119 resultater

Ydelser

Endoskopi – Kikkertundersøgelser og operationer i kropsåbninger

Gennem årene er der blevet udviklet stadigt mere avanceret udstyr, sådan at det ikke kun er undersøgelse, men også reel behandling, at dyrlægen kan foretage ved endoskopi. Det er således en skånsom og non-invasiv metode, som ikke belaster eller skader patienten, som det ofte er tilfældet med klassisk ”gammeldags” kirurgi. Ligeledes er risikoen ved en skopi meget lille.Stort set alle typer af endoskopi forudsætter, at patienten er i en form for bedøvelse. Afhængig af hvilket organ og hvilken type undersøgelse/behandling, dyrlægen skal foretage, anvendes forskelligt udstyr og kikkert-typer.Almindelige typer af endoskopiDu kan få foretaget forskellige endoskopiske undersøgelser og operationer på Evidensias dyrehospitaler og dyreklinikker. Normalt vil dyrlægen anbefale en specifik undersøgelse, ud fra dit dyrs sygehistorie, symptomer og dyrlægens kliniske undersøgelse. Få et overblik over hvilke endoskopiske undersøgelser og operationer vi foretager.Gastroskopi – Undersøgelse af spiserøret og mavesækkenUndersøgelse af spiserør og mavesæk, og ofte også tolvfingertarmen. En meget anvendt undersøgelsesform, som giver meget information om eventuelle sygdomstilstande. Der er mulighed for at udtage vævsprøver og evt. foretage mindre operationer med denne teknik.Rhino- og tracheoskopi – Undersøgelse af næsehule og øvre luftvejeUndersøgelse af næsehulen, næsesvælget, strubehovedet og luftrøret. Også en ret hyppig undersøgelses-form hos hunde, som jævnligt får fremmedlegemer ind i næsehulen (typisk græsstrå ol.), som man gerne vil fjerne med kikkert.Bronkoskopi – Undersøgelse af lungerneUndersøgelse af bronkierne. En lidt mere sjælden undersøgelsesform, men kan være meget afgørende for at kunne stille visse specielle diagnoser. Kan ofte udbygges med kikkert-styret bronkie-skylning.Koloskopi – Undersøgelse af endetarm og tyktarmUndersøgelse af endetarm og tyktarm. Foretages jævnligt, men forudsætter at patienten har fastet nogle dage op til undersøgelsen. Meget præcis mht. at påvise polypper eller andre sygelige tilstande.Vaginoskopi – Undersøgelse af hunkønsorganerUndersøgelse af vagina foretages jævnligt, og kan nemt og effektivt påvise sygelige tilstande i skeden/livmoderhalsen.Cystoskopi – Undersøgelse af urinrør og urinblæreMindre hyppig undersøgelse. Er kun muligt hos tævehunde, medmindre klinikken råder over et meget langt og smalt fleksibelt skop. Kan give vigtig information vedr. evt. polypper i blæren.Otoskopi – Undersøgelse af øreneUndersøgelse af det ydre øre er meget almindeligt og en fast del af enhver sundhedsundersøgelse, og kræver kun almindeligt udstyr (og ikke bedøvelse). Hvis dyrlægen vil undersøge mellemøret, kræver det videostyret kikkert-teknik.

Ydelser

Gastroskopi – Undersøgelse af spiserøret og mavesækken

Hvornår foretager dyrlægen en gastroskopi?En gastroskopisk undersøgelse foretages typisk på patienter med mistanke om sygelige tilstande i mavesækken, f.eks. kronisk betændelsesprocesser. Gastroskopi kan også bruges i tilfælde af fremmedlegemer (f.eks. legetøj eller andet, som hunden har slugt), og dyrlægen kan endda nogle gange fjerne fremmedlegemet via gribetænger, som indføres gennem arbejdskanalen, og kan gribe fat i fremmedlegemet. Det kan også være en idé at foretage en gastroskopi ved mistanke om cancer-tilstande i mavesækken.Før dit dyr kommer til en gastroskopisk undersøgelseDet er vigtigt, at mavesækken er helt tom ved en gastroskopisk undersøgelse. Hvis der er maveindhold i mavesækken, så er det svært at få alle detaljer og nuancer med, og flere ting vil være skjult. Det er derfor vigtigt, at hunden eller katten er fastet mindst 12 timer inden selve undersøgelsen.Sådan foregår en gastroskopi på hund og katUndersøgelsen foretages typisk ambulant, dvs. at dyret indlægges og hjemsendes samme dag. Der er tale om en non-invasiv undersøgelse, så der er ingen eller kun ganske små gener for dyret efterfølgende. En gastroskopi foretages altid i bedøvelse.Udtagning af prøverDe udtagne prøver sendes ind til eksternt laboratorium, som typisk vil kunne give svar i løbet af ca. 10 dage. Svaret på en gastroskopi falder således i 2 afdelinger: dels de ting dyrlægen kan se under selve skopien, dels de prøvesvar der modtager senere.Efter dit dyr har fået foretaget en gastroskopiDin hund eller kat vil typisk kunne komme hjem samme dag, og der vil ikke være mærkbare gener efter undersøgelsen. I nogle tilfælde vælger dyrlægen at starte medicinering allerede på dette tidspunkt. Du vil få svar på den direkte undersøgelse samme dag, laboratorie-svar, hvis der er udtaget vævsprøver, vil komme efterfølgende.

