Infektioner hos krybdyr

Infektioner er blandt de mest almindelige årsager til, at krybdyrsejere kontakter en dyrlæge. Mange ejere har sikkert hørt om sygdomme som skyldes parasitter (f.eks. flåter, blodmider og coccidier) og bakterier (f.eks. Pseudomonas), hvorfor de naturligt bliver bekymrede for, om deres krybdyr kan være blevet smittet. Hvad mange ikke ved er, at krybdyr næsten altid har bakterier (f.eks. salmonella), der stammer fra krybdyret selv, eller miljøet den bor i. Af denne årsag er der meget man selv kan gøre, for at undgå infektion hos sit krybdyr.

Symptomer på infektion

En infektion kan give mange former for symptomer, og en krybdyrart udviser måske ikke samme symptombillede som en anden krybdyrart med selv samme infektion. Infektioner kan forekomme i huden, i luftvejene, i mavetarmsystemet, i øjnene sågar i skelettet. I nedenstående afsnit gennemgås enkelte former for infektioner som er hyppigt forekommende hos henholdsvis slanger, skildpadder og andre krybdyr.

Slanger:

Slanger lider ofte af infektioner i huden omkring bugen (dermatitis) eller mundhulen (stomatitis), der populært går under betegnelserne bugrødme og mundrødme. Ved de mere milde tilfælde af dermatitis kan man ane en rødme omkring bugen, mens de mere alvorlige tilfælde både kan være forbundet med blødninger og sår. Ved stomatitis kan man se hævede gummer, så slangen ikke rigtigt kan lukke munden. Ved de sværere tilfælde af stomatitis kommer der røde hævelser og væskende sår i mundhulen.

Skildpadder:

Skildpadder rammes især af infektioner i huden (i skjoldet) samt i luftvejene.
Ved infektion i skjoldet, betegnes dette som skjoldrødme. Denne form for hudbetændelse giver meget iøjnefaldende symptomer. Der dannes fordybninger i skjolder, som i de mere alvorlige tilfælde kan blive dybe, blødende og pusfyldte.
Skildpadder kan også få luftvejsinfektioner. Dette kan variere fra almindelig forkølelse til svær lungebetændelse. Ved luftvejsinfektioner kan en forkølet skildpadde begynde at trække vejret med åben mund, mens en vandskildpadde begynder at flyde skråt i vandet.

Krybdyr:

Krybdyr får nemt infektioner i huden. Infektionerne rammer ofte tæer og hale, og disse viser sig gerne som hævelser i tåled eller som en sortbrun misfarvning på de ydre dele af tæer eller hale. Infektionerne kan typisk føre til mere alvorlige sygdomme, da bakterierne kan spredes via blodet til diverse organer, såsom lever og/eller nyrer. Her vil man ikke nødvendigvis opleve tydelige tegn på sygdom, andet end ens dyr måske sover mere og virker trist. Desuden kan det have svært ved at bevæge sig rundt og kan miste appetitten.

Forebyggelse af infektion

Krybdyrsejere bør gøre en stor indsats for at holde terrariet rent. Det er ikke nok at fjerne den synlige afføring, terrariet skal også rengøres regelmæssigt fra “top til tå”. Hvis en dårlig rengøring kombineres med dårlig pleje og fodring, kan selv de normalt harmløse bakterier og parasitter forårsage livstruende infektioner.

Hvornår skal jeg opsøge dyrlæge?

Krybdyrenes sygdomme favne vidt og bredt, og hvad der er normalt for en krybdyrart kan være sygdomsrelateret for en anden. Derfor hvis dit krybdyr ændrer adfærd, udseende, ændrer afføring eller pludselig stopper med at spise, så kontakt din dyrlæge.

Hvad gør dyrlægen?

Når en infektion har ramt dit krybdyr, skal det undersøges nærmere af en dyrlæge.
1. Når dit krybdyr kommer ind på dyrehospitalet vil dyrlægen starte med at lave en klinisk undersøgelse, hvor blandt andet øjne, mund, hud/skjold og ben bliver undersøgt.
2. Ud fra fundene ved undersøgelsen bestemmes det, om der skal foretages yderligere tests.
-Hvis infektionen f.eks. sidder i mundhulen eller på huden kan der udtages en prøve for at bestemme om der er bakterier eller svamp tilstede. Dermed kan den korrekte behandling opstartes.
– Handler det i stedet om en mave-tarm-infektion, skal der tages en afføringsprøve, så man kan fastslå, hvilke parasitter der forårsager problemet.
2. Foruden antibiotika, svampemidler eller ormekure behandles krybdyret ofte med væske og vitaminer, der hjælper med at forbedre den almene sundhedstilstand.

Efterfølgende pleje i hjemmet

Når dyret er hjemme igen, gælder det om at sikre sig, at det bliver passet bedst muligt. Temperaturen bør hæves et par grader i forhold til tidligere, så man stimulerer immunforsvaret. Det er derfor utrolig vigtigt at krybdyret holdes varmt. På lang sigt er det desuden vigtigt at opretholde en god hygiejne i terrariet, og skabe nogle gode rutiner, så man forhindrer, at krybdyret atter bliver sygt.

Sådan passer du dit krybdyrsterrarium

Mange tror, ​​at de smitsomme bakterier og parasitter kommer udefra. Men faktisk kan dit terrarie være grobund for både bakterier og parasitter.

Eftersom krybdyrene bor i deres respektive terrarium eller opholder sig i hjemmet uden at blive udsat for bakterier udefra, så forventer mange, at deres krybdyr ikke kan få en infektion. Men ofte vokser bakterierne i selve terrariet.

Både vi mennesker og vores kæledyr bærer på millioner af bakterier på huden og slimhinderne. Mange kæledyr bærer ligeledes parasitter i kroppen, dog uden at blive syge. Når vi har det godt, og vores immunsystem er stærkt, giver disse organismer ikke problemer. Men når der bliver for mange organismer, og/eller vores immunsystem bliver svækket, kan disse normalt ufarlige bakterier eller parasitter slå til og forårsage sygdom.

Et terrarium er ofte en lukket beholder, hvor vi med kunstige midler, såsom varmelamper, varmeslanger og brusere, har arrangeret et miljø med høj varme og fugtighed. Det er et perfekt miljø for de forskellige mikroorganismer til at formere sig. Når krybdyret spiser, er der en risiko for, at de små foderpartikler spredes i miljøet. Desuden kan sekretet fra mundhulen ligeledes følge med. Afføring og urin fra krybdyrene er også perfekt miljø for mikroorganismerne. Når disse parasitter og bakterier ophobes i miljøet, øges risikoen for, at krybdyret bliver ramt af sygdom. Derfor er det vigtigt med hyppig rengøring af ens terrarie.

Sådan passer du dit terrarium:

• Underlaget skal udskiftes hyppigt, minimum en gang om måneden
• Blade og træelementer skal udskiftes lige så ofte.
• Mad og vandskåle bør rengøres og desinficeres mindst en gang ugentligt.
• Indersiden af ​​skabet skal rengøres og desinficeres, mindst en gang om måneden.