kløe eller rødme, kan det skyldes en kontaktallergisk reaktion. Hvis hunden bærer halsbånd med hundetegn, kan pelstabet/eksemen skyldes nikkelallergi.Når hunden taber pels på mavenHunde har ikke så meget pels på den nederste del af maven. Øget pelstab på maven skyldes ofte parasitter, allergi eller hormonel ubalance.Sygdomme der kan få hunden til at tabe pelsenParasitter er en af de hyppigste årsager til pelstab. Ofte giver parasitter massiv kløe (lopper, ræveskab, pelsmider) og derfor mister hunden pelsen, når den klør sig eller slikker/bidder sig meget. Andre parasitter lever i hårsækken og derved tabes håret (hårsækmider).Allergi er hos hund en kløende hudlidelse, hvor hunden klør sig og ofte slikker eller bidder pelsen af. De typiske områder er ører og poter, armhuler og lyske.Hudbetændelse med bakterier vil ofte resultere i rødme og hårtab. Dels pga. kløe, dels fordi bakterierne kan leve i hårsækken.Hormonel ubalance kan resultere i et oftest ikke-kløende pelstab. Typisk ses pelstabet på ryggen. Det kan være ubalance i kønshormoner, stofskiftehormoner eller binyrebarkhormoner.Arvelige lidelser. Nogle racer har arvelige lidelser, hvor deres hårsække ikke udvikles normalt. I nogle tilfælde er det relateret til specielle farver.Mangelsygdomme kan også medføre pelstab. Hvis hunden ikke får den rigtig kost, eller hvis hunden har en tarmlidelse, som medfører manglende optagelse af kosten, kan det også medføre pelstab. Dette vil ofte være en udtynding af pelsen over hele kroppen.Anden sygdom. Hunde der lider af alvorlig sygdom, vil ofte miste pelsen i mere eller mindre grad, fordi hele legemet påvirkes af sygdom.Diagnosticering af underliggende sygdomDiagnosticering af den underliggende årsag til pelstab består af en grundig undersøgelse af hele hunden. Alt efter relevans, kan der yderligere laves blodprøver, hudskrab og hudbiopsier.Behandling når din hund taber pelsenNår hunde taber pelsen, er det vigtigt at udrede hvad den underliggende årsag er. Dyrlægen vil vælge den relevante behandling i de enkelte tilfælde. Det kan være antiparasitære midler, shampoo, ændring i kost, kosttilskud mm.Forebyggende behandling af pelstabDer findes i dag mange effektive midler på markedet, som forbygger pelstab forårsaget af parasitter. God kost og olietilskud til hund hjælper hud og pels, så den bliver flot og blank og kun fælder normalt.

Vægttab for hund og kat – sådan lykkedes det

Din Dyredoktor

Vægttab for hund og kat – sådan lykkedes det

Vægttab for hund og kat: Overvægt er et af de største sundhedsproblemer hos katte og hunde. Faktisk er hele 1 ud af 3 hunde og katte overvægtige. Årsagerne til overvægten kan være mange, men den mest almindelige er fejlernæring. Overvægt hos hund og kat øger risikoen for flere sygedomme.Er dit kæledyr overvægtigt?Hvis du tror at din hund eller kat er overvægtig, er det vigtigt at du taler med din dyrlæge. Sammen kan I finde løsninger for, hvordan din hund eller kat bedst kan opnå et varigt vægttab.Læs også: Overvægt hos hunde og katteGode råd til vægttab for hunde og katte:Sørg for jævnligt at veje dit kæledyr, så du opdager ekstra kilo i tide.Den daglige fodermængde skal svare til dyrets reelle energibehov. Mængden af foder bestemmes efter kæledyrets idealvægt, ikke efter aktuelle vægt.Fodringsanbefalingerne på foderposerne er altid vejledende- så vær opmærksom på at regulere efter din hund og kats reelle behov. F.eks. har et meget aktivt dyr et større energibehov end et dyr der bevæger sig begrænset.Begynd vægttabet på en sikker måde, ved at benytte tørfoder der er beregnet til vægtkontrol. Vælg altid foder af høj kvalitet, da et optimalt planlagt næringsindhold betyder at portionerne ikke behøver at være så store. Dermed er det lettere at holde dit kæledyrs vægt stabilt. På sigt kan det betale sig at vælge kvalitet når det kommer til dyrefoder.Mens vægttabet pågår anbefales det at veje hver foderportion, da man ofte giver for store mængder.Øg dit kæledyrs energiforbrug ved hjælp af mere motion.Beløn dit kæledyr med opmærksomhed, ros, leg og gåture fremfor med godbidder.Lad være med at skifte foder for ofte. En ny fodersmag kan få din hund eller kat til at spise for meget.Lad ikke madskålen stå fremme med foder hele dagen. Hvis hunden ikke har spist indenfor 10 min, skal den vente til næste måltid.Husk at alt kæledyret spiser indeholder kalorier. Det samlede kalorieindtag om dagen er afgørende for kæledyrets vægt.Sørg for at hele familien er med på projekt vægttab for hunden eller katten, så den daglige fodermængde ikke overskrides.Planlæg vægttab for din hund og kat sammen med dyrlægen, så foder og motion er tilpasset dit kæledyrs specielle behov.Kom forbi en af vores dyreklinikker eller hospitaler og få en gratis vægtkontrol.Find nærmeste Dyreklinik

Giftige Alger – Algeforgiftning hos hund

Din Dyredoktor

Giftige Alger – Algeforgiftning hos hund

Hvert år rammes flere hunde af algeforgiftning efter de har indtaget forgiftet vand og nogle bliver meget syge. Algeforgiftning kan potentielt være dødeligt for hunde.Hvad er algeforgiftning?Nogle typer alger kan når de blomstrer op og derefter dør, producere store mængder giftige toksiner som ligger i vandet. Dette sker ofte efter lange perioder med varme, hvor der sker en opblomstring i vandmiljøet. Derfor vil det typisk være mellem juli og september man skal være forsigtig når hundene og vi selv bader. En forgiftning med alger er farligt for både dyr og mennesker, men oftest er det små børn og hunde, der påvirkes af forgiftningen, da de oftere får indtaget vandet. Efter opblomstring ligger algerne som en film eller et skumlag på overfladen i et par dage, før de synker til bunds.Algeforgiftning hos hunde – forebyggelseLad ikke din hund drikke eller bade i vandet hvis det ser grumset ud. Husk at skylle din hunds pels i rent vand bagefter, hvis den alligevel har været en tur i mistænkeligt hav- eller søvand, men selv klart vand kan indeholde toksiner!Symptomer på algeforgiftning hos hundSymptomer kan blandt andet være:UroRystelserSvaghedOpkastDiarreBalanceproblemerVejrtrækningsbesværKramper.Algerne producerer toksiner og afhængig af hvilken art der er dannet, kan de forårsage skader på leveren og/eller påvirke centralnervesystemet og det er det man ser symptomer på. Hvis du har været på stranden og har mistanke om at der har været alger i vandet og din hund får disse symptomer, bør du reagere. Kontakt straks dyrlægen, da hundens tilstand hurtigt kan forværres.Hvad gør dyrlægen?Sådan foregår undersøgelsen ved mistanke om algeforgiftning: Dyrlægen vil lave en undersøgelse af hunden. Afhængigt af hvad dyrlægen har mistanke om, kan der tages blod- og urinprøver. Der stilles en foreløbig diagnose og dyrlægen udarbejder en behandlingsplan, som ofte vil inkludere indlæggelse hvis der er tale om udtalt forgiftning.Behandling af algeforgiftning hos hundAfhængigt af årsagen til algeforgiftningen og den skade forgiftningen har forårsaget, startes behandlingen. Dyrlægen kan for eksempel forsøge at få toksinerne ud ved at få hunden til at kaste op. I nogle tilfælde gives aktivt kul i tabletform eller som væske som kan binde toksiner i tarmkanalen. I tilfælde af forgiftning, hvor hunden har symptomer vil man oftest vælge at indlægge hunden. Er der gået lang tid efter forgiftningen fandt sted, behandles hunden på baggrund af symptomer og efter hvilke organer der er beskadiget. Dette sker normalt med medicin via drop.Fremtidsudsigterne for hundenFremtidsudsigterne afhænger af hvor svær en forgiftning hunden har været udsat for, der er risiko for leversvigt ved svær forgiftning. Generelt kan siges at en forgiftning kan påvirke funktionen af leveren. Leveren er dog et organ med god gendannelses evne, så hvis hunden klarer det akutte forløb vil prognosen for fuld helbredelse oftest være god.Læs flere sommertips

Hvepsestik hos hund – Hvor alvorligt er det?

