Evidensia Trekanten Dyrehospital

Evidensia Trekantens Dyrehospital

Specialiseret dyrlæge, henvisnings- og Dyrehospital i Fredericia

Billeddiagnostik

Røntgenundersøgelser hos dyrlægen.

Røntgenundersøgelser er yderst væsentlig i udredningen af mange sygdomme. Det drejer sig både om sygdomme i skeletsystemet og i bløddelsorganerne. Røntgenundersøgelse af bløddelsorganer giver bla. viden om organers størrelse og placering i forhold til hinanden. I nogle tilfælde suppleres denne undersøgelse med en ultralydsscanning som giver et indblik i det enkelte organs indre strukturer.
Endvidere anvendes røntgenudstyret til undersøgelse for arvelige lidelser, f.eks. HD, AA og OCD for at hunde kan avlsgodkendes af Dansk Kennel Klub og andre organisationer. Hos Evidensia Trekantens Dyrehospital udfører vi mange af ovenstående undersøgelser.

Vi har samtidig et af de bedste veterinære røntgenapparater på markedet. Vi kan tage røntgenbilleder i digitalt format (Direkte røntgen system), således at røntgenbillederne bliver vist på en skærm umiddelbart efter optagelse. Det betyder, at vi undgår den gammeldags fremkaldemekanisme, som kan forringe billedkvaliteten. Vores billeder er af super god kvalitet, så selv meget små forandringer bliver synlige.

Ved optagelse af røntgenbilleder er det meget vigtigt at kæledyret ligger helt stille for at sikre kvaliteten af billederne er i top. For at sikre dette skal mange patienter bedøves eller beroliges inden røntgenundersøgelsen.

Udover det klassiske røntgenapparat råder vi over digitalt tandrøntgen, som vi anvender til røntgenundersøgelse af mundhulen (se mere under tandbehandling).

Ultralydsscanning Skånsom og præcis diagnostik

Hos Evidensia Trekantens Dyrehospital prioriterer vi anvendelsen af ultralydsscanninger som et centralt diagnostisk værktøj for at sikre den bedst mulige pleje og behandling af dine kæledyr. Denne metode er fuldstændig uskadelig for dyrene, hvilket betyder, at der normalt ikke er behov for bedøvelse før undersøgelsen. Dette bidrager til en stressfri oplevelse for både kæledyr og ejere.

Vores ultralydsscanninger tilbyder en skånsom og effektiv måde at få detaljerede billeder af de indre organer, hvilket er essentielt for en præcis diagnose. Denne teknologi er særligt nyttig til at undersøge bughulens organer, herunder lever, nyrer, blære og milt, for at identificere eventuelle lidelser eller sygdomme.
Derudover er ultralydsscanning et uvurderligt redskab i diagnosticeringen af drægtighed hos hunde og katte, hvilket giver os mulighed for at overvåge dyrets helbred og udviklingen af de ufødte hvalpe eller killinger.

Ved at kombinere ultralydsscanning med andre diagnostiske metoder som røntgen, kan vi få et mere fuldstændigt billede af dyrets helbredstilstand, hvilket gør det muligt for os at tilbyde den mest passende behandling. Vores erfarne dyrlæger er uddannet i avancerede ultralydteknikker og forpligter sig til at levere den højeste standard af dyrlægepleje. Vi forstår, hvor vigtigt dit kæledyrs helbred er, og vi er her for at sikre, at de får den bedste mulige omsorg.

Åbningstider

  • Mandag
    08:00 ­- 17:00
  • Tirsdag
    08:00 ­- 17:00
  • Onsdag
    08:00 ­- 17:00
  • Torsdag
    08:00 ­- 17:00
  • Fredag
    08:00 ­- 17:00
  • Lørdag
    Lukket
  • Søndag
    Lukket

Medarbejdere

Marthina er teamleder og veterinærsygeplejerske på Evidensia Trekantens Dyrehospital

Teamleder • Veterinærsygeplejerske

Marthina

Marthina blev en del af Evidensia Trekantens Dyrehospital den 1. januar 2026 som teamleder og veterinærsygeplejerske. Hun har stor interesse for faglig udvikling, kvalitet i patientbehandlingen og god kommunikation med dyreejere. I rollen som teamleder har Marthina ansvar for både den kliniske hverdag og teamets faglige trivsel og samarbejde. Dyr: En ragdoll ved navn Bule. Erfaring: Marthina er fagveterinærsygeplejerske i tandbehandling hos hund og kat. Hun startede som elev på Evidensia Kolding Dyrehospital og har efterfølgende arbejdet som ledende veterinærsygeplejerske på Lillebælt Dyreklinik, som senere blev til FAVNA Erritsø Dyreklinik. Inden sin ansættelse hos Evidensia Trekantens Dyrehospital arbejdede hun som underviser på Hansenbergs veterinærsygeplejerskeuddannelse samt på Tilsynsteknikeruddannelsen. Faglige interesser: Tandbehandling, faglig udvikling, kommunikation og teamwork i klinikken.
Læs mere om Marthina
Thomas dyrlæge på Evidensia Trekanten Dyrehospital