Ydelser

Kejsersnit hos hund

Langt de fleste tæver klarer fødslen selv helt uden komplikationer. I tilfælde, hvor tæven udvikler fødselskomplikationer, og fødselshjælp ikke kan forløse hvalpene, kan kejsersnit foretages. Dette er en operation, hvor hvalpene forløses ved at åbne tævens bugvæg og livmoder.Kontakt dyrlægen ved disse fødselskomplikationerMistanke om forlænget drægtighed Normal drægtighed varer 62-64 dage fra ægløsning – vær opmærksom på at parring kan ligge flere dage før/efter ægløsningHvis der er gået mere end 68 dage fra parring uden tegn på forestående fødselMere end 24-36 timer siden temperaturfald ugen tegn på forestående fødselFostervand uden fødsel af første hvalp indenfor 2 timerGrønt fostervand inden fødsel af den første hvalp (med mindre en hvalp fødes kort tid efter) Grønt fostervand kan være helt normalt efter fødsel af hvalpeIldelugtende flåd eller blødning fra skedenPresseveer i over 30 minutter uden fødsel af hvalpPresseveer, der er gået i stå igen, uden fødsel af hvalpMere end 2-3 timer mellem fødsel af 2 hvalpeFødsel af dødfødte eller svage hvalpeTæven er meget træt, har kun svage veer, virker meget smertepåvirket, har feber eller andet bekymrendeHvornår foretages kejsersnit hos hund?Kejsersnit foretages, når fødselshjælp og medicinsk behandling af fødselskomplikationer ikke har ønsket effekt eller ikke er hensigtsmæssigt i situationen. Det kan f.eks. være ved et fejllejret foster, der ikke kan rettes ud, eller ved særligt store fostre. Kejsersnit kan også være hensigtsmæssigt, hvis der f.eks. er mange hvalpe og tæven er udmattet/har svage veer, eller hvis undersøgelser viser tegn på stress hos fostrene.I nogle tilfælde udføres planlagte kejsersnit hos hund. Dette kan f.eks. være, hvis røntgenbilleder har afsløret særligt store hvalpe, eller hvis tæven tidligere har haft problemer med at føde.Hvordan foregår et kejsersnit hos hund ved Evidensia?Et kejsersnit foregår i fuld narkose. For at sikre at narkosen er så skånsom for tæve og hvalpe som muligt, vil væskebehandling og iltbehandling af tæven påbegyndes, inden narkosen startes. Alt gøres klar til indgrebet, og tævens bug klippes og rengøres. Tæven bedøves med skånsom narkose, luftveje sikres og den rengøring færdiggøres. Ved selve operationen lokalbedøves bugvæggen, og der åbnes gennem bugvæggen ind til livmoderen. Gennem et snit i livmoderen tages hvalpene hurtigt men sikkert ud, en efter en, og overleveres til en hjælper, der sørger for at fjerne fosterhinder, tørre og gnubbe hvalpene og sikre vejrtrækningen. Navlestrengene forsegles med tråd eller en klemme. Så snart alle hvalpe er ude, vil tæven ofte suppleres med stærkere smertestillende medicin. Livmoder og bugvæg lukkes, og kejsersnittet er overstået. Tæven overvåges under opvågningen, mens hvalpene holdes varme ved at gnubbe dem samt ved hjælp af varmekasse.Hvor risikabelt er et kejsersnit for tæven?Dødeligheden blandt tæver, der undergår kejsersnit, er lav (1-5%). Dog kan der være situationer, hvor tæven er særligt udfordret ifm. fødslen, har infektioner eller andre forhold, der kan komplicere situationen. Da livmoderen hos den drægtige tæve er stor og har kraftig blodforsyning, kan blødninger opstå i forbindelse med indgrebet. I nogle tilfælde kan det da være nødvendigt at fjerne livmoderen. I tilfælde, hvor der er sket skader på livmoderen under fødslen, eller hvor hvalpe er døde i livmoderen, er der risiko for betændelse i livmoderen, og i nogle tilfælde, bughindebetændelse. Her vil tæven behandles med antibiotika.Hvor risikabelt er et kejsersnit for hvalpene?Ved kejsersnit er der rapporteret en overlevelse på ca. 80-90% af hvalpe afh. af studier. Ligesom hos tæven, kan lange og komplicerede forløb forud for kejsersnittet øge dødeligheden blandt hvalpene, mens indgrebet i sig selv har ikke negativ effekt på hvalpeoverlevelse. Der er stort fokus på at udføre støttende behandling (f.eks. væskebehandling af tæven op til og under operation) og at minimere narkosepåvirkning af hvalpene.Det er vigtigt at have in mente, at der oftest ikke er et godt alternativ, når kejsersnit anbefales. 60-80% tæver, der har fødselsvanskeligheder, kræver kirurgisk behandling. Ønsket er naturligvis om muligt at redde tæven og hvalpene, og heldigvis er dette også langt de fleste gange tilfældet.Kan tæven selv passe hvalpene lige efter kejsersnittet?Når tæven vågner fra bedøvelsen, lægges hvalpene til. I denne periode er det vigtigt at holde opsyn, da tæven kan være omtåget fra narkosen. Virker tæven uinteresseret i hvalpene, kan dette være grundet narkosen – langt de fleste tæver vil få naturligt moderinstinkt og passe hvalpene helt som efter en naturlig fødsel. Tæve og hvalpe vil oftest sendes hjem kort efter indgrebet, når tæve og hvalpe vurderes stabile – dette bl.a. for at minimere stress og lade tæven restituere og vænne sig til moderrollen i vante omgivelser.Det er vigtigt at hvalpene får råmælk fra tæven indenfor de første 12-24 timer efter kejsersnittet. Ved lille mælkeproduktion, kan det være nødvendigt at supplere hvalpene med modermælkserstatning – denne erstatter dog ikke råmælken, som indeholder antistoffer, som skal beskytte hvalpene mod sygdom.Pleje af tæven efter kejsersnitSom regel vil tæven hurtigt komme på benene efter kejsersnittet og klare hvalpeplejen flot. Hvalpene bør vejes dagligt for tilvækst i løbet af de første par uger.Det er vigtigt, at tæven har adgang til næringsrigt foder og kommer i gang med at spise. Tæven vil typisk få udleveret smertestillende medicin til dagene efter kejsersnittet. Tæven vil have et sår på midten af bugen (mellem mælkelisterne), som oftest vil være syet med indvendige sting, der ikke generer hvalpene, når de dier. Såret heler i løbet af 10-14 dage. Undervejs skal såret efterses for blødning, hævelse, rødme og betændt flåd mindst 2 gange dagligt. Såromgivelserne kan renses forsigtigt med saltvand. Tæven vil have udflåd i dagene efter kejsersnittet – kontroller, at dette ikke er ildelugtende, samt at det aftager løbende. Hold øje med at tævens mælkekirtler ikke bliver røde og ømme. Hjemme kan tævens temperatur tages 2 gange dagligt (normal 37,5-39,0 grader) i dagene efter operationen for at kontrollere, at tæven ikke udvikler feber, som kan være tegn på infektion.

