Kolik hos heste – symptomer og årsager

Kolik hos hest - symptomer og årsager

Kolik hos heste kan være meget alvorligt, og hvis du har mistanke om kolik, gælder det om at kontakte en dyrlæge hurtigst muligt, så man kan få en faglig vurdering af situationen.

Symptomer på kolik hos heste

Har din hest mistet appetitten, og er den begyndt at skrabe med forbenene? Puster den og sveder, eller ruller den sig voldsomt? Det er blot nogle af symptomerne på kolik, en af de mest almindelige årsager til, at hesteejere kontakter dyrlægen.

Her kan du få mere information om de forskellige koliktyper, hvad du kan gøre for at forebygge sygdommen, og hvordan dyrlægen hjælper din hest med hensyn til behandling.

At en hest viser tegn på kolik kan skyldes flere ting:

  • Forstoppelse
  • Gasophobning – vindkolik
  • At der er tale om tarmslyng
  • Forstyrrelser af tarmens position og bevægelser

Forskellige koliktyper

Kolik som følge af fejlgæring

Gasser i tarmene kan forårsage alvorlige smerter. Denne koliktype kan være forårsaget af foderændringer eller uregelmæssige foderrutiner.

Tyktarmsforstoppelse

Dette skyldes oftest en forringet tarmaktivitet, måske forårsaget af foderforandringer, et reduceret vandindtag eller parasitter.

Forstoppelse i tyndtarmen

Kan være forårsaget af spoleorm hos den unge hest eller en kraftig forekomst af bændelorm.

Blindtarmsforstoppelse

En nedsat tarmmotorik i blindtarmen fører til en forringet tømning af tarmen. Kan undertiden være forårsaget af skader efter forekomst af bændelorm.

Tarmslyng

Tarmslyng eller positionsændringer af tarmen kan give et komplet stop i tarmene og kræver ofte et kirurgisk indgreb.

Inflammation i bug/tarm

Kan forårsage diarré med efterfølgende dehydrering. Hesten har oftest brug for en akut og intensiv behandling. Årsagen menes at være dårligt foder, parasitter eller infektioner.

Nyre-miltbåndshernie

Tarmafsnittet er kommet på den forkerte side af milten og har “hængt sig” på det bindevævsdrag, der går mellem nyre og milt. Kan løses med miltsammentrækkende medicin, faste, drop og motion, men kræver i nogle tilfælde operation.

Mavesår

Kan give kortvarige, lette kolikfornemmelser. Hesten får ofte en mindre lyst til at spise ved fodringen. Skæring af tænder kan forekomme. Kan behandles med mavesårsmedicin.

Pungbrok

Tarmen er klemt inde i hingstens pung. Dette kan forårsage alvorlige koliksymptomer og en øm, forstørret pung. Kræver normalt en kirurgisk behandling.

Mekoniumforstoppelse hos føl

Af og til har et nyfødt føl problemer med at få alt tarmbeg ud. Det er mørkt i farven, ofte formet i hårde små bolde og skal afgå inden for 12 timer efter foling. Ofte kan problemet løses hjemme med Microlax, men kontakt din dyrlæge og få en konkret rådgivning.

Brud på urinblæren hos føl

Af og til kan urinblæren briste under folingen. Føllet kan forsøge at tisse, men der kommer ingenting ud. Kontakt en dyrlæge med det samme. Hvis føllet kan opereres tidligt, er prognosen sædvanligvis god. Hvis føllet skal opereres, er det vigtigt, at dette sker så hurtigt som muligt.

Mistanke om kolik hos heste?

Har du mistanke om kolik hos din hest, bør du kontakte din dyrlæge hurtigst muligt. Mange gange ændres symptomerne på meget kort tid med smerter og stor risiko for hesten som følge heraf.

Når tarmmotorikken reduceres, falder optagelsen af næringsstoffer og vand ligeledes, og tarmene kan blive stillestående. Når passagen af maveindhold Inflreduceres, kan der forekomme tryk, ligesom hesten får krampe og har koliksymptomer. Heste, der har ondt, får ofte en mere hastig vejrtræknings- og hjerterytme.

 

Hest bliver behandlet for kolik på Evidensia Faxe Hestehospital

Hest bliver behandlet for kolik på Evidensia Faxe Hestehospital

Behandling af kolik hos heste

Generelt går behandling af kolik hos heste ud på at lindre smerter, forhindre dehydrering og få tarmmotorikken i gang.

Smerter lindres med en krampeløsnende eller smertestillende medicin. Hvis hesten er dehydreret, giver man drop. En hest kræver mange liter drop og må derfor ofte være i intensiv behandlling døgnet rundt.

Forstoppelse kan man forsøge at løse ved at give hesten afføringsmidler, der stimulerer tarmmotorikken. Dette kan gives via næsesvælgsonde og drop.

Hvornår skal jeg opsøge dyrlæge?

Du skal opsøge dyrlæge når:

  • Hesten viser tegn på, at have mistet appetitten og puster og skraber med forbenene.
  • Hesten står i en position, hvor det ser ud som om, at den forsøger at tisse.
  • Hesten lægger sig ned oftere end normalt og ser ud mod flankerne.
  • Hesten har diarré, udebleven afføring og nedsat tarmlyd.
  • Hesten udviser stærk smerte ved at puste og svede, og den lægger sig ned og ruller voldsomt rundt.
  • Hesten har en øget vejrtræknings- og hjerterytme. Man kan sige, at jo højere puls, desto sygere er hesten.

Hvad gør dyrlægen?

Sådan forløber undersøgelsen:

  1. Normalt lægger dyrlægen ud med at måle temperatur, puls, vejrtrækning og tarmlyde.
  2. Herefter følger en gennemgang af hestens tarme via endetarmen, hvilket kan give en idé om forekomsten af spændte eller forstoppede tarme m.m.
  3. Dyrlægen fører ofte en næsesvælgssonde ned i hestens mave for at se, om der er maveindhold tilbage, hvilket kan tyde på, at tarmmotorikken er forstyrret.
  4. Ved at tage en bugprøve kan dyrlægen undersøge bugvæsken. En analyse kan give svar på, om hesten har bughindebetændelse, eller om tarmene er påvirket på anden vis.
  5. Andre metoder er røntgen eller ultralyd. Er det en hingst, undersøger man testikler og pung.

Operation af kolik hos heste

Hvis det er kolik, der kræver en operation, er det vigtigt, at dette sker så hurtigt som muligt. Hvis cirkulationen i det ramte tarmafsnit er stærkt forstyrret, så påvirkes hestens mulighed for at tåle bedøvelse, og vigtige dele af tarmen kan ikke reddes.

En bugoperation, der bliver udført på kort tid af et team bestående af veterinærsygeplejersker med viden og erfaring inden for narkose i forbindelse med akut syge heste samt en kirurg med uddannelse i avancerede indgreb og erfaring med bugoperationer, reducerer komplikationer ved narkosen i væsentlig grad, og prognosen er rigtig god. Omkring 80% af de bugopererede heste vender hjem fra hospitalet, og de fleste af dem vender tilbage til deres tidligere opgaver. Ældre heste (over 18-20 år) har ikke væsentligt dårligere prognoser end unge eller midaldrende heste.