Sælg din dyreklinik

Sælg din dyreklinik

Uanset om du er midt i din karriere og ønsker at være en del af et større fællesskab til gensidig inspiration, eller du inden for en overskuelig tid ønsker at gå på pension – eller du af en helt anden årsag har tanker om at sælge din klinik – er du meget velkommen til at tage kontakt med henblik på en uforpligtende drøftelse.

Evidensia Danmark er en del af Europas største veterinærkoncern IVC Evidensia, med klinikker og hospitaler i p.t. 10 europæiske lande.

Dyrene og deres ejere er altid i centrum i Evidensia, og vi gør os umage hver dag, med at tilbyde den bedste behandling og service af højeste veterinærfaglige kvalitet.

Ved at være en del af vores koncern er du samtidig med i et fællesskab, med høj fokus på efteruddannelse, hvor vi særligt ønsker at sikre næste generation af dygtige dyrlæger og veterinærsygeplejersker. Samtidig foretages løbende geninvestering i medicinsk udstyr, som i sidste ende kommer vores patienter og klienter til gode.

Vi tror på, at kvalitet i veterinærmedicin er vejen frem, og at vores patienter fortjener at få den mest optimale behandling nu og i fremtiden.


Fordele ved at være en del af Evidensia

Udover den faglige, kollegiale sparring, der naturligt følger med i et fællesskab med Evidensia, har vi en række supportfunktioner, der sikrer at vores klinikker køre så optimalt som muligt både drifts- og ressourcemæssigt samt kommercielt med fokus på den seneste digitale teknologi.

Vi vægter teamånden højt både på den lokale dyreklinik og på tværs af Evidensia. Det mener vi er vejen frem.

Vores support omfatter bl.a.:

  • Støtte til driftsoptimering og økonomi
  • Marketing og branding af dyreklinikken
  • HR relaterede issues og rekruttering
  • Støtte til faglig udvikling og uddannelse
  • Indkøbsaftaler
  • Årlige drøftelser vedrørende større investeringer


Testimonial fra tidligere klinikejer Thomas Egelund

“Jeg valgte at sælge Karlslunde Dyrehospital i 2013, og har siden salget fortsat som daglig chef for hospitalet.

Jeg har ikke på et eneste tidspunkt tænkt, at nu skal jeg arbejde på en anden måde eller mindre engageret, nu da jeg ikke længere ejer hospitalet – tværtimod. Jeg er ligeså dedikeret og optaget af at sikre næste generation af dygtige dyrlæger og sygeplejersker, som jeg var før jeg solgte dyrehospitalet.

Herudover er det jo samtidig fagligt spændende og udfordrende at kunne foretage avancerede kirurgiske og medicinske udredninger, når vi har det nyeste grej tilgængeligt. Og det har vi, og vi bruger det!

Mange af de dyrlæger og sygeplejersker, der arbejder på vores øvrige klinikker ser jeg jævnligt, både hvis de er her i et længere internship forløb eller i forbindelse med vores fælles døgnvagt. Frugten og glæden ved at se, at vores medarbejdere lykkes og samtidig også selv blive dygtigere, det er enormt tilfredsstillende.

Herudover har jeg for første gang i min karriere været på ledertræning – og det var meget spændende. Det har givet mig nogle yderligere redskaber i at kunne forstå og agere i forhold til de generationer vi beskæftiger og ikke mindst ud fra de samfundsmæssige forandringer vi oplever – hvor teknologien går ufattelig stærk.

Alt i alt ser jeg frem til nogle fortsat spændende år, hvor jeg får lov at bruge mine kompetencer og byde ind med gode ideer til den fortsatte strategi i Danmark.”

/Thomas Egelund, Hospitalschef

Evidensia

Fordele ved at vælge Evidensia

Dyrene og deres ejere er altid i centrum i Evidensia, og vi gør os umage hver dag ved at tilbyde den bedste behandling og service af højeste veterinærfaglige kvalitet.
Evidensia

Vi vil meget gerne høre fra dig

Er du i tvivl om du er klar til at sælge? Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte vores M&A Manager Marcus Ringsted.

FAQ - Frequently Asked Questions

Kontakt os og få en uforpligtende snak
LAD OS TAGE EN SNAK

Hvordan ser processen ud?

Marcus Ringsted, Evidensia Danmarks M&A Manager, vil kontakte dig med henblik på en fortrolig drøftelse. Vi ved, at spørgsmål omkring salg af praksis ofte kan være forbundet med mange følelser, og vi behandler hele processen med den største fortrolighed og respekt. I den indledende drøftelse vil processen vedrørende køb af praksis blive skitseret.

Kan jeg fortsætte i praksis?

Ja, det er ofte hensigtsmæssigt at fortsætter, enten som klinikchef eller seniordyrlæge på fuldtid eller deltid. Mulighederne skitseres ved en nærmere drøftelse.

Hvordan med mit personale?

Evidensia giver mulighed for omfattende træning og karriereudvikling af vores medarbejdere. I Evidensia betyder det at være del af et større netværk adgang til mange faglige ressourcer og kolleger man kan spare med om alle veterinærfaglige emner.

Hvor lang tid tager det?

Hvert salg er forskelligt og afhænger af, hvordan du er forberedt på salget. Den korteste salgsproces, vi har arbejdet med er 10 uger.

Hjælper Evidensia mig med evt. ansættelse af nyt personale?

Ja, det er et af vores supportområder. Vi har en HR chef, der supporterer i forbindelse med ansættelse.

Er min dyreklinik interessant for Evidensia?

Det første du skal gøre er at kontakte os, så vi kan få en snak om dine muligheder.