Din Dyredoktor

Hvepsestik hos hund – Hvor alvorligt er det?

Hvepsestik hos hund er i sig selv ikke farlige. Det kan dog blive farligt hvis hunden er allergisk over for hvepsestik. I særligt uheldige tilfælde kan hunden blive stukket i munden eller få en allergisk reaktion, hvilket kan blive livstruende.Et hvepsestik er i sig selv ikke farligt for en hund. Det gør ondt, men ud over det skal hunden nok komme sig. Det kan dog blive farligt hvis hunden er allergisk over for hvepsestik. I særligt uheldige tilfælde kan hunden blive stukket i munden, få en allergisk reaktion og hæve op, og hvis den hævelse resulterer i at lufttilførslen forhindres, kan det blive livstruende.Sådan skal du forholde dig ved hvepsestik hos hundHvis hunden får et hvepsestik på kroppen eller poterneHold øje med hundens almene tilstand, at den ikke bliver træt eller kaster op. De kan godt få en allergisk reaktion, det vil i de fleste tilfælde resultere i lokal hævelse. Nogle gange får hunden nældefeber over hele kroppen, dvs. hævelse, rødme og kløe. På korthårshunde kan det se ud som om pelsen rejser sig i områder på kroppen.Det gør ondt at blive stukket, men som udgangspunkt er det ikke nødvendigt at få hunden tilset af dyrlægen medmindre den får en allergisk reaktion. Er hunden meget halt, kan man tage kontakt til sin dyrlæge ift. om smertestillende er nødvendigt.Hvis hunden får et hvepsestik i munden eller på tungenMan bør kontakte sin dyrlæge hvis hunden får et hvepsestik i munden eller på tungen. Når stikket er i munden er der en risiko for at hunden hæver op ved luftvejene og derved lukker for ilttilførslen. Det kan være for sent at vente og se om hunden begynder at hæve, for der er ofte et stykke vej at køre før man når dyrlægen, og jo før man kan behandle hvis luftvejene hæver op jo bedre.Hvis hunden får et hvepsestik på snuden eller øjenlågeneHer gælder det samme som hvis hunden er stukket på benene eller kroppen. Hold øje med hundens almene tilstand, at den ikke bliver træt eller kaster op. Den kan godt få en allergisk reaktion, det vil i de fleste tilfælde resultere i lokal hævelse. Nogle gange får hunden nældefeber over hele kroppen, dvs. hævelse, rødme og kløe. På korthårshunde kan det se ud som om pelsen rejser sig i områder på kroppen.Det gør ondt at blive stukket, men som udgangspunkt er det ikke nødvendigt at blive tilset af dyrlægen medmindre den får en allergisk reaktion. Får hunden en allergisk reaktion hvor øje eller snude hæver meget op bør man kontakte sin dyrlæge.Hvis hunden får en allergisk reaktionHvis hunden får en allergisk reaktion på et hvepsestik, kan dyrlægen hjælpe ved at give antihistamin eller binyrebarkhormon. I nogle tilfælde vil dyrlægen vælge også at give smertestillende hvis hunden er meget hævet. Man skal dog være opmærksom på, at binyrebarkhormon og almindelig smertestillende ikke skal gives sammen, og derfor skal man ikke begynde at behandle sin hund selv, da det kan bevirke at dyrlægen ikke kan behandle optimalt.Hvis den allergiske reaktion har resulteret i at luftvejene er lukkede, vil hunden være nødt til at blive indlagt. Hvis muligt vil hunden få en slange ned i luftrøret, der gør at den fortsat kan trække vejret, indtil hævelsen er faldet. Hvis ikke dette er muligt, kan det været nødvendigt at lave en trakeotomi, dvs. at lave et hul ind til luftrøret, så hunden kan trække vejret udenom det hævede område. Når hævelsen er faldet kan trakeotomien lukkes igen.I tilfælde af en allergisk reaktion kan man nogle gange forsøge at give noget antihistamin derhjemme, men det virker ikke særlig godt på hunde, og man bør altid kontakte sin dyrlæge inden man gør det.Symptomer ved allergisk reaktionVed en allergisk reaktion kan ses følgende symptomer:SmerterHævelseNældefeber (urticaria)RødmeKløeOpkastNedstemthedKollapsFørstehjælp når din hund bliver stukket af et insektIdentificer insektetFjern brodden (ved bistik)Læg evt. noget koldt påHold øje med din hund ift. opførsel, kløe og hævelserHvordan behandler dyrlægen et hvepsestik hos hund?Dyrlægen vil først lave en klinisk undersøgelse ift. blodcirkulation og respiration. Hvis hunden er hævet vil dyrlægen formentlig vælge at give noget binyrebarkhormon for at få hævelserne til at falde. I nogle tilfælde kan hævelserne være så store at dyrlægen vil supplere med noget smertestillende.Er hunden respirationspåvirket vil hunden blive indlagt og det nødvendige blive gjort for at hunden kan trække vejret.Kan man undgå at hunden ”leger” med hvepse?Man bør altid forhindre sin hund i at snappe efter hvepse. Har hunden tidligere haft en allergisk reaktion på et stik, skal man fjerne hunden fra området med hvepse, hvis den begynder at snappe efter dem.Læs flere sommertips til hund og kat

