Sårskader hos heste

Sårskader hos heste forekommer hyppigt. Nogle sår er ganske overfladiske og kræver ikke behandling, mens andre er dybere og er placeret på anatomiske steder på hesten, hvor de kan gøre stor skade. Hvis din hest har feber eller viser tegn på halthed, skal du kontakte dyrlægen.

Hestens miljø er beskidt heste har derfor en større risiko for sårinfektioner. Derudover er heste meget modtagelige over for bakterien tetanus, der forårsager stivkrampe.

Forskellige sår hos heste

Hesten er et flugtdyr og kan skade sig selv på alle mulige og umulige måder. Til trods for at vi på forskellig vis forsøger at undgå og forebygge risici, er sårskader meget almindelige.

Sår er ydre, åbne skader i huden eller slimhinden. Fra overfladiske skrabesår eller hudafskrabninger, som kun omfatter en del af overhuden, til dybere sår, der går ned til underhuden eller endnu dybere. Alt afhængigt af hvordan såret er opstået, og hvordan skaden ser ud, taler man om forskellige sårtyper, der behandles forskelligt. De mest almindelige typer er snitsår, stiksår, blodudtrækninger, slidsår og bidsår og kombinationer heraf. Ved en sårskade bør du altid stille dig selv spørgsmålet: Er der noget dybere under huden, der er beskadiget, og hvad er der under huden? Er du i tvivl, skal du altid kontakte din dyrlæge.

Sår på hestens ben

Sår på benene skal normalt forbindes, da bandagen holder såret rent og forhindrer hævelse. Det fungerer ofte fint med staldbandager, hvis man blot dækker såret med en steril forbinding.

Sår på hestens krop

Sår placeret på andre dele af kroppen, end benene, kan være vanskelige at beskytte mod snavs og disse vil man typisk lade være ubeskyttet efter behandling. Der er dog en hel del produkter, man kan købe, der kan fastgøres direkte på hestens krop.

Behandling

Hvis din hest har fået et mindre sår, anbefaler vi, at du vasker det med en saltvandsopløsning, der kan købes på apoteket. Det kan her være godt at tænke på, at jo mere man rører såret, desto større er risikoen for, at man fører bakterier ind, som ikke var der tidligere. Yderligere vil overdreven brug af desinficerende midler og diverse sårprodukter hæmme sårhelingen.

Større sår samt de fleste sår på lemmerne skal undersøges af dyrlægen.

Hvornår skal jeg opsøge dyrlæge?

• Hvis hesten har fået et sår på lemmerne, som ikke blot er helt overfladisk
• Hvis såret er af en størrelse så det skal sutureres (sys)
• Hvis din hest har feber eller viser tegn på halthed.
• Hvis såret er inficeret.
• Hvis du er det mindste i tvivl om, hvorvidt såret er behandlingskrævende

Hvad gør dyrlægen?

Sådan forløber undersøgelsen:

1. Dyrlægen undersøger såret og vurderer hestens almen tilstand.
2. Dyrlægen vurderer, om såret skal sutureres (sys).
3. Hvis såret sidder på benet, er der ofte brug for en bandage.
4. Alt afhængigt af hvordan såret ser ud, og hvor det er placeret, kan det blive nødvendigt med antibiotika og anti-inflammatorisk medicin.
5. Såfremt hestens vaccinationsstatus mod stivkrampe er udløbet foretages en ny vaccination.
6. Hvis såret er tæt på et led, kan foretages en trykprøve af leddet, hvorved man undersøger, om såret kommunikerer med leddene, det vil sige, om såret går ind i leddet.
7. Hvis såret har kontakt til et led eller en seneskede vil dette kræve indlæggelse på hospital og en artroskpisk skylning (kikkertundersøgelse) af leddet i fuld narkose, da en sådan skade kan forårsage kronisk halthed. Behandlingen kan være kompliceret og kan tage lang tid, hvilket kan udløse nogle større dyrlægeregninger.