Mavesår hos hest (Equine Gastric Ulcer Syndrome)

Mavesår hos hest forekommer hyppigt. For både at behandle og forebygge sygdommen, er det vigtigt at hestens foder primært består af hø, wrap eller græs (grovfoder) af god kvalitet. Undgå lange perioder uden grovfoder – også på folden.

Mavesår hos hest forekommer hyppigt. Undersøgelser har vist, at op til 50 % af alle føl og op mod 90 % af alle voksne heste, har mavesår i større eller mindre grad, alt efter hvilke hestebestand man undersøger.

Mavesår hos hest kaldes også EGUS (Equine Gastric Ulcer Syndrome), idet de underliggende årsager kan være mange forskellige, og til tider komplicerede at komme til bunds i.

Anatomien og fysiologien i hestens mavesæk

Hestens mavesæk er opdelt i to veladskilte regioner. Den øvre ”hvide del”, der udgør ca. 1/3 af mavesækken (den non-glandulære del), og den nedre ”røde del”, der udgør de resterende 2/3 (den glandulære del).

Den hvide del af mavesækken er beklædt med pladecelleepithel ligesom spiserøret. Den røde del af mavesækken består af kirtelvæv, der blandt andet udskiller mavesyre, pepsin, bikarbonat og slim. De to regioner er adskilt ved margo plicatus, som er en skarp rand.

Hestens kirtelvæv udskiller mavesyre døgnet rundt, også når der ikke er foder i mavesækken. I mavesækken kan pH-værdien variere fra pH 1,5 – 7, alt efter hvor den måles i mavesækken. I den røde del er pH-værdien lav, mens den er næsten neutral i den øvre hvide del.

Mavesækken tømmes typisk over 24 timer hvis hesten har indtaget stråfoder, mens væske typisk passerer indenfor 30 minutter.

Årsager til mavesår hos hest

Ikke alle årsager til at mavesår opstår, er fuldt afdækket endnu.

Man ved, at mavesår skyldes et misforhold mellem de forhold der kan nedbryde og skade vævet (f.eks. mavesyre, pepsin, galde og organiske syrer), og dem der beskytter vævet (slim og bicarbonat). De beskyttende faktorer er mere udbredt i den røde del af mavesækken fremfor den hvide, og derfor er årsagerne til at mavesår opstår, forskellige i de to regioner af mavesækken.

Mavesår i den hvide del af mavesækken

Mavesår i den hvide del af mavesækken, skyldes ofte længere tids påvirkning af vævet med mavesyre, pepsin, galde og organiske syrer. Specielt regionen omkring margo plicatus, er udsat for denne påvirkning, og derfor ses der ofte sår i denne del.

Mavesår i den røde del af mavesækken

Mavesår i den nedre røde del, mener man skyldes ændringer i blodtilførslen til vævet i området. Den nedsatte blodtilførsel mindsker dannelsen af de beskyttende forhold, så som slim og bikarbonat. Herved får de nedbrydende faktorer adgang til vævet, og mavesår kan opstå.

Symptomerne på mavesår hos hest

Symptomerne på mavesår kan være forskellige fra hest til hest, og kan ofte være uspecifikke.

Nogle heste får nedsat appetit eller bliver kræsne, mens andre har svært ved at holde huld, eller begynder at se utrivelige ud og bliver kedelige i pelsen. Hesten kan vise tegn på smerter ved håndtering på staldgangen (stigling), ved opsadling, ved spænding af gjorden eller under ridning. Et andet billede kan være, at der opstår gentagne koliktilfælde uden nogen åbenlys grund, og enkelte heste skærer tænder (specielt føl).

Diagnosticering

Når diagnosen mavesår hos hest skal stilles, kræver det en kikkertundersøgelse (gastroskopi) af hestens mavesæk. Undersøgelsen kan kun udføres, når hesten har fastet ca. 16-18 timer. Herved er mavesækken som regel tømt, så alle dele kan visualiseres grundigt. Hesten tørstes desuden et par timer før undersøgelsen, for at undgå for meget væske i mavesækken.

