Giftige planter for heste – Disse giver oftest problemer i DK

Giftige planter for heste - ung hest løber på eng

For at undgå de giftige planter for heste, er det en god ide at gennemgå folden og arealet omkring folden jævnligt, med henblik på at fjerne uønskede planter m.m. På den måde mindskes spredningen af de uønskede planter og risikoen for, at hesten uforvarende kommer til at indtage dem.

Træer, buske, planter og blomster kan være kønne at se på, og i nogle tilfælde fungere godt som læhegn eller skygge for heste på folden. Men selv om de ser pæne ud eller har en nyttig funktion, er det vigtigt at være opmærksom på, at nogle planter potentielt kan være giftige, hvis hestene får sat tænderne i dem.

Uddybende liste over giftige planter for heste

Måden de kan være giftige på kan være meget forskellige, og dette er ikke en fuldstændig liste. Finder du ikke information om netop den plante, som du søger, kan du prøve at se på nedenstående hjemmesider, hvor listerne er mere udførlige:

Hvis hesten har fået en forgiftning

Er du bekymret for, om din hest har fået en forgiftning, bør dyrlægen kontaktes. Fjern om muligt de planter, der kan have udløst symptomerne og gem gerne nogle af dem i det tilfælde, at der er tvivl om, hvilken plante hesten har indtaget.

Forebyggende tiltag ved giftige planter for heste

Det er en god ide at gennemgå folden og arealet omkring folden jævnligt med henblik på at fjerne uønskede planter m.m. På den måde mindskes spredningen af de uønskede planter og risikoen for, at hestene uforvarende kommer til at indtage dem. Vær opmærksom på, at nogle planter bibeholder den giftige effekt selv efter tørring, hvorfor der ikke bør laves hø eller wrap fra marker, hvor disse forefindes. Yderligere har nogle planter en bitter smag i frisk form, der forsvinder ved tørring. Derfor sorterer hestene ikke nødvendigvis planterne fra i hø eller wrap.

Giftige planter for heste – Planter der oftest giver problemer for heste i Danmark

Ahorn (Acer pseudoplatanus)

Frøene (helikopterne) og potentielt bladene fra dette træ, kan under specielle forhold medføre en alvorlig forgiftning kaldet atypisk myopati, der kan være dødelig for heste. Specielle vind og vejrforhold kan medføre, at toksinet (giftstoffet) hypoglycin-A i frø og blade aktiveres. Dette medfører voldsomme muskelskader hos de heste, der indtager dem og giver symptomer som ømme, stive muskler, nedstemthed, vejrtrækningsproblemer, portvinsfarvet urin (myoglobinuri), hjertearytmi (forstyrrelser i hjerterytmen) og ofte døden. Undgå derfor at plante ahorn ved/på folde med heste og fjern blade og frø, i det omfang det er muligt, fra vandtrug og folde.

Acer pseudoplatanus (Ahorn) kan være dødelig for heste

Giftige planter for heste omfatter frøene (helikopterne) fra ahorn og potentielt bladene fra dette træ. De kan under specielle forhold medføre en alvorlig forgiftning kaldet atypisk myopati, der kan være dødelig for heste.

Almindelig bjørneklo (Heracleum sphondylium subsp. sphondylium)

Denne plante vokser typisk i skove og vejkanter og kan let forveksles med andre skærmplanter, som grønblomstret bjørneklo, kæmpe bjørneklo og strand-kvan. Den kan blive op til 150 cm høj og blomstrer typisk i juli og august. Planten indeholder stoffet furocoumarin, som kan give vabler og eksemlignende udslæt på huden ved direkte kontakt eller ved kontakt med saft fra planten. Planten kan desuden give fotosensibilisering, hvilket betyder, at især lyse områder af hestens hud får hudlæsioner/kemiske brandsår der forværres, hvis huden efterfølgende udsættes for sollys.

Alsike kløver (Trifolium hybridum)

Planten findes ofte på folde, marker og langs vejen. Heste der afgræsser disse kan udvikle symptomer på sekundær fotosensibilisering. Årsagen er endnu ikke kendt, men man mener, at årsagen kan være en svamp, der danner et toksin (giftstof), som kan være skadeligt for leveren.

