Resultater for “hest”

38 resultater fundet på søgningen “hest”

Din Dyredoktor

Overvægt hos hest

De typiske følgelidelser af længerevarende overvægt er forfangenhed, metabolisk syndrom (”Equine Metabolic Syndrome” (EMS)), haltheder, hyperlipæmi/”fedtlever” samt nedsat fertilitet (evnen til at blive drægtig).Overvægt hos hest sker i langt de fleste tilfælde pga. misforstået godhed, hvilket suppleres med et overvældende udbud af lovende og ofte energirige foderprodukter. Yderligere er hesten skabt til at æde 16-20 timer i døgnet, hvormed det er vigtigt, at hesten ikke står i lange perioder uden adgang til foder, da mavesyren så ophobes. Dette gør det ikke just lettere at holde den slanke linje!Huldvurdering af den overvægtige hestHestens huld kan vurderes på en skala fra 0 til 5, hvor 0 = svært mager og 5 = svært overvægtig. Dette vurderes ved at føle på hesten, hvor 5 punkter på kroppen vurderes – halsens overside, partiet foran skulderen, ryggen, ribbenene samt bagparten.De lidt tungere racer har specielt let ved at blive ”overset” i forhold til overvægt, idet huldtilstanden let tillægges racepræg. Her skal haves in mente, at en hest af tung race skal ligne en sværvægtsbokser og ikke en sumobryder.En objektiv måde at overvåge hestens vægt på er brug af et vægtmålebånd.VægttabAt få den overvægtige hest til at tabe sig er langt mere tidskrævende end at få den magre hest til at tage på. Hvor en overvægtig hest kan tabe 175 kg på ca. 9 måneder, kan en mager hest øge vægten tilsvarende på blot 3 måneder, såfremt der ikke er nogen underliggende sygdom.Ydermere vil den tidligere overvægtige hest, typisk vedblive at være disponeret for fedmerelaterede sygdomme såsom forfangenhed.Hjælp til at opnå vægttab er restriktiv græsning samt fodring med hø, hvor opblødning i vand i 12-24 timer reducerer høets kalorieindhold betydeligt. Denne behandling af høet udvasker dog også mineraler og vitaminer, hvormed dette skal suppleres i koncentreret form. Ved at udvaske høet kan man give større mængder og opretholde en lang tyggetid.Yderligere kan anvendes halm for at give den nødvendige tyggetid, dog kan dette for nogle hestes vedkommende skabe problemer i form af kolik. For mange heste, som enten slet ikke arbejder eller blot arbejdes meget let, vil græs og/eller hø faktisk være tilstrækkeligt til vedligeholdelse.I den daglige fodring kan anbefales, at man vejer foderet for at undgå, at fodermængden ubemærket øges.Den mest effektive vej til vægttab er dog motionering, hvor intensivt skridtarbejde fører til fedtforbrænding, i modsætning til hårdere arbejde, der er kulhydrat-forbrændende.Følgesygdomme til overvægt hos hestMetabolisk Syndrom (EMS) Overvægtige heste har markant øget risiko for at blive for­fangne. Forfangenhed kan dels skyldes hestens Metaboliske Syn­drom (EMS).PPID hos hest / Cushings syndrom hos hestHalthed Haltheder hos heste skyldes langt fra altid hestens vægt. Hos mennesker er det vist, at overvægt giver en højere ri­siko for slidgigt i benene. Der er god grund til at tro, at det samme gør sig gældende for heste.Hyperlipæmi (fedtlever)Læs mere om fedme hos hest.