Hvalpesikring og forberedelse af hjemmet

Din Dyredoktor

Hvalpesikring og forberedelse af hjemmet

Tillykke med din nye hvalp.Hvalpetiden er en skøn tid fyldt med sjove øjeblikke. I løbet af hvalpens første leveår, skal den lære og udvikle sig meget, det er derfor en meget vigtig tid.ForberedelseFør I henter jeres lille nye hvalp, er det en god idé, at hvalpesikre huset til den ankommer. Hvalpen skal selvfølgelig have et sted at sove, samt et sted at spise og drikke. Hvalpens sovested kan med fordel dækkes med et tæppe fra avleren, da den velkendte duft, som følger med tæppet, vil være med til at gøre sovestedet trygt den første tid. Det er en god ide at hvalpens sovested er et roligt sted, så den har mulighed for at kunne trække sig hertil for at hvile og sove. Man skal derfor lade hvalpen være når den selv er gået i sin kasse. Det hele skal stå klar når I henter hvalpen hjem.Sørg for:Soveplads – Kurv eller hundesengMad – og vandskålHalsbånd med hundetegn og snorLidt hvalpelegetøj – både til aktivering og til når tænderne bryder fremHvalpesikring af hjemmetDet er naturligt for hvalpen, at bruge tænder og kløer når den leger og undersøger omgivelserne. Hvalpen kan derfor hurtigt komme til at ødelægge ting, når den leger.Derfor er det vigtigt at du:Sørger for at fjerne værdifulde genstande, som kan gå i stykkerSørger for at sikre alle elektriske ledninger, så hvalpen ikke kan tygge i disseAltid rydder op, så der ikke ligger ting som hvalpen kan bide i eller komme til at sidde fast iSørger for at sikre vinduer, trapper, altaner o.lign. Så der ikke er steder hvalpen kan falde ud eller sidde fastSørg for at vasketøj og vaskekurv er uden for hvalpens rækkeviddeSørger for at kølervæske, vaskemidler, chokolade og medicin er gemt langt væk, da dette er meget giftigt for hundeÆgte tæpper kan med fordel tages vækHvalpesikring af udendørsarealSkal hvalpen have adgang til have eller andre udendørsarealer uden opsyn, skal du også sikre disse. Sørg for at der ikke er huller i hækken, sæt evt. et hegn op. Da hvalpe undersøger deres omgivelser ved bl.a.  at tage ting i munden, er det en god ide at tjekke haven for giftige planter. Du kan læse mere om dette her: Giftige planter for hunde – Liste over de mest almindelige.Hundetegn og ID-mærkningDet er lovpligtigt, at hunde bærer hundetegn, der er påført ejers navn og adresse. Vi anbefaler dog at også tlf. nr. påføres, således at ejer nemt kan kontaktes. Det er desuden lovpligtigt, at alle hunde er ID-mærket (med mikrochip eller øretatovering) og registreret inden de er 8 uger gamle. Sørg for at dette er i orden.God fornøjelse med hvalpesikring og med den nye hvalp.

Rense sår på din hund – Råd og vejledning

Din Dyredoktor

Rense sår på din hund – Råd og vejledning

Når du skal rense et sår på din hund skal du som udgangspunkt fjerne overskydende hår og snavs fra såret så skånsomt som muligt. Herefter kan du forsigtigt skylle med sterilt saltvand eller vand fra hanen. Sørg for at hunden ikke har mulighed for efterfølgende at kradse eller slikke i såret.De fleste hunde får på et tidspunkt et eller flere sår. Det kan f.eks. være som følge af en slåskamp, en akut skade, et hotspot, et flåtbid eller hos en allergiker, der får tilbagevendende hudinfektioner og dermed kløe og sår i huden.Kontakt dyrlægen ved følgende sår på din hundEr dit dyr kommet til skade og har fået et eller flere sår, der bløder voldsomt eller har en karakter, hvor det bør syes, skal dyrlægen kontaktes. Det gælder f.eks. bidsår, stiksår, brandsår eller sår opstået ved andet traume.Er det et operationssår der pludselig giver bekymring pga. smerte, blødning, hævelse, lugt eller tegn på betændelse, bør dyrlægen ligeledes kontaktes.Hvad gør dyrlægen ved såret?Dyrlægen vil rense og sy eller lime såret på din hund, hvis det er nødvendigt. I nogle tilfælde lægges et dræn, hvis såret er inficeret eller væsker meget. Drænet fjernes efter et par dage.Hvis såret ikke skal sys, skal området renses og skylles dagligt. Inficerede sår behandles i nogle tilfælde med antibiotika – men ikke altid. Hundens immunforsvar kan i mange tilfælde klare infektionen uden antibiotika, og brug af antibiotika vurderes derfor i hver enkelt sag, for at undgå udvikling af resistente bakterier. Dyrlægen vil muligvis foretage en dyrknings og resistensbestemmelse, for at være i stand til at vælge den rette type antibiotika, der kan bekæmpe bakterierne i hundens sår.Sådan renser du selv et ukompliceret sår på din hundDet anbefales altid at bruge handsker, både for hundens og din skyld! Såret kan være inficeret med en resistent bakterie, som ved berøring kan blive overført til dig. Derudover undgår du også, at overføre dine bakterier til hundens sår, hvis du bruger handsker.Fjern som udgangspunkt overskydende hår og snavs fra såret så skånsomt som muligt.Skyl forsigtigt med sterilt saltvand eller vand fra hanen. Undgå at bruge sæbe med parfume, da det kan svie og hæmme sårhelingen.Brug eventuelt klorhexidin sårrens til efterbehandling.Har du ikke brugt handsker, så vask dine hænder grundigt og brug håndsprit. Det er vigtigt at undgå, at bakterier fra dyrets sår overføres til dig.Beskyt såret mod jord og snavs.Hvis din hund har tendens til hotspot eller hudinfektioner, vil det kræve en medicinsk shampoo og en forebyggende tilgang til den underliggende årsag i samråd med dyrlægen.Hold hundens sår tørt og rentDet er vigtigt for sårets heling, at det holdes tørt og rent. Din hund må ikke kradse eller slikke i såret, og derfor kan det være nødvendigt at anvende en skærm eller en bodystocking i en kortere periode. I visse tilfælde vil det være påkrævet med en forbinding, som så skal holdes tør og tilses og skiftes efter dyrlægens anvisning. Det tilstræbes at tilgodese det enkelte hunds adfærd på bedste måde.Hold øje med såret – heler det som det skal?Et ukompliceret sår heler i løbet af 7-10 dage. Hvis såret ikke heler som forventet, eller hunden f.eks. får feber eller såret væsker meget, bør der søges dyrlæge.