Ydelser

Koloskopi – Undersøgelse af endetarm og tyktarm

I en del tilfælde udtager dyrlægen vævsprøver (biopsier) fra tyktarmen med henblik på videre undersøgelse på eksternt laboratorium.Hvornår foretager dyrlægen en koloskopi?Hunde og katte med kroniske tarmproblemer, typisk kronisk diarré eller kronisk blod i afføringen, vil være typiske patienter til en sådan undersøgelse. Mange af disse patienter har fået foretaget en række andre undersøgelser, f.eks. blodprøver, røntgen, ultralyd mfl. inden selve koloskopien.Før dit dyr kommer til en koloskopiSom ejer vil du modtage information vedr. de praktiske forhold, som du skal følge i dagene op til undersøgelsen. Det drejer sig om længden af faste, samt omfang og hyppighed af medicinering med et afføringsmiddel, som skal følges præcist for at opnå så gode betingelser som muligt for selve koloskopien.Sådan foregår undersøgelsenEn koloskopi kan foretages ambulant, dvs. hunden eller katten indlægges og hjemsendes samme dag, dog har dyret i nogle tilfælde glæde af et par dages indlæggelse op til undersøgelsen. Det afgøres af den enkelte dyreklinik, og vil være afhængig af hvilken mistanke/forløb der er tale om.Udtagning af prøverVed undersøgelsen vil dyrlægen næsten altid udtage vævsprøver, som indsendes til et eksternt laboratorium, og kan give yderligere information efter ca. 10 dage. Der er således tale om en undersøgelse med et 2-delt svar, et svar her-og-nu ift. hvad dyrlægen kunne se, og et svar baseret på en mikroskopisk undersøgelse af de udtagne vævsprøver.Efter dit dyr har fået foretaget en koloskopiTypisk vil kæledyret være meget glad for noget mad, da fasteperioden nu kan afsluttes. Der vil ikke være større gener for hunden eller katten efter en koloskopi, og kun ganske lidt blod vil kunne afgå med afføringen. Det kan vare lidt før maven kommer i gang igen efter en fasteperiode. I øvrigt bør man blot følge instruktioner fra dyrlægen.

