Albueledsdysplasi hos hund

Albueledsdysplasi (AD) er en udviklingsforstyrrelse af hundens albueled, der på sigt giver slidgigt (artrose) i albueleddet. Albueledsdysplasi hos hund er relativt hyppigt forekommende – specielt hos hvalpe og unghunde af de større hunderacer.

Albueledsdysplasi anvendes ofte som overordnet diagnose. Albueledsdysplasi hos hund er dog ikke en præcis diagnose, da flere lidelser enkeltvis eller i kombination kan indgå.

Forskellige typer albuelidelser

Der findes fire primærlidelser ved albueledsdysplasi, som alle kan give anledning til slidgigt (artrose) og evt. dannelse af en ”ledmus” (et fritliggende stykke brusk og/eller knogle i leddet)

Primærlidelser ved albueledsdysplasi

• Fragmenteret Processus Coronoideus (FCP)
  Revnedannelse eller løsning af albuebenets inderste ledflade.
• Ununited Anconeus Proces (UAP)
  Løsning af albuebenets øverste ledflade.
• Osteochondritis Dissecans (OCD)
  Løsning af ledbrusken på overarmens inderste ledflade.
• Inkongruens
  Uens udvikling af underarmsknoglerne (spoleben og albueben)

Det er imidlertid ikke bare de fire primærlidelser, der kan give gigttegn (artrose); visse andre albuelidelser kan også være i spil og give tegn på gigt i albuerne. Ydermere kan lidelserne være til stede uden nødvendigvis at give gigtforandringer (artrose) på røntgenoptagelserne.

Desuden er der det paradoks, at knoglenydannelser på albuebenets øverste ledflade kan være til stede, uden at hunden har eller har haft kliniske tegn på albuelidelse, og uden at der kan erkendes sygelige forandringer ved en kikkertundersøgelse (artroskopi).

Nye undersøgelsesmetoder som netop artroskopi, men også isæt CT- og MRI-scanning har udvidet vores muligheder for diagnosticering af albuelidelser, men også givet et meget mere varieret billede af disse lidelser og deres interaktion med hinanden. Vi har brug for på sigt at ændre den forsimplede ”diagnose” albueledsdysplasi og revurdere hele dette kompleks af albueledslidelser.

Symptomer på albueledsdysplasi hos hund

Der ses typisk halthed specielt efter motion, eller når hunden skal i gang igen efter hvile. Derudover kan hunden have en stiv eller stikkende gang på forparten.

Hvilke hunde får albueledsdysplasi?

Albueledsdysplasi hos hund forekommer specielt hos hvalpe og unghunde af de større hunderacer.

Symptomer på albueledsdysplasi kan i nogle tilfælde ses allerede fra 5-måneders alderen. FCP, som er den hyppigste albuelidelse, kan dog også optræde akut hos hunde helt op til 10-års alderen.

Hvorvidt der er tale om samme lidelse (FCP) hos hvalpe og voksne hunde, hvor der ikke kan erkendes andre skader i albuen, diskuteres stadig blandt fagfolk.

Albueledsdysplasi hos hund er arvelig

Albueledsdysplasi hos hund er en arvelig lidelse med såkaldt polygennedarvning. Det betyder, at der er flere gener involveret, og at miljøet også har betydning.

Mængden af albueledsdysplasi-disponerende gener kan variere fra hund til hund. En hund, der har mange albueledsdysplasi-disponerende gener, vil være mere følsom over for miljøfaktorer som f.eks. forkert fodring.

Arvbarheden (også kaldet heritabiliteten) for albueledsdysplasi hos hund er mellem 0,30 og 0,40. Arvbarheden kan dermed betegnes som middelhøj, og det vil være muligt at nedsætte frekvensen af albueledsdysplasi ved hjælp af målrettet avl.

Det er påvist, at risikoen for at få albueledsdysplasi hos afkommet stiger markant, hvis forældrene har albueledsdysplasi. Jo højere albueledsdysplasi-grad forældrene har, desto mere stiger risikoen hos afkommet.

Albueledsdysplasi inddeles i 4 grader (0 til 3) afhængig af sværhedsgraden. Grad 0 er fri, grad 3 er højeste grad med udtalte forandringer.

Der er for flere racers vedkommende krav om kendt albueledsdysplasi status på avlsdyr. For alle DKK’s racer gælder det, at avl på hunde med albueledsdysplasi grad 3 ikke er tilladt.