Allergitest til hund – Find frem til hundens allergener

Din Dyredoktor

Allergitest til hund – Find frem til hundens allergener

Allergitest på hund bruges til at finde frem til de allergener som hundens immunforsvar reagerer på. Herefter kan man ved hjælp af immunoterapi vaccinere hunden med disse allergener, hvorved hundens immunforsvar langsomt bliver vænnet til dem. Man ser effekt hos ca. 70% af hundene, men effekten kan variere.Allergi er en overreaktion fra immunforsvarets side, hvor kroppen reagerer uhensigtsmæssigt på allergener i miljøet f.eks. pollen eller reagerer på fødevarepartikler, som ikke er skadelige. Allergi er en klinisk diagnose, hvor hunden udviser kløe, øre – og hudforandringer og evt. svingende afføring. Man kan ikke stille diagnosen på en allergitest.Sådan foregår en allergitest på hundEn allergitest til hund er enten en blodprøve eller en priktest i huden. I langt de fleste tilfælde vælges blodprøven, da det er et mindre indgreb på hunden, og man ser ligeså gode resultater med hyposensibilisering på baggrund af en blodprøve som på baggrund af en priktest. Priktesten udføres få steder i landet hos specialiserede dyrlæger. Ved priktesten indlægges hunden, da det i modsætning til hos mennesker udføres i bedøvelseHvornår laver man en allergitest hos hund?Hudforandringerne ved allergi kan ligne andre hudsygdomme, så dyrlægen vil på baggrund af en omhyggelig klinisk undersøgelse udelukke bakterielle infektioner og overvækst med svamp, samt parasitter f.eks. lopper eller skab, før man går videre i allergiudredningen. Cirka 35% af hunde med miljøallergi reagerer også på foderet, så det er vigtigt at se, hvor meget kløen og hudforandringerne aftager på et allergifoder, før man laver en allergitest. Når man har taget en allergitest bruges svaret til at beslutte, hvad der skal i ”vaccinen”, som indgår i hyposensibilisering.Hyposensibilisering – Tilvænning til allergenerHyposensibilisering kaldes også vaccination eller immunterapi, og man vaccinerer med de allergener, som hunden har reageret på i allergitesten. Vaccinen gives som en indsprøjtning i nakkeskindet efter et fastlagt skema ca. 1-2 x hver måned eller 2 x dagligt med en mundspray.En allergivaccine er den eneste behandling, der kan ændre på udviklingen i sygdommen. Man ser effekt hos ca. 70% af hundene, men effekten kan variere. Som udgangspunkt skal hunden følge et vaccinationsprogram hele livet. Der opleves sjældent bivirkninger ved hyposensibilisering, men der kan godt ses en forværring af symptomerne til start, da immunforsvaret reagerer på allergenerne.Allergener der kan påvises ved en allergitest til hundPå blodprøven måles IgE antistoffer mod forskellige allergener f.eks. pollen, lopper, husstøvmider og lagermider. Der findes forskellige paneler, der indeholder forskellige inden – og udendørs allergener.  En nyere test på markedet kan måle IgE og IgG reaktioner mod specifikke foderemner for at sammensætte en udelukkelsesdiæt.Pålideligheden af en allergitest til hundImmunforsvaret er en kompliceret størrelse at måle på. Derfor kan man heller ikke bruge en allergitest til at stille diagnosen allergi, men en positiv allergitest understøtter den kliniske diagnose. Der vil være individer, der ikke slår ud på testen men har et symptombillede og en historik, der passer på sygdommen. De kan ikke vaccineres, men skal behandles på en anden måde.Behandling af hunde med allergiDet er meget svært at undgå allergener i omgivelserne f.eks. pollen, men man kan undgå, at hunden løber lige ud på en nyslået græsplæne, hvis det er græs, den reagerer på. Man kan ikke bo sterilt, men hvis man fjerner gulvtæpper i hjemmet og undgår, at hunden kommer i møbler og soveværelset, nedsættes eksponeringen for husstøvmider.Et allergifoder, som består af et spaltet protein eller et protein, som hunden ikke har mødt før, er en meget vigtig del af behandlingen. Der er forskellige kløedæmpende former for medicin, som kan være nødvendigt for hunden i kombination med ovenstående. Allergipatienter har større risiko for sekundære infektioner, og det håndteres bl.a. med medicinsk shampoo og supplement af essentielle olier. Loppekontrol er også en vigtig del at have styr på.Hos nogle hunde opnås ønsket bedring på foderskift, og hos andre ses god effekt ved at foretage en allergitest på hunden og sætte ind med hyposensibilisering. Allergi er en kronisk sygdom, og symptomerne kommer og går afhængigt af det miljø hunden lever i, årstidsvariation, fodring, anden sygdom mm. En allergiker kræver livslang håndtering og forebyggelse, og det kan være både dyrt og meget tidskrævende.

Lopper på hund

Din Dyredoktor

Lopper på hund

Hund med lopperHvad er en loppe?En loppe er et lille insekt på ca. 2-4mm længde, den er mørk brunorange og har 6 par ben, hvor de bagerste par er meget veludviklede og gør at loppen kan hoppe ca 20cm fremad.Loppens livscyklusLopper lægger æg på den hund de bor på. Æggene sidder ikke fast, men falder af hunden og lægger sig i hundekurve, tæpper, møbler, gulvtæpper eller hvor de ellers lige lander. Afhængig af temperatur og fugtighed kan de udvikle sig hurtigt, eller ligge længe i dvale. Fra ægget udvikler den sig til en larve, og den har så 3 larve stadier. Larven lever af organisk materiale fx loppeafføring. Efter de 3 larvestadier danner den en puppe før den bliver en fuldvoksen loppe. Under optimale betingelser bryder loppen ud af puppen efter 10 dage, men er betingelserne dårlig kan larven ligge i puppen op til 150 dage før den udvikler sig og bryder fri.Symptomer på at din hund har lopperFor langt de fleste hunde vil man opdage den har lopper fordi den begynder at klø sig. Lopperne holder særligt af at sidde på bagkroppen lige over haleroden, og man ser ofte at hundene ”bider” sig selv her, fordi det klør.Nogle hunde kan ikke tåle loppernes spyt og udvikler en kraftig kløe og sekundær hudbetændelse som følge af loppeangrebet.Sådan undersøger du din hund for lopperHvis man ser en levende loppe i pelsen er diagnosen stillet. Men lopper kan gemme sig i pelsen og være rigtig svære at opdage. Det er som nævnt en god ide at lede efter dem lige foran haleroden på din hund, men pelsen er ofte meget tyk og tætsiddende her. Derfor kan det også være en ide at kigge på maven hvor pelsen er mindre tæt, eller hvis hunden har hvide områder, der kan loppen været lettere at spotte.Lopper spiser blod, og det er når de bider og suger blod at det begynder at klø. Man kan ofte lettere finde loppeafføring end selve lopperne i pelsen. Loppeafføring ses som små sorte prikker. Man kan kæmme hunden og lægge de sorte prikker på et hvidt stykke papir og sætte en dråbe vand på. Hvis der kommer rød/orange affarvninger på det hvide papir er det et tegn på at det er loppeafføring, fordi loppeafføring indeholder blod.Når du skal lopperne til livsLoppemidler til hundDer findes forskellige medicintyper til behandling af lopper på hunde. Man kan enten behandle med piller, pipetter i nakken eller halsbånd.Langt de fleste præparater ufarlige for hunden (man skal dog være opmærksom på at katte ikke tåler alle hundepræparater!). Dog kan hunde være allergiske over for præparaterne eller hjælpestofferne der findes i dem. På lopperne virker de på forskellige måder på deres nervebaner og gør at cellerne ikke kan snakke sammen, hvilket resulterer i at lopperne dør.Nogle typer medicin har en repellerende (afskyende) virkning, der gør at lopperne dør når de kommer i nærheden af hunden. Andre midler kræver at loppen bider hunden og derved får indtaget det de ikke kan tåle. Nogle virker med det samme og slår alle lopperne ihjel inden for 24 timer og nogle har effekt i 4-12 uger.Snak med din dyrlæge om hvilket præparat der bedst passer til de behov I har derhjemme.Rengøring hvis din hund har lopperHvis din hund først har fået lopper, kan det tage lang tid at komme af med dem igen. Det er ofte nok bare at medicinere hunden, men da der som tidligere beskrevet findes æg og larvepupper i omgivelserne, kan det være en god ide at gøre følgende:Alle tæpper og stofoverflader der kan vaskes, vaskes ved 60 grader eller læges i fryseren i 24 timer.Huset og møbler støvsuges og specielt revner mellem gulvplanker er et sted æg og larver kan gemme sig og overleve.Nogle loppemidler indeholder stoffer der frigives til miljøet og forhindrer spredning fra miljøet.ForebyggelseNår man er kommet af med lopperne kan man forebygge ved fortsat at give de præparater der virker 1-3 måneder (halsbånd 7-8mdr), og slår de nye lopper ihjel inden de kan nå at inficere din hund permanent.FactsDer findes mange loppearter, hver specialiseret til hver deres race. Men selvom der findes hundelopper, kattelopper osv. kan hunden godt blive inficeret af andre arter end deres egne.De lopper som også kan gå på hunden er katteloppen, menneskeloppen, kanin/hareloppen, rotteloppen, fugleloppen og museloppen.Hos 90% af hundene der har lopper er det katteloppen der er synderen.

Har min hund hudkræft?

Din Dyredoktor

Har min hund hudkræft?