Ydelser

Bronkoskopi – Undersøgelse af luftrøret

Hvornår foretager man en bronkoskopi på hund og kat?Der kan være mange årsager til, at en dyrlæge vil anbefale en bronkoskopi. De mest almindelige årsager til at undersøgelsen anbefales, er hvis der opstår symptomer fra luftvejene. Symptomer kan f.eks. være hoste, besværet vejrtrækning og nedsat aktivitetsniveau. Bronkoskopi af hund og kat bruges også hvis der ønskes prøver fra luftvejene.Skulle der være et fremmedlegeme fastkilet et sted i luftvejene, kan man bruge bronkoskopi til at fjerne det.Før dit dyr kommer til en bronkoskopisk undersøgelseBronkoskopi af hund og kat udføres som en ambulant behandling, hvilket betyder at dyret undersøges og hjemsendes samme dag. Undersøgelsen foregår i fuld narkose. For at undgå problemer med opkastning i forbindelse med narkose, skal dit dyr faste fra kl 22.00 dagen før undersøgelsen. Dit dyr må gerne drikke vand.Sådan foregår en bronkoskopi på hund og katEn bronkoskopi af hund og kat udføres i fuld narkose. Under narkosen føres en ca. 4 mm tyk kikkert ned i luftvejene og styres således, at forskellige strukturer kan undersøges grundigt. Kikkerten bruger forstørrelse og godt lys, således at selv små forandringer træder tydeligt frem på skærmen, som viser billederne fra kikkerten.  Kikkerten optager en video som vises på en skærm, og dyrlægen kan med bronkoskopi se, hvis der er øget bevægelse i f.eks. luftrøret, som det ses ved trachealkollaps.Udtagning af prøverIndbygget i kikkerten er der en lille kanal, hvorigennem instrumenter kan føres. Skulle der være mistanke til, at dit dyr f.eks. har en infektiøs sygdom i sine luftveje, kan der udtages et svab fra luftrøret. Dette gøres med et særligt instrument som kan føres igennem kanalen i kikkerten. Der kan ligeledes udtages små celleprøver igennem denne kanal.Efter dit dyr har fået foretaget en bronkoskopiEn bronkoskopi hos hund og kat er en smertefri undersøgelse, hvorfor der ikke rutinemæssigt gives smertestillende behandling. Dagen efter undersøgelsen kan dit dyr derfor gå tilbage til normal funktion, med mindre der på baggrund af undersøgelsen er blevet konstateret en lidelse, som kræver særlig behandling.

Ydelser

Rhino- og tracheoskopi – Undersøgelse af næsehule og øvre luftveje

Hvornår foretager dyrlægen en rhino- og tracheoskopi?Undersøgelsestypen bruges til at afklare forskellige forhold i de øvre luftveje, typisk næseflåd, kronisk nysen, næseblod, parasitter, fremmedlegemer, evt. svulster samt forskellige forhold vedrørende luftrøret, typisk besværet vejrtrækning, kronisk hoste, problemer i strubehovedet mm.Før dit dyr kommer ind til undersøgelsenDer vil typisk være foretaget en række undersøgelse før en evt. rhino-/tracheoskopi af dit kæledyr. Udover almindelig klinisk undersøgelse har dyrlægen ofte foretaget røntgen, eller diverse blodprøveundersøgelser. Da undersøgelsen foretages i narkose er det vigtigt, at dit kæledyr er fastet mindst 12 timer inden, dvs. ingen fast føde i 12 timer før selve undersøgelsen.Sådan foregår en rhino- og tracheoskopiUndersøgelsen foretages typisk ambulant, dvs. dyret indlægges fra morgenstunden og hjemsendes som regel om eftermiddagen. Ved undersøgelsen kan der udtages vævsprøver (biopsier) alt afhængig af fund. Der vil ved rhinoskopi kunne være lidt næseblod efterfølgende, men det bør være minimalt allerede ved hjemsendelsen.Udtagning af prøverDe udtagne prøver sendes typisk ind til mikroskopisk undersøgelse på et eksternt laboratorium, og du kan forvente svar efter ca. 10 dage (afhængig af type).Efter dit dyr har fået foretaget en rhino- og tracheoskopiEfter en rhino-/tracheoskopi skal man generelt holde kæledyret i ro, og følge de instruktioner, man har fået fra dyrlægen. Langt de fleste hunde og katte har ikke mærkbare gener ved undersøgelsen, og vil kunne sendes hjem samme eftermiddag med besked om almindelig observation den næste dags tid.

