Faxe Hestehospital

Moderne faciliteter samt udkørende praksis

Idag: Lukket

Man-Tor: 08-16, Fre: 08-15. Udenfor normal arbejdstid viderestilles telefonen til vagthavende dyrlæge.

Kirurgisk

Faxe Hestehospital udfører diverse planlagte operationer såsom kastration, navlebrok, bukkehov, artroskopi m.fl.

Narkose – Når hesten skal i narkose

Hesten er et stort dyr at lægge i narkose, hvormed dette indgreb kræver specialiseret personale og specialiserede klinikforhold. På Evidensia Faxe Hestehospital har vi stor rutine på dette område og forestår narkoser både i relation til operationer og CT-scanninger.

Forberedelse til narkosen

Inden narkosen foretages en klinisk undersøgelse af hesten, hvor hestens generelle sundhed vurderes. Denne undersøgelse foretages for at opdage eventuelle forhold, som kan øge risikoen ved en narkose.

Herefter gives hesten beroligende medicin, og der anlægges et venekateter i halsvenen, således at efterfølgende medicinering kan foregå her igennem.

”Kastningen” af hesten

I modsætning til mindre husdyr, skal hesten ”kastes”, når den skal i narkose. Dette foregår i en speciel designet kasteboks med blødt gummigulv og bløde polstrede vægge for beskyttelse. Hesten placeres således i kasteboksen, og den beroligende medicin tilpasses, således at hesten er rolig og afslappet. Herefter injiceres bedøvelsesmedicinen, som gør hesten bevidstløs, hvormed hesten lægger sig ned/falder om. Når hesten ligger ned, intuberes hesten med et blødt plasticrør i luftrøret (en tubus) via munden, hvilket anvendes til at indgive ilt og narkosegas. Derefter hejses hesten ved hjælp af en kran over på et blødt polstret bord.

Narkosen

Hesten holdes i narkose enten med inhalation af narkosegas eller med narkosemedicin indgivet via venekateteret i blodet. Førstnævnte anvendes typisk til operationer, og sidstnævnte anvendes typisk til CT-scanninger. I hele forløbet bliver hesten overvåget nøje i forhold til, hvor dybt hesten ligger i narkosen, hvilket foretages ved løbende at vurdere hestens øjenreflekser, slimhinder, vejrtrækning og puls. Yderligere følges iltmætningen af blodet via teknisk udstyr. Er narkosen for overfladisk, kan hesten eventuelt bevæge sig under narkosen, og er narkosen for dyb, kan det påvirke både vejrtrækning og blodkredsløbet.

Opvågning efter narkose

Efter endt operation eller CT-scanning løftes hesten atter tilbage i kasteboksen med kranen. Her ligger hesten i dæmpet belysning, med vat i ørerne og i rolige omgivelser, således at hesten uforstyrret kan komme til bevidsthed. Under opvågningen er hesten under opsyn af personalet, der kan gribe ind med assistance hvis nødvendigt.

Risici relateret til narkose

Der er flere risici forbundet med narkose af heste, som heldigvis kun optræder yderst sjældent.

Hesten er et flugtdyr og kan under både ”kastning” og opvågning udvise uhensigtsmæssig adfærd, når den mangler den fulde kontrol over sin krop og er omtåget. I værste fald kan hesten træde/falde så uheldigt, at den brækker et ben og må aflives.

Hesten er et stort dyr at have i narkose, hvilket især har betydning hos særligt store heste ved længerevarende narkose. Her kan musklerne blive beskadiget under narkosen grundet nedsat blodtilførsel forårsaget af hestens egen vægt. Dette kan give muskel- og nerveskader, som gør, at hesten vil have svært ved eller ikke kan rejse sig efter narkosen, hvilket i værste fald kan være livstruende.

Som hos mennesker kan vejrtrækningen og hjertet påvirkes under narkosen og kan i sjældne tilfælde resultere i hjertestop.

Under narkosen indføres en tubus (et blødt plasticrør) i hestens luftrør, hvilket hos nogle heste kan genere luftvejene og efterfølgende forårsage en luftvejsinfektion, som kræver antibiotikabehandling.

Når man som ejer beslutter sig for en operation eller en CT-scanning i narkose, er det således vigtigt også at have overvejet narkoserisici, selvom de optræder med en meget lav frekvens. Disse risici anses af forsikringsselskaberne for almindelige risici forbundet med narkose, hvormed dyrlægens/hesteklinikkens erhvervsforsikring ikke dækker et eventuelt tab af hesten eller nødvendig efterbehandling ved komplikationer til en narkose med mindre, der er begået en dyrlægefaglig fejl.

Ejers forberedelse til narkose

Såfremt hesten er forsikret, skal forsikringsselskabet informeres inden en eventuel narkose, således at forsikringsselskabet har givet deres accept til indgrebet.