Kan hunde få hudkræft?Ja, hunde kan godt få hudkræft, men det skal understreges, at det ikke er alle knuder i huden, der er kræft. Hudkræft er den hyppigst diagnosticerede form for kræft hos hund. Nogle racer er arveligt disponerede for hudkræft.Symptomer på at hunden har hudkræft?Hudkræft hos hund viser sig som knuder i huden eller slimhinder. Det kan føles som om de ligger på/i huden, eller lige under huden. Nogle former er pigmenterede (melanomer), nogle er røde eller blødende og nogle former ændrer ikke hudens udseende. Nogle typer hudkræft er kløende, så hunden klør med poten, eller bidder/slikker på hudforandringen, men i de fleste tilfælde er hunden upåvirket i lang tid.Typer af hudkræft hos hundDer findes mange former for hudkræft hos hund. De mest almindelige er:MastcelletumoresMaligne melanomerPladecellecarcinomerHistiocyt tumoresFibrosarcomerMastcelletumores er den mest almindelige type hudkræft hos hunde. De kan være kløende, fordi mastceller kan frigive histamin, men de er ikke altid kløende. De føles ofte bløde og glatte og kan forveksles med fedtkunder, hvis ikke man tager prøver af dem.Mastcelletumores kan ud over huden også forekomme i indre organer. De inddeles i tre stadier efter hvor ondartede de er.Maligne melanomer (kaldes modermærkekræft hos mennesker), er hyppigt pigmenterede (sorte eller gråsorte) eller helt uden pigment. De vokser hurtigt og danner ofte metastaser (spredninger) til organer. De ses oftest på læberne, i munden eller ved neglerødderne, men kan også sidde andre steder.Pladecellecarcinomer ses oftest hos ældre hunde, som faste hævelser i hoved, på nedserste del af ben, mave eller bagkrop. De menes at kunne være udløst af sollys og virus.Histiocytomer er godartede hudtumores, som i daglig tale kaldes “knapsvulster”, fordi det ligner en knap der er sat på huden. De er ofte ikke over 1½ cm i diameter, og er typisk hårløse og måske med rødme eller sår. De er ofte (men ikke altid) kløende. De ses hyppigst hos unge hunde, hyppigst på hoved eller ben.Der er to andre former for histiocyttumores, systemisk histiocytose og malign histiocytose. Begge typer forekommer primært hos Berner sennen.Fibrosarcomer er langsomt voksende tumores fra bindevæv. De ses oftest hos ældre hunde og er ofte lokaliseret på ben. De føles faste og kan være svære at afgrænse. De vokser ofte ind i de omkringliggende væv, men det er kun ganske sjældent de metastaserer (spreder sig til organer). De kommer ofte igen, efter de er blevet fjernet.Hvornår skal jeg søge dyrlægehjælp?Hvis din hund har en knude i huden, kan det være en god ide at søge dyrlægehjælp. Det er ikke muligt for dyrlægen bare at se eller mærke på en knude og derudfra sige, hvad det er. Der bør tages en celleprøve og nogle gange en biopsi for at fastslå om hunden har hudkræft. En celleprøve kan ske som en lille nåle-prøve, som kan oftest tages uden narkose, hvorimod biopsier tages i narkose da biopsier et større stykke af en knude og vil give større smerter ved udtagningen. I mange tilfælde anbefales det, at knuden fjernes helt og sendes til undersøgelse på et patologisk laboratorium.Behandlingen?Mange typer hudkræft kan kureres ved at de bliver fjernet kirurgisk. Ved nogle former for hudkræft anbefales en videre udredning for metastaser før en evt. operation for at give så godt et bud som muligt på prognosen. Ved nogle former for hudkræft kan det være dog være nødvendigt med mere aggressiv kirurgi f.eks. amputation af en hale eller et ben. Behandling med kemoterapi for nogle hudkræfttyper er også en mulighed i Danmark. Ved kemoterapi henvises der til veterinære onkologer.Fremtidsudsigterne?Det er altid skræmmende, når ens hund får en kræftdiagnose, men der er ofte en relativt god prognose for hudkræft.Prognosen for hudkræft hos hund afhænger af typen, størrelsen, lokaliseringen og om kræften har spredt sig. Jo hurtigere det bliver opdaget, jo bedre er prognosen.

Tandkødsbetændelse hos hund

Din Dyredoktor

Tandkødsbetændelse hos hund

De første tegn på tandkødsbetændelse hos hund er røde, hævede og evt. ømme tandkødsrande.Hvad er tandkødsbetændelse?Tandkødsbetændelse (gingivitis) er inflammation i tandkødet. Tandkødsbetændelse opstår på grund af plak på hundens tænder og hvis det opdages i tidligt stadie er det ikke kronisk – det vil sige, at tilstanden kan fjernes helt ved hjælp af behandling og ved at forebygge. Tandkødsbetændelse kan føre til parodontose, som er en kronisk tilstand.Symptomer på tandkødsbetændelse hos hundRøde, hævede og evt. ømme tandkødsrande (de første tegn på tandkødsbetændelse)Dårlig åndeHunden savlerTyggeproblemerTandstensdannelseHvorfor får hunden tandkødsbetændelseHunden får tandkødsbetændelse på grund af plak på tænderne. Plak er en klistret, klar-hvid biofilm som består af bakterier og deres affaldsprodukter, spyt, madrester m.m. Plak dannes løbende på tændernes overflade.  Hvis plakken fjernes løbende, sker der ingen skade på hundens tænder, men hvis plakken bliver siddende, vil bakterier i plakken forårsage tandkødsbetændelse. Første tegn på tandkødsbetændelse hos hund er ofte rødt og hævet tandkød langs tændernes kroner.Plak kan fjernes effektivt ved tandbørstning, og hos nogle hunde vil almindelig brug af tænderne i forbindelse med fødeindtag, tyggeben mm. være tilstrækkeligt til at rense tænderne.Vejledningsfilm: tandbørstning på hundHvis plakken får lov til at blive siddende på tænderne, vil den allerede efter få døgn forkalkes og med tiden resultere i tandstensdannelse. Tandsten viser sig som brunlige, hårde belægninger på tænderne. Tandsten er gode gemmesteder for plak og bakterier og kan således være med til at forværre tandkødssygdom. Er der først dannet tandsten, er almindelig tandbørstning ikke nok til at fjerne dem.ParodontoseHvis hunden får lov til at have en ubehandlet tandkødsbetændelsen, vil bakterierne brede sig ned i tandkødslommerne. Hen over tid kan dette give en uddybning af tandkødslommerne, som gør vækstforhold for bakterierne rigtig gode. Bakterierne vil med tiden forårsage dybere infektion, som skader tændernes fæste (bindevævsophæng og knogle), således at der opstår tandløsning. Denne lidelse kaldes parodontose, som er en blivende tilstand, da tændernes aldrig vil kunne fæste sig igen.Parodontose er smertefuldt med tandkødsbetændelse og tandløsning som også kan give tandbylder. Derudover kan parodontose give skader på kroppens øvrige organer, da bakterierne spredes med blodet. Selv med svær parodontose, er der meget, der kan gøres for at behandle tilstanden og forebygge, at den udvikler sig yderligere.Hvilke hunde er særligt udsatte?Tandkødsbetændelse og parodontose kan ramme alle racer og aldersgrupper, men ses hyppigere og ofte i mere udtalt grad hos små hunderacer.Oftest øges tilstandens sværhedsgrad med alderen.Afvigende tandstilling eller tætsiddende tænder kan hæmme den naturlige mekaniske rensning af tænderne, når hunden tygger og dermed prædisponere for udviklingen af tandkødsbetændelse og parodontose.Hunde, der får blødt foder, kan være i øget risiko grundet manglende mekanisk rensning af tænderne. Læs om Hundens tandsætBehandlingMild tandkødsbetændelse uden væsentlig tandstensdannelse kan behandles og forebygges med daglig tandbørstning. Som supplement findes der tyggeben, specialfoder og øvrige tiltag, der kan hjælpe med plakfjernelse og forebygge tandstensdannelse. Afhængig af sværhedsgraden, kan det være nødvendigt at få ro på tandkødet inden opstart af tandbørstning, f.eks. med hjælp fra klorhexidingel.Er betændelsen mere fremskreden med dannelse af tandsten, vil det være nødvendigt med en mundhuleundersøgelse med tandrensning i narkose:Tænderne renses for tandsten ved hjælp af tandinstrumenter samt en ultralydsrenser.Tandkødet og alle tænder undersøges grundigt; der måles tandkødslommer og tænderne vurderes for tandløsning.Hundens tænder vil altid røntgenfotograferes for at lede efter fæstetab, tandfraktur og forandringer, som ikke kan ses udefra.Tænder med dybe lommer og/eller fæstetab fjernes for at slutte den vedvarende betændelsestilstand, der foregår omkring dem, og dermed at nærliggende tænder også rammes af parodontose.Hos parodontoseramte hunde kan det være nødvendigt at dele tandbehandlingen i 2 besøg, hvis mange tænder skal fjernes. Dette gøres for at undgå forlænget narkosetid, der øger risikoen for komplikationer.Fremtidsudsigterne – sådan undgår du at hunden får tandkødsbetændelse igenDet vigtigste du kan gøre for at undgå at din hund får kronisk tandkødsbetændelse, er at holde en god mundhygiejne. Dvs. med daglig tandbørstning eller tandrensninger ½-1 årlig hvis ikke det er muligt at børste tænder. Dette er for at rense plakken bort. Der findes specialfoder og produkter, der kan tilsættes drikkevandet, designet til at reducere plakdannelse, som kan bruges som supplement til tandbørstningen men effekten er formodentlig begrænset. Tyggetid er vigtig for at fjerne plakken, derfor kan tyggeben og -legetøj også være til hjælp. Vær dog altid opmærksom på ikke at benytte ting, der kan skade hundens tænder.Hunde, der døjer med tandkødsbetændelse og parodontose, har behov for hyppige tandkontroller og -behandlinger. Tal med din dyrlæge og få en plan for hvor ofte din hunds tænder bør tilses – mange gange er det nok at tjekke tænderne i forbindelse med det årlige sundhedseftersyn, mens hunde, der er hårdt ramt af parodontose kan have behov tjek lidt oftere. Ved tjekkene vurderes behov for tandbehandlinger i narkose.Du kan læse mere om tandbehandlinger her.

