Hjertelungeorm hos hund

Hjertelungeorm hos hund

Smitterisikoen formindskes mest effektivt, hvis ormenes livscyklus brydes. Derfor er det for eksempel vigtigt at samle afføringen op efter din hund, når I er ude på luftetur, samt undgå at hunden spiser snegle.

Hjertelungeorm hos hund er parasitter, der også betegnes henholdsvis ’den franske hjerteorm’ (Angiostrongylus vasorum) og ’rævens lungeorm’ (Crenosoma vulpis). Begge typer af orm findes i Danmark og kan give alvorlig, livstruende sygdom hos hunde.

Ræve kan være årsag til udbredelse af smitte, idet de også kan inficeres med begge typer orm. Forekomsten af ormene er størst i Københavnsområdet. Infektion ses oftest hos unghunde, men hunde i alle aldre kan smittes. Hunde opbygger desværre ingen modstandskraft mod infektion, dvs., de kan smittes igen og igen.

Livscyklus for den franske hjerteorm og rævens lungeorm

Den franske hjerteorm lever i hundens hjerte og i blodkarrene ud til lungerne. Rævens lungeorm lever i luftvejene i lungevævet.

De voksne orm er 1,5-2cm lange. Fra deres placering lægger ormene æg, der udvikles til larvestadier, som hostes op og synkes af hunden. Larverne passerer således gennem fordøjelseskanalen og ud med afføringen. De er omtrent 0,3-0,4mm lange, gennemsigtige og kan derfor kun ses i mikroskop.

Uden for hunden fortsætter livscyklus, idet larverne optages af snegle, der kommer i kontakt med hundens afføring. Ringen sluttes, når en hund indtager snegle med infektive larvestadier. Den udvikling, larverne gennemgår i sneglene, er nødvendig, for at larverne kan smitte en ny hund. Indtagelse af snegleslim kan teoretisk også være smittekilde. Tiden, fra optagelse af larverne, til hunden selv begynder at udskille larver i afføringen, varierer fra 40-60 dage.

Hvad er symptomerne på smitte med hjertelungeorm hos hund?

De mest almindelige symptomer hænger sammen med ormenes livscyklus i hunden og den betændelsesreaktion, de udløser ved tilstedeværelsen i lungevævet:

  • Hoste
  • Vejrtrækningsbesvær/ændret vejrtrækningsmønster
  • Træthed

Herudover kan ses meget varierende symptomer som blandt andet ophørt appetit, opkastninger, diarré og blødninger fra f.eks. gummerne.

Hvordan undersøges hunde for hjertelungeorm?

Hvis hunden har symptomer på sygdom, udfører dyrlægen en grundig klinisk undersøgelse for at vurdere sygdommens omfang. For at få bekræftet om hunden er smittet med hjerte- eller lungeorm, er det imidlertid nødvendigt med yderligere undersøgelser:

  • Larverne påvises ved at undersøge tre friske afføringsprøver opsamlet tre dage i træk. Larverne udskilles ikke nødvendigvis i afføringen hver dag, derfor opsamles i tre dage for at øge muligheden for at påvise dem. De kan eventuelt også påvises i slim opsamlet fra luftvejene.
  • Røntgenundersøgelse af hjerte og lunger kan vise omfanget af skader på vævet.
  • Evt. kikkertundersøgelse af luftvejene

Jævnlig undersøgelse af afføringsprøver vil især være aktuelt i områder med stort smittepres og for brugshunde, der ofte trænes i fugtige naturområder med mange snegle.  Afføringsprøver kan for eksempel undersøges 1-4 gange årligt afhængigt af, hvor stor smitterisikoen forventes at være. Derudover er det fornuftigt at møde op hos dyrlægen til årlige sundhedstjek samt reagere, såfremt du observerer nogle af de ovennævnte symptomer hos din hund.

Ved opsamling af afføringsprøver til undersøgelse bør der først tages kontakt til dyreklinikken for at få instrukser om, hvordan det gøres mest hensigtsmæssigt.

Hvad holder du smitterisikoen nede?

Smitterisikoen formindskes mest effektivt, hvis ormenes livscyklus brydes. Derfor er det for eksempel vigtigt at samle afføringen op efter din hund, når I er ude på luftetur.

Desuden er ræve ’reservoir’ for begge typer af orm. Undgå derfor at lade din hund gå løs i områder, hvor der lever mange ræve.

Pas også på med at lade din hund indtage ting fra omgivelserne, herunder andre hundes afføring mm.

Hvordan behandles hjertelungeorm hos hund?

Ved konstatering af hjertelungeorm hos hund iværksætter dyrlægen et behandlingsforløb. Der er tale om langvarig behandling med et lægemiddel, der dræber ormene langsomt. Herved mindskes risikoen for en allergisk reaktion, som kan forekomme, hvis mange orm dør på samme tid.

Ved omfattende skader på lungevævet kombineres behandlingen oftest med binyrebarkhormon og evt. anden understøttende medicin. Det er meget vigtigt, at hunden holdes i ro i op til 4-6 uger, og der bør foretages opfølgende undersøgelser for at sikre, at behandlingen har været effektiv.

Hunden kan, som tidligere nævnt, blive smittet igen og igen, hvorfor det tilrådes at få undersøgt afføringen med jævne mellemrum som beskrevet ovenfor