Ydelser

PURINA® PRO PLAN® Expert Care Nutrition

Expert Care Nutrition får du kun hos EvidensiaExpert Care Nutrition vedligeholdelsesfoder er eksklusivt udviklet til Evidensia i samarbejde med vores dyrlæger. Det er et fuldstændig afbalanceret foder af høj kvalitet til hunde og katte. Foderet indeholder aktive ingredienser (ACTI-PROTECT™) beriget med råmælk, som har vist sig at fremme en god fordøjelse og støtte kroppens naturlige immunforsvar. Foderet giver livslang ernæringsstøtte og aktiv beskyttelse til hunden i alle livsfaser, inklusiv hunde med følsom hud og fordøjelse.Ud over førsteklasses ingredienser indeholder Expert Care Nutrition-serien også tørret ko-råmælk, hvilket undersøgelser har vist har flere gavnlige virkninger:Forbedrer vaccinationsresponsUnderstøtter funktionen af tarmforsvarssystemetUnderstøtter mangfoldigheden af tarmbakterierReducerer risikoen for skadelige ændringer i tarmbakteriepopulationen, såsom diarré eller andre maveforstyrrelserLæs mere om råmælk og den gavnlige effekt på tarmenSmagsgarantiAlle Expert Care produkterne har smagsgaranti. Kan din hund eller kat ikke lide foderet, eller er det af en anden grund ikke egnet til dit kæledyr, kan du returnere foderposen sammen med kvitteringen og få pengene tilbage, eller skifte til en anden type foder. Smagsgarantien gælder, hvis der er mindst halvdelen af foderet tilbage i den åbne emballage.Hver 7 pose er gratisKomplet balanceret foder til hund og katPasser til alle stadier i livetSmagsgarantiDu får ALTID den 7 pose GRATISHar din hund eller kat et specielt behov, har vi også Purina Pro Plan Veterinary Diets i vores sortiment, med de samme fordele som vedligeholdelsesfoderet.Læs mere om Purina Pro Plan Veterinary Diets Expert Care Nutrition for hundHer ser du udvalget af hundefoder, der er tilgængeligt på vores Evidensia klinikker. Udvalget kan dog variere fra klinik til klinik. Din lokale dyreklinik eller dyrehospital kan altid bestille det foder du har brug for, hvis vi ikke har det på hylden. Kontakt os for en god snak om ernæring!Se hele sortimentet for hund på Purina egne siderPurina® Pro Plan® Expert Care Nutrition Puppy. ACTI-PROTECT™Til hvalpe op til 12 måneder • DHA for en sund hjerne- og synsudvikling • Indeholder præbiotika, som fremmer en god tarmsundhedPurina® Pro Plan® Expert Care Nutrition Adult. ACTI-PROTECT™Til voksne hunde i alle størrelser • Støtter sunde led • Udviklet til en total tandplejePurina® Pro Plan® Expert Care Nutrition Adult 7+. ACTI-PROTECT™Til voksne hunde i alle størrelser, 7+ • Øger årvågenheden og hjælper med at forbedre den mentale skarphed • Indeholder MCT-oliePurina® Pro Plan® Expert Care Nutrition Light/Sterilised. ACTI-PROTECT™Til overvægtige og/eller neutraliserede voksne hunde i alle størrelser • Hjælper med at bibeholde en slank kropsbygning • Hjælper med at modvirke en fremtidig vægtstigning • Mindsker hvilepulsen, i kombination med daglige gåturePurina® Pro Plan® Expert Care Nutrition Digestion Care. ACTI-PROTECT™Til voksne hunde i alle størrelser med en følsom fordøjelse • Letfordøjeligt • Indeholder præbiotika, som fremmer en god tarmsundhed • Indeholder bentonit, som i kombination med fiberkilder fremmer en optimal afføringskvalitetPurina® Pro Plan® Expert Care Nutrition Derma Care. ACTI-PROTECT™Til voksne hunde af alle størrelser med følsom hud • Udvalgte proteinkilder, som reducerer følsomheden • Fremmer en sund hud og pels • Mere end 80 % af de animalske proteiner stammer fra laksExpert Care Nutrition til katHer ser du udvalget af foder til kat, der er tilgængeligt på vores Evidensia klinikker. Udvalget kan dog variere fra klinik til klinik. Din lokale dyreklinik eller dyrehospital kan altid bestille det foder du har brug for, hvis ikke vi har det på hylden. Kontakt os for en god snak om ernæring!Se hele sortimentet for kat på Purina egne siderPurina® Pro Plan® Expert Care Nutrition Kitten. ACTI-PROTECT™Til killinger op til 12 måneder • Indeholder DHA for en sund hjerne- og synsudvikling • Egnet til steriliserede/kastrerede killingerPurina® Pro Plan® Expert Care Nutrition Sterilised. ACTI-PROTECT™Til neutraliserede voksne katte • Hjælper med at opretholde sunde urinveje hos steriliserede/kastrerede katte • Hjælper med at beskytte tænderne mod tandsten og plakPurina® Pro Plan® Expert Care Nutrition Sterilised 7+. ACTI-PROTECT™Foder til neutraliserede katte over 7 år • Støtter immunsystemet, nyrer og fordøjelse ved hjælp af cikorie • Forbedrede niveauer af røde blodlegemer