Vi aftaler gerne, at hesten ankommer om morgenen og anbefaler, at hesten ikke har fået morgenmad inden ankomsten. Vi ringer til hestens ejer, når hesten atter er oppe og stå efter narkosen. I de fleste tilfælde kan hesten afhentes senere samme dag, hvilket aftales på individuel basis.

Vores klienter siger

Trine Dahlstrøm Carlsen

5

Dygtige søde dyrlæger, høj service. Gode faciliteter.

Tim Lauridsen

5

Venlig og meget kompetent behandling af vores hund

Christian Møller Sjøbeck

5

Hurtig respons og behandling. Meget tilfreds!

Mikkel Kriegel

5

Høj professionalisme.

Baseret på anmeldelser fra Google

Åbningstider

Man-Tor: 08-16, Fre: 08-15. Udenfor normal arbejdstid viderestilles telefonen til vagthavende dyrlæge.
Helligdage og andre åbningstider

Åbningstider klinik

  • Mandag
    08:00 - 16:00
  • Tirsdag
    08:00 - 16:00
  • Onsdag
    08:00 - 16:00
  • Torsdag
    08:00 - 16:00
  • Fredag
    08:00 - 15:00
  • Lørdag
    Lukket
  • Søndag
    Lukket
  • Medarbejdere

    Susanne Albæk Kolding

    Chefdyrlæge • Fagdyrlæge hest • ISELP Cert. • Diplomat i sportsmedicin og rehabilitering