Det må dog konstateres, at både opdrætteren og hvalpekøberen kan have gjort alt ”efter bogen”, og at uheldet kan være ude og en hvalp alligevel udvikler albueledsdysplasi. Men man må som opdrætter gøre sig klart, at lidelsen vil tiltage i omfang, hvis man ikke forsøger at tage højde for den i udvælgelsen af avlsdyr inden for de racer, hvor sygdommen forekommer.

Forhold der kan have indflydelse på udvikling af albueledsdysplasi

Der findes flere teorier, der forsøger at forklare de forandringer, der kan ses i albuerne hos hunde med albueledsdysplasi.

En teori går på, at forandringer opstår som belastningsskader på grund af, at albueleddets ledflader passer for dårligt sammen. Dette kan f.eks. ske, hvis underarmens to knogler, spoleben og albueben ikke udvikler sig i samme hastighed. Hos hvalpe og unghunde består en del af knoglerne af brusk. I takt med at hunden vokser til, omdannes brusken til knoglevæv, men hos nogle hunde sker der forstyrrelser i denne omdannelse. Det kaldes osteochondrose og kan være årsag til skader i ledbrusken, der kan spille en rolle i udviklingen af albueledsdysplasi.

Man kender stadig ikke de udløsende faktorer for osteochondrose, men væksthastighed (herunder fodring), omfanget og typen af motion samt belastning har afgørende betydning. Både for lidt og for meget motion kan have en betydning for udviklingen af osteochondrose, ligesom overfodring kan disponere for osteochondrose.

Jump Down Syndrom – gentagne belastninger af albueleddet

For nylig er ”Jump Down Syndrom” (JDS) eller ”traumatisk FCP” blevet beskrevet som en lidelse hos brugshunde. Ulig den klassiske form for FCP i albuen hos unge hurtigtvoksende hunde af store racer, synes JDS ikke at være koblet til hundens alder eller størrelse. Årsagen til JDS er ikke fuldt forklaret, men det antages, at abnorme gentagne belastninger, såsom nedspring, kan føre til svækkelse og mikroskopiske skader i knoglen under brusken, og sluttelig kan der opstå brud af albuebenets inderste ledflade.

Diagnosticering af albueledsdysplasi hos hund

Den kliniske undersøgelse

Den vigtigste diagnostiske undersøgelse af hunde med mistanke om albueledslidelser er den kliniske undersøgelse hos dyrlægen. Kroniske albuesmerter og smerte ved passiv bevægelse af albuen i yderstillinger er stærke tegn på sygdom i albueleddet.

Albueledslidelser optræder relativt ofte dobbeltsidigt (ca. 30 % af tilfældene), og det kan gøre det svært at se, om hunden er halt. Populært sagt vil en hund, der har lige ondt i begge forben, ikke halte, men den kan have en lidt stiv eller stikkende gang. Udad drejning af poten (fransk benstilling) kan være tegn på uens udvikling af albue- og spolebenet og bør vække mistanke om lidelser i albuen.

Diagnosen ”vokseværk” (panosteitis) bør bruges med omtanke, hvis der ikke foreligger en konkret diagnose. I begrebet vokseværk ligger antagelsen af, at hundens halthed skyldes en betydningsløs og forbigående smerte på grund af hurtig vækst, men det kan medføre, at væsentlige og alvorlige lidelser i bevægeapparatet overses eller opdages for sent. Hvis en hvalp halter mere end 10 til 14 dage, bør den undersøges af en dyrlæge

Yderligere undersøgelser

Næste skridt vil ofte være røntgenoptagelser af albuerne i to plan. MRI- og CT-scanninger er nye undersøgelsesmetoder inden for billeddiagnostik, der vinder mere og mere indpas i udredningen af albuelidelser, da de er væsentligt mere informative end standardrøntgenundersøgelser.

Karakteristiske kliniske symptomer kan også retfærdiggøre en videre udredning i form af en kikkertundersøgelse (artroskopi), selv hvis der ikke kan ses forandringer på røntgen-, MRI- eller CT-billederne. Endelig kan undersøgelse af ledvæsken (artrocentese) være relevant, specielt hvis der er mistanke om betændelsestilstande i leddet.

CT-scanninger vinder mere og mere indpas i udredningen af albuelidelser, da de er væsentligt mere informative end standardrøntgenundersøgelser. Her ses FCP (Fragmented Coronoid Process) tydeligt på CT scanningen.