Feber hos hund

Din Dyredoktor

Feber hos hund

Har din hund feber? Den eneste sikre måde at måle temperatur på hunden er ved hjælp af et rektal termometer.Feber er en beskyttende fysiologisk reaktion på infektiøse eller ikke-infektiøse årsager til inflammation i kroppen. Feberen øger hundens evne til at bekæmpe sygdommen. Det vil sige, at feber er et relativt uspecifikt symptom på sygdom. Der er mange årsager til, at din hund kan udvikle feber.Hvornår har min hund feber?Hundens normaltemperatur er mellem 37,5-39,0 °C. Dog er det vigtigt at have in mente, at hundes temperatur kan stige kraftigt ved aktivitet og stress, hvorfor denne temperatur er mest valid, når hunden er i ro. Derfor kan det være en god ide at have målt temperaturen i hjemlige vante omgivelser. Som regel betragtes temperaturer over 39,2 °C som værende feber.  Næser og poters temperatur giver ikke en retvisende indikation på, hvorvidt hunden har feber.Hvordan måler jeg min hunds temperatur?Den eneste sikre måde at måle temperatur på hunden er ved hjælp af et rektal termometer. Det er godt at være 2 mennesker, der hjælpes ad. Hunden skal holdes i ro og med fordel distraheres med godbidder og ros. Flyt og hold forsigtigt halen til siden eller op. Termometeret påføres med fordel lidt vaseline eller gel, hvorefter det føres ca. 2 cm op i endetarmen. Lad termometeret måle færdig, før det igen tages ud.Hvad årsager findes der til feber?Årsagen til at din hund får feber kan være mange. Der findes infektioner, der kan give anledning til feber – herunder både bakterielle, virale, parasitære og svampe infektioner. Derudover findes der et hav af andre lidelser, der også kan give anledning til feber – herunder forgiftninger, immunmedierede og autoimmune sygdomme, kræftsygdomme med flere. Feber er altså et symptom på, at kroppen gennemgår en sygdomsproces. I nogle tilfælde vil hunden have andre symptomer, som kan lede dyrlægen i retning af en diagnose – andre gange må dyrlægen ved hjælp af historik og den kliniske undersøgelse samt diagnostiske undersøgelser, forsøge at udelukke eller bekræfte sygdomme, der kan give hunden feber. Nogle gange findes årsagen desværre ikke.Er der andre symptomer på feber end temperaturstigning?Sammen med feber ses ofte træthed, nedstemthed, sitren/rystelser, nedsat appetit, eventuelt halsen.Derudover kan hunden have symptomer på den underliggende sygdom. Det kan f.eks. være hævede lymfeknuder, diarre og/eller opkastninger, forandringer i urineringsmønster,hoste, halthed, sår eller hævelser i huden med mange flere.Hvordan udredes hunden for feber?En grundig historik over hundens sygdomsforløb, symptomer, eventuelle øvrige sygdomme, medicin og rejsehistorik gennemgås af dyrlægen.Vær især særlig opmæksom på risiko på rejser i Sydreuropa. I forbindelse med dette udelukkes andre årsager til høj temperatur som f.eks. hedeslag, kraftig motion.Ved undersøgelsen gennemgås hunden fra top til tå for at lede efter årsager, der kan udløse feberen – herunder tjekkes bl.a. mundhule, hud, hjerte-lunger, bughule og led. Temperaturen kontrolleres også.Ofte findes årsagen til feber ikke ved den indledende undersøgelse. Baseret på mistanke, planlægges en udredningsplan for hunden. Den indledende plan indbefatter ofte en blodprøve til måling af røde og hvide blodlegemer, organværdier, infektionstal med mere, samt eventuelt en urinprøve.Er årsagen til feberen fortsat ukendt, kan det være nødvendigt at fortsætte videre udredning – baseret på den enkelte patient kan billeddiagnostik af brystkasse og/eller bughule, specialiserede laboratorieprøver for infektiøse lidelser m. fl. blive nødvendige. Processen kan være frustrerende, og nogle gange findes årsagen til feberen ikke.Hvad er behandlingen for hund med feber?Behandlingen afhænger af årsagen til feber samt hvor påvirket hunden er. Kendes årsagen, startes den rette behandling med det samme. I nogle tilfælde kan dyrlægen anbefale at indlægge hunden til støttebehandling, som kan indbefatte væskebehandling, febernedsættende medicin og andet. Medicinsk behandling bør aldrig opstartes i hjemmet uden dyrlægetilsyn eller aftale med dyrlæge. Dette kan sløre symptomer, besværliggøre udredningen og potentielt være farligt, hvis dyret f.eks. er dehydreret. Feber er en beskyttende fysiologisk reaktion på infektiøse eller ikke-infektiøse årsager til inflammation i kroppen. Feberen øger dyrets evne til at bekæmpe sygdommen. Det vil sige, at feber er et relativt uspecifikt symptom på sygdom. Der er mange årsager til, at dit kæledyr kan udvikle feber.