Dyrlæge

Thomas

Thomas har været dyrlæge på Evidensia Trekantens Dyrehospital siden 2021. Han arbejder primært med akutte patienter, odontologi og kirurgi, hvor han har særlig interesse for kirurgiske tandbehandlinger. Erfaring: Før Thomas kom til Evidensia Trekantens Dyrehospital, arbejdede han på Esbjerg Dyrehospital. Faglige interesser: Akut arbejde, odontologi og kirurgi. Har gennemført efteruddannelse inden for kirurgiske tandekstraktioner.
Læs mere om Thomas
Louise

Dyrlæge

Louise

Louise blev en del af Evidensia Trekantens Dyrehospital den 1. marts 2026 og arbejder som dyrlæge. Til daglig beskæftiger hun sig primært med bløddelskirurgi, tandbehandlinger og konsultationsarbejde. Hun sætter stor pris på grundige patientforløb og god dialog med dyreejerne. Louise har mange års erfaring fra Haderslev Dyrehospital, hvor hun både har arbejdet som dyrlæge og tidligere som dyrlægestuderende. Den lange tilknytning har givet hende et solidt fagligt fundament og stor rutine i arbejdet med smådyr. Dyr: Louise har to hunde – cocker spanielen Vigga på 5 år og en springer spaniel på 1 år. Faglige interesser: Bløddelskirurgi, tandbehandlinger og konsultationsarbejde.
Læs mere om Louise
Julie L er dyrlæge på  Evidensia Trekanten Dyrehospital.

Dyrlæge

Julie L

Julie L blev en del af Trekantens Dyrehospital i marts 2025 og arbejder primært i konsultationen. Julie L brænder for den tætte kontakt med patienter og ejere og har en særlig interesse i at formidle viden på en rolig og overskuelig måde. Dyr: Julie L har Coco – en 10 år gammel engelsk Staffordshire Bull Terrier. Erfaring: Dyrlæge, cand.med.vet., med hovedfokus på konsultationer og almen medicin. Faglige interesser: Interesse for medicinske patienter og infektionsmedicin. Publikation: Julie L får snart publiceret en del af sin specialeafhandling omhandlende fravænningsdiarré med fokus på antibiotikaresistens.
Læs mere om Julie
Vores medarbejdere

Vores klienter siger

Isabella Castagnino

5

De bedste anbefalinger til evidensia fredericia. Af hjertet tak for at tage godt imod vores hunde ❤️🐶💗 Har haft hunde hele mit liv og har aldrig oplevet mine hunde så rolige og taget så godt imod fra vi kommer ind til vi går ud. Jeg elsker at se mine hunde føle sig godt tilpas og lytte og være opmærksomme . Vi oplever stor respekt for hundende og os af samtlige medarbejdere. Fantastisk personale alle sammen. Kunne jeg give 10 stjerner ville evidensia fredericia klart få det ❤️❤️❤️

Mette Dahl

5

Coco, hund, fik revet et hul i sin side - huden sad helt løs i et v. Hun kom ind til nattevagten og fik en masse sting! Og nu en lille måned efter er der kun et fint at at se. Tak.

Linda Ottosen

5

Her finder man de absolut bedste dyrlæger i trekantsområdet. De tager både hånd om vores dyr og os mennesker, når vi må sige farvel til en bedste ven. De er altid klar med en hurtig tid, hvis ens dyr er kommet til skade. Jeg har det med mine katte og deres dyrlæge, som med mig selv og min læge, hellere et besøg for meget, end et for lidt ❤️

Susan Bech

5

Endnu engang og med stort hjerte må jeg igen takke dyrlægerne i Fredericia ved Evidensia for at have tage sig godt af min lille dværgpuddel, der har haft rigtig mange smerter med prostata mm. Jeg fik ham hurtigt kastreret efter kontakt og tidligere besøg for forstørret prostata, alt er gået forrygende godt. Helt fantastiske søde og professionelle samt forstående læger, som giver sig al den fornøjende tid til dyret og dyrets ejer som man måtte have brug for. Har vi brug for professionel hjælp igen, bliver det absolut Evidensia i Fredericia. Tusinde tak for jeres enestående hjælp. De kærligste hilsner. Susan Bech fra Odense.

Baseret på anmeldelser fra Google

Facebook opslag