Forebyg før det er for sent

Forebyg før det er for sent

Det er bedre at forebygge end at behandle. At have et rask kæledyr er ikke ensbetydende med, at dit kæledyr lever et sundt liv.

Formålet med en årlig sundhedsundersøgelse er at opdage tidlige tegn på sygdom og derved kunne forebygge at en eventuel sygdom udvikler sig i den forkerte retning.  Vi ønsker for dig, at dit kæledyr lever et så sundt og langt liv som overhovedet muligt.

En bilyd på hjertet, en knækket tand eller nogle kilo for meget kan på lang sigt føre til alvorlige sygdomme og dermed også en dårlig livskvalitet. For nogle kæledyr kan det tilmed betyde en alt for tidlig død.

Vi ønsker, at se flere sunde og raske dyr, og derfor anbefaler vi forebyggende behandlinger. Vi giver dig samtidig gode råd til, hvad du som kæledyrsejer selv kan gøre.

Book en sundhedsundersøgelse

Den årlige sundhedsundersøgelse

Den årlige sundhedsundersøgelse hos en dyrlæge er en god start til at sikre kæledyrets almene sundhedstilstand. I forbindelse med den årlige sundhedsundersøgelse har vi fokus på en dialog med dig som dyreejer om årstidsbestemte sygdomsrisikoer, fx beskyttelse mod parasitter som lopper og flåter, hjerte-lunge orm m.v. Vi ønsker at beskytte dit kæledyr mod unødige lidelser og give dig som ejer tryghed ved at sikre korrekt pleje og behandling, så dit kæledyr kan være optimal beskyttet og dermed ikke blive alvorligt syg. Dit kæledyr bliver undersøgt, hvorved dyrlægen kan danne sig et godt billede af, hvordan dit kæledyrs almene tilstand er.

Sidst men ikke mindst er en årlig sundhedsundersøgelse også din mulighed for at stille dyrlægen alle de spørgsmål, du måtte have omkring ernæring, motion, adfærd m.v.

Læs mere om sundhedsundersøgelse

Derfor anbefaler vi vaccination

Hos Evidensia mener vi, at det at vaccinere vores kæledyr er en vigtig del i at bevare et så sundt dyreliv som muligt. Vaccinationen beskytter nemlig kæledyret imod enkelte alvorlige og i flere tilfælde meget smittende sygdomme. Man bidrager således til at forhindre at andre kæledyr smittes. Normalt er der ingen stor risiko forbundet med en vaccination. Vaccinationsprogrammet for den enkelte hund tilrettelægges af dyrlægen i samråd med ejer ud fra en risikovurdering baseret på hundens adfærd og færden.

Evidensias dyreklinikker og dyrehospitaler følger de nyeste anbefalinger, der udgives af World Small Animal Veterinary Association (WSAVA) og Advisory Board on Cat Diseases (ABCD) som løbende opdateres med den seneste nye viden og anbefalinger.

Læs mere om vaccination af kat

Læs mere om vaccination af hund

Læs flere artikler om forebyggelse

Klik på billederne og læs mere​​