
Hund i water walker på Evidensia Faxe Dyrehospital
Fysioterapi er en meget vigtig del af dyrlægebehandling hos ortopædiske og neurologisk skadede hunde og katte.
Ved fysioterapi på dyr arbejder vi med undersøgelse, behandling og forebyggelse af smerter i led, muskler og nerver hos hunde og katte.
Ud fra en funktionsanalyse, hvor også supplerende undersøgelser udført af dyrlæger tages med i overvejelserne, udfærdiges der en behandlingsplan. Behandlingen kan bestå af smertelindring, øget bevægelse og stabiliserende trin. Eksempler på sådanne behandlinger kan være vandtræning i svømmehallen eller på vandløbebånd, laserterapi, akupunktur og sammensatte hjemmetræningsprogrammer.