Dahlgaard Dyreklinik i Birkerød

Evidensia Dahlgaard Dyreklinik

Din specialiserede lokale dyrlæge i Birkerød

Idag: 08:00 ­- 17:00

Medicinsk udredning

Viser din hund eller kat tegn på systemisk sygdom kan en medicinsk udredning føre til en diagnose og korrekt behandling af tilstanden.

Ejers redegørelse af sygehistorikken (anamnese)

Inden din hund eller kat indlægges til en medicinsk udredning, har du og dyrlægen en uddybende snak om sygdomsforløbet, og ud fra dette laver I sammen en plan, for dagens undersøgelser og behandling. Dette foregår som regel i en almindelig konsultation.

Dyrlægen vil spørge dig om hvilke symptomer dit dyr har haft derhjemme, først og fremmest vedrørende dyrets aktivitet og spiselyst og eventuel ændret adfærd. Dyrlægen vil gerne vide hvornår symptomerne opstår, hvor lang tid det har stået på, og hvordan sygdommen har udviklet sig. Dyrlægen vil også spørge om du har givet medicin som har haft god eller dårlig effekt, om dyret har været i udlandet, og om du har andre dyr i hjemmet som viser samme symptomer.

Dagsindlæggelse – Hurtig og effektiv diagnosticering og opstart af behandling

Ved udredning af medicinske sygdomme på Evidensia Dahlgaard Dyreklinik, kommer dyret ofte ind til en dagsindlægges om morgenen. Det giver dyrlægen mulighed for løbende at udtage og analysere f.eks. blod- og urinprøver, samt udføre relevante undersøgelser som røntgenoptagelse eller ultralydsscanning. Under dagsindlæggelsen er dyret samtidig i behandling med f.eks. medicin eller væsketerapi og kærlig pleje.

Dagsindlæggelse muliggør hurtigt kendskab til årsagerne til dit dyrs sygdom og effektiv opstart af behandling, så dyret hurtigere bedres.

Symptomer der bør undersøges ved en medicinsk udredning

Systemisk sygdom kan have mange forskellige symptomer og flere samtidigt. En medicinsk udredning udføres på både akutte og kroniske symptomer.

Akut opstået sygdom som bør undersøges er f.eks.:

  • Voldsom opkast og diarré
  • Anoreksi
  • Feber
  • Kramper
  • Urineringsbesvær
  • Hoste og respirationsbesvær
  • Tegn på smerter i f.eks. led eller bughule

Kronisk sygdom kan blandt andet vise sig som:

  • Vægttab
  • Nedsat appetit
  • Øget væskeindtag og urinering
  • Hoste og respirationsbesvær
  • Opkast
  • Diarré
  • Dårlig pels og pelstab

Hvilke diagnostiske redskaber har Dahlgaard Dyreklinik ift. en medicinsk udredning?

På Evidensia Dahlgaard Dyreklinik har vi både faciliteter og ekspertise til at udføre medicinsk udredning af dit dyr under sygdom.

Alle vores dyrlæger har bredt kendskab til medicinske sygdomme hos både hund og kat, og efteruddannelse i medicinske sygdommes diagnosticering og behandling.

Dyreklinikken har eget laboratorium, hvor blod-, urin- og celleprøver kan analyseres på dagen. De hurtige resultater giver dyrlægen mulighed for at opstarte en effektiv behandling med det samme. Laboratoriet indeholder også udstyr som kan analysere specielle tests, og de prøver som kræver yderligere analyse sendes til et pålideligt eksternt laboratorium.

På dyreklinikken findes røntgenudstyr og ultralydsscanner, som dyrlægerne har udvidet erfaring i at anvende til at undersøge dit dyrs sygdom. Under dagens indlæggelse på dyreklinikken er der mulighed for løbende behandling med f.eks. væsketerapi og omsorg og pleje.

Er dit dyr akut syg, eller udvikler sygdommen sig akut under indlæggelse, har teamet af dyrlæger og veterinærsygeplejersker udstyr til, og erfaring med, at stabilisere dit dyrs tilstand. Dyreklinikken har direkte kontakt til henvisningshospitalet i Karlslunde ved behov for speciel akut behandling som f.eks. blodtransfusion.

Hvad er Dahlgaard Dyrekliniks erfaring indenfor medicinske udredninger?

På dyreklinikken har vi erfaring med medicinsk udredning af mange forskellige sygdomsområder hos hund og kat. Vi ser mange patienter med både akutte og længerevarende symptomer, som kræver diagnosticering og behandling.