    Susanne

    Susanne arbejder som chefdyrlæge og fagdyrlæge på Evidensia Faxe Dyrehospital i stordyrsafdelingen, og har arbejdet med heste i mere en 15 år. Susanne arbejder primært med halthedsdiagnostik, billeddiagnostik, nedsat præstation, sportsmedicin og genoptræning, hvilket hun også har flere efteruddannelser inden for.   Erfaring   Susanne har arbejdet på Evidensia Faxe Dyrehospital siden 2005. Inden da har hun arbejdet hos Distriktsveterinärerne i Kågerød i Sverige. I 2013 opnåede Susanne en certificering i ISELP (The International Society of Equine Locomotor Tathology), hvilket er en fransk/amerikansk uddannelse inden for haltheder og nedsat præstation med særligt fokus på diagnostiske metoder bl.a. omfattende billeddiagnostik og behandling. Hun er én af 3 dyrlæger i Danmark, der har denne uddannelse. I 2017 opnåede hun som den eneste dansker en amerikansk diplomatgrad fra The American College of Veterinary Sportsmedicine and Rehabilitation (Dipl. ACVSMR), som er en uddannelse der har fokus på diagnostik, behandling og genoptræning af sportsheste. Susanne er derudover  FEI dyrlæge (Federation Equestre Internationale), ankemåler for ponyer i Dansk Ride Forbund og faglig skribent for Den Danske Dyrlægeforenings fagblad – Dansk Veterinær Tidsskrift. Susanne er desuden fagdyrlæge i sygdomme hos hest og holder sig løbende opdateret på internationale kurser og kongresser.   Publikationer Sæt hesten i gang tidlig og øg holdbarheden Artiklen handler om hestens holdbarhed i sporten, i forhold til hvornår man sætter hesten i gang med træning. https://www.ridehesten.com/nyheder/saet-hesten-i-gang-tidligt-og-og-holdbarheden/77978 Desmitis i støttebåndet til den dybe bøjesene hos hest Artiklen omhandler desmitis i støttebåndet til den dybe bøjesene. https://dvt.ddd.dk/bladarkiv/2020/nr-08/desmitis-i-stoettebaandet-til-den-dybe-boejesene-hos-hest/ Halthed relateret til hofteleddet hos hest - del 2: Udvalgte diagnoser Artiklen omhandler diagnoser i relation til hofteleddet hos hest. https://dvt.ddd.dk/bladarkiv/2020/nr-05/halthed-relateret-til-hofteleddet-hos-hest-del-ii-udvalgte-diagnoser/ Halthed relateret til hofteleddet hos hest - del 1: Anatomi og diagnostik Artiklen omhandler den særlige udfordring der er med diagnosticering, af det svært tilgængelig hofteled hos hest. https://dvt.ddd.dk/bladarkiv/2020/nr-04/halthed-relateret-til-hofteleddet-hos-hest-del-i-anatomi-og-diagnostik/ Det slider hårdt på fysikken og psyken at arbejde i hestepraksis Artiklen omhandler det hårde fysiske og psykiske arbejdsmiljø for hestedyrlæger. https://dvt.ddd.dk/bladarkiv/2019/nr-13/det-slider-haardt-paa-fysikken-og-psyken-at-arbejde-i-hestepraksis/ Sadler- hvad ved vi fra en veterinær vinkel? Artiklen omhandler den veterinært relaterede forskning om brugen af sadler. https://dvt.ddd.dk/bladarkiv/2019/nr-11/sadler-hvad-ved-vi-fra-en-veterinaer-vinkel/ Ibrugtagning af den unge hest i relation til holdbarhed Artiklen omhandler hestens holdbarhed i sporten, i forhold til tidspunktet for ibrugtagning af den unge hest. https://dvt.ddd.dk/bladarkiv/2019/nr-05/ibrugtagning-af-den-unge-hest-i-relation-til-holdbarhed/ Hestedyrlægens muligheder for efteruddannelse i privat praksis Artiklen omhandler mulighederne for efteruddannelsesforløb i privat hestepraksis. https://dvt.ddd.dk/bladarkiv/2019/nr-01/hestedyrlaegens-muligheder-for-efteruddannelse-i-privat-praksis/ Peroneus tertiusruptur hos hest Artiklen omhandler forekomsten af peroneus tertiusruptur hos voksne heste og sjældnere hos føl. https://dvt.ddd.dk/bladarkiv/2018/nr-10/peroneus-tertiusruptur-hos-hest/ Kæbeledsartropati hos hest Artiklen handler om smerter i kæbeleddene hos hest https://infolink2020.dk/DVT/dokumenter/doc/17697.pdf Genomisk selektion hos hest Artiklen omhandler genomisk selektion anvendt som avlsværktøj indenfor hesteavl. https://infolink2020.dk/DVT/dokumenter/doc/17391.pdf Degenerativ gaffelbåndsdesmitis hos hest Artiklen handler om degenerativ gaffelbåndsdesmitis hos hest og om hvordan denne lidelse er overrepræsenteret hos hesteracen Peruansk Paso. https://infolink2020.dk/DVT/dokumenter/doc/17190.pdf Vaccination elicits a prominent acute phase response in horses Artiklen handler om Europæiske og Amerikanske guidelines for vaccination af heste mod stivkrampe og influenza. https://evidensia.dk/wp-content/uploads/2020/12/SAA-vaccination-elicit-a-prominent-acute-phase-response-Vet-J-2012.pdf Temporohyoid osteoartopati og tab af hørelse hos hest Artiklen handler om Temporohyoid-leddet og omder er sammenhæng med tab af hørelse. https://infolink2020.dk/DVT/dokumenter/doc/16910.pdf Når leddene gør ondt Artiklen omhandler smerter i led hos heste https://evidensia.dk/wp-content/uploads/2020/12/Naar-leddene-goer-ondt-Ridehesten.pdf Cirkulationsforstyrrelse i testikel på nyimporteret hingst Artiklen handler om cirkulationsforstyrrelse i testikel nyimporteret 7 årige hingst https://evidensia.dk/wp-content/uploads/2020/12/Poster-testikelpatologi-SVH-sep-nov-2009.pdf Dyrlægens halthedsundersøgelse Artiklen omhandler halthedsundersøgelser af ride- og væddeløbsheste https://evidensia.dk/wp-content/uploads/2020/12/Dyrlaegens-halthedsundersoegelse.pdf Anvendelse af Bifosfater i hestepraksis Artiklen handler om anvendelse af bifosfater til behandling af knoglerelateret patologi. https://infolink2020.dk/DVT/dokumenter/doc/16623.pdf Hesteavl og sundhed Artikel om avl efter sundhed kombineret med øgede præstationsegenskaber. https://infolink2020.dk/DVT/dokumenter/doc/16330.pdf Kissing Spines hos hest del 2 Artikel omhandlende kissing spines og sammenhængen mellem de kliniske og de billeddiagnostiske fund. https://infolink2020.dk/DVT/dokumenter/doc/16209.pdf Kissing spines hos hest del 1 Artikel omhandlende kissing spines og fremkomstende hos både raske og præstationsnedsatte heste. https://infolink2020.dk/DVT/dokumenter/doc/15917.pdf Rehabilitering af hest Artiklen handler om mulighederne inden for rehabilitering af heste. https://infolink2020.dk/DVT/dokumenter/doc/15723.pdf Den geriatriske hest Artiklen handler om den aldrende hest (>20år) og helbredsproblemer. https://infolink2020.dk/DVT/dokumenter/doc/15588.pdf Sporadisk hanetritt hos hest Artiklen er om: Hanetrit, stringhalt, springhalt, Hahnentritt, Rooster kick, equin reflex hypertoni – kært barn har mange navne. Hanetrit er en mangeårig kendt neuromuskulær lidelse. https://infolink2020.dk/DVT/dokumenter/doc/15435.pdf Staldkrampe (Shivering) hos hest Artiklen handler om staldkrampe og forekomsten nu i forhold til tidligere. https://infolink2020.dk/DVT/dokumenter/doc/15271.pdf Kodeledsfragmenter del 2 Artikel om Palmare/Plantare Ossificerede fragmenter (POF). Forekomst, ætiologi og betydning. https://infolink2020.dk/DVT/dokumenter/doc/13360.pdf Kodeledsfragmenter del 1 Artikel om Dorsalfragmenter (dorsale pi fragmenter). Forekomst, ætiologi og betydning. https://infolink2020.dk/DVT/dokumenter/doc/13270.pdf ISELP kurser i USA Artiklen omhandler kursusrække om hestens bevægeapparat. https://infolink2020.dk/DVT/dokumenter/doc/12782.pdf Platelet Rich Plasma (PRP) Artiklen handler om ny ortopædisk behandlingsmetode til heste https://infolink2020.dk/DVT/dokumenter/doc/12640.pdf Anvendelse af shockwave terapi på hest Artiklen handler om brugen af shockwave terapi på heste. https://infolink2020.dk/DVT/dokumenter/doc/10497.pdf Hovledsartritis del 2 - terapi Artiklen omhandler behandling af hovledsartritis kan være skuffende, og diagnosen er vanskelig at stille med sikkerhed. https://infolink2020.dk/DVT/dokumenter/doc/10358.pdf Hovledsartrtis del 1 - diagnosticering Artiklen omhandler hvordan hovledsartritis er en hyppig årsag til forbenshalthed specielt hos rideheste, men diagnosen er kompleks og vanskelig at stille https://infolink2020.dk/DVT/dokumenter/doc/10280.pdf Sommereksem hos hest Artiklen handler om sæsonbetinget hypersensitivitetsdermatitis hos heste forårsaget af antigener i mittens. https://infolink2020.dk/DVT/dokumenter/doc/9794.pdf  
    Læs mere om Susanne
    Thomas Gregersen