Dette gør, at leveren ikke kan omdanne og udskille stoffet phylloerythrin, som er et nedbrydningsstof fra klorofyl fra de grønne planter, som hestene indtager. Når phylloerythrin ophobes i huden, og denne efterfølgende udsættes for sollys, opstår der læsioner/slem solskoldning på specielt hestens lyse hudområder.

Her ud over kan der ved akut forgiftning være tegn på leversygdom i form af gulsot, neurologiske symptomer, vægttab og nedstemthed.

Trifolium hybridum/ Alsike køver ses bla. i hestefolde

Giftige planter for heste omfatter Alsike kløver, som kan give hesten symptomer på sekundær fotosensibilisering. Årsagen er endnu ikke kendt, men man mener, at årsagen kan være en svamp, der danner et toksin (giftstof), som kan være skadeligt for leveren.

Brandbæger (Senecio ssp.)

Her taler man oftest om engbrandbæger eller vårbrandbæger. Når disse planter bærer blomster, er de karakteristisk gule, men kan være svære at genkende i wrap eller hø i tørret form. I frisk form undgår heste ofte at æde den, da planten har en bitter smag. Den bitre smag forsvinder dog ved tørring/ensilering, og derfor vil heste ikke sortere den fra i f.eks. wrap eller hø. Der bør således ikke laves grovfoder til heste på marker, hvor der vokser brandbæger.

Planten indeholder pyrrolizidin alkaloider, som kan give alvorlige leverskader. Symptomerne på forgiftning kan variere fra nedstemthed og nedsat appetit til tegn på alvorlig leverskade med neurologiske symptomer, hovedpressen, væskeansamlinger, ikterus (gulfarvning af slimhinderne) og vægttab.

Heste er følsomme overfor forgiftning med denne plante, og et indtag på 1-5 kg gennem hestens liv kan i værste fald føre til døden, da leverskaderne forværres over tid.

Hestens indtag af Senecio ssp. / brandbæger forværres over tid

Heste er følsomme overfor forgiftning med brandbæger, og et indtag på 1-5 kg gennem hestens liv kan i værste fald føre til døden, da leverskaderne forværres over tid.

Egetræer/agern (Quercus)

Egetræer indeholder gallotanniner i barken, bladene og i dens agern. Egetræer er mest giftige i foråret, når bladene og blomsterne åbnes/spirer. Som bladene modnes, aftager giftigheden og på samme måde er de grønne agern mere giftige end de modne mørke. Giftstoffet påvirker primært mavetarmkanalen og nyrerne. Typiske symptomer på forgiftning er nedsat ædelyst, kolik, forstoppelse og herefter mørkfarvet diarre. Der ses ofte mørkfarvet urin og eventuelt gulfarvede slimhinder (ikterus).

Egetræ/ agern er giftig for heste

Egetræer er mest giftige i foråret, når bladene og blomsterne åbnes/spirer. Som bladene modnes, aftager giftigheden og på samme måde er de grønne agern mere giftige end de modne mørke.

Fingerbøl (Digitalis spp.)

Dette er typisk ikke en plante, som heste æder i frisk form, da den smager dårligt. I tørret form smager den dog mindre dårligt, hvorfor heste kan finde på at æde den iblandet hø.  Planten er meget giftig, og indtag af omkring 100 gram kan være fatalt (dødelig). Symptomerne på forgiftning kan være kontraherede pupiller (små pupiller), kramper, vejrtrækningsbesvær og herefter kan hesten dø.

Digitalis spp/ Fingerbøl

Fingerbøl er en meget giftig plante for heste, og indtag af omkring 100 gram kan være dødeligt.

Gifttyde (Cysticus scoparius)

Disse planter med de karakteristiske gule blomster indeholder en række giftige quinolizidin alkaloider, som kan medføre symptomer som savlen, nedsat ædelyst, muskelsitren, inkoordination og kolik. Typisk æder hestene dem ikke, men er der ikke andet på folden, kan indtag forekomme.

Hestekastanjer (Aesculus hippocastanum)

Er et træ, der oftest plantes som skyggetræ på folde mm. De giftige stoffer aesculin og fraxin findes primært i nye skud, i bladene og i frøene. Symptomet på forgiftning er typisk kolik. Forhøjet blodsukker (hyperglycæmi), glukose i urinen (glucosuri) og protein i urinen (proteinuri) er typiske fund ved alvorlige forgiftninger. Her ud over kan der ses muskelsitren og generel svækkelse.