Ydelser

PURINA® PRO PLAN® Veterinærdiæter

Purina Pro Plan Veterinærdiæter er endelig tilgængelig hos alle Evidensias dyreklinikker og dyrehospitalerSpecial diæter bruges af dyrlæger både forbyggende og til at understøtte behandling af sygdomme hos katte og hunde. Hos alle Evidensia dyreklinikker finder du et udvalg af PURINA® PRO PLAN® VETERINARY DIETS, som inkluderer et omfattende og funktionelt udvalg af special diæter til hunde og katte. Foderet har dokumenteret videnskabelige fordele, der gør det muligt for kæledyr at leve godt med korrekt ernæring til forskellige sygdomme og tilstande, f.eks. for at understøtte vægtkontrol, nyresvigt, gastrointestinale sygdomme og allergier for at nævne nogle få.Derudover inkluderer vores udvalg et afbalanceret og komplet vedligholdelsesfoder PURINA® PRO PLAN® Expert Care Nutrition, som sælges udelukkende hos Evidensia.SmagsgarantiAlle Purinas veterinærdiæter og Expert Care produkter som du finder eksklusivt hos os, har smagsgaranti. Kan din hund eller kat ikke lide foderet eller er det af en anden grund ikke egnet til dit kæledyr, kan du returnere foderposen sammen med kvitteringen og få pengene tilbage eller skifte til en anden type foder. Smagsgarantien gælder, hvis der er mindst halvdelen af foderet tilbage i den åbne emballage.Hver 7 pose er gratisKomplet balanceret foder til hund og katPasser til alle stadier i livetSmagsgarantiDu får ALTID den 7 pose GRATISVedligeholdelsesfoderet Purina Pro Plan Expert Care Nutrition som findes eksklusivt hos Evidensia giver samme fordele som veterinærfoderet.Purinas veterinærdiæter til hundHer ser du udvalget af hundefoderstyper, der er tilgængelig på vores Evidensia klinikker. Udvalget kan variere på de enkelte klinikker og dyrehospitaler. Din lokale dyreklinik eller dyrehospital kan altid bestille det foder hjem du har brug for, hvis det ikke findes på hylderne. Kontakt os for en god snak om ernæring!Se hele sortimentet for hund på Purina egne siderPurina® Pro Plan® Veterinary Diets Canine HA HypoallergenicLangsigtet håndtering af fødevareallergiEnkelthydrolyseret proteinUdviklet til hunde i alle aldre, inklusive hvalpePurina® Pro Plan® Veterinary Diets Canine DRM DermatosisInflammatorisk eller allergisk dermatoseUønskede fødevarereaktionerInflammatorisk tarmsygdom (IBD)Purina® Pro Plan® Veterinary Diets Canine OM Obesity ManagementOvervægt og vægthåndteringDiabetes mellitusGiver en langvarig mæthedsfølelse og en reduceret kalorieindtagelsePurina® Pro Plan® Veterinary Diets Canine EN GastrointestinalLetfordøjelige ingredienser. VelsmagendeAkutte eller kroniske mave-tarm-problemerFremmer en god afføringskvalitetPurina® Pro Plan® FortiFloraTilskud til hundeFremmer sundheden og balancen i mave-tarm-kanalenForbedret smag til hunde med dårlig appetitPurina® Pro Plan® Canine JM Joint MobilityFremmer mobile led hos hunde i alle aldreMindsker frigivelsen af inflammationsmediatorer i leddeneØgede antioxidanter E- og C-vitamin for at bidrage til at reducere oxidativt stressPurina® Pro Plan® Canine NC NeurocareHjernefunktionIndeholder MCT-olier, som giver hjernen en alternativ energikildePurina® Pro Plan® Canine NF Renal FunctionKronisk nyresvigtMindsker dannelsen af urat-, cystit- og calciumoxalatstenPurina® Pro Plan® Veterinary Diets CN