Din Dyredoktor

PPID hos hest / Cushings syndrom hos hest

PPID hos hest (Pituitary Pars Intermedia Dysfunction), også kaldet Cushings syndrom, er en stofskiftesygdom, som typisk ses hos ældre heste. Sygdommen skyldes en degeneration af nerver i den del af hjernen, der hedder hypothalamus. Dette fører blandt andet til en mangel på hormonet dopamin, der normalt regulerer kroppens produktion af hormonet ACTH i hypofysen. Denne manglende regulering fra dopamin giver et forhøjet niveau af blandt andet ACTH, hvilket stimulerer en øget produktion af kortisol (stresshormon) fra binyrerne.Symptomer på PPID hos hest / Cushings syndrom hos hestSymptomer på PPID hos hest er blandt andet:lang, krøllet pelsunormalt fældningsmønsternedsat muskelmasse i overliniengentagne episoder med forfangenhedøget drikkelyst og urineringgen­tagne infektioner, især hudinfektioner.Sygdommen ses oftest hos gamle heste over 15 år, men heste helt ned til 7-års alderen kan i sjældne tilfælde også få lidelsen.Hvor lang tid tager det en hest at udvikle PPID?PPID er en neurodegenerativ lidelse og er derfor en sygdom der udvikler langsomt og som regel over flere år. I begyndelsen af sygdommen, vil langt fra alle symptomer på sygdommen være til stede. Som tiden går vil sygdommen dog blive mere og mere fremskreden og flere kliniske symptomer vil opstå. Det er derfor ikke sandsynligt at unge heste har sygdommen.Diagnosticering af PPID hos hestHvis man har en ældre hest med en eller flere af ovennævnte symptomer, er det en god idé at få hesten testet for PPID. I langt de fleste tilfælde kan diagnosen foretages ved en enkelt blodprøve, hvor ACTH-niveauet i blodet måles. Hos heste med PPID stiger dette hormon mere i forhold til raske heste i efterårsmånederne, og det bedste tidspunkt at tage en blodprøve er derfor fra august til oktober. Det er vigtigt, at hesten ikke er stresset, når blodprøven udtages, da dette vil give et falsk forhøjet resultat.Behandling af PPIDDer findes medicin, som kan behandle lidelsen. Denne medicin er i form af tabletter, som skal gives på daglig basis – den individuelle dosis aftales med dyrlægen afhængigt af hestens størrelse og blodprøvens resultat. PPID er en livslang sygdom, og behandlingen er derfor også for resten af livet. Efter en behandling er opstartet, anbefales det at få taget en årlig blodprøve for at kontrollere, at hesten får den korrekte dosis, eller om den skal justeres, da sygdommen ikke er statisk.Hvordan ser fremtiden ud for en hest med PPID?PPID er en livslang sygdom, men med korrekt medicinering og management, kan hesten fortsat leve mange gode år uden tegn på sygdommen. Mange beskriver ligefrem at deres heste blomstrer op når sygdommen kommer under kontrol. Ved at medicinere hesten, mindskes risikoen for at hesten får en af de mange følgesygdomme, der kan opstå i forbindelse med sygdommen. Som eksempel kan nævnes forfangenhed, der for nogle hestes vedkommende kan føre til aflivning.På nuværende tidspunkt er det ikke lovligt at starte konkurrencer på en hest der er i behandling for sygdommenFoderanbefalinger hvis hesten har PPIDHvis din hest er velmedicineret for PPID, skal den ikke fodres meget anderledes end en hest uden PPID. Det kan dog være en fordel at fodre med et grovfoder af en god kvalitet, med et lavt stivelses –og sukkerindhold. Er du i tvivl om kvaliteten af dit grovfoder, kan man for under et par hundrede kroner få lavet en grovfoderanalyse, hvor det oplyses hvad det nøjagtige indhold af disse er og samtidig kan du få oplyst hvor mange foderenheder dit grovfoder indeholder.Her ud over bør hesten tilbydes vitaminer og mineraler i et balanceret forhold. Fodres hesten med et fuldfoder, bør dette ligeledes have et lavt indhold af stivelse og sukker. Går hesten på græs, skal du passe på i de perioder, hvor græsset er i vækst og når der er store udsving mellem dag og nattetemperaturer. Her kan man med fordel vente med at lukke hesten ud til temperaturen har stabiliseret sig op ad dagen.Meget sukkerholdige godbidder, store mængder gulerødder og æbler, bør ligeledes undgås. Dyrlægen har mulighed for at testen din hests basal insulin niveau i blodet og ud fra dette, kan det vurderes om du skal passe ekstra meget på din hest i forhold til græsning, sukker og stivelse.

