Sandkolik og -forstoppelse
Sand er en almindelig årsag til forstoppelse og kolik, særligt i de områder, hvor jorden består af meget sand. Visse heste er mere tilbøjelige til at indtage sand end andre.
En vis mængde sand i tarmen er helt normalt, men ophobes sandet, påvirkes tarmens peristaltik, hvilket hæmmer tarmens evne til at slippe af med sandet.
Sådan undgår du sandkolik:
- Giv forebyggende tilskud af loppefrø.
- Undgå placering af foder/stråfoder på jorden i folden.
- Ved ekstreme tilfælde, hvor hesten direkte æder jord, kan anvendes en mundkurv.