Patellaluksation hos hund – Når knæskallen går af led

Patellaluksation hos hund er en tilstand, hvor knæskallen (”patella” på latin) går af led. Det er en forholdsvis almindeligt forekommende lidelse hos hunde.

Hundens anatomi

På forsiden af knæet, i en fure på lårbensknoglen, er knæskallen placeret. Patella ligger indskudt i den sene, der løber fra den forreste store firehovedet lårmuskel hen over knæet og hæfter på den forreste del af skinnebenet. Det er normalt, at knæskallen bevæger sig op og ned i takt med bagbenets bevægelser, men den skal blive i sin fure uanset bagbenets position. Knæskallen betragtes som lukseret (ude af led), hvis den befinder sig enten på indersiden (medialt) eller ydersiden (lateralt) af furen. Det kaldes henholdsvis medial eller lateral patellaluksation. Medial patellaluksation ses oftest hos små racer, mens den laterale luksation oftere forekommer hos de store racer.

Diagnosticering af patellaluksation hos hund

Undersøgelsen for patellaluksation udføres som regel med hunden stående på et bord. Den skal som udgangspunkt ikke være bedøvet, som det er tilfældet ved f.eks. HD-røntgenundersøgelser. Røntgenundersøgelse, MRI- eller CT-scanning anvendes ikke til selve diagnosticeringen af patellaluksation hos hund, men kan anvendes i forbindelse med tilrettelæggelse af behandlingen.

For at stille diagnosen, griber dyrlægen forsigtigt om knæskallen med tommel- og pegefinger og vurderer dens position og bevægelighed, dels mens hunden står med vægt på bagbenet, dels mens bagbenet bøjes, strækkes og roteres mm.

Gradinddeling af patellaluksation hos hund

Patellaluksation hos hund kan inddeles i grader. I den internationale litteratur bliver patellaluksation ofte inddelt i fem grader (0-4), afhængigt af hvor alvorlig tilstanden er.

Det har vist sig vanskeligt at skelne mellem grad 2 og 3. Derfor har DKK valgt at slå disse to kategorier sammen til én grad, der kaldes grad 2. Herved bliver den ovenfor beskrevne grad 4 ændret til grad 3, og skalaen får i alt fire grader (0-3). SKK (Svensk Kennel Klub) og NKK (Norsk Kennel Klub) har valgt at gøre som i Danmark, mens FKK (Finsk Kennel Klub) bruger skalaen med fem grader (0-4).

Patellaluksation – international skala

• Grad 0:
  Knæskallen kan ikke lukseres uden for kanten af furen uanset bagbensposition.
• Grad 1:
  Knæskallen kan lukseres ud af furen, men vender spontant tilbage til normal position, når presset på den lettes.
• Grad 2:
  Knæskallen kan lukseres fuldstændigt, men manipulation (bøj eller stræk) af bagbenet får den til at vende tilbage til normal position.
• Grad 3:
  Knæskallen befinder sig (mindst en gang) spontant lukseret hos hunden i stående position, eller er permanent lukseret, men kan vende tilbage til normal position ved pres på skallen og/eller manipulation af bagbenet.
• Grad 4:
  Knæskallen er permanent lukseret og kan ikke vende tilbage til normal position.

Patellaluksation hos hund – DKK’s skala

• Grad 0:
  Normal, ikke lukseret patella
• Grad 1:
  Patella ligger på plads men kan lukseres manuelt. Patella vender spontant tilbage til normal position, f.eks. når bagbenet bøjes
• Grad 2:
  Patella kan let lukseres enten manuelt eller spontant. Patella forbliver hovedsageligt lukseret, også under bevægelse, men kan vende tilbage til normal position ved manipulation (bøj eller stræk).
• Grad 3:
  Patella er permanent lukseret og kan ikke vende tilbage til normal position

Hvilke hunde får patellaluksation?

Forekomsten af patellaluksation er størst hos de små racer, men kan forkomme hos alle hunde. De specifikke sygdomsmæssige årsager bag udviklingen af patellaluksation kendes ikke i detaljer. Lidelsen skyldes formegentlig en unormal udvikling af bagbenet med en delvis genetisk baggrund, og betragtes i mange tilfælde som delvis arvelig.

Patellaluksation kan dog også opstå som følge af en skade (traumatisk patellaluksation).

Disponerede hunderacer

En del hunderacer er disponerede for udvikling af patellaluksation. Det gælder især små racer som f.eks. chihuahua, pomeranian, bichon frisé, coton de tulear, tibetansk spaniel og yorkshire terrier.

Selvom lidelsen betragtes som delvis arvelig, er arvegangen ikke kortlagt i detaljer. Meget tyder dog på, at der er tale om en polygen arvegang, hvor flere gener er involveret. Tilstanden kan ofte være dobbeltsidig.

Avlsanbefalinger ift. patellaluksation hos hund

Testparringer mellem individer med patellaluksation har vist markant øget forekomst af lidelsen hos afkommet. På denne baggrund er der i Danmark, såvel som i mange andre lande, indført avlsanbefalinger for en del racer med hensyn til patellaluksation.

Inden for DKK er det f.eks. tilfældet for alle de racer, der hører til Klubben for Små Selskabshunde (KSS).

Undersøgelsen er ikke et krav for at få stambogsført hvalpene, men en forudsætning for at få den stambog, der kaldes Basis Plus, og som bærer teksten ”Denne hund er avlet efter Klubben for Små Selskabshundes og DKK’s avlsanbefalinger”. Begge forældredyr skal være undersøgt for patellaluksation før parring og have grad 0 eller 1 registreret hos DKK. Hvis den ene forælder har patellaluksation grad 1, skal avlspartneren være fri (grad 0).