Din Dyredoktor

Øjenbetændelse hos hest – Råd og vejledning

Øjenbetændelse hos hest kan forebygges ved at benytte en fluemaske til hesten i perioder med mange fluer. Fluemasker findes i mange forskellige udformninger med og uden ørebeskyttelse.Øjenbetændelse skyldes  en infektion med enten bakterier eller virus. Det kan opstå uden at man finder årsagen, men kan også ses efter hesten har kløet sig på grund af støvirritation eller ved kraftig flueirritation.Symptomer på øjenbetændelse hos hestSymptomerne på øjenbetændelse kan variere fra hest til hest. I nogle tilfælde vil man se flåd fra øjet, typisk puslignende, mens man hos andre hest vil se hævelse af slimhinden (konjunktiva) omkring øjet. Bliver infektionen slem nok, kan der ses tegn på smerte i form af sammenknibning af øjet, vedvarende tåreflåd eller nedadvendte øjenvipper.Smitter øjenbetændelse?Øjenbetændelse er ikke en luftbåren sygdom, men den kan overføres ved kontakt. Det kan f.eks. være via fluer eller ved at personen der renser/berører hestens øjne/øjenomgivelser efterfølgende berører en anden hests øjne/øjenomgivelser.Behandling af øjenbetændelse hos hestEr hesten fuldstændigt upåvirket af øjenbetændelsen og er der ingen tydelige forandringer på hornhinden eller tegn på smerter fra øjet, kan man prøve at rense øjet med enten kogt afkølet vand eller saltvand i et par dage. Hjælper det ikke bør dyrlægen kontaktes. Dyrlægen har så mulighed for at undersøge øjet grundigt og udskrive antibiotikasalve mm.Hvornår bør dyrlægen kontaktes?Hestens øjne er ekstremt følsomme og hvad der umiddelbart ligner en mindre ting, kan hurtigt få alvorlige konsekvenser for hestens syn. En dyrlæge skal derfor altid kontaktes, hvis der ses tegn på smerte (nedadvendte øjenvipper, vedvarende tåreflåd), forandringer på hornhinden (misfarvning, ændringer i konturen), hævelse omkring øjet eller hvis pupillen virker kontraheret.Gode råd til forebyggelse af øjenbetændelse hos hestI perioder med mange fluer (eller hvor det støver meget) kan man benytte fluemaske til hesten. Disse findes i mange forskellige udformninger med og uden ørebeskyttelse. Samtidig kan man anvende fluerepellerende midler, der typisk skal anvendes med faste intervaller for at opnå en god effekt. Undgå at dele udstyr (strigler mm) med andre heste og sørg for god håndhygiejne når du renser omkring din hests øjne.

Din Dyredoktor

Hovbyld hos hest

Hovbyld hos hest viser sig i nogle tilfælde ved, at hesten ikke støtter på benet. I andre tilfælde er hesten mere lavgradig halt.En hovbyld skyldes en infektionsansamling i sålen eller i den hvide linie i hoven som indkapsles, så der dannes en hovbyld hos hesten.Hyppige årsager til hovbyld hos hest er:Skift mellem vådt og tørt vejrDårlig hornkvalitetTab af skoNedsat immunforsvarAndre hovsygdomme som for eksempel forfangenhedSymptomer på hovbyld hos hestNår en hest får en hovbyld, bliver den ofte meget halt. Haltheden kan opstå akut i løbet af et halvt døgn, men den kan også udvikles langsommere over flere dage. I nogle tilfælde kan hesten slet ikke støtte på benet. I andre tilfælde er hesten mere lavgradig halt. Benet kan også hæve til op over koden, og hesten kan få forhøjet temperatur.Oftest ses der forøget varme i hoven og forstærket pulsstyrke til benet. Dette skyldes hovbylden, som har igangsat en inflammation i området med dertilhørende øget blodgennemstrømning.I de fleste tilfælde vil hesten være øm, hvis der trykkes med en visitationstang i området omkring bylden.Hvordan behandles hovbyld hos hestEn hovbyld behandles ved, at bylden først lokaliseres. Dette gøres ved at mærke hoven igennem med en visitationstang. Når det smertefulde område er lokaliseret, graves bylden frem. Det er dog vigtigt, at hovbylden er trukket sammen til en reel hovbyld inden udskæringen foretages, hvilket nogle gange kræver lidt tålmodighed fra ejer. Udskæringen foretages af enten smed eller dyrlæge med anvendelse af hovknive. Når bylden er åbnet, skal hoven sæbebades dagligt, og hesten får en hovforbinding og eventuelt en støvle på, for at forhindre indførelsen af jord, skidt og bakterier, indtil hullet er helet.Så snart hovbylden er gravet fri, er det oftest ikke nødvendigt at give hesten smertestillende medicin, da selve afløbet fra bylden er lindrende i sig selv.I kun få tilfælde vurderer dyrlægen, at det er nødvendigt at give antibiotika. I disse tilfælde er det vigtigt, at behandlingen med antibiotika ikke opstartes, før bylden er lokaliseret og gravet fri, da samlingen og modningen af bylden ellers forhales.I relation til hovbylder hos hest er det meget vigtigt, at hesten er regelmæssigt vaccineret mod stivkrampe, da stivkrampebakterien findes i jorden.Hvad er prognosenVed en ukompliceret hovbyld hos hest er prognosen i langt de fleste tilfælde god.I nogle tilfælde kan gentagne hovbylder give øget risiko for andre hovlidelser eller være et tegn på underliggende sygdom, og det er derfor vigtigt at konsultere med en dyrlæge om dette.

