PPID hos hest / Cushings syndrom hos hest

PPID hos hest (Pituitary Pars Intermedia Dysfunction), også kaldet Cushings syndrom, er en stofskiftesygdom, som typisk ses hos ældre heste. Sygdommen skyldes en degeneration af nerver i den del af hjernen, der hedder hypothalamus. Dette fører blandt andet til en mangel på hormonet dopamin, der normalt regulerer kroppens produktion af hormonet ACTH i hypofysen. Denne manglende regulering fra dopamin giver et forhøjet niveau af blandt andet ACTH, hvilket stimulerer en øget produktion af kortisol (stresshormon) fra binyrerne.

Symptomer på PPID hos hest / Cushings syndrom hos hest

Symptomer på PPID hos hest er blandt andet:

• lang, krøllet pels
• unormalt fældningsmønster
• nedsat muskelmasse i overlinien
• gentagne episoder med forfangenhed
• øget drikkelyst og urinering
• gen­tagne infektioner, især hudinfektioner.

Sygdommen ses oftest hos gamle heste over 15 år, men heste helt ned til 7-års alderen kan i sjældne tilfælde også få lidelsen.

Hvor lang tid tager det en hest at udvikle PPID?

PPID er en neurodegenerativ lidelse og er derfor en sygdom der udvikler langsomt og som regel over flere år. I begyndelsen af sygdommen, vil langt fra alle symptomer på sygdommen være til stede. Som tiden går vil sygdommen dog blive mere og mere fremskreden og flere kliniske symptomer vil opstå. Det er derfor ikke sandsynligt at unge heste har sygdommen.

Diagnosticering af PPID hos hest

Hvis man har en ældre hest med en eller flere af ovennævnte symptomer, er det en god idé at få hesten testet for PPID. I langt de fleste tilfælde kan diagnosen foretages ved en enkelt blodprøve, hvor ACTH-niveauet i blodet måles. Hos heste med PPID stiger dette hormon mere i forhold til raske heste i efterårsmånederne, og det bedste tidspunkt at tage en blodprøve er derfor fra august til oktober. Det er vigtigt, at hesten ikke er stresset, når blodprøven udtages, da dette vil give et falsk forhøjet resultat.

Behandling af PPID

Der findes medicin, som kan behandle lidelsen. Denne medicin er i form af tabletter, som skal gives på daglig basis – den individuelle dosis aftales med dyrlægen afhængigt af hestens størrelse og blodprøvens resultat. PPID er en livslang sygdom, og behandlingen er derfor også for resten af livet. Efter en behandling er opstartet, anbefales det at få taget en årlig blodprøve for at kontrollere, at hesten får den korrekte dosis, eller om den skal justeres, da sygdommen ikke er statisk.

Hvordan ser fremtiden ud for en hest med PPID?

PPID er en livslang sygdom, men med korrekt medicinering og management, kan hesten fortsat leve mange gode år uden tegn på sygdommen. Mange beskriver ligefrem at deres heste blomstrer op når sygdommen kommer under kontrol. Ved at medicinere hesten, mindskes risikoen for at hesten får en af de mange følgesygdomme, der kan opstå i forbindelse med sygdommen. Som eksempel kan nævnes forfangenhed, der for nogle hestes vedkommende kan føre til aflivning.

På nuværende tidspunkt er det ikke lovligt at starte konkurrencer på en hest der er i behandling for sygdommen

Foderanbefalinger hvis hesten har PPID

Hvis din hest er velmedicineret for PPID, skal den ikke fodres meget anderledes end en hest uden PPID. Det kan dog være en fordel at fodre med et grovfoder af en god kvalitet, med et lavt stivelses –og sukkerindhold. Er du i tvivl om kvaliteten af dit grovfoder, kan man for under et par hundrede kroner få lavet en grovfoderanalyse, hvor det oplyses hvad det nøjagtige indhold af disse er og samtidig kan du få oplyst hvor mange foderenheder dit grovfoder indeholder.

Her ud over bør hesten tilbydes vitaminer og mineraler i et balanceret forhold. Fodres hesten med et fuldfoder, bør dette ligeledes have et lavt indhold af stivelse og sukker. Går hesten på græs, skal du passe på i de perioder, hvor græsset er i vækst og når der er store udsving mellem dag og nattetemperaturer. Her kan man med fordel vente med at lukke hesten ud til temperaturen har stabiliseret sig op ad dagen.

Meget sukkerholdige godbidder, store mængder gulerødder og æbler, bør ligeledes undgås. Dyrlægen har mulighed for at testen din hests basal insulin niveau i blodet og ud fra dette, kan det vurderes om du skal passe ekstra meget på din hest i forhold til græsning, sukker og stivelse.