Sundhedsproblemer hos papegøjer grundet forkert fodring

Forkert fodring af papegøjer kan føre til mange sundhedsproblemer, og derfor kan man ved korrekt fodring forebygge visse sygdomme hos ens papegøje. Hvis man f.eks. lader fuglen søge efter foderet i volieren/buret i stedet for kun at benytte en foderskål, så vil papegøjen blive stimuleret til naturlige instinkter, og vil på denne måde blive aktiveret som i naturen. Det er tankevækkende at hvis man sammenligner vores fugle i fangenskab med dem i naturen, så vil vores fugle i fangenskab indtage 10 gange flere kalorier end dem i naturen.

I fangenskab fodres mange papegøjer også med forskellige slags frøblandinger. Frøene i disse blandinger er ikke noget, som papegøjerne vil støde på i naturen, og det er derfor ikke naturligt for dem at spise. Faktisk er det en meget ensidig kost, som mangler mange af de vigtige vitaminer og mineraler. Desuden er frøblandinger ofte af en meget dårlig kvalitet, og i værste fald kan din fugl blive syg af disse frøblandinger.

Nedenfor kan du læse om fodringsanbefalinger samt de forskellige sygdomme som kan relateres til forkert fodring
Tænk på, at fuglene ikke udviser tegn på sygdom førend de er meget syge – dette da mange fugle fra naturens side er byttedyr.

Har du mistanke om, at din fugl ikke har det godt, bør du opsøge en dyrlæge.

Fodringsanbefaling til din fugl

Det er ikke altid let at sammensætte en menu af forskelligt foder, så din fugls ernæringsmæssige behov bliver dækket. Det kræver både en dyb forståelse af indholdet af foderkomponenterne og en samarbejdsvillig fugl, der spiser det, du serverer. Løsningen er at servere en kombination af piller, frugt og grøntsager på en stimulerende måde, så fuglen også aktiveres. Tænk på at der findes ca. 10.000 forskellige fuglearter, der hver især har deres foderbehov i de forskellige livsstadier – derfor kan korrekt fodring af fugle være svært.

Derfor start med at kontrollér, det foder du giver din fugl. En passende kombination er, at servere omkring 75-80% piller/pellets og 20-25% frugt og grøntsager (”slik”). Fodringen med piller sikrer at fuglens behov dækkes rent fysiologisk, mens ”slikdelen” kan anvendes i træningsøjemed.

• Piller/pellets
  Nu til dags findes der gode piller/pellets til fugle. Det er fuldfoder, hvor pillerne ser ret ens ud, således at fuglen ikke selv kan sidde og selektere i foderet. Pillerne skal være hovedbestanddelen i fuglens foder, og de vil sikre at fuglen får alle de næringsstoffer, som den behøver. Man kan så tænke, om en så intelligent papegøje bliver stimuleret ved kun at spise brune piller? Derfor anbefales det også at pillerne ”kun” udgør 75-80 % af foderbehovet, og at man bruger grøntsager og frugt som supplement.
• Grøntsager og frugt
  De resterende 20-25% af kosten skal bestå af grøntsager og lidt frugt. Variér gerne med forskellige former og farver, så din fugl bliver stimuleret. Grøntsagerne og frugten skal aldrig være nemt tilgængeligt – gem det gerne eller brug det i træningsøjemed for at stimulere din papegøje.
• Aktivering af din fugl:
  I naturen bruger papegøjer flere timer dagligt på søgning efter foder. Derfor er det en rigtig god ide at stimulere sin fugl, ved at den selv kan søge efter sin mad.
  Begynd enkelt – læg f.eks. et løst papir oven på foderskålen, som fuglen skal flytte for at få adgang til sin mad. Gå derefter op i sværhedsgrad – lad fuglen flyve eller klatre fra sted til sted for at søge efter maden. Skift mellem gemmestederne, så fuglen stimuleres til at tænke. Brug også gerne forskelligt legetøj til at gemme foderet i. Når missionen lykkes, er det ikke nødvendigt at sætte en skål frem med mad.