Din Dyredoktor

Astma hos hest (Equin Astma)

Ved astma hos hest er det bedste man kan gøre, at få styr på hestens miljø. Optimalt set bør hesten stå på et underlag der ikke støver, som f.eks. spåner. Der skal være god luft i stalden og der bør ikke opbevares grovfoder (hø, frøgræs, wrap, halm) i stalden eller på loftet over boksene. Der bør heller ikke fejes og muges, mens hesten står inde. Sygdommen astma hos hest har tidligere haft andre navne som engbrystighed, COPD (Chronic Obstructive Pulmonary Disease), RAO (Recurrent Airway Obstruction) og IAD (Inflammatory Airway Disease). Den kaldes i dag Equin Astma og har to sværhedsgrader mild/moderat og svær Equin Astma.Begrebet Equin Astma dækker over en kronisk, ikke-infektiøs luftvejssygdom i de nedre luftveje. Den giver fortættede og fortykkede nedre luftveje og ofte ekstra slimproduktion i lungerne.Symptomer på astma hos hestRaske heste trækker i hvile vejret ca. 8-12 gange i minuttet og hoster som hovedregel ikke. Et enkelt host i ny og næ kan være ok, men er der vedvarende hoste, bør hesten undersøges nærmere. Symptomerne på astma kan variere fra hest til hest og alt efter sværhedsgrad.Ved mild/moderat astma hos hest ser man ofte nedsat præstation, en normal vejrtrækningsfrekvens i hvile og evt. hoste. Når der lyttes på lungerne, kan man ofte ikke høre noget abnormt.Ved svær astma er hestens vejrtrækning påvirket i hvile. De bruger ofte bugmusklerne til at trække vejret med, og vejrtrækningsfrekvensen vil være forøget. Der vil være nedsat præstation og evt. hoste. Når der lyttes på lungerne, vil der ofte være abnorm lyd at høre.Trigger-faktorerAstma kan udløses af forskellige trigger-faktorer. Disse kan variere fra hest til hest.Kendte risikofaktorer er:StøvEndotoksinerSvampesporerSkimmelPollen og luftvejsirriterende gasser som f.eks. ammoniak fra hestens urin.Disse findes hyppigt i det miljø, som hesten opholder sig i og derfor er det vigtigt at have fokus på at optimere opstaldningen og management af hesten, hvis man vil mindske risikoen for astma.Smitter astma hos hest?Equin Astma er ikke en tilstand, der smitter. Det er en sygdom, der påvirker lungerne i astma-hesten, og tilstanden kan blusse op, hvis hesten udsættes for kendte trigger-faktorer i dens miljø.Forskere har ind til videre ikke kunnet påvise om sygdommen er arvelig, hvilket man ellers har set hos mennesker med astma. Man har ligeledes ikke kunnet påvise en sammenhæng mellem overvægtige heste/heste med stofskiftesygdommen EMS (Equine Metabolic Syndrome) og udviklingen af astma.Det er en sygdom, der forskes meget i, og der udgives jævnligt nye undersøgelser, der belyser nye aspekter.Diagnosticering af astma hos hestDer optages en grundig forhistorie på hesten (tidligere sygdom, opstaldningsmiljø, fodring, motionsniveau, medicinering mm.) fra dyrlægens side. Herefter undersøges hesten, med speciel fokus på luftvejene. Der kigges efter tegn på hævede lymfeknuder, flåd fra næsen, hoste, og der lyttes på luftvejene både i hvile og efter motion. Om nødvendigt laves ”re-breathing” undersøgelse, hvor hesten skal trække vejret i en pose. Det får den til at trække vejret dybere og forstærker eventuelle mislyde fra lungerne. Herefter laves der typisk en kikkertundersøgelse af luftvejene og en skylleprøve fra lungerne. Skylleprøven er det, der skal til for at sige noget om graden af sygdommen, hvor længe der bør behandles, samt prognosen for at hesten kommer sig.Behandling og forebyggelse af astma hos hestDet bedste man kan gøre for en hest med astma er at få styr på hestens miljø.Optimalt set bør hesten stå på et underlag der ikke støver, som f.eks. spåner. Der skal være god luft i stalden. Der bør ikke opbevares grovfoder (hø, frøgræs, wrap, halm) i stalden eller på loftet over boksene. Der bør ikke fejes og muges, mens hesten står inde. Hestens grovfoder skal være af en god kvalitet, der ikke støver. Om nødvendigt kan hø/wrap vandes kortvarigt inden det udfodres til hesten. Lang tid på fold med frisk luft er at foretrække. Vær opmærksom på, at grovfoder, der tildeles på folden også skal være af god kvalitet.Ud over miljø kræver sygdommen ofte behandling med binyrebarkhormon, enten som inhalation eller som pulver i hestens foder. Nogle heste kan også have brug for bronkieudvidende eller slimløsnende medicin.Hvornår bør dyrlægen kontaktesKortvarig hoste kræver som regel ikke dyrlægekontakt, hvis hesten ikke har næseflåd eller feber. Er hosten vedvarende eller ser man tegn på nedsat præstation eller ændret vejrtrækning i hvile, bør dyrlægen kontaktes.

