Mavedrejning hos hunde – kræver akut dyrlægehjælp

Risikoen for mavedrejning hos hunde er størst, når hunden motionerer eller leger kort tid efter, at den har spist eller drukket store portioner

Risikoen for mavedrejning hos hunde er størst, når hunden motionerer eller leger kort tid efter, at den har spist eller drukket store portioner.

Mavedrejning hos hunde er en af de mest frygtede lidelser hos specielt de store dybbrystede hunderacer som f.eks. Grand Danois og Dobermann. Det er meget få avlere og hundeejere, der ikke har hørt om mavedrejning. Forløbet er meget akut og meget voldsomt. Tiden er en altafgørende faktor for forløbet og chancen for overlevelse.

Mavedrejning hos hunde er som navnet antyder en drejning af mavesækken. Mavesækken kan dreje delvist, og op til 360 grader. Dette bevirker der opstår en snørefure ved udgangen til tyndtarmen og ved spiserørets indgang i mavesækken passage til og fra mavesækken lukkes derved og startskuddet til en ond spiral er lagt.

Man mener i dag, at mavedrejningen sker efter, maven er blevet udspilet af en eller anden grund. Det væres sig f.eks. luft eller foder. Mavesækken bliver større og større og begynder at dreje om sig selv.

Når der sker en mavedrejning vil blodforsyningen til mavesækken, milten (der sidder fast til mavesækken) og bugspytkirtlen hæmmes. Dette forværrer problemet yderligere. Mavedrejningen medfører, den udvidede mavesæk lukker af for blodforsyningen til dele af tarmen og bagenden af kroppen. Det påvirker hele hjerte-kredsløbet negativt og medfører en udvikling af giftstoffer fra tarmbakterierne. Hunden går i shock og dør, hvis ikke tilstanden rettes op meget hurtigt.

Symptomer på mavedrejning hos hunde

De hyppigste symptomer på mavedrejning hos hunde er typisk udspilet bug specielt i hundens venstre side, forsøg på opkastning eller tegn på kvalme, nedstemthed, modvilje for bevægelse, vejrtrækningsbesvær med hurtig og overfladisk respiration, smerteytring og kolde ben.

Mavedrejning hos hunde er som skrevet en meget akut lidelse, der kræver omgående og intensiv behandling. Hvis dette ikke sker, vil hunden med stor sandsynlighed dø af shock. Der kan gå mindre end to timer, fra de første symptomer ses, til dette sker. Hunden skal derfor omgående til dyrlæge uanset tidspunktet på døgnet, her er tiden altafgørende.

Hvis hunden først er gået i alvorligt shock er chancen for helbredelse meget ringe. Jo hurtigere hunden kommer i behandling, jo større er chancen for at den klare det. Desuden kan mavesækken ved mavedrejning hurtigt tage varigt skade og dette vil nedsætte chancen for hunden klarer det, trods den opereres, markant.

Mavedrejning hos hunde – diagnosen

Mavedrejningsdiagnosen er oftest ikke svær at stille. Ud fra de akut opståede klassiske symptomer og racen er både ejer og dyrlæge oftest ikke i tvivl, om hvilken vej sporet af diagnosen peger. Det er vigtigt at få taget et røntgenbillede for at fastslå om, der er tale om en mavedrejning eller en maveudvidelse (som kan være forstadiet til en mavedrejning)

Årsag til mavedrejning

Der er forsket meget i årsagen til mavedrejning hos hunde, men man ved stadig ikke med sikkerhed, hvorfor nogen hunde udvikler mavedrejning. Man ved dog med sikkerhed, at risikoen for mavevending udvikles hos en disponeret hund, er størst, når hunden motionerer eller leger kort tid efter, at den har spist eller drukket store portioner og risikoen nedsættes, hvis hunden får flere små portioner mad i løbet af dagen i stedet for et stort.

Der er ikke på nuværende tidspunkt påvist nogen sammenhæng mellem fodertype og risikoen for udvikling af mavedrejning.

Behandling af mavedrejning hos hunde

Når en hund med symptomer på mavedrejning ankommer til hospitalet, vil dyrlægen i første omgang primært fokusere på at undgå/behandle shock tilstanden ved bl.a. at sørge for at tømme luft ud af den udspilede mavesæk ved eventuelt at stikke en kanyle ind i den. Hunden vil få lagt et venekateter, således det er muligt at give væske og smertestillende medicin.

Dyrlægen vil forsøge at tømme mavesækken ved at føre en slange ned gennem spiserøret og der vil blive taget et røntgenbillede. Er der tale om en regulær mavedrejning, skal hunden opereres, så snart hundens tilstand tillader det. Alternativ skal man sige farvel til hunden, da det er en alvorlig, smertefuld lidelse, hunden skal behandles for, hvis den skal overleve.

I langt de fleste tilfælde vil dyrlægen vælge at operere med det samme, men i andre tilfælde vælges at operationen venter til dagen efter for at få stabiliseret hundens tilstand bedst muligt inden indgrebet.

Mavedrejningsoperationen går ud på at rette op på mavesækkens forkerte placering og sy den fast, således risikoen, for det opstår igen, minimeres. Der findes i dag nye metoder, som giver en mere permanent fastgørelse, end det var muligt for nogle år siden.

Efter at hunden er blevet opereret, skal den observeres nøje især i de første 48 timer. De giftstoffer som frigøres, når mavesækken og milten er blevet sat på plads igen, kan påvirke hjertemuskulaturen. Det kan føre til en pludselig dårlig hjertefunktion 12 – 72 timer efter mavedrejningen. Denne tilstand kan i mange tilfælde behandles med godt resultat. Nu da man er blevet opmærksom på denne mulige komplikation er prognosen for operationen blevet betydeligt forbedret.

Ved mavedrejning hos hunde drejer milten med rundt og der er stor risiko for koldbrand i denne. Det kan i de tilfælde være nødvendigt at fjerne milten.

Prognose og forebyggelse ved mavedrejning

Hvis hunden overlever de første timer og de første døgn, er udsigterne til en normal tilværelse efter sygdommen gode. Spørgsmålet er, om den får mavedrejning igen. Risikoen er til stede, specielt hvis den ikke har fået syet mavesækken fast, så den ikke kan dreje igen.

Man kan selv gøre en stor forskel for at minimere risikoen for mavedrejning ved at fordele hundens foder ud på flere daglige måltider og undlade at motionere den de første timer efter fodring. Hunde i risikogruppen kan desuden fodres individuelt i et stille lokale.

Der er en del snak i avlerkredse om brugen af hunde i avlen efter de har haft mavevending. Der er ikke bevist en arvelighed i udviklingen af mavevending ud over de prædisponerende racekarakteristika hos store dybbrystede hunde. Drægtige tæver der er opereret for mavevending og som har fået syet mavesækken fast til bugvæggen, har ikke mere ondt end drægtige tæver, der ikke er opereret. De har dog markant mindre risiko for at udvikle mavevending efter fødslen pga. operationen i forhold til tæver der ikke er opereret.

Man kan diskutere rigtigheden i at man f.eks. i USA opererer prædisponerede hund forebyggende for mavevending. Det er dog ikke tilladt ifølge den danske lovgivning at operere forebyggende i Danmark, så det er ikke et spørgsmål, vi pt. behøver at tage stilling til.