Aesculus hippocastanum/ hestekastanjer er giftige for heste

Hestekastanjer er giftige for heste. Træet ses ofte plantet som skyggetræ på folde mm.

Kæmpe bjørneklo (Heracleum mantegazzianum/Heracleum pubescens)

Dette er en 2-årig skærmplante, der kan blive mellem 2-4 meter høj. Planten spirer typisk i marts til april og blomstrer i juli til august. Den vokser primært på fugtige arealer, men kan også findes andre steder. Planten indeholder furocoumarin, som kan give vabler og eksemlignende udslæt på huden ved direkte kontakt eller ved kontakt med saft fra planten. Planten kan desuden give fotosensibilisering, hvor især lyse områder af hestens hud får hudlæsioner/solskoldning, der forværres, hvis huden efterfølgende udsættes for sollys.

Heracleum mantegazzianum/ Kæmpe bjørneklo

Kæmpe bjørneklo er giftig for heste og vokser primært på fugtige arealer, men kan også findes andre steder.

Kærpadderok (E. Palustre)

Dette er en plante, der ofte vokser på fugtige områder samt engområder. Den forveksles let med agerpadderok, der ikke er nær så giftig som kærpadderokken. Agerpadderok vokser ofte langs veje, i skovkanter og på marker. Kærpadderok indeholder enzymet thiaminase, der nedbryder B1 vitamin og dermed medfører vitaminmangel. Giftstoffet nedbrydes ikke ved tørring, hvorfor udfodring med planten i f.eks. hø kan give anledning til forgiftning. Hestene æder gerne planten, hvis ikke der er andet på folden. Symptomerne på forgiftning kan være neurologiske symptomer, nedsat appetit, vægttab, diarré og almen svækkelse.

Equisetum palustre

Kærpadderok indeholder enzymet thiaminase, der nedbryder B1 vitamin hos hesten og dermed medfører vitaminmangel.

Liguster (Ligustrum Vulgare)

Denne plante bruges ofte som hækbeplantning, men indeholder blandt andet saponiner, hjerteglycosider og protoanemonin. Afklippede hækdele bør derfor ikke udfodres til heste. Symptomer på forgiftning kan være savlen, kolik, diarré og nedstemthed.

Ligusterhæk/ Ligustrum Vulgare

Liguster ses ofte som en hækbeplantning. Liguster indeholder blandt andet saponiner, hjerteglycosider og protoanemonin som giver hestene en forgiftning.

Rhododendron

Heste æder typisk ikke denne plante, men selv et meget lille indtag på 0,2% af kropsvægten kan medføre alvorlig forgiftning. Alle dele af planten indeholder grayanotoksiner. Planten smager ikke særligt godt, men er der ikke andet at æde, kan hestene godt finde på at æde den. Symptomerne på forgiftning kan opstå blot få timer efter indtag og kan være savlen, diarre, svaghed, lavt blodtryk, neurologiske forandringer, koma, hjertestop og død.

Rhododendron

Heste æder typisk ikke rhododendron, men selv et meget lille indtag på 0,2% af kropsvægten kan medføre alvorlig forgiftning hos hesten.

Smørblomster (Ranunculus spp.)

Er en gruppe af planter, der indeholder ager-ranunkel, bidende-ranunkel, knold-ranunkel, tigger-ranunkel m.fl. Planterne kan variere lidt i udseende og bærer typisk små gule blomster. Hesten æder oftest ikke planten, hvis der er andet at vælge på folden. Derfor giver den sjældent forgiftning i græsningssæsonen. Planterne indeholder toksinet protoanemonin, der let omdannes til anemonin, som ikke er giftigt. I hø er planten ikke giftig, men i ensilage og i meget fugtig wrap kan den potentielt være problematisk. Hesten skal indtage store mængder, for at planten er dødelig. Symptomerne på forgiftning kan være depression, kolik, nedsat ædelyst, mundhulesår og neurologiske symptomer.

