Allergi hos hund og kat

Allergi hos hund og kat er primært en kløende hudlidelse, hvor dyret reagerer på allergener fra foder eller omgivelser.

Allergi er en kronisk sygdom, som hos dyrene typisk bliver værre med alderen. Mange allergiske dyr kræver livslang forebyggende behandling.

Der findes overordnet 4 typer allergier: foderallergi, miljøallergi (atopi), kontaktallergi og loppeallergi.

Loppeallergi

Loppeallergi ses oftest hos kattene og er blevet mere sjælden efter brugen af loppemidler.

Loppeallergi kan kontrolleres ved at give loppemiddel fast, så dyret ikke kommer i kontakt med lopperne.

Kontaktallergi

Kontaktallergi er sjælden hos hund og kat.

Det ses typisk som meget lokale hudreaktioner, hvor huden har været i kontakt med det, som dyret ikke tåler.

Typisk er det på udsatte steder som poter, bryst, hage og testikler.

Kontaktallergi ses typisk over for metaller, men kan opstå af mange andre årsager.

Foderallergi

Foderallergi er en allergisk reaktion over for en foderkomponent.

Dyrene er hyppigst allergiske over for proteinet i foderet og sjældnere kulhydratkilderne.

Det er typisk en proteinkilde, som dyret er blevet udsat for over længere tid.

I Danmark er allergi over for fjerkræprotein det mest almindelige.

Miljøallergi (atopi)

Miljøallergi er den mest almindelige form for allergi hos hund og kat.

Det er allergi over for ting i miljøet, herunder husstøvmider, lagermider, pollen, skimmelsvamp, gærsvamp og dyrehudceller.

Den mest almindelige miljøallergi er over for husstøvmider og lagermider.

Symptomer på allergi

Hos hund og kat viser allergisymptomer sig anderledes end hos mennesker.

Mennesker optager typisk allergener over slimhinderne og får derfor ofte irriterede øvre luftveje.

Dyrene optager i høj grad allergener gennem huden og får derfor primært hudrelaterede symptomer.

De mest almindelige symptomer er:

• Kløe
• Rødme
• Tilbagevendende øregangsbetændelser
• Hudbetændelser
• Potebetændelser

Derudover kan der ses løbende øjne, nysen og hævelse af hovedet.

Ved foderallergi kan der desuden ses hyppigere defækering, svingende afføringskonsistens og opkast.