Hos hunde har vi speciel erfaring med nyresygdom og urinvejslidelser, endokrine sygdomme (funktionsforstyrrelser i binyrer, bugspytkirtel og skjoldbruskkirtel), leversygdom, mave- og tarmlidelser, infektionssygdom samt sygdomme i kønsorganerne (prostata, testikler og livmoder).

Hos katte har vi speciel erfaring med nyresygdom og urinvejslidelser, endokrine sygdomme (funktionsforstyrrelser i binyrer, bugspytkirtel og skjoldbruskkirtel), leversygdom og mave- og tarmlidelser.

Hvor lang tid tager en medicinsk udredning?

Hvor lang tid en medicinsk udredning tager er meget individuelt, da det afhænger af mange forskellige faktorer. Nogle patienter bliver hurtigt udredt, mens andre sygdomsproblematikker er sværre at udrede, og kræver flere undersøgelser.

Resultatet af en medicinsk udredning er bedst, hvis dyret kommer ind til dagindlæggelse på dyreklinikken, så dyrlægen løbende kan lave undersøgelser. Herved kan dyrlægen hurtigere få indblik i dit dyrs sygdomsproblematik og diagnosticere samt opstarte en behandling. Det kan være nødvendigt at indlægge dyret flere gange, da sygdomme ikke nødvendigvis kan diagnosticeres og behandles på en enkelt dag. Du vil altid være med i beslutningsprocessen, så vi får lavet en handlingsplan sammen. Ved dagsindlæggelsen kan dyrlægen samtidigt hjælpe dig med at behandle dit dyr imens udredningsprocessen står på, og dit dyr vil være under observation og pleje hele dagen.

Ved akut sygdom kan det være helt afgørende at dyret indlægges flere dage i træk til undersøgelse og stabilisering af tilstanden. Du vil være i kontinuerlig kontakt med teamet af dyrlæger og veterinærsygeplejersker, når dit dyr er i klinikkens varetægt.

Vi henviser dit dyr til udredning på et henvisningshospital, skulle speciel ekspertise eller udstyr være nødvendigt for at dit dyr kan få den bedst mulige behandling.

Vores klienter siger

Henrik Klein

5

Fantastisk sted med både venlige og kompetente medarbejdere.

Pernille Schjerbeck

5

Virkelig søde og kompentente! Man kan mærke de er der for dyrene og har hjertet med. Kæmpe anbefaling herfra!

Tatjana Pestrik

5

Hurtig og førsteklasses hjælp. Meget kompetent dyrlæge Isabella. En varm anbefaling herfra :)

Henning Hviid

5

Super behagelig betjening i alle led. Tidsbestilling, modtagelse, dyrlæge, behandling, afhentning og opfølgning. Top dollar 👍

Baseret på anmeldelser fra Google

Åbningstider klinik

Lørdag kun åbent i butikken (fodersalg) fra 10-14.
 
  • Mandag
    08:00 ­- 17:00
  • Tirsdag
    08:00 ­- 17:00
  • Onsdag
    08:00 ­- 17:00
  • Torsdag
    08:00 ­- 17:00
  • Fredag
    08:00 ­- 17:00
  • Lørdag
    10:00 ­- 14:00
  • Søndag
    Lukket

Medarbejdere

Sanja Kyhse-Andersen

Dyrlæge • Teamleder

Sanja

Isabella Maria Angersbach Schou

Dyrlæge

Isabella S

Mie er Autoriserede Veterinærsygeplejerske på Evidensia Dahlgaard Dyreklinik

Aut. veterinærsygeplejerske • Koordinerende veterinærsygeplejerske

Mie

Maria De Renouard

Aut. Veterinærsygeplejerske

Maria

Maria er ansat som Aut. Veterinærsygeplejerske på Evidensia Dahlgaard Dyreklinik. Maria arbejder til dagligt primært med anæstestesiovervågning, pasning og pleje af indlagte patienter, ernæringsvejledning og laboratorieprøver. Maria er ansvarlig for anæstesi, røntgen, foder, Cat Friendly (cat advocate), laboratorie og butikken. Hendes faglige interesse er især indenfor anæstesi, ernæring, stresshåndtering og så elsker Maria klientvejledning generelt. Erfaring: Maria har tidligere været på Virum Dyreklinik.
Læs mere om Maria
Vores medarbejdere

Facebook opslag