Idag: Lukket
Kaniner og gnavere
Brønshøj dyreklinik ser rutinemæssigt kaniner og gnavere på dyreklinikken. Her udfører vi bl.a. sundhedstjek, vaccination, hudundersøgelser, tandbehandling, negleklip og neutralisering.
Vi anbefaler årlige sundhedstjek af din kanin eller gnaver. Ved et sundhedstjek bliver dit kæledyr grundigt undersøgt. Blandt andet kigger vi på tænder, ører, øjne, pels og lytter på hjerte og lunger. Ved behov klipper vi neglene. Vi rådgiver om vaccination, korrekt vægt og fodring.
Vaccination af kanin
Hos Brønshøj Dyreklinik tilbyder vi vaccinationsprogram for kaniner. Myxomatose (kaninpest), Rabbit Haemorrhagic Disease (RHD) og Rabbit Haemorhagic Disease type 2 (RHDV2) er alvorlige smitsomme virussygdomme, som er dødelige for kaniner. Kaninpest kan spredes via myg, men også via direkte kontakt mellem kaniner. RHD og RHDV2 spredes nemt via kontakt mellem kaniner, eller ved kontakt med f.eks. inficerede seler, børster og vandskål-madskål ol.
Sygdommene kan forebygges ved regelmæssig vaccination.
Tandbehandling
Kaniner og gnavers tænder vokser hele livet. Overbid/underbid, forkert fodring og kræsenhed kan føre til, at tænderne bliver forvokset. Forvoksede tænder er smertefuldt, dyret vil ikke kunne spise ordentligt og gå ned i vægt.
Ved mistanke om tandproblemer, anbefaler vi at dyret bliver lagt i narkose, så vi kan udføre en grundig undersøgelse af hele mundhulen. På Brønshøj Dyreklinik har vi udstyr til at slibe fortænder og kindtænder, hvis de er forvoksede. For nogle dyr vil en enkelt tandbehandling og efterfølgende korrekt fodring være nok til at bibeholde normallængde på tænderne. En del dyr vil dog kræve regelmæssig slibning af tænderne for at undgå forvoksede tænder.
Hudproblemer
Kaniner og gnavere kan få pels- og hudproblemer som giver pelstab og kløe. Der kan være flere forskellige årsager til hudlidelserne, bl.a. skab, pelslus og ringorm. Disse sygdomme er smitsomme og rammer ofte alle dyr som går sammen. Derfor er det en god ide at tage alle dyr med til undersøgelse, hvis man mistænker hudlidelse hos sit kæledyr. Behandlingen er forskellig afhængig af årsagen. Foruden behandling hos dyrlægen, vil det oftest også kræve en grundig rengøring af dyrets omgivelser, madskål, tæpper mm for at komme problemet til livs.
Neutralisering af kanin og gnavere
På Brønshøj Dyreklinik udfører vi ofte kastration og sterilisation af kanin og gnaver. Neutralisering reducerer kanin og gnaveres territorielle adfærd, og kan gøre dem mindre aggressive. Samtidig reduceres risikoen for kræft i hunners reproduktionsorganer. Eventuel strinten reduceres og generelt bliver de mere rolige og tamme. Disse adfærdsændringer vil først ses efter nogle uger efter operationen. Hos handyr kan der være levende sædceller tilbage i nogle uger efter kastrationen og handyr bør derfor ikke sættes sammen med en hun før tidligst 3 uger efter operationen.
Hos Brønshøj Dyreklinik modtager vi kanin og gnavere til indlæggelse om morgenen, operationen bliver udført om formiddagen og dyret kommer hjem igen samme eftermiddag. Det er vigtigt at kanin og gnavere holder maven i gang og de skal derfor spise hele tiden. Husk derfor en lille ”madpakke” med foder som dyret er glad for.
På Brønshøj Dyreklinik har vi et godt udvalg af kvalitetsfoder inkl. hø og sunde snacks til kaniner og marsvin. På klinikken har vi ligeledes forskellige kosttilskud til understøttelse af god tarmfunktion hos kanin og gnavere.
Har du nogen spørgsmål eller ønsker du at booke tid til din kanin eller gnaver, er du velkommen til at kontakte klinikken på tlf: 38601816.
Vores klienter siger
Caroline Howaniak
5
Har ikke været i den klinik,men Lise ER dyrlægen man går til. Min hund haltede og samtlige klinikker og landbrug Højskolen, havde adskillige ugers ventetid, hun tog os med dags varsel. Og vi beholdte hende, og hun os. Min hund havde hofteledsdysplasi og han blev 12 år, fordi vi gik hos hende. Har desværre ikke haft hund siden, men overvejer kraftigt og så vil Lise være vores doktor. Mvh Caroline Howaniak
Niels Hansen
5
Dyrlæge Pernille udviste venlig og høj faglig kompetence.
Birgitte Froberg
5
De behandler altid min hysteriske kat og mig på den sødeste måde. Jeg er meget glad for at have dem som hendes dyrlæge. Hilsen 🐱😊
Mirjeta Jonuzi
5
Fantastisk oplevelse med min kat Mini til sundhedsundersøgelse / vaccination. Tak til Terese Helgogaard for hendes håndtering af mini og alle de gode råd og vejledning der fulgte med. 5 stjerners anbefaling fra Mini og mig.
Åbningstider
Åbningstider dyreklinik
-
Mandag08:00 - 17:00
-
Tirsdag08:00 - 17:00
-
Onsdag08:00 - 17:00
-
Torsdag08:00 - 17:00
-
Fredag08:00 - 17:00
-
Lørdag10:00 - 13:00
-
SøndagLukket
Medarbejdere

DYRLÆGE • KONSTITUERET TEAMLEDER
Maria

DYRLÆGE • TEAMLEDER
Maja
Seniordyrlæge
Lise

Dyrlæge