Fedtlever hos hest

Fedtlever hos hest

Fedtlever, også kaldet Hyperlipæmi, rammer især koldblodsheste som f.eks. shet­landsponyer og miniature heste, islandske heste mv.

Fedtlever hos hest opstår, når der er en negativ energibalance hos hesten. Det vil sige, at hesten indtager mindre energi, end den behøver. Den mindre energi resulterer i, at kroppen rekrutterer fedt fra depoterne til blodet.

Når dette har stået på i voldsom grad (ophørt ædelyst) eller i mellem grad gennem længere tid, bliver leveren optaget af at omdanne fedtet og i stedet for at komme til leveren og blive lavet om til sukker, cirkulerer fedtet rundt i blodbanen. Dette kaldes hyperlipidæmi, der betyder for meget fedt i blodet.

Denne fase kan hesten glide ind i og ud af ved egen hjælp.

Den næste fase er ophobning af fedt i leveren og skade på levercellerne. Dette kaldes fedtlever og kan for nogle heste resultere i kronisk leversvigt.

Øjeblikkelig undersøgelse og behandling er nødvendig for, at hesten kan komme sig.

Især miniaturer og i lidt mindre grad shetlandsponyer får meget nemt fedtlever.

Derfor er det vigtigt, at ophørt eller nedsat ædelyst tages alvorligt, og at dyrlægen kontaktes, så årsagen kan findes.

Diagnosen fedtlever stilles ved hjælp af en blodprøve og nogle særlige målinger på fedtmolekyler i blodet og på le­verens funktion.