Røntgenoptagelse af hund på Evidensia Brønshøj Dyreklinik

Brønshøj Dyreklinik

Behandling af alle dine kæledyr.

Idag: 08:00 ­- 16:30

Lørdag er kun åbent for fodersalg.

Kaniner og gnavere

Brønshøj dyreklinik ser rutinemæssigt kaniner og gnavere på dyreklinikken. Her udfører vi bl.a. sundhedstjek, vaccination, hudundersøgelser, tandbehandling, negleklip og neutralisering.

Vi anbefaler årlige sundhedstjek af din kanin eller gnaver. Ved et sundhedstjek bliver dit kæledyr grundigt undersøgt. Blandt andet kigger vi på tænder, ører, øjne, pels og lytter på hjerte og lunger. Ved behov klipper vi neglene. Vi rådgiver om vaccination, korrekt vægt og fodring.

Vaccination af kanin

Hos Brønshøj Dyreklinik tilbyder vi vaccinationsprogram for kaniner. Myxomatose (kaninpest), Rabbit Haemorrhagic Disease (RHD) og Rabbit Haemorhagic Disease type 2 (RHDV2) er alvorlige smitsomme virussygdomme, som er dødelige for kaniner. Kaninpest kan spredes via myg, men også via direkte kontakt mellem kaniner. RHD og RHDV2 spredes nemt via kontakt mellem kaniner, eller ved kontakt med f.eks. inficerede seler, børster og vandskål-madskål ol.

Sygdommene kan forebygges ved regelmæssig vaccination.

Tandbehandling

Kaniner og gnavers tænder vokser hele livet. Overbid/underbid, forkert fodring og kræsenhed kan føre til, at tænderne bliver forvokset. Forvoksede tænder er smertefuldt, dyret vil ikke kunne spise ordentligt og gå ned i vægt.

Ved mistanke om tandproblemer, anbefaler vi at dyret bliver lagt i narkose, så vi kan udføre en grundig undersøgelse af hele mundhulen. På Brønshøj Dyreklinik har vi udstyr til at slibe fortænder og kindtænder, hvis de er forvoksede. For nogle dyr vil en enkelt tandbehandling og efterfølgende korrekt fodring være nok til at bibeholde normallængde på tænderne. En del dyr vil dog kræve regelmæssig slibning af tænderne for at undgå forvoksede tænder.

Hudproblemer

Kaniner og gnavere kan få pels- og hudproblemer som giver pelstab og kløe. Der kan være flere forskellige årsager til hudlidelserne, bl.a. skab, pelslus og ringorm. Disse sygdomme er smitsomme og rammer ofte alle dyr som går sammen. Derfor er det en god ide at tage alle dyr med til undersøgelse, hvis man mistænker hudlidelse hos sit kæledyr. Behandlingen er forskellig afhængig af årsagen. Foruden behandling hos dyrlægen, vil det oftest også kræve en grundig rengøring af dyrets omgivelser, madskål, tæpper mm for at komme problemet til livs.

Neutralisering af kanin og gnavere

På Brønshøj Dyreklinik udfører vi ofte kastration og sterilisation af kanin og gnaver. Neutralisering reducerer kanin og gnaveres territorielle adfærd, og kan gøre dem mindre aggressive. Samtidig reduceres risikoen for kræft i hunners reproduktionsorganer. Eventuel strinten reduceres og generelt bliver de mere rolige og tamme. Disse adfærdsændringer vil først ses efter nogle uger efter operationen. Hos handyr kan der være levende sædceller tilbage i nogle uger efter kastrationen og handyr bør derfor ikke sættes sammen med en hun før tidligst 3 uger efter operationen.

Hos Brønshøj Dyreklinik modtager vi kanin og gnavere til indlæggelse om morgenen, operationen bliver udført om formiddagen og dyret kommer hjem igen samme eftermiddag. Det er vigtigt at kanin og gnavere holder maven i gang og de skal derfor spise hele tiden. Husk derfor en lille ”madpakke” med foder som dyret er glad for.