Ranunculus spp. / Smørblomster

I hø er smørblomster ikke giftig for heste, men i ensilage og i meget fugtig wrap kan den potentielt være problematisk. Hesten skal indtage store mængder, for at planten er dødelig.

Sort natskygge (Solanum nigrum)

Dette er en mellemhøj plante på op til 60 cm højde, som især genkendes på grund af dens sorte bær. Den indeholder giftstoffet solanin og solanidin. Indholdet af giftstof er højere i de yngre planter med grønne bær end i de ældre med sorte bær. Typisk indtager heste ikke planten, med mindre der ikke er andet tilgængeligt på folden, men i hø og wrap sorterer hesten ikke planten fra. Planten medfører som oftest ikke døden, men kan give alvorlige forgiftningssymptomer i form af savlen, nedstemthed, udspilede pupiller, bevidstløshed og kramper.

Solanum nigrum/ sort natskygge

Typisk indtager heste ikke sort natskygge, med mindre der ikke er andet tilgængeligt på folden, men i hø og wrap sorterer hesten ikke planten fra.

Taks (Taxus spp.)

Taks er en plante, som man skal være ekstremt forsigtig med i forhold til heste. Selve planten, bladene og bærene er alle meget giftige for heste. Alle plantedelene indeholder taxinalkaloider, men det højeste indhold findes i bærrene. Giftstoffet optages let over tarmen og kan føre til hjertestop eller respirationsproblemer. Indtag af ½ kg taks kan være dødelig for heste. Selv efter tørring kan planten være særdeles giftigt.

Taxus spp Taks

Selve planten taks, bladene og bærene er alle meget giftige for heste. Alle plantedelene indeholder taxinalkaloider, men det højeste indhold findes i bærrene.

Rødkløver (Trifolium pratense)

Rødkløver inficeres ofte med svampen Rhizoctonia leguminola. Svampen giver planterne brune pletter og producerer ved høj luftfugtighed og regn et toksin kaldet slafaramin. Toksinet er et indolizidin alkaloid, der aktiveres i leveren og virker som et parasympatomimetika (et stof, der virker på det parasympatiske nervesystem). Dette stimulerer spytkirtlerne til at producere spyt i store mængder, hvorfor symptomerne på forgiftning er voldsom savlen efter optag af planterne. Det skal nævnes, at svampen også kan vokse på lucerne og hvidkløver.

Trifolium pratense

Rødkløver inficeres ofte med svampen Rhizoctonia leguminola. Svampen giver planterne brune pletter og producerer ved høj luftfugtighed og regn et toksin kaldet slafaramin.

Prikbladet perikon (Hypericum perforatum)

Prikbladet perikon indeholder stoffet hypericin i primært blade og blomster. Planten er udbredt på græsmarker, overdrev og naturarealer. Planten får knopper, hvorfra der kan presses en rød saft ud, hvorfor den også kendes som ’Johannes blod’. Symptomerne på forgiftning er fotosensibilisering, hvor der opstår læsioner/solskoldning i de lyse områder af huden, der forværres, hvis huden efterfølgende udsættes for sollys.

Hypericum Perforatum

Prikbladet perikon er udbredt på græsmarker, overdrev og naturarealer. Symptomerne på forgiftning er fotosensibilisering, hvor der opstår læsioner/solskoldning i de lyse områder af huden

Vild pastinak (Pastinaca sativa)

Er en plante, der ofte findes på folde og græsningsarealer. Det er en skærmplante med karakteristiske gule blomster, så den er let at genkende. Den er i familie med gulerod og smager ikke dårligt. Hestene kan derfor godt finde på at æde af planterne, hvis de er på folden. Den indeholder stoffet furocoumarin, som kan give vabler og eksemlignende udslæt på huden ved direkte kontakt eller ved kontakt med saft fra planten. Planten kan desuden give fotosensibilisering, hvor især lyse områder af huden får hudlæsioner/solskoldning der forværres, hvis huden efterfølgende udsættes for sollys.

Pastinaca Sativa/ vild pastinak - Giftig plante for heste

Vild pastinak er en skærmplante med karakteristiske gule blomster, så den er let at genkende. Den er i familie med gulerod og smager ikke dårligt. Hestene kan derfor godt finde på at æde af planterne, hvis de er på folden.