    Chefdyrlæge • Fagdyrlæge kvæg

    Thomas

    Johnny Nørgård Sørensen

    Chefdyrlæge

    Johnny

    Rikke Findshøj

    Dyrlæge • Certificeret i medicinske sygdomme hos hest

    Rikke

    Rikke arbejder som hestedyrlæge på Evidensia Faxe Dyrehospital, og har arbejdet med heste i mere end 10 år. Til dagligt arbejder Rikke med udredning af medicinske patienter. Hun arbejder desuden også i udkørende praksis og er sammen med Johnny ansvarlig for vores reproduktionsafdeling. Rikke har stor interesse og erfaring inden for heste med problemer med mavetarmkanalen, luftvejene, hjertet, øjnene, neurologiske lidelser og reproduktion. Hun har bl.a. stor erfaring med brug af endoskopi (kikkertundersøgelser) og ultralyd. Dyr En hund og har redet gennem mange år. Publikationer Brug af lægemidler til heste Hvilke lægemidler må anvendes til heste? Og hvad er tilbageholdelsestiden? https://infolink2003.elbo.dk/DVT/dokumenter/doc/14423.pdf A retrospective study of 155 adult equids and 21 foals with tetanus in Western, Northern and Central Europe (2000-2014). Part 1: Description of history and clinical evolution. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28960717 A retrospective study of 155 adult equids and 21 foals with tetanus from Western, Northern and Central Europe (2000-2014). Part 2: Prognostic assessment. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28960717 Erfaring   Rikke har arbejdet på Evidensia Faxe Dyrehospital siden 2015. Inden da har hun arbejdet på forskellige hesteklinikker på Sjælland, herunder 4 år på Universitetshospitalet for Store Husdyr, hvor hun arbejdede med udredning og behandling af medicinske og kirurgiske hestepatienter. Rikke har taget en 2-årig efteruddannelse ved Royal Veterinary College i London indenfor medicinske sygdomme hos hest og har derved opnået titlen CertAVPem (Certificate of Advanced Veterinary Practice – Equine Medicine). Hun er desuden dyrlæge ved distancestævner i sin fritid. KURSER Rikke har deltaget i flere kurser inden for: Ultralydsscanning Oftalmologi (øjensygdomme) Neurologi (nervesystemets sygdomme) Intern medicin (luftveje, mave-tarm m.m.) Kardiologi (hjertesygdomme) Dermatologi (hudsygdomme) Endoskopi og gastroskopi (kikkertundersøgelser af luftveje, mavesæk m.m.) Føl og følsygdomme Handelsundersøgelse Syn og skøn (handelssager) Rikke deltager desuden årligt i diverse internationale hestekongresser og efteruddannelseskurser.  
    Læs mere om Rikke
    Vores medarbejdere

    Facebook opslag