Din Dyredoktor

Fedme hos hest

Fedme hos hest er et stigende problem. Visse hesteracer er mere disponeret for fedme, det gælder f.eks. flere ponyracer. Fedme kan føre til insulinresistens og EMS (Equin Metabolisk Syndrom), der kan forårsage forfangenhed, fertilitetsproblemer og mulige leverproblemer.Råd for at undgå fedmeFå udarbejdet en foderplan for din hest og sørg for at hestens grovfoder er analyseret i forhold til dets foderværdi.Til heste med tendens til fedme og heste, som ikke arbejder, bør vælges hø eller wrap med et lavt energiindhold i stedet for et stivelsesrigt fuldfoder. Hestens grovfoderandel (hø/wrap (ikke halm)) bør ligge på ca. 1-1,5% af hestens idealvægt, dvs. – 4-5 kg ​​pr. dag, hvis hesten bør veje 450 kg. Men såfremt der er tale om et grovfoder med en høj foderværdi, vil denne mængde skulle reduceres. Giv hesten et koncentreret mineral- og vitamintilskud i stedet for en müsli-blanding tilsat diverse andre fodertilskud. Udgå godbidder.For at sænke energiindholdet i hø kan dette lægges i blød. Såfremt hesten ikke får tyggetid nok med den mængde grovfoder, som den skal have, kan man supplere med halm. Sørg dog for at gøre dette gradvist for at undgå forstoppelse. Fodring bør ske flere gange om dagen og til grovfoderet kan anvendes ”slow feeder”, som sørger for at hesten skal arbejde mere for at få fat på grovfoderet og derved æder langsommere.Undgå græsning. Det er meget svært at få en hest til at tabe sig, hvis den holdes på græs. Heste med EMS bør slet ikke gå på græs.Den bedste forebyggelse og kur mod fedme er motion.Læs mere om overvægt hos hest.

Din Dyredoktor

Fedtlever hos hest – Ophobning af fedt i leveren

Fedtlever hos hest, også kaldet Hyperlipæmi, rammer især koldblodsheste som f.eks. shet­landsponyer og miniature heste, islandske heste mv., men kan også ses i overvægtige heste af andre racer.Hvorfor opstår fedtlever hos hest?Fedtlever hos hest opstår, når der er en negativ energibalance i hesten. Det vil sige, at hesten indtager mindre energi, end den behøver.Den mindre energi resulterer i, at kroppen rekrutterer fedt i form af fedtsyrer fra fedtdepoterne rundt om i kroppen. De typiske årsager til dette kan være kolik, diarre, drægtighed, tandproblemer, feber eller andre lidelser der kan give nedsat eller ophørt ædelyst.Negativ energibalanceNår der har været negativ enegibalance i noget tid  begynder leveren at omdanne fedtsyrer fra fedtdepoterne til triglycerider, som herefter sendes tilbage ud i blodbanen i form af VLDL (very low density lipoprotein), i stedet for at lave dem til sukker (glukose). Dette kaldes hyperlipidæmi, der betyder for meget fedt i blodet.Denne fase kan hesten glide ind i og ud af ved egen hjælp. Ændres tilstanden med nedsat energibalance ikke, kan tilstanden dog hurtigt blive mere alvorlig.Ophobning af fedt i leverenDen næste fase er ophobning af fedt i leveren og skade på levercellerne. Dette kaldes fedtlever og kan for nogle heste resultere i kronisk leversvigt.Øjeblikkelig undersøgelse og behandling er nødvendig for, at hesten kan komme sig.Især miniaturer og i lidt mindre grad shetlandsponyer får meget nemt fedtlever.Derfor er det vigtigt, at ophørt eller nedsat ædelyst tages alvorligt, og at dyrlægen kontaktes, så årsagen kan findes. Andre symptomer på fedtlever kan være gullige slimhinder, nedstemthed, diarre, feber, ødemer og neurologisk ændret adfærd.Diagnosticering af fedtlever hos hestDiagnosen fedtlever stilles ved hjælp af en blodprøve og nogle særlige målinger på fedtmolekyler i blodet og på le­verens funktion.

