Det er bedre at forebygge end at behandle. At have et rask kæledyr er ikke ensbetydende med, at dit kæledyr lever et sundt liv.
Formålet med en årlig sundhedsundersøgelse er at opdage tidlige tegn på sygdom og derved kunne forebygge at en eventuel sygdom udvikler sig i den forkerte retning. Vi ønsker for dig, at dit kæledyr lever et så sundt og langt liv som overhovedet muligt.
En bilyd på hjertet, en knækket tand eller nogle kilo for meget kan på lang sigt føre til alvorlige sygdomme og dermed også en dårlig livskvalitet. For nogle kæledyr kan det tilmed betyde en alt for tidlig død.
Vi ønsker, at se flere sunde og raske dyr, og derfor anbefaler vi forebyggende behandlinger. Vi giver dig samtidig gode råd til, hvad du som kæledyrsejer selv kan gøre.