Før kikkertundersøgelsen får hesten noget beroligende medicin i blodet, så den kan undersøges stående. Herefter vurderes alle dele af mavesækken med kikkert (gastroskopi), og eventuelle mavesår beskrives og tildeles en grad, alt efter hvor alvorlige de vurderes at være. Samtidig med undersøgelsen laves der en klinisk undersøgelse af hesten, og aspekter omkring management af hesten gennemgås, idet disse faktorer er relevante i forhold til forebyggelse og behandling af hesten.

Behandling og forebyggelse

Behandling og forebyggelse af mavesår hos hest hænger tæt sammen og overlapper ofte. Management af mavesårshesten er vigtig, hvis man skal have succes med at få sårene til at hele op og blive væk.

Det anbefales, at man forsøger at minimere stress for hesten. Det kan være i forhold til:

• Opstaldning
• Fodringssituationer
• Hierarki på folden
• Træningsmetoder/træningsmængde

Fodring af heste med mavesår

Hestens primære foder bør består af hø, wrap eller græs (grovfoder) af god kvalitet. Grovfoder giver øget tyggetid, hvilket giver en høj spytproduktion, som dermed øger pH-niveauet i mavesækken.

Der produceres over dobbelt så meget spyt ved fodring med grovfoder, sammenlignet med fodring med havre/fuldfoder. Generelt bør grovfoderet udgøre 1,25% af kropsvægten/dag. Det vil sige, ca. 6 kg grovfoder til en 500 kg hest. Undgå lange perioder uden grovfoder – også på folden. Få mere information omkring foder til heste med mavesår.

Undlad at arbejde hesten på tom mave

Undlad at arbejde hesten på tom mave. Sørg for, at hesten har ædt lidt grovfoder (< 2 kg (hest), < 1 kg (pony)) i timerne op til træning, da dette nedsætter mavesyrens påvirkning af maveslimhinden. Fodring i dobbelt hønet eller “slow feeder” systemer kan få hesten til at æde langsommere og øge tyggetiden.

Fri adgang til friskt vand

Hesten skal altid have fri adgang til friskt vand. Vandbehovet for en 500 kg hest er ca. 25-45 liter/dag, men er meget afhængig af arbejdsniveau, grovfoderandel og vejrforhold.

Medicinsk behandling af mavesår hos hest

Ud over management behandles heste med mavesår ofte med syrehæmmende medicin, eventuelt kombineret med et slimhindebeskyttende middel. Alt efter sværhedsgraden og placeringen af mavesårene, kan denne behandling stå på i kortere eller længere tid.

Hvornår bør dyrlæge kontaktes

Oplever du at din hest udviser tegn på mavesår, som beskrevet under symptomer, bør du kontakte din dyrlæge. Symptomerne kan som beskrevet være uspecifikke og svarer ikke altid overens med sværhedsgraden af mavesåret.

Fedme og mavesår hos hest

Hos både mennesker og mindre kæledyr (hunde og katte), taler man i dag om en fedmeepidemi. Dette problem er ligeledes stigende indenfor vores hestebestand, hvilket både ses hos hobbyheste og konkurrenceheste.

Mange ejere har så meget fokus på, at hesten skal have adgang til grovfoder døgnet rundt, at hesten som følge deraf udvikler fedme. Fedme hos heste kan være livstruende særligt grundet forfangenhed, som er en hyppig følge til fedme. Man skal således have i mente, at hø og wrap er et foder, og fri adgang til denne form for stråfoder kan på ingen måde anbefales til trivelige heste og ponyer. Hensynet til udvikling af mavesår, må således aldrig overskygge hensynet til hestens huld, således at hesten bliver fed.

Læs også om mavesår hos føl.