ConvalescenceErnæringsmæssig støtte under kritisk pleje samt før og efter en operationEgnet til hunde i alle aldreØgede niveauer af højkvalitativt protein for at fremme restitution, reparation og bevaring af kropsvægtenVeterinærdiæter til katteHer ser du udvalget af veterinærdiæter til kat, der er tilgængeligt på vores Evidensia klinikker. Udvalget kan dog variere fra klinik til klinik. Din lokale dyreklinik eller dyrehospital kan altid bestille det foder du har brug for, hvis ikke vi har det på hylden. Kontakt os for en god snak om ernæring!Se hele sortimentet for kat på Purina egne sider Purina® Pro Plan® Veterinary Diets Feline HA HypoallergenicLangsigtet håndtering af fødevareallergiEnkelthydrolyseret proteinUdviklet til katte i alle aldre, inklusive killinger.Purina® Pro Plan® Veterinary Diets Feline Diabetes  ManagementDiabetes mellitusPåvist klinisk at kunne hjælpe med reducering af insulinbehovet hos katte med diabetesVægtkontrolPurina® Pro Plan® Veterinary Diets Canine EN GastrointestinalLetfordøjelige ingredienser. VelsmagendeAkutte eller kroniske mave-tarm-problemerBegrænset antal proteinkilder (minimerer negative reaktioner i mave-tarm-kanalen)Purina® Pro Plan® Veterinary Diets Feline OM Obesity ManagementOvervægtDiabetes mellitus hos overvægtige katteGiver en langvarig mæthedsfølelse og reduceret kalorieindtagelsePurina® Pro Plan® FortiFloraTilskud til katteFremmer sundheden og balancen i mave-tarm-kanalenForbedret smag til katte med dårlig appetitPurina® Pro Plan® Veterinary Diets Feline UR UrinaryErnæringsmæssig håndtering af katte med FLUTD (feline lower urinary tract disease)Fremmer opløsning af struvitstenMindsker risikoen for struvit- og oxalatsten og krystallerPurina® Pro Plan® Veterinary Diets Feline NF Renal FunctionKronisk nyresvigtReducerer og håndterer dannelsen af urat og cystitstenFantastisk smag tilfredsstiller nyresyge katte med nedsat appetitPurina® Pro Plan® Veterinary Diets CN ConvalescenceErnæringsmæssig støtte under kritisk pleje samt før og efter en operationEgnet til katte i alle aldreØgede niveauer af højkvalitativt protein for at fremme restitution, reparation og bevaring af kropsvægtenHvorfor du skal vælge PURINA® VETERINARY DIETS®?PURINA® PRO PLAN® Veterinærdiæter understøttes af årtiers videnskabelige forskning og er baseret på den nyeste viden indenfor veterinær- og ernæringsvidenskab. Våd- og tørfoder er udviklet ved hjælp af den nyeste teknologi og har vist sig at hjælpe til med at understøtte behandlingen af mange diætkontrollerede sygdomme hos katte og hunde. Hvert foder indeholder den rette mængde næringsstoffer og dækker behovene til special diæter.Alle opskrifter er udviklet af ernæringseksperter, så det hårde arbejde er allerede lavet på vegne af kæledyrsejerne. Du kan være sikker på at din hund og kats  måltider er let fordøjelige og indeholder den rigtige mængde næringsstoffer som protein, vitaminer og mineraler.PURINA® PRO PLAN® veterinærdiæt indeholder et bredt udvalg af fodertyper som opfylder katten og hundens specielle behov. Veterinærdiæter bør bruges under tilsyn af dyrlægen.Udvalget varierer på de enkelte dyreklinikker og dyrehospitaler. Hvis du ikke finder det ønskede produkt hos din lokale Evidensia dyreklinik eller dyrehospital, kan vi altid bestille det hjem til dig.

