Idag: Lukket
Medicinske udredninger
Viser dit kæledyr tegn på systemisk sygdom laves en medicinsk udredning. En medicinsk udredning udgør på baggrund af ejers informationer og sygdomshistorik, en undersøgelse med henblik på at kunne diagnosticere og dermed målrette behandlingen.
Sygdomshistorik (Anamnese)
I dialog med dyrlægen redegør du som ejer for dyrets sygdomshistorik. Dine informationer om symptomer, deres varighed og hvornår de er opstået, er med til at dyrlægen kan vurdere, hvilke undersøgelser der skal foretages, for at behandle til dit kæledyr.
På Brønshøj Dyreklinik vil du altid komme ind til en konsultation hos en af vores dyrlæger, før der udtages prøver eller dyret bliver indlagt.
Symptomer der bør undersøges ved en medicinsk udredning
Systemisk sygdom viser sig ved forskellige symptomer og ofte ses flere symptomer på samme tid.
Akut opstået sygdom kan give sig til udtryk som:
- Opkast og diarré
- Hoste og respirationsbesvær
- Anoreksi
- Feber
- Kramper
- Urineringsbesvær
- Tegn på smerte i f.eks. led, muskler og bughule.
Kronisk opstået sygdom kan give sig til udtryk som:
- Øget væskeindtag og urinering
- Vægttab
- Nedsat appetit
- Hoste og respirationsbesvær
- Opkast og diarré
- Pelsforandringer f.eks. med pelstab
- Hudforandringer
Dagsindlæggelse
Ved udredning af medicinske sygdomme på Brønshøj Dyreklinik, kommer dyret ofte ind til en dagsindlægges om morgenen. Det giver dyrlægen mulighed for løbende at udtage og analysere f.eks. blod- og urinprøver, samt udføre relevante undersøgelser som røntgenoptagelse eller ultralydsscanning. Under dagsindlæggelsen er dyret samtidig i behandling med f.eks. medicin eller væsketerapi og selvfølgelig kærlig pleje.
Dagsindlæggelse muliggør hurtigt kendskab til årsagerne til dit dyrs sygdom og effektiv opstart af behandling, så dyrets tilstand hurtigt forbedres.
Dagsindlæggelse muliggør hurtigt kendskab til årsagerne til dit dyrs sygdom og effektiv opstart af behandling, så dyrets tilstand hurtigt forbedres.
Diagnostiske redskaber
På Brønshøj Dyreklinik har vi både faciliteter og ekspertise til at udføre medicinske udredninger af dit kæledyr. Vi har bl.a. eget laboratorium, digitalt røntgen og mulighed for at ultralydsscanne. Er dit dyr akut syg, eller udvikler sygdommen sig akut under indlæggelse, har teamet af dyrlæger og veterinærsygeplejersker erfaring med at stabilisere dit dyrs tilstand.
Brønshøj Dyrekliniks erfaring indenfor medicinske udredninger
På dyreklinikken har vi erfaring med medicinsk udredning af hund, kat, kanin og gnaver. Vi ser mange patienter med både akutte og længerevarende symptomer, som kræver diagnosticering og behandling.
Hos hunde og katte har vi speciel erfaring med nyresygdomme og urinvejslidelser, endokrine (metaboliske) sygdomme (funktionsforstyrrelser i binyrer, bugspytkirtel og skjoldbruskkirtel), leversygdomme, mave- og tarmlidelser, samt infektionssygdomme og særligt for hund, sygdomme i kønsorganerne (prostata, testikler og livmoder).
Hos kanin og gnaver har vi speciel erfaring med tandproblemer, mave-tarm lidelser, urinvejslidelser, samt korrekt pasning og pleje. Læs mere omkring hvilke ydelser vi tilbyder kaniner og gnavere.
Hvor lang tid tager en medicinsk udredning?
Det er meget individuelt hvor lang tid en medicinsk udredning tager. Flere forskellige faktorer spiller ind, herunder patientens sygdomsbillede og tilstand. Nogle patienter bliver hurtigt udredt, mens andre patienter har en sygdomsproblematik der er mere kompliceret og som kræver flere undersøgelser.
Ved akut sygdom er det vigtigt at komme ind på dyreklinikken til undersøgelse og stabilisering af tilstanden. Herefter kan det være nødvendigt at dyret indlægges, evt. i flere dage. Under dit dyrs indlæggelse vil du have daglig kontakt med teamet af dyrlæger og veterinærsygeplejersker.
Hvis dit dyr har brug for ekspertise eller udstyr som Brønshøj Dyreklinik ikke kan tilbyde, henviser vi dit dyr til udredning på et henvisningshospital, så dit dyr får den bedst mulige behandling.
Vores klienter siger
Caroline Howaniak
5
Har ikke været i den klinik,men Lise ER dyrlægen man går til. Min hund haltede og samtlige klinikker og landbrug Højskolen, havde adskillige ugers ventetid, hun tog os med dags varsel. Og vi beholdte hende, og hun os. Min hund havde hofteledsdysplasi og han blev 12 år, fordi vi gik hos hende. Har desværre ikke haft hund siden, men overvejer kraftigt og så vil Lise være vores doktor. Mvh Caroline Howaniak
Niels Hansen
5
Dyrlæge Pernille udviste venlig og høj faglig kompetence.
Birgitte Froberg
5
De behandler altid min hysteriske kat og mig på den sødeste måde. Jeg er meget glad for at have dem som hendes dyrlæge. Hilsen 🐱😊
Mirjeta Jonuzi
5
Fantastisk oplevelse med min kat Mini til sundhedsundersøgelse / vaccination. Tak til Terese Helgogaard for hendes håndtering af mini og alle de gode råd og vejledning der fulgte med. 5 stjerners anbefaling fra Mini og mig.
Åbningstider
Åbningstider dyreklinik
-
Mandag08:00 - 17:00
-
Tirsdag08:00 - 17:00
-
Onsdag08:00 - 17:00
-
Torsdag08:00 - 17:00
-
Fredag08:00 - 17:00
-
Lørdag10:00 - 13:00
-
SøndagLukket
Medarbejdere

DYRLÆGE • KONSTITUERET TEAMLEDER
Maria

DYRLÆGE • TEAMLEDER
Maja
Seniordyrlæge
Lise

Dyrlæge