Din Dyredoktor

Sommereksem hos hest

Nogle heste er allergiske over for visse insekter – typisk mitter. Disse heste udvikler ”sommereksem”, som er en særdeles pinefuld lidelse for hesten, såfremt lidelsen ikke afhjælpes.Fysisk beskyttelseFluedække – især de zebrastribede – er en god fysisk beskyttelse mod insekterne. Dækkenet skal dog dække hesten fuldt ud, da blot få insektbid udløser voldsom kløe.Lokalbehandling/-forebyggelseDer findes en lang række insektsprøjtemidler på markedet, men ingen er tilstrækkelig effektive til at beskytte en hest med sommereksem mod insekter. Der findes diverse blødgørende salver til forebyggelse af kløe og lindring, som er forårsaget af solen og insekter, men heller ikke disse tiltag kan stå alene.ForebyggelseUndgå at hesten går ude i skumringen om morgenen og om aftenen, hvor insekterne er mest aktive og hold hesten inde om natten. Undgå græsning nær søer og åer, da disse forhold tiltrækker mitter. Åbne marker med god vind mindsker tendensen til mitter. Heste med sommereksem vil ikke udvise symptomer så længe de ikke udsættes for de insekter, som de er allergiske overfor.BehandlingMange heste med sommereksem vil kræve behandling af dyrlægen, såfremt ovenstående tiltag ikke overholdes tilstrækkeligt eller iværksættes tids nok. Det skal haves in mente, at sommereksem er en ekstrem ubehagelig lidelse for hesten, som udsættes for konstant intensiv kløe. Dyrlægen bør således tilkaldes såfremt hesten vedbliver at klø sig. Senest er der kommet en vaccine på markedet, som skal iværksættes inden insektsæsonen starter.

Din Dyredoktor

Mavesår hos hest (Equine Gastric Ulcer Syndrome)

