Følhåndtering – Det følsomme føl

Følhåndtering - Det følsomme føl

Følsæsonen er en hektisk tid med pasning og bekymring for, om føllet vil udvikle sig normalt. Et nyfødt føl kan tåle en hel del, men går det galt, går det hurtigt ned ad bakke, da føllet kun har små reserver at bruge af. Hvis alt er gået godt de første to døgn, er føllet normalt helt raskt.

Den vigtigste årsag til at et føl får sygdomme er, at det bliver født uden en antistofbeskyttelse mod infektioner, og derfor er føllet helt afhængigt af de antistoffer, der optages gennem råmælken. Evidensias hestehospitaler har ansatte, der er engagerede døgnet rundt og har laboratorie til rådighed til at foretage forskellige analyser, der er nødvendig for behandlingen af unge føl. Her kan du læse mere om følsygdomme og andet, som et nyfødt føl kan blive udsat for.

Føllet kommer til verden helt uden antistoffer og med et uudviklet immunsystem.
Samtidig udsættes føllet for en række smittefarlige stoffer, så snart det forlader den varme og trygge livmoder. De første par uger af føllets liv er derfor de mest sårbare, da føllet er særligt modtageligt over for infektioner.

Infektioner

Mange nyfødte føl er særligt sårbare over for infektioner. Det kan bl.a. skyldes, at hoppen har haft livmoderbetændelse, at staldhygiejnen har været dårlig, eller at føllet er født for tidligt. Et for tidligt føl er typisk født mellem dag 300-320, og det har dårligere overlevelsesodds end andre føl. Det skyldes hovedsageligt problemer med at die samt den lave vægt.

Den vigtige råmælk

Vi anbefaler, at du kontrollerer, at føllet har fået tilstrækkeligt mængder antistoffer fra råmælken, hvis der er mistanke om, at noget er forkert. Du kan “fylde” antistoffer “på” med plasmadrop, der kan hjælpe føllet med at klare den første tid, hvor det som nævnt er særligt sårbart.

Når et nyfødt føl bliver sygt, skal der reageres prompte. Om føllet overlever, kan handle om ganske få timer. Kontakt altid din dyrlæge, hvis du har mistanke om, at noget er galt. Her får du oplysninger om nogle af de mest almindelige og alvorlige tilstande, udover følsyge. Det gælder en bristet urinblære, forstoppelse og en byldelignende lungebetændelse.

Følsyge

Følsyge er ikke en specifik sygdom, der forårsages af en bestemt bakterie, men er derimod en fællesbetegnelse for sygdomme, der opstår gennem bakterier, og som oftest angriber føllet i de første uger af livet. Symptomerne på følsyge udvikles hurtigt, og føllet holder op med at spise, ligesom den almene sundhedstilstand bliver stærkt påvirket.

Følsyge spredes med blodet

Begrebet følsyge inkluderer for tidligt fødte føl, “svage” føl og føl, der oftest har fået for lidt råmælk eller råmælk af en dårlig kvalitet, hvorfor det får en dårlig beskyttelse mod antistoffer.

Der er en række forskellige bakterier, som forårsager følsyge. Fællesnævneren er, at de spredes med blodet i føllets krop og giver sekundære infektioner såsom ledinfektioner, meningitis, lungebetændelse, diarré og en generel blodforgiftning. Infektionerne får føllet gennem indånding, gennem munden eller via en infektion i navlen.

Hvornår skal jeg opsøge dyrlæge?

Tidlige tegn på følsyge:

  • Føllet har nedsat appetit.
  • Føllet sover/ligger mere end normalt.
  • Føllet har rødme ved slimhinderne.
  • Føllet har eventuelt feber, kolde ører og ekstremiteter.

Behandling

Behandlingen kræver ofte en intensiv medicinsk behandling, og det er vigtigt, at føllet får behandling så tidligt som muligt, da det kan være livsafgørende for føllet. Antibiotikabehandling og plasmadrop med antistoffer er oftest en nødvendighed, ligesom en kirurgisk behandling, hvis leddene er inficerede. Det er også vigtigt at kontrollere, at føllet tisser og kommer af med sin afføring på normal vis.

Intensiv behandling

En intensiv pleje er arbejdskrævende, da droppet skal passes, føllet skal vendes, ligesom føllet har brug for hjælp til at rejse sig op og til at die eller indtage sondemad. Det kan blive til mange medicineringer, prøvetagninger og andre behandlinger på én dag.

Bristet urinblære hos føl

Føllet kan blive ramt af en bristet blære.

Hvornår skal jeg opsøge en dyrlæge?

En bristet urinblære viser sig oftest i begyndelsen som ganske små symptomer, og man ser mest, at bugomfanget øges, og at føllet har lettere koliksymptomer.

Hvad gør dyrlægen?

En bristet blære kræver kirurgisk behandling og har normalt en god prognose.

Forstoppelse hos føl

Forstoppelse hos nyfødte føl, mekoniumforstoppelse, er mere normalt hos hingsteføl, der er smallere i bækkenet. I begyndelsen ser man ofte små symptomer, men appetitten bliver gradvist værre, hvorefter føllet viser, at det har ondt i maven og derfor ruller sig eller lægger sig på ryggen.

Hvad gør dyrlægen?

Oftest kan problemet løses med medicinsk behandling og et lavement, men af og til kræver det kirurgi med manuel massage af tarmen.

Byldelignende lungebetændelse hos føl

Omkring de 2 måneder kan føllet blive ramt af en byldelignende lungebetændelse, der er forårsaget af jordbakterien Rhodococcus Equi, som normalt ikke er sygdomsfremkaldende. Selv her spiller manglen på antistoffer fra modermælken en vigtig rolle, men det kan også skyldes, at føllet har befundet sig i støvede folde i løbet af perioden, hvor det kan blive smittet.

Hvornår skal jeg opsøge dyrlæge?

Symptomerne kan være svære at tyde. Føllet spiser mindre og er ikke lige så aktivt, temperaturen er ofte kun lidt forhøjet i starten. Herefter falder vægten, ligesom hårene mister deres glans.

Behandling

Man kan som regel medicinere sygdommen med gode resultater, og opfølgende undersøgelser taler for, at heste, der har haft sygdommen, præsterer ligeså godt, som de heste, der har været raske gennem hele opvæksten.