Hvor står du handelsmæssigt hvis hunden har patellaluksation?

På grund af det arvelige aspekt af patellaluksation hos hund kan eventuelle handelsmæssige overvejelser komme på tale.

Hvis en hund inden to år efter leveringstidspunktet udvikler alvorlig patellaluksation (grad 3 på DKK’s skala), og en traumatisk årsag ikke kan findes, kan køberen kræve ophævelse af handlen. Dette indebærer, at køber skal levere hunden tilbage til opdrætter, og at opdrætterskal betale hele købesummen tilbage til køber.

Hvis køberen ønsker at beholde hvalpen, vil opdrætteren typisk skulle tilbagebetale halvdelen af købsprisen. Tilbagebetaling af en mindre del af købesummen kan også komme på tale ved mildere grader af patellaluksation, men det vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Symptomer på patellaluksation hos hund

Hvis knæskallen kan smutte ud af sin position i furen, bliver dynamikken, stabiliteten og muskelkraftoverførslen i knæet forstyrret, og hunden vil som regel begynde at halte eller hinke på benet. Det kan give et karakteristisk bevægelsesmønster, hvor hunden tager en række hoppende trin på tre ben, indtil knæskallen smutter tilbage på plads.

Når knæskallen kan køre sidelæns ud over furens kant, vil ledbrusken på bagsiden af knæskallen og furen slides, så der på sigt vil opstå slidgigt (artrose) i knæet. Slidgigt er forbundet med smerter, hævelse og nedsat bevægelighed af knæet.

I meget udtalte tilfælde (grad 3-4) kan hunden ikke rette knæet ud og vil gå med sænket bagpart og have en ”krabbende” bagbensgang.

Lidelsens udvikling

Patellaluksation hos hund vil i en del tilfælde udvikle sig til mere højgradig luksation i takt med stigende alder, men det ses også, at hunde med lavgradige luksationer kan leve hele livet uden halthed eller udvikling af klinisk slidgigt.

Vigtigt at diagnosen stilles tidligt

Medfødt eller tidligt erhvervet patellaluksation kan hos hvalpe i vækst ofte medføre yderligere deformiteter i bagbenet og udvikling af højgradig patellaluksation. Det er derfor vigtigt at få stillet diagnosen tidligt, så der kan tages stilling til den videre behandling.

Behandling af patellaluksation hos hund

Behandlingen af patellaluksation er kirurgisk. Afhængig af luksationsgraden og bagbenets form og bygning korrigeres der på de kræfter, der indvirker på knæskallen. Hvis furen, hvor knæskallen skal ligge, er for flad, så den ikke støtter knæskallen, uddybes denne. Der er også udviklet proteser, der kan indsættes som en ”ny fure”, som knæskallen fastholdes i. Som regel ændres der i tilhæftningspunktet på skinnebenet for den kraftige sene, der går fra knæskallen til skinnebenet, så der bliver et mere lige træk i knæskallen. Afhængigt af om knæskallen har tendens til at luksere til indersiden eller ydersiden, forlænges eller forkortes de ledbånd, der ligger på siden af knæskallen. Eventuelt lægges der et kunstigt ledbånd ind for at fastholde knæskallen. Hvis der er udtalte deformiteter i lårbenet eller skinnebenet kan mere avancerede genopretningsoperationer på disse knogler komme på tale.

Prognose

Prognosen er som regel god for luksationer op til grad 3 (grad 2 på DKK’s skala), afhængig af hundens størrelse, alder, generelle kondition, vægt og hvor længe lidelsen har stået på.

Hunde med grad 4 (grad 3 på DKK’s skala) har en mere usikker prognose.

Hvornår skal en hund med patellaluksation opereres?

Det er altid en individuel undersøgelse og vurdering af den enkelte hund, der er afgørende for rådgivning omkring kirurgi eller ej.

Hvalpe, der har patellaluksation over grad 1, anbefales generelt at blive opereret for at stoppe yderligere deformering af knæleddet og bagbenets knogler generelt. Ofte vil hvalpe med grad 3 og 4 (grad 2 og 3 på DKK’s skala) gå så dårligt, at ejer opsøger dyrlægen.

Ældre unghunde og udvoksede hunde med grad 2 luksation og opefter er generelt operationskandidater. Da hunde med patellaluksation grad 1 til 3 (grad 1 til 2 på DKK’s skala) i en del tilfælde er symptomfri, eller kun har forbigående lette symptomer, kan man vælge at se tiden an i f.eks. ½ år for at vurdere, om der er udvikling i symptombilledet. Hvis hunden bliver mere halt i perioden, og der ved kontrolundersøgelsen kan konstateres en højere grad af patellaluksation, smerte eller kliniske tegn på bruskskader, anbefales kirurgisk korrektion af tilstanden.

Hunde med kliniske symptomer opereres

Kirurgi vil generelt anbefales til hunde med kliniske symptomer (halthed, smerter m.m.) for at stoppe udviklingen til en højere grad og udvikling af slidgigt. Efterfølgende fysioterapi, herunder træning i water-walker (vandløbebånd), kan med fordel anvendes på de opererede hunde.

Hos ældre hunde, der har gået længe med en patellaluksation, kan knæskallen blive ”nedslidt” og miste sin oprindelige form. I disse tilfælde kan det være vanskeligere, på trods af den kirurgiske korrektion, at fastholde knæskallen i normal position. Patellaluksation og den medfølgende slidgigt kan også på sigt disponere for andre sygdomme i knæet, f.eks. korsbåndsoverrivning (cruciatum ruptur).