Mavesår hos hest forekommer hyppigt. For både at behandle og forebygge sygdommen, er det vigtigt at hestens foder primært består af hø, wrap eller græs (grovfoder) af god kvalitet. Undgå lange perioder uden grovfoder – også på folden.Mavesår hos hest forekommer hyppigt. Undersøgelser har vist, at op til 50 % af alle føl og op mod 90 % af alle voksne heste, har mavesår i større eller mindre grad, alt efter hvilke hestebestand man undersøger.Mavesår hos hest kaldes også EGUS (Equine Gastric Ulcer Syndrome), idet de underliggende årsager kan være mange forskellige, og til tider komplicerede at komme til bunds i.Anatomien og fysiologien i hestens mavesækHestens mavesæk er opdelt i to veladskilte regioner. Den øvre ”hvide del”, der udgør ca. 1/3 af mavesækken (den non-glandulære del), og den nedre ”røde del”, der udgør de resterende 2/3 (den glandulære del).Den hvide del af mavesækken er beklædt med pladecelleepithel ligesom spiserøret. Den røde del af mavesækken består af kirtelvæv, der blandt andet udskiller mavesyre, pepsin, bikarbonat og slim. De to regioner er adskilt ved margo plicatus, som er en skarp rand.Hestens kirtelvæv udskiller mavesyre døgnet rundt, også når der ikke er foder i mavesækken. I mavesækken kan pH-værdien variere fra pH 1,5 – 7, alt efter hvor den måles i mavesækken. I den røde del er pH-værdien lav, mens den er næsten neutral i den øvre hvide del.Mavesækken tømmes typisk over 24 timer hvis hesten har indtaget stråfoder, mens væske typisk passerer indenfor 30 minutter.Årsager til mavesår hos hestIkke alle årsager til at mavesår opstår, er fuldt afdækket endnu.Man ved, at mavesår skyldes et misforhold mellem de forhold der kan nedbryde og skade vævet (f.eks. mavesyre, pepsin, galde og organiske syrer), og dem der beskytter vævet (slim og bicarbonat). De beskyttende faktorer er mere udbredt i den røde del af mavesækken fremfor den hvide, og derfor er årsagerne til at mavesår opstår, forskellige i de to regioner af mavesækken.Mavesår i den hvide del af mavesækkenMavesår i den hvide del af mavesækken, skyldes ofte længere tids påvirkning af vævet med mavesyre, pepsin, galde og organiske syrer. Specielt regionen omkring margo plicatus, er udsat for denne påvirkning, og derfor ses der ofte sår i denne del.Mavesår i den røde del af mavesækkenMavesår i den nedre røde del, mener man skyldes ændringer i blodtilførslen til vævet i området. Den nedsatte blodtilførsel mindsker dannelsen af de beskyttende forhold, så som slim og bikarbonat. Herved får de nedbrydende faktorer adgang til vævet, og mavesår kan opstå.Symptomerne på mavesår hos hestSymptomerne på mavesår kan være forskellige fra hest til hest, og kan ofte være uspecifikke.Nogle heste får nedsat appetit eller bliver kræsne, mens andre har svært ved at holde huld, eller begynder at se utrivelige ud og bliver kedelige i pelsen. Hesten kan vise tegn på smerter ved håndtering på staldgangen (stigling), ved opsadling, ved spænding af gjorden eller under ridning. Et andet billede kan være, at der opstår gentagne koliktilfælde uden nogen åbenlys grund, og enkelte heste skærer tænder (specielt føl).DiagnosticeringNår diagnosen mavesår hos hest skal stilles, kræver det en kikkertundersøgelse (gastroskopi) af hestens mavesæk. Undersøgelsen kan kun udføres, når hesten har fastet ca. 16-18 timer. Herved er mavesækken som regel tømt, så alle dele kan visualiseres grundigt. Hesten tørstes desuden et par timer før undersøgelsen, for at undgå for meget væske i mavesækken.Før kikkertundersøgelsen får hesten noget beroligende medicin i blodet, så den kan undersøges stående. Herefter vurderes alle dele af mavesækken med kikkert (gastroskopi), og eventuelle mavesår beskrives og tildeles en grad, alt efter hvor alvorlige de vurderes at være. Samtidig med undersøgelsen laves der en klinisk undersøgelse af hesten, og aspekter omkring management af hesten gennemgås, idet disse faktorer er relevante i forhold til forebyggelse og behandling af hesten.Behandling og forebyggelseBehandling og forebyggelse af mavesår hos hest hænger tæt sammen og overlapper ofte. Management af mavesårshesten er vigtig, hvis man skal have succes med at få sårene til at hele op og blive væk.Det anbefales, at man forsøger at minimere stress for hesten. Det kan være i forhold til:OpstaldningFodringssituationerHierarki på foldenTræningsmetoder/træningsmængdeFodring af heste med mavesårHestens primære foder bør består af hø, wrap eller græs (grovfoder) af god kvalitet. Grovfoder giver øget tyggetid, hvilket giver en høj spytproduktion, som dermed øger pH-niveauet i mavesækken.Der produceres over dobbelt så meget spyt ved fodring med grovfoder, sammenlignet med fodring med havre/fuldfoder. Generelt bør grovfoderet udgøre 1,25% af kropsvægten/dag. Det vil sige, ca. 6 kg grovfoder til en 500 kg hest. Undgå lange perioder uden grovfoder – også på folden. Få mere information omkring foder til heste med mavesår.Undlad at arbejde hesten på tom maveUndlad at arbejde hesten på tom mave. Sørg for, at hesten har ædt lidt grovfoder (< 2 kg (hest), < 1 kg (pony)) i timerne op til træning, da dette nedsætter mavesyrens påvirkning af maveslimhinden. Fodring i dobbelt hønet eller “slow feeder” systemer kan få hesten til at æde langsommere og øge tyggetiden.Fri adgang til friskt vandHesten skal altid have fri adgang til friskt vand. Vandbehovet for en 500 kg hest er ca. 25-45 liter/dag, men er meget afhængig af arbejdsniveau, grovfoderandel og vejrforhold.Medicinsk behandling af mavesår hos hestUd over management behandles heste med mavesår ofte med syrehæmmende medicin, eventuelt kombineret med et slimhindebeskyttende middel. Alt efter sværhedsgraden og placeringen af mavesårene, kan denne behandling stå på i kortere eller længere tid.Hvornår bør dyrlæge kontaktesOplever du at din hest udviser tegn på mavesår, som beskrevet under symptomer, bør du kontakte din dyrlæge. Symptomerne kan som beskrevet være uspecifikke og svarer ikke altid overens med sværhedsgraden af mavesåret.Fedme og mavesår hos hestHos både mennesker og mindre kæledyr (hunde og katte), taler man i dag om en fedmeepidemi. Dette problem er ligeledes stigende indenfor vores hestebestand, hvilket både ses hos hobbyheste og konkurrenceheste.Mange ejere har så meget fokus på, at hesten skal have adgang til grovfoder døgnet rundt, at hesten som følge deraf udvikler fedme. Fedme hos heste kan være livstruende særligt grundet forfangenhed, som er en hyppig følge til fedme. Man skal således have i mente, at hø og wrap er et foder, og fri adgang til denne form for stråfoder kan på ingen måde anbefales til trivelige heste og ponyer. Hensynet til udvikling af mavesår, må således aldrig overskygge hensynet til hestens huld, således at hesten bliver fed.Læs også om mavesår hos føl.

