Lameness Locator

Vi tilbyder halthedsundersøgelse ved hjælp af et avanceret bevægelsesanalysesystem, som er udviklet over de seneste 20 år på universitet i Missouri i USA. Systemet hedder Lameness Locator ® og er avanceret i sin opbygning og i sin teknologi, men simpel i sin anvendelse, således at bevægelsesanalysen foregår via tre små trådløse sensorer.

Placering af sensorer

Sensorerne monteres henholdsvis på hestens kryds, i nakken og på højre forben, hvorefter systemet objektivt måler, om hesten bevæger sig symmetrisk. Asymmetrisk bevægelse er forligelig med halthed, hvilket systemet registrerer og det registrerer også, hvori asymmetrien består, hvormed det identificeres hvilket/hvilke ben, hesten er halt på. Dette overføres trådløst til en touchpad, hvormed dyrlægen straks efter kan gennemse en analyse af hestens bevægelsesmønster.

Måling af bevægelsesmønster med Lameness Locator

Lameness Locator ®`en registrerer ca. 200 observationer i sekundet, hvor det menneskelige øje til sammenligning opfanger omkring 20 billeder per sekund. Dette betyder, at små asymmetrier i hestens bevægelsesmønster er svære at fange med det humane øje. Netop disse små detaljer kan være dem, der har betydning for hestens præstation. Særligt for heste på et højere præstationsniveau, hvor en lavgradig halthed f.eks. kun kommer til udtryk i specifikke øvelser.

Systemet kan yderligere registrere, i hvilken fase af skridtet hesten udviser sin halthed – i tilsætningsfasen eller i afsætningsfasen. Endelig kan systemet anvendes til vurdering af halthedsgraden før og efter anlæggelse af diagnostiske blokader, som vedbliver at være et essentielt værktøj i vores halthedsundersøgelser.

Lameness Locator ®`en er et unikt supplement og kan bidrage med ekstra detaljer i vores halthedsundersøgelser særligt ved diagnosticering af de meget lavgradige haltheder.

Læs mere om halthedsundersøgelser.

Dyreklinikker der tilbyder denne behandling

Vent venligst på, at dyreklinikkerne bliver opført