Giardia hos hund

Din Dyredoktor

Giardia hos hund

Giardia smitter ved kontakt med hunde afføring. Derfor er det vigtigt at afføringen samles op efter hunden, både i haven og på gåtur.Giardia duodenalis er en vidt udbredt protozo (en parasit), som kan findes hos mennesker og dyr inklusiv hos hund og katte. Parasitten findes hyppigst, hvor mange dyr er samlet.Symptomer på Giardia hos hundSymptomerne på Giardia-infektion er typisk akut, ildelugtende diarre. Diarréen kan dog også optræde kronisk eller intermitterende – det vil sige en diarre, der kommer og går. Fedtet afføring eller vægttab ses jævnligt. Opkast, feber og nedsat appetit kan opstå i sjældnere tilfælde, men som regel er appetitten uændret. Hvis hunden er smittet over lang tid, kan den blive utrivelig og have svært ved at tage på i vægt.Komplikationer til infektionen ses hyppigst hos helt unge hunde og hos ældre hunde, som har et nedsat immunforsvar. Nogle hunde kan være smittet uden at udvise symptomer. Således kan hunde være raske smittebærere af parasitten.Sådan smitter Giardia mellem hundeGiardia-parasitten smitter gennem fæces, hvori æg-cysterne udskilles. Det vil sige, at smitterisiko findes ved kontakt med en anden hunds afføring eller ved et fæces-kontamineret område eks. en foder- eller vandskål eller en hundekurv. Æg-cysterne skal indtages via munden for at kunne smitte.Hvad er risikoen for at hunden bliver smittet med Giardia?Hvis hunden har været i kontakt med fæces fra et Giardia-inficeret dyr, da er der en risiko for smitte.Har hunden nedsat immunforsvar, er der større risiko for at blive smittet. Det kan være en ældre hund, med et utilstrækkeligt immunforsvar eller den yngre hund som f.eks. er smittet med andre mavetarmparasitterGiardia hos menneskerDer findes flere forskellige undertyper af Giardia-parasitten. Nogle Giardia-typer kan inficere både dyr og mennesker og kaldes derfor for en ”zoonose”. Andre typer holder sig alene til én dyreart.Kan hunden smitte sin ejer?Nogle Giardia-typer udgør en potentiel smitterisiko for mennesker. Dog er det heldigvis meget sjældent, at den Giardia-smittede hund smitter sin ejer. Det er imidlertid vigtigt at holde god hygiejne, hvis ens hund er mistænkt eller bekræftet smittet med Giardia.Hvordan smitter hunden sin ejer med Giardia?Giardia skal indtages gennem munden (oralt) for at kunne smitte. Smitten kan opstå, hvis ejer har været i kontakt med hundens fæces eller omgivelser, hvori æg-cyster er afsat. Eks. hvis hunden har gjort sig ren og herefter slikker sin ejer i hovedet.Sådan stiller dyrlægen diagnosen GiardiaDiagnosen Giardia stilles ved hjælp af en afføringsprøve, som undersøges for Giardia cyster. Afføring kan sendes til et eksternt laboratorie for analyse eller der kan anvendes en antigentest (SNAP test), hvor dyrlægen kan udtage en fæcesprøve på klinikken og få svar i løbet af få minutter. Nogle gange udfører dyrlægen begge tests. Da Giardia udskilles forskelligt fra dag til dag, kan dyrlægen nogle gange anbefale flere Giardia tests ved mistanke om infektion.Sådan behandles Giardia hos din hundNår diagnosen Giardia-infektion er stillet hos dyrlægen, vil dyrlægen udskrive medicin til behandling. Der behandles kun hunde, der har symptomer. Dette er efter internationale anbefalinger. Dog kan dyrlægen nogle gange beslutte at behandle Giardia-positive hunde uden symptomer, som færdes i højrisiko miljøer eksempelvis kenneler, hos avlere og i familier med et eller flere medlemmer med nedsat immunsystem.I nogle tilfælde kan gentagne medicinske behandlinger være nødvendige, ligesom det kan være nødvendigt at kombinere flere medicinske præparater.Udover medicinsk behandling er hygiejne helt afgørende for en vellykket behandling. Det er vigtigt, at miljøet rengøres og desinficeres. Re-infektion kan desværre nemt opstå, hvis hundens omgivelser og pels fortsat er kontamineret.Hunden bør testes igen, hvis den fortsat viser kliniske tegn efter endt behandling. Hvis hunden testes positive efter 2-4 uger efter behandling, kan det også være tegn på en re-infektion. Dyrlægen vil typisk anbefale en sygdomsdiæt under behandlingsforløbet.Behandling af hundens nærmiljøGiardia-cyster kan overleve flere måneder i miljøet og udryddelse af Giardia kræver derfor en stor indsats. Rengøring samt anvendelse af kemiske desinfektionsmidler til miljøet, vask af tæpper og hundekurv ved 60 grader samt skoldning af mad- og vandskåle er nødvendigt. Afføring skal samles op, både i haven og på gåtur. Dette anbefales også, så hunden ikke smitter andre hunde. Bad hunden flere gange i klorhexidin-shampoo under behandlingsforløbet.Foder og fodertilskudProbiotika kan være med til at støtte mavetarmbalancen under behandling.Forebyg at hunden får gentagne Giardia-infektionerGod hygiejne samt rengøring af hjemmet og dyrets omgivelser samt shamponering af hele hunden flere gange under behandlingsforløbet.Fremtiden for en hund der har haft GiardiaPrognosen er som regel god, men tilbagevendende kliniske tegn grundet vedvarende infektion/re-infektion kan opstå hos nogle dyr og da anbefales udredning hos dyrlægen for andre mavetarmlidelser.

