Forskningsressourcer i verdensklasse
I dag foregår den veterinærmedicinske udvikling primært på de store dyrehospitaler. Evidensia er en aktiv bidragyder, og med 1.300.000 patientbesøg om året har vi et optimalt fundament for at sammenligne behandlinger og prøveresultater. Vores størrelse betyder desuden, at vi har adgang til mange specialister og højteknologisk avanceret veterinærmedicinsk udstyr. Vi bruger disse ressourcer aktivt til at udvikle fremtidens dyrlægebehandling.
Altid på forkant
De fleste af Evidensias forskningsprojekter foregår på vores store dyrehospitaler i Europa. Sideløbende hermed arbejder vi på at skabe endnu bedre muligheder for, at også mindre enheder i Evidensia kan udføre klinisk forskning under vejledning af hospitalerne.
Ved at satse så massivt på forskning og effektiv vidensdeling sikrer vi, at Evidensias klinikker og hospitaler tilbyder det nyeste inden for behandling og medicin, hvilket kommer patienter og dyreejere til gode.