Tandbehandlinger
Der er forskellige ting der kan indikere at dit kæledyr har behov for en tandbehandling: dårlig ånde, brune belægninger på tænderne, hævelser på kinden, tandkød der er meget rødt eller bløder, løse eller knækkede tænder, savlen, nedsat appetit mm.
Der kan opstå følgesygdomme pga. dårlige tænder. Dårlig mundhygiejne kan føre til parodontose, tandkødsbetændelse, mundhulesmerter, organsvigt og hjertelidelser. Der er derfor al mulig grund til at tage behandlingen af sit kæledyrs tænder alvorligt.
Vi anbefaler derfor at dit dyr regelmæssigt får et tandeftersyn, og hvis nødvendigt en tandrensning. I forbindelse med sundhedsundersøgelse og årlig vaccination laver vi altid en grundig mundhule- og tandundersøgelse.
Tandrensning på hund og kat
En tandrensning foregår med ultralyd og efterfølgende polering, ligesom hos den humane tandlæge. For at behandlingen kan udføres ordentligt, er dyret i bedøvelse. Uden bedøvelse er det ikke muligt at rense ordentligt op under tandkødsrandene og på bagsiden af tænderne. Samtidigt mærker dyret intet ubehag ved tandrensningen, når dyret er i bedøvelse.
Tandrøntgen
Vi tager altid røntgen af tænder for at få en status på eventuelle tandlidelser som f.eks rodproblemer, svulster i mundhulen eller knogletab ved parodontose, hvor det er nødvendigt at tage tandrøntgen for at vurdere problemets omfang. Brønshøj dyreklinik råder over en moderne digital tandrøntgen. Hvis vi finder dårlige tænder, eller andre problemer i mundhulen, kontakter vi ejer telefonisk, mens dyret fortsat er i bedøvelse. Herved kan vi sammen aftale eventuel behandling.
Tandudtrækning og kirurgi i mundhulen
Vi foretager dagligt behandling af tænder hos hunde og katte på klinikken. Foruden tandrensning udfører Brønshøj Dyreklinik forskellige former for tandbehandling, herunder tandudtrækning og kirurgi i mundhulen.
Hvis du har nogen spørgsmål eller mistænker at dit kæledyr har et mundhuleproblem, er du velkommen til at kontakte klinikken på tlf: 38601816.
Åbningstider
Åbningstider dyreklinik
-
Mandag08:00 - 17:00
-
Tirsdag08:00 - 19:00
-
Onsdag08:00 - 17:00
-
Torsdag08:00 - 17:00
-
Fredag08:00 - 17:00
-
Lørdag10:00 - 13:00
-
SøndagLukket