Fødsel hos hund – Når hunden skal føde

Din Dyredoktor

Fødsel hos hund – Når hunden skal føde

Ved en fødsel hos hund, er det en god idé at være forberedt, så du ved hvad du kan forvente. Til fødslen er det blandt andet godt at have håndklæder parat, til at få tørret hvalpene, samt klemmer eller tråd til at underbinde navlesnore hvis nødvendigt.Når tidspunktet nærmer sig for, at en drægtig tæve skal føde, er der flere ting, det kan være en fordel at være forberedt på. Nedenfor beskrives fødselsforløbet, og hvad, man som hundeejer, skal være opmærksom på.Forberedelse – Huskeliste til en hvalpefødselSørg for ro omkring tæven op til forventet fødsel.Fødekasse: Mindst 1 uge før forventet fødsel bør en fødekasse være sat frem til tæven et roligt og trygt sted, så hun er vant til og tryg ved denne. Aviser er godt som underlag, da det er nemt at skifte ud.Hvalpene kan have behov for en varmelampe de første par leveuger, da de i denne periode har brug for varme omgivelser (29,5-32 grader). Nogle gange er det nok, at tæven ligger sammen med sine hvalpe, men hvis hun går fra dem i længere tid, kan der blive for koldt i fødekassen.Hvalpefoder: de sidste 3 uger op til forventet fødsel bør tæven fodres med et hvalpefoder, da fostrene på dette tidspunkt har en stor tilvækst.Ormekur: fra de sidste 3 uger før forventet fødsel og frem, kan tæven behandles med ormekur for at forebygge overførsel af indvoldsorm til hvalpene. Derudover behandles tæven igen sammen med hvalpene, når de får første ormekur, hvilket typisk er ved 3 ugers alderen.Til selve fødslen er det godt at have håndklæder parat til at få tørret hvalpene, samt klemmer eller tråd til at underbinde navlesnore med hvis nødvendigt.Tegn på at hunden går i fødselEn fødsel hos hund består af 3 faser: Opblokningsfasen, uddrivelsesfasen og fødsel af moderkage (’efterbyrd’).I de sidste par dage op til at selve fødslen går i gang, vil tæven typisk hvile sig noget mere, have nedsat appetit, og man vil som regel kunne måle et fald i kropstemperaturen. Dette fald er mest markant hos de små hunderacer, hvor kropstemperaturen kan gå fra 38 grader ned til 35-36 grader.Når opblokningsfasen går i gang, bliver tæven urolig og viser redebygningsadfærd. Hun vil typisk opsøge et roligt sted. Kropstemperaturen stiger igen lige før eller i forbindelse med fødslen.Fødsel hos hund – De tre stadierOpblokningsperioden: Her begynder veerne. De vil være svage og vise sig ved uro og pusten hos tæven. Veerne er sammentrækninger af livmodervæggen, som har til formål at udvide livmoderhalsen. Opblokningen varer 4-12 timer. Hos tæver der har født før, er opblokningsperioden oftest kortere end hos førstegangsfødende tæver.Uddrivelsesperioden: Her starter presseveerne. Presseveer er tydelige med pauser imellem. Typisk går der 20minutter til 2 timer mellem fødslen af hver hvalp. Det normale er, at hvalpe fødes enten med hovedet først eller med hale og bagben først. At hale og bagben kommer først er ikke en ’sædefødsel’. Der er først tale om ’sædefødsel’ og fødselskomplikation i det øjeblik, hvor bagbenene er strakt fremad i stedet for bagud, se mere længere nede.Fødsel af moderkage: Fosterhinderne og moderkagen kommer ud enten efter den enkelte hvalp eller samlet efter fødsel af flere hvalpe.Hvornår bør du kontakte dyrlægen?Oftest forløber en fødsel naturligt og uden komplikationer. Kun cirka 3 procent har problemer med at føde selv. Det er dog godt at være opmærksom på de tegn, der kan betyde, at hunden har brug for hjælp. Det kan være:Presseveer i 20 minutter uden der kommer en fosterblære til syne i kønsåbningen.Presseveer og en synlig hvalp i kønsåbningen men hvalpen fødes ikke. Dette vil typisk ske ved sædefødsel, hvor hvalpens hale kan ses i kønsåbningen, men derpå går fødslen i stå. Hvalpen kan ikke fødes, da bagbenene ligger strakt fremad og dermed fylder hvalpen for meget i fødselsvejen.Grønligt flåd fra kønsåbningen uden der er født en hvalp.Hvis det er mere end to timer siden sidste hvalp blev født, og der formodes at være flere hvalpe i livmoderen.Tæven viser tegn på svaghed.Det anbefales at tage kontakt til dyrlæge straks, hvis et af ovenstående tegn er til stede.Transport til dyrlægen af fødende hundHvis den fødende hund skal tilses af dyrlæge, er det en god ide at overveje, om de hvalpe der eventuelt allerede er født, skal med eller skal blive hjemme under opsyn.  Såfremt de medbringes, er det vigtigt at have en opvarmet bil og have en forsvarligt lukket og fastspændt kasse til dem i bilen.Bevar roen selvom du er på vej til dyrlægen med hunden. Sikker transport er det vigtigste.Medbring meget gerne hundens eget tæppe, så der er noget velkendt til hunden. Fødselshjælp kan nemlig nogle gange blive et flere timer langt ophold hos dyrlægen.Behandling hos dyrlægenVed ankomst til dyrlægen vil din hunds almentilstand først blive vurderet. Derpå undersøges fødselsvejen, og det vurderes, om der er behov for billeddiagnostik (røntgenoptagelser eller ultralydsscanning).Ud fra en samlet klinisk vurdering gennemgås mulighederne for fødselshjælp, og om det anbefales, at der udføres et kejsersnit. Beslutningen vil blive truffet i samråd med dig som hundeejer.Kejsersnit hos hundKejsersnit kræver fuld narkose af hunden og er en akut operationsprocedure, som også giver behov for hjælp fra en veterinærsygeplejerske.Læs mere om kejsersnit hos hund.Hundens adfærd efter fødselEfter fødslen er det normalt, at tæven slikker hvalpene rene og tørre samt bider navlesnoren over.Tæven hjælper som regel selv hvalpene hen til patterne, så de kan komme i gang med at die.Tæven vil typisk blive i fødekassen de første dage efter fødslen og kun forlade den kort for at spise, urinere og besørge.Tæven vil som regel selv rengøre hvalpene, hvilket er med til at stimulere, at de kommer af med urin og afføring.Det er ikke unormalt, at tæven kan udvise aggressiv adfærd over for andre hunde eller mennesker, der nærmer sig fødekassen. Dette er vigtigt at være opmærksom på specielt i et hjem med børn.

Analkirtelbetændelse – fyldte analkirtler hos hund

Din Dyredoktor

Analkirtelbetændelse – fyldte analkirtler hos hund

Et tegn på at din hund har fyldte analkirtler er, hvis den pludselig begynder at køre bagenden hen over gulvet og slikker sig meget bagtil.Hvad er analkirtler?Analkirtler er en kirtel der udskiller sekret. Der er 2 analkirtler, en på hver side, lige inden for endetarmsåbningen. Analkirtlerne har udførselsgang lige til endetarmsåbningen. De sidder mellem 2 muskellag og hvis alt fungerer som det skal, vil analkirtlerne udskille lidt sekret når hunden har afføring og derved efterlade et duftspor.Symptomer på fyldte analkirtlerAnalkirtler kan enten blive tilstoppede eller inficerede og derved ikke kunne tømme sig. Hvis den ene eller begge kirtler fyldes, men ikke kan tømmes vil analkirtlerne hæve og genere hunden.Typiske symptomer på at hunden er generet af fyldte analkirtler:at den piberat den kører bagenden hen over underlagetat den slikker sig meget bagtilat der kommer små pletter som er blodige, der hvor hunden har siddet.At den er hævet evt. rød i området ved endetarmsåbningenHvornår bør du kontakte dyrlægen?Du bør kontakte din dyrlæge, hvis hunden gentagende gange kører bagenden hen over gulvet eller slikker sig meget bagtil. Hvis hunden viser tegn på forstoppelse.Hvis hunden bliver nedstemt, udviser smerter eller ejer ikke får lov at kigge i området, er det også et tegn på, at hunden bør tilses af en dyrlæge. Yderligere bør hunden tilses, hvis man ser en stor hævelse eller der kommer blod fra området.Sådan stilles diagnosenDiagnosen kan nogle gange stilles bare ved at inspicere området. Men mange gange må dyrlægen ind og mærke hvor stor hævelsen er i endetarmen, og om der evt. kan trykkes sekret ud og derved få åbnet udførselsgangen.Behandling af fyldte analkirtler hos hundBehandlingen afhænger rigtig meget af hvor slem tilstanden er.Er der tale om en simpel fyldt analkirtel, kan det være nok bare at få dyrlægen til at tømme den/dem.Er der kommet en byld i analkirtlen, kan man enten være nødt til at skylle analkirtlerne og nogle gange også at spalte bylden.Har hunden en byld der allerede er gået hul på vil dyrlægen vurdere om det er nødvendigt at skylle, eller om der evt. skal opstartes medicin.Man kan, hvis der er gået hul på huden, bruge lunkent vand fra bruserhovedet og med en blød stråle skylle hunden på såret 1 til 2 gange dagligt til det er helet igen. Dette både for at lindre og rengøre.Forebyggelse af fyldte analkirtler hos hundAnalkirtlerne tømmes når hunden har afføring. Hvis afføringen er lind kan det gøre at kirtlerne ikke bliver tømt ordentligt.Tilskud af fiber kan gøre at afføringen bliver mere fast og fyldig, og måske hjælpe hunden med at få tømt analkirtlerne ordentligt.Hvis hunden gentagne gange får bylder og udtalte problemer med analkirtlerne, kan det komme på tale at operere dem væk.Det er ikke tilladt at fjerne analkirtler med mindre det kan dokumenteres, at de giver udtalte problemer.