Ydelser

Laparoskopi på hund og kat

Laparoskopisk sterilisation af hund på Evidensia Dahlgaard Dyreklinik i Birkerød.Hvornår bruger man laparoskopi?Laparoskopi kan med fordel bruges i en række situationer, hvor andre undersøgelsestyper, f.eks. røntgen eller ultralyd, ikke har kunnet give tilstrækkeligt svar. Man kan i nogle situationer bruge laparoskopi til at foretage vævsprøver (biopsier) med langt større præcision end ved hjælp af ultralyd. Endelig kan laparoskopi også bruges til at afgøre om der er grund til at foretage en egentlig klassisk-kirurgisk åbning af bughulen – eller om man kan skåne kæledyret for dét indgreb.Eksplorativ laparoskopiEksplorativ laparoskopi foretages ved mistanke om visse lever-og galdeblære-sygdomme og ved visse kræftsygdomme i både lever, milt, nyrer, tarm m.fl. I disse tilfælde kan der udtages vævsprøver (biopsier) af høj kvalitet ved laparoskopi, da dyrlægen kan se præcis hvor biopsien bliver udtaget, og biopsien ikke udtages ”i blinde”.Laparoskopiske operationerDen hyppigste operation vi foretager med kikkert-teknik, er laparoskopisk sterilisation. Mindre hyppigt kan vi hos hanhunde med en tilbageholdt testikel (kryptorkid hund) fjerne den tilbageholdte testikel med kikkert-teknik, hvilket gør indgrebet meget lettere for hunden at komme sig over. Derudover kan vi foretage en forebyggende laparoskopisk operation for mavedrejning, hos de racer, hvor der er stor risiko for denne sygdom.Fordele ved laparoskopiske operationerMan opnår en række fordele bl.a.det kirurgiske traume er langt mindrede post-operative smerter færrehelingstiden kortereinfektionsrisikoen mindreVi oplever klart, at patienterne er friskere ved hjemsendelse, og behovet for smertestillende medicin og antibiotika er mindre.Hvordan foregår en laparoskopi?Laparoskopi foregår i bedøvelse – ligesom ved andre operationer. Næsten alle laparoskopiske operationer foretages ambulant, dvs. dit kæledyr kan komme hjem samme dag. I mange tilfælde kan din hund undgå halskrave, da mange hunde ikke udviser en særlig interesse for de små operationssår, som en kikkertoperation medfører.KomplikationerDer er kun ganske få komplikationer. I sjældne tilfælde kan det ske, at kikkert-teknikken ikke kan løse problemet, hvis de fysiske forhold umuliggør en laparoskopisk løsning. Dyrlægen kan i denne situation være nødt til at skifte fra kikkert-teknik til traditionel kirurgi.

Ydelser

Tandbehandling af hunde og katte

Mange hunde og katte har behov for jævnlige tandbehandling med tandrensning af deres tænder.Vi anbefaler daglig tandbørstning, da det vil bidrage til god en tandhygiejne, bedre ånde og at dyret har det godt. I tillæg til den daglige tandbørstning, er regelmæssige tandbehandlinger med tandrensninger hos dyrlægen den bedste måde at passe og pleje din hund og kats tænder.De fleste hunde og katte har behov for professionel udført tandrensninger hos dyrlægen fra tre-fireårsalderen, men hos enkelte kan det være nødvendigt langt tidligere. Det kan variere meget hvor ofte din hund eller kat har behov for tandrensning. Nogle hunde har behov for tandrensning hver fjerde til sjette måned, mens det for andre hunde og de fleste katte, er nok en gang om året eller måske sjældnere.Betændelse i munden kan give ubehag og være meget smertefuldt uden at dyret viser tegn på sygdom. Ændrede spise- eller tyggemønstre kan være svære at opdage, og nogle gange de eneste symptomer kæledyret viser foruden dårlig ånde. Betændelse i mundhulen kan udgøre en potentiel sundhedsfare, da infektioner i mundhulen i værste fald kan sprede sig til hjerte, lever og nyrer.Tandbørstning hjemmeTænderne børstes i cirkulære bevægelser eller fra side til side. Hold tandbørsten i ca. 45 graders vinkel på tænderne, for bedst at kunne børste lige under tandkødsranden. Start med at børste et par tænder på den ydre overflade mod læben. Det er nemmest at starte med kindtænderne og med lukket mund, til sidst løfter du også læben. Du kan langsomt øge antallet af tænder, samtidig med at tiden øges. Når hunden eller katten er fortrolig med dette, kan du prøve at børste tyggefladerne og indersiden af tænderne. Vi har et udvalg af fingertandbørster, almindelige tandbørster og tandpasta til hunde og katte i vores butikker.Se vejledning og film: Tandbørstning på hund.Se vejledning og film: Sådan børster du din kats tænder.Tandbehandling af hunde og katte hos dyrlægenEn grundig undersøgelse af tænder og mundhule, vil sammen med digitale tandrøntgenbilleder afsløre om dit kæledyr har nogle skjulte, smertefulde tilstande i mundhulen. Fjernelse af tandsten udføres ved hjælp af ultralyd. Tænderne poleres derefter for at forhindre, at der dannes ny belægning. Nogle gange er der behov for tandekstraktion (fjernelse af tænder). Al behandling sker i fuld narkose.Tilbageholdte mælketænderNår hundehvalpen er mellem 3-6 måneder taber den mælketænderne. Det er vigtigt at du i denne periode regelmæssigt undersøger hundehvalpens mund. Når de permanente tænder begynder at komme frem, skal mælketænderne løsne sig og falde ud. I mange tilfælde sker dette ikke, især ved de små hunderacer. Her bliver mælketænderne siddende og hunden får et ”dobbelt” sæt tænder.Sådanne tilbageholdte mælketænder kan føre til forkert justering af permanente tænder og kan give bidefejl.Læs mere om tandsundhed for hunde og katte.