Din Dyredoktor

Sygeforsikring af hest

Evidensia opfordrer hesteejere til at forsikre deres hest via en sygeforsikring. Dette er en forholdsvis billig forsikring, der kan være til stor gavn, hvis uheldet er ude.En sådan forsikring dækker udgifter til dyrlægehjælp, f.eks. hvis hesten bliver halt, får et sår, får kolik etc. Forsikringen dækker både udgifter til halthedsudredning, røntgen, ultralydsscanning, behandling, indlæggelse på hospital, kolikoperationer etc.Vær opmærksom på forskellige forhold omkring selvrisiko og maksimal erstatningssum per år, der varierer forsikringerne imellem.TransportMed relation til ovennævnte sygdomstilfælde er det ligeledes tilrådeligt at tegne et transportabonnement for sin hest, hvilket bl.a. udbydes af Falck. Dette er yderst relevant, såfremt man ikke selv er i besiddelse af transportmuligheder, hvilket uden et abonnement kan blive særdeles bekosteligt. Et sådan abonnement sikrer transport af både den akut syge hest, samt hesten som skal transporteres til dyrehospital til en aftalt undersøgelse.LivsforsikringVil man forsikre sin hest ved død kan tegnes en livsforsikring, som er den billigste form for værdiforsikring af hesten. Denne forsikring kommer til udbetaling, hvis hesten falder død om, eller hvis hesten skal aflives i henhold til dyreværnsloven. Sidstnævnte inkluderer en markant begrænsning i forsikringens omfang, idet påkrævet aflivning kun sjældent forekommer. Påkrævet aflivning finder dog sted ved f.eks. benbrud, alvorlig forbrænding og tarmslyng.Forsikring ved uanvendelighedVil man forsikre sin hests værdi som ridehest, skal hesteejeren tegne en uanvendelighedsforsikring. Denne forsikring kommer til udbetaling, hvis hesten for stedse bliver uanvendelig til ridebrug. Den hyppigst forekommende årsag til, at hesten bliver uanvendelig er kronisk halthed. For at udbetaling af forsikringssummen kan komme på tale, skal hesten udredes diagnostisk, hvilket vil sige, at der skal stilles en konkret diagnose. Dernæst skal hesten have gennemgået et behandlingsforløb. I relation hertil har en sygeforsikring således stor relevans, idet sygeforsikringen vil betale både for den diagnostiske udredning og behandlingen. Det er vigtigt at notere sig, at en lidelse som kronisk halthed fører til udbetaling af en anvendelighedsforsikring, men ikke til udbetaling af en livsforsikring.Lovpligtig ansvarsforsikringPr. 1. juli 2008 er det blevet lovpligtigt at have alle heste ansvarsforsikret. Hesteejeren er således ansvarlig for de skader en løsgående hest måtte have forvoldt, hvormed hesteejeren er erstatningsansvarlig for sådanne skader, selvom der ikke er noget at bebrejde den pågældende ejer. Hesteejere skal derfor kontakte forsikringsselskaberne for at få kortlagt mulighederne for tegning af en sådan hesteansvarsforsikring. Ved tegning af enhver forsikring er det vigtigt at læse ”det med småt”. Forsikringsselskaberne udbyder i det store hele de samme ydelser, men priser og selvsagt dækningsomfanget varierer fra selskab til selskab, hvilket er yderst vigtigt at orientere sig om.