Billeddiagnostik
Digital røntgen af smådyr
Vi har moderne digital røntgen, så vi hurtigt kan se røntgenbillederne på en skærm.
Dansk Kennel Klub har en fast procedure, når hunde skal røntgenfotograferes for hofteledsdysplasi (HD), albueledsdysplasi (AA) og osteochondrose (OCD).
Skal din hunds HD- eller AD-status bedømmes, skal du gøre følgende:
- Bestil tid hos dyrlægen. Man skal bruge oplysning om dato for undersøgelse og navnet på dyrlægen, der skal foretage undersøgelsen.
- Køb en rekvisition på www.hundeweb.dk. Rekvisitionen købes til en bestemt dato hos en bestemt dyrlæge. Ved købet bliver man guidet igennem på skærmen.
- Medbring rekvisitionen til undersøgelsen hos dyrlægen. På en rekvisition til en røntgenundersøgelse, står der et kodenummer, som røntgenbillederne skal mærkes med. Dyrlægen kan derfor ikke foretage undersøgelsen uden en rekvisition.
Betaling for DKK’s bedømmelse af røntgenbillederne sker nu direkte til Dansk Kennel Klub i forbindelse med bestilling af rekvisitionen.
Ultralydsscanning af smådyr
Vi foretager ultralydsscanninger med en moderne farvescanner. Ved hjælp af lydbølger (ultralyd) er det muligt at danne billeder af de fleste indre organer.
Fordelen ved en ultralydsscanning er, at det er smertefrit for dyret, og der kræves ikke narkose for at udfører en ultralydsscanning.
Vi anvender ultralydsscanning som et diagnostisk redskab i mange forskellige sammenhænge f.eks. ved mistanke om blæresten, livmoderbetændelse og hjertelidelser mm.
Vi foretager:
- Hjertescanning
- Scanning af maveregionen (blærer, nyrer, livmoder, lever mm.)
- Drægtighedsscanning
Åbningstider
Åbningstider klinik
-
Mandag08:00 - 18:00
-
Tirsdag08:00 - 17:00
-
Onsdag08:00 - 17:00
-
Torsdag08:00 - 17:00
-
Fredag08:00 - 17:00
-
Lørdag09:00 - 13:00
-
SøndagLukket