Operation af hund

Hos Evidensia udfører vi en lang række operationer af hunde. Sikker narkose er en mærkesag. Det er afgørende for os, at både du og din hund er trygge gennem hele forløbet. Hos os er du og din hund i centrum.
 

Sikker narkose er en mærkesag


En god oplevelse før, under og efter operation

Vi ved, at en operation ikke bare er en operation. Det er et indgreb, der kan være forbundet med både fysisk og psykisk påvirkning af din hund samt megen bekymring hos dig som hundeejer. Vi gør derfor en dyd ud af, at både du og din hund skal have en god og tryg oplevelse – før, under og efter operationen.



Hvordan foregår en operation?

Vi vil gerne forberede dig som ejer så godt på som muligt, så du kan være den størst mulige støtte for din firbenede ven gennem hele forløbet. Nedenfor kan du derfor læse vores procedure for indlæggelse og operation af hund.



Indledende undersøgelse

Allerede ved den indledende undersøgelse, hvor det konstateres, at din hund har en operationskrævende sygdom, bliver du nøje informeret om lidelsen, og hvad operationen indebærer.



Indskrivning

På operationsdagen har du mulighed for at stille yderligere spørgsmål, som du måtte have.
Din hund skal møde fastende, hvilket betyder, at din hund ikke har fået foder efter kl. 21.00 aftenen før operationen. Din hund skal selvfølgelig have fri adgang til vand i løbet af natten.



Bedøvelse

Igen: Sikker narkose er en mærkesag hos Evidensia. Din hund vejes for at sikre korrekt dosering af bedøvelsesmiddel. Herefter foretages en kredsløbsundersøgelse for at sikre, at det er forsvarligt at foretage bedøvelsen.
I visse tilfælde anbefales det desuden, at der udtages en blodprøve til nærmere undersøgelse før bedøvelse og operation.



Operation

Vores professionelle operationsstuer indeholder alt nødvendigt udstyr, så indgrebet kan foregå under trygge og sterile forhold. Vi ved, at udstyret ikke er bedre end personalet, der betjener det. Derfor træner og uddanner vi løbende vores personale i korrekt