Sygdomme og sundhedsproblemer relateret til forkert fodring

• Fedme
  Fedme hos fugle viser sig som en større omkreds omkring bugen. Endvidere kan fuglens lyst til at bevæge sig nedsættes. Dette øger risikoen for fedme yderligere.
  Den kan også få besværet vejrtrækning – blive astmatisk – efter en kort flyvetur.
  Hos visse arter som undulater og rosenkakaduer kan fedtet samle sig i knuder på kroppen.
• Fedtlever
  Ved fedtlever sidder fedtet ikke kun på ydersiden af ​​kroppen, men udfylder en stor del af leveren. Leveren orker derfor ikke at arbejde, som den skal. Dette kan resultere i fejlfarvede fjer, øget vækst af næb, opkast, diarre og nedsat bevægelighed.
• Åreforkalkning
  Ved åreforkalkning sker en fedtophobning i fuglens blodkar. Dette bevirker, at hjertet ikke kan fungere optimalt. Fuglen kan få anfald og lammelser, samt få nedsat udholdenhed og vanskeligheder ved at flyve. Åreforkalkning rammer især den Grå Jaco, men kan ligeledes forekomme hos andre papegøjer.
• A-vitamin-mangel
  A-vitamin-mangel kan føre til luftvejsproblemer, da slimhinderne i luftvejene påvirkes. Symptomer der kan udvikles er alt fra næseflåd og nysen, til besværet vejrtrækning.
  A-vitamin-mangel er almindeligt forekommende hos den Grå Jaco og Amazonpapegøjen.
• Vitamin D-mangel og/eller calcium-mangel:
  Vitamin D-mangel og/eller calcium-mangel skyldes mangel på især vitamin D3. Dette er det eneste virksomme D-vitamin hos fugle. Vitamin D3 er vigtig i optagelsen af calcium og fosfor, som begge er byggesten i fuglens skelet. Derfor kan mangel på vitamin D3 føre til dårlig knogle- og ægkvalitet. Fuglene vil udvikle skelet-misdannelser med krumme ben, fortykkede led samt krumning af ryg og brystben. I værste fald kan der ske benbrud pga. blødheden i knoglerne.
  Desuden kan æggene påvirkes – de bliver tyndskallede, og kan tilbageholdes i æggelederen.
  Alt efter hvor fremskreden symptomerne er, kan fuglen miste evnen til at sidde på sin pind, og vil til sidst ligge hjælpeløst på bunden af buret.
  Vitamin D3 mangel kan derfor være livstruende for fuglen.
• Struma
  Struma skyldes mangel på jod i føden. Ved jodmangel forstørres skjoldbruskkirtlen (helt op til 5 gange sin egen størrelse), og trykker derved på luftrør og kro. Fuglen kan få en karakteristisk mislyd, der kan høres ved hvert åndedrag. Sygdommen ses især hos undulater. Yderligere symptomer der kan forekomme, er opkastning og åndedrætsbesvær.
• Fjerpilning
  Fjerpilning skyldes ofte adfærdsproblemer (kedsomhed, stress) og/eller forkert fodring. Hvis der f.eks. er mangel på protein, calcium og mikromineraler i fuglens foder, så kan dette føre til at fjerenes bestanddele svækkes.
  Fjerpilning kan være svært at stoppe, men ved miljøændring, ændring i fodring og fodringsstrategi kan fjerpilning begrænses eller helt stoppes.
• Næbproblemer:
  Forkert fodring kan også føre til forkert slid på fuglens næb. Dette kan resultere i fejlvoksning af næbet, hvilket kræver korrektion.

Hvornår skal jeg søge dyrlæge?

• Ved ændring i din fugls adfærd
• Hvis du har den mindste mistanke om, at din fugl ikke har det godt.
• Hvis din fugl har et anstrengt åndedræt, eller åndedrættet bliver astmatisk efter korte flyveture.
• Hvis din fugl får svært ved at flyve.
• Hvis din fugl har nedsat energi, kaster op eller har diarré.
• Hvis din fugl får fejlfarvede fjer eller ændret næb.

Hvad gør dyrlægen?

Sådan foregår undersøgelsen

1. Når du tager din fugl med til dyrlægen, skal du fortælle om pasning og fodring. I mellemtiden skal fuglen blive siddende i sit bur, så dyrlægen kan observere fuglens adfærd og holdning.
2. Inden fuglen tages ud af buret – vejes bur og fugl så vægten på fuglen kan noteres. På denne måde undgår vi at stresse fuglen. Vægtkontrol et par gange om ugen i hjemmet er i øvrigt et godt tip, så du opdager tidlige tegn på sygdom.
3. Hvis fuglen er vant til håndtering, tages fuglen ud af buret. Fuglen kan holdes uden brug af hjælpemidler, men man kan også vælge at benytte et håndklæde. Håndklædet vil beskytte fuglens vinger, så de ikke beskadiges. Dog kan fuglen godt bide lidt i håndklædet.
4. Dyrlægen foretager en almindelig klinisk undersøgelse. Fund, der tyder på en ukorrekt fodring, noteres. Det kan være ting som fedme, forkert slid af næb, fejlfarvede fjer, slidte tæer og fravær af papiller ved mundhulen. Det er de små “følehorn” på ganen, som forsvinder ved A-vitamin-mangel.
5. Dyrlægen kan nu afgøre, hvad der er årsagen til fuglens problem og dermed også fastsætte den rette behandling. Nogle gange udføres der yderligere test, såsom røntgenbilleder og/eller blodprøver.

Nogle af de fælles sundhedsproblemer og sygdomme er:

• Fjerpilning og næbproblemer
• Fedme
• Fedtlever
• Åreforkalkning (fedtholdige blodkar)
• A-vitaminmangel med ledsagende luftvejssygdomme
• D-vitamin og/eller calciummangel (knogle- og æglægningsproblemer)
• Struma – grundet jodmangel