På Brønshøj Dyreklinik har vi et godt udvalg af kvalitetsfoder inkl. hø og sunde snacks til kaniner og marsvin. På klinikken har vi ligeledes forskellige kosttilskud til understøttelse af god tarmfunktion hos kanin og gnavere.

Har du nogen spørgsmål eller ønsker du at booke tid til din kanin eller gnaver, er du velkommen til at kontakte klinikken på tlf: 38601816.

Vores klienter siger

Angelina Horndrup

5

Jeg elsker Brønshøj dyreklinik og både min mor og jeg har haft vores dyr registreret i deres system de sidste 15år. Meget professionelt personale, gode til at guide og har altid dyrenes bedste for hjerte. Stor anbefaling herfra.

Dorthe

5

Tusind tak for alt hvad I har gjort for os, og vores uheldige kat den seneste tid. Det er altid trygt og rart at komme hos jer. I er altid blot et opkald væk, med tid til en snak og gode råd. Tonen, humoren, seriøsiten og omsorgen, for både dyr og mennesker, er vi kæmpe fan af. Tak for Jer.

Birgitte Froberg

5

De behandler altid min hysteriske kat og mig på den sødeste måde. Jeg er meget glad for at have dem som hendes dyrlæge. Hilsen 🐱😊

Sif Cebulla Bach-Petersen

5

Jeg er altid tryg når jeg er her med min hund. Rollo er en nervøs lille hund, men der gives så meget omsorg til ham hver gang. Alt i alt en skøn oplevelse

Baseret på anmeldelser fra Google

Åbningstider

Lørdag er kun åbent for fodersalg.
Helligdage og andre åbningstider

Åbningstider dyreklinik

  • Mandag
    08:00 ­- 17:00
  • Tirsdag
    08:00 ­- 17:00
  • Onsdag
    08:00 ­- 17:00
  • Torsdag
    08:00 ­- 17:00
  • Fredag
    08:00 ­- 16:30
  • Lørdag
    10:00 ­- 13:00
  • Søndag
    Lukket

Medarbejdere

Lise Hansen

Dyrlæge • Klinikchef

Lise

Lise arbejder som dyrlæge på Evidensia Brønshøj Dyreklinik. Hun er derudover klinikchef på Evidensia Brønshøj Dyreklinik og har  arbejdet med smådyr i mere end 30 år.  Hun interesserer sig generelt meget for kirurgi samt at udrede syge dyr. Lise lægger stor vægt på det diagnostiske arbejde og arbejder målrettet med at få stillet en hurtig og korrekt diagnose i forhold til dyrets sygdomsbillede. Dyr Toy Pudlen Junior Erfaring   Lise har arbejdet på Evidensia Brønshøj Dyreklinik siden 1998. I 1998 opstartede hun Brønshøj Dyreklinik, men blev i 2018 en del af Evidensia Danmark. I dag fungerer Lise som klinikchef på Evidensia Brønshøj Dyreklinik. Lise har taget en 2-årig efteruddannelse inden for medicinske sygdomme og bløddelskirurgi gennem ESVPS (European School of Veterinary Postgraduate Studies). KURSER Lise har deltaget på flere kurser inden for: Dermatologi (hudsygdomme) Kardiologi (hjertesygdomme) Halthedsdiagnostik Gnaversygdomme Endokrinologi (stofskiftesygdomme) Urinvejssygdomme Adfærd Kirurgi Tænder og tandekstraktioner  
Læs mere om Lise
Maja Bock

Dyrlæge

Maja (Barsel)

Pia Overgaard

Klinikassistent

Pia

Pia arbejder som klinikassistent på Evidensia Brønshøj Dyreklinik. Pia er meget begejstret for katte. Dyr 2 katte Erfaring Pia har arbejdet på Evidensia Brønshøj Dyreklinik siden April 2020.
Læs mere om Pia
Buster Rune Larsen

Aut. Veterinærsygeplejerske

Buster

Vores medarbejdere

Facebook opslag