Pia Sahl - Klinikchef på Næstved Dyrehospital

Klinikchef på Evidensia Næstved Dyrehospital

Pr. 1. december 2017 ansættes fagdyrlæge, Pia Sahl som Klinikchef på Evidensia Næstved Dyrehospital.

Evidensia oplever en meget positiv udvikling både i Danmark og i resten af Europa. Fokus på alle vores dyrehospitaler og dyreklinikker er at sikre en lokal stærk ledelse, der skal være med til at sikre fremgang, udvikling og vækst.

Også på Evidensia Næstved Dyrehospital er der fokus på at gå nye veje for at sikre den fortsatte udvikling og fremgang. Dyrehospitalet har netop ansat en stærk faglig ledelseskapacitet som klinikchef for hospitalet, der sammen med teamet af dygtige dyrlæger, veterinærsygeplejersker og elever skal sikre lokal tilstedeværelse og udvikling med vores patienter i centrum og tillige styrke samarbejde på tværs med kollegaer fra de øvrige Evidensia dyrehospitaler og dyreklinikker i Danmark.

“Efter vores fusion med Independent Vetcare har vi brug for at styrke lederskabet på alle vores dyrehospitaler og klinikker. Med de strategiske forandringer, der er sket i løbet af året og som vil fortsætte også ind i 2018, er det vigtigt for os at samle det faglige, drifts- og ledelsesmæssige på de lokale dyrehospitaler og klinikker under én hat”

Ulla Pless, landechef og CEO for Evidensia Danmark

Pia Sahl har igennem en lang årrække været dyrlæge på Dahlgaard Dyreklinik i Birkerød. Derefter var Pia ansat på Universitetshospitalet for Familiedyr på Frederiksberg, hvor hun ud over at undervise de ældste dyrlægestuderende, arbejdede som seniordyrlæge i specialkirurgi. Senest har Pia været ansat på Anicura Centrum Dyrehospital. Pia Sahl er en dygtig bløddelskirurg og har tillige en fagdyrlægeuddannelse med sig i bagagen. Denne ekspertise kommer nu til gavn for både patienter og kollegaer!

“Det er en utrolig spændende opgave, der ligger foran mig. Jeg stimuleres af at arbejde med mennesker og af samarbejde både lokalt og på tværs, og netop dette giver Evidensia mig mulighed for. Jeg vil gerne være med til at sikre næste generation – det er der behov for, og netop i denne rolle oplever jeg at være i mit rette element. Jeg ser således frem til at kunne bidrage med min viden og erfaring til at styrke vores position i Næstved yderligere”

Pia Sahl, Klinikchef på Evidensia Næstved Dyrehospital

Udover ansættelsen af Pia Sahl er der tillige ansat flere nye dyrlæger og sygeplejersker, der sammen med det eksisterende team skal sikre den fortsatte udvikling, hvor vi også kommer til at have fokus på nye specialer til gavn for vores patienter, klienter og henvisende kollegaer.

For mere information kontakt:

Landechef, CEO, Ulla Pless 8188 7171 ulla.pless@evidensia.dk

Klinikchef, Fagdyrlæge, Pia Sahl  81771304 pia.sahl@evidensia.dk

Medical Director, Chefdyrlæge, Anette Spohr 28986264 anette.spohr@Evidensia.dk