Vægttab for hund og kat – sådan lykkedes det
Er dit kæledyr overvægtigt?
Hvis du tror at din hund eller kat er overvægtig, er det vigtigt at du taler med din dyrlæge. Sammen kan I finde løsninger for, hvordan din hund eller kat bedst kan opnå et varigt vægttab.
Læs også: Overvægt hos hunde og katte
Gode råd til vægttab for hunde og katte:
- Sørg for jævnligt at veje dit kæledyr, så du opdager ekstra kilo i tide.
- Den daglige fodermængde skal svare til dyrets reelle energibehov. Mængden af foder bestemmes efter kæledyrets idealvægt, ikke efter aktuelle vægt.
- Fodringsanbefalingerne på foderposerne er altid vejledende- så vær opmærksom på at regulere efter din hund og kats reelle behov. F.eks. har et meget aktivt dyr et større energibehov end et dyr der bevæger sig begrænset.
- Begynd vægttabet på en sikker måde, ved at benytte tørfoder der er beregnet til vægtkontrol. Vælg altid foder af høj kvalitet, da et optimalt planlagt næringsindhold betyder at portionerne ikke behøver at være så store. Dermed er det lettere at holde dit kæledyrs vægt stabilt. På sigt kan det betale sig at vælge kvalitet når det kommer til dyrefoder.
- Mens vægttabet pågår anbefales det at veje hver foderportion, da man ofte giver for store mængder.
- Øg dit kæledyrs energiforbrug ved hjælp af mere motion.
- Beløn dit kæledyr med opmærksomhed, ros, leg og gåture fremfor med godbidder.
- Lad være med at skifte foder for ofte. En ny fodersmag kan få din hund eller kat til at spise for meget.
- Lad ikke madskålen stå fremme med foder hele dagen. Hvis hunden ikke har spist indenfor 10 min, skal den vente til næste måltid.
- Husk at alt kæledyret spiser indeholder kalorier. Det samlede kalorieindtag om dagen er afgørende for kæledyrets vægt.
- Sørg for at hele familien er med på projekt vægttab for hunden eller katten, så den daglige fodermængde ikke overskrides.
- Planlæg vægttab for din hund og kat sammen med dyrlægen, så foder og motion er tilpasset dit kæledyrs specielle behov.
Kom forbi en af vores dyreklinikker eller hospitaler og få en gratis vægtkontrol.