Undersøgelse af avlshunde

Ved undersøgelse af avlshunde for albueledsdysplasi vurderes en enkelt røntgenoptagelse af albuerne i sideleje bukket i en 45 graders vinkel.

Diagnosen albueledsdysplasi stilles, hvis der er tegn på begyndende gigt med knoglenydannelser karakteristiske steder på albueleddets knogler.

Da sygdommene FCP og OCD sjældent kan erkendes på disse standardrøntgenoptagelser, er undersøgelsen utilstrækkelig til at give en helt konkret diagnose med et fuldt billede af hvilken eller hvilke af de fire primærlidelser, der er til stede.

Behandling af albueledsdysplasi hos hund

Hvis hunden har kliniske symptomer (halt, smerter) gives smertebehandling med ”gigtpræparater” (nonsteroide anti-inflammatoriske præparater, NSAID), og generel gigtbehandling (se under slidgigt/ artrose) sættes i værk.

Kikkertoperation (artroskopi) eller almindelig kirurgi?

I de senere år er kikkertundersøgelse (artroskopi) og -kirurgi blevet centrale værktøjer i undersøgelse og behandling af albuelidelser hos hunde. Ved artroskopi føres et tyndt ”kikkertrør” med et kamera for enden, ind i leddet gennem et lille snit. Man bruger artroskopi til at se, hvordan der ser ud inde i leddet. Man kan desuden også føre fine instrumenter gennem røret eller ved siden af gennem yderligere et lille snit og derved operere inde i leddet.

Det er almindeligt anerkendt, at operation ved hjælp af artroskopi rummer mange fordele i forhold til konventionel åben ledkirurgi. Artroskopi giver en langt større mulighed for at undersøge hele leddet og mulighed for at se selv små og vigtige forandringer. Derudover påføres patienten langt mindre skade, og rekonvalescensen er mindre.

Ved en kirurgisk behandling fjernes al løs og forandret brusk og knoglevæv. Helingen fremmes ved at skrabe eller bore i den underliggende knogle. Hvis der er en markant niveauforskel mellem albue- og spoleben, kan en overskæring af albuebenet overvejes. Er der tegn på overbelastning af albuebenets inderste ledflade, kan en del af denne ledflade fjernes.

Overvejelser ved valg af behandling

For vores henviste patienter anbefaler vi, som ved så mange andre lidelser i bevægeapparatet, en forundersøgelse. Her bliver patienten evalueret, og de mange aspekter, som ovenfor beskrevet, bliver diskuteret, helst med alle ”beslutningstagere” til stede. Der er ikke tale om en akut lidelse som skal opereres her og nu, og der er tid til at træffe den rigtige beslutning.

Det er også vigtigt at understrege at ikke kirurgisk behandling er en mulighed. I så fald behandles hunden for slidgigt og ofte vil tilstanden bedres når hunden er udvokset og har maksimal styrke omkring 1½ års alderen.

Den kirurgiske behandling vil ofte umiddelbart smertelindre og man har den bedste mulighed for at behandle og vurdere hunden også i fremtiden.

Efter operationen

Efter operationen fortsættes behandlingen med gigtmedicin, indtil stingene fjernes, typisk på 10. dagen. Derefter kan der behandles med injektioner af pentosan polysulphate (Cartrophen) en gang ugentligt i fire uger. Dette stof virker smertestillende og fremmende på helingen i leddet. Hvis hunden herefter stadig har symptomer, fortsættes med gigtmedicin, indtil hunden er haltfri.

Det anbefales at holde hunden i ro og lufte den i snor i fire uger.

Efterbehandlingen er erfaringsmæssigt meget vigtig og kan i en del tilfælde bedre prognosen.

Genoptræning og forebyggende tiltag

Vi anbefaler generel forebyggelse af ”slidgigt” til hunde med albueledsdysplasi. Dette omfatter vægtkontrol, motion tilpasset hundens status og styrketræning.

Vi har specielt god erfaring med genoptræning og styrketræning i Water-walker, der er et løbebånd placeret i vand. Træning i Water-walker kan påbegyndes, efter stingene fra operationen er fjernet.

Derudover anbefaler vi fodertilskud med omega-3-fedtsyrer og glukosaminprodukter (eventuelt i form af specialfoder til gigtpatienter, hvor disse tilskud er til stede).

Der er også andre muligheder for fysioterapi, der formentlig kan bedre slutresultatet: Kulde-/varmebehandling, passiv bevægelse af leddet (passiv ”range of motion” – ROM) og senere i forløbet: svømning, forhindringsbane (herunder cavaletti-træning), træning på ujævnt og ”flydende” underlag osv.

Prognose efter kirurgisk behandling

Det er vigtigt at påpege at der ikke er tale om en helbredelse, og at prognosen, selv når der tages højde for bl.a. alder, kliniske og billeddiagnostiske fund, er forbundet med usikkerhed. Det er vigtigt at forstå, at der aldrig kan loves 100% sikkerhed for succes.

Det er vores erfaring, at en del hunde med albueledslidelser, der før blev aflivet, nu bliver udredt og behandlet, dels fordi vores diagnostik og behandlingsmuligheder til stadighed bliver bedre, og dels fordi ejere forstår og accepterer, at deres hund fremover kan have brug for livslang gigtforebyggelse, med alt hvad det indebærer.

Prognosen for symptomfrihed hos hunde, der behandles kirurgisk ved hjælp af artroskopi, opgives i et belgisk studie således: ca. 70% kan gøres haltfri, ca. 25% vil af og til være halte og i ca. 5% af tilfældene ses ingen bedring.

Dette er en meget generel og forenklet opdeling, og mange faktorer har indflydelse på prognosen. Tallene svarer dog overordnet set godt til vores erfaringer hos Evidensia. Lav alder og udtalte røntgenforandringer, både alene og i kombination, giver generelt en dårligere prognose. Vores erfaring er således, at prognosen er bedre hos hunde, der er udvoksede og har få eller ingen røntgenforandringer.

Forventningerne til symptomfrihed bør sættes lavere, hvis der er tale om hunde, der udsættes for stor fysisk belastning, f.eks. brugshunde, jagthunde eller lignende.

Sådan er du stillet juridisk og ift. sygeforsikring

Sygeforsikring ved albueledsdysplasi hos hund

Albueledsdysplasi giver anledning til mange spørgsmål i forbindelse med sygeforsikringer. De fleste sygeforsikringer dækker pt ikke behandlinger for dysplasi, og der er stor variation imellem forsikringsselskaberne omkring dækningen af udgifter i forbindelse med albuelidelser.

Det er kutyme, at forsikringer dækker diagnostiske udredninger, indtil diagnosen er stillet, og dette vil i mange tilfælde af albuelidelser inkludere en artroskopi. Det er dog ikke alle sygeforsikringer der dækker dette.

Agria Dyreforsikring anerkender artroskopi som diagnostisk procedure. Agria dækker også behandling af albuelidelser, hvis forældredyrene er fri for albueledsdysplasi (AD grad 0) ved den almindelige røntgenologiske screeningsprocedure, og hvis forsikringen er tegnet, inden hunden er fyldt fire måneder.

Dyrekassen Danmark dækker også hvis hvalpen er forsikret i tide.

Forsikringsforhold ændrer sig hele tiden, så det er vigtigt at undersøge, hvordan hunden er forsikret, hvis det er afgørende for den videre udredning og behandling.

Handelsjura ved albueledsdysplasi hos hund

Har en hund en væsentlig arvelig eller medfødt mangel, kan køber efter købeloven enten vælge at hæve købet, levere hunden tilbage og få købsprisen refunderet – eller beholde hunden og få nedslag i købsprisen.

• Er hunden solgt specifikt som avlshund, brugshund eller udstillingshund, og kan den ikke bruges som dette, kan købet også hæves.
• Hvis en hund har albueledsdysplasi i grad 3, vil dette ofte blive anset som en væsentlig mangel, og køber kan derfor hæve købet. Hvis køber vil beholde hunden og derfor ikke hæve købet, kan manglen medføre nedslag i købsprisen. Størrelsen på nedslaget i købsprisen beror altid på en konkret vurdering af det enkelte tilfælde.
• Operationskrævende lidelser vil ofte medføre nedslag på ca. halvdelen af hundens købspris. Køber kan ikke lade en hund operere og derefter vælge at hæve købet.
• Refusion af dyrlægeudgifter kan kun ske i de tilfælde, hvor sælger beviseligt har tilsidesat den loyale oplysningspligt.
• Hvis det kan godtgøres, at en mangel hos en hund skyldes forsømmelse eller vanrøgt fra købers side, skal sælger selvfølgelig ikke give afslag i købsprisen.

Læs mere om bevisbyrderegler, reklamation, frister, m.v. på DKK’s hjemmeside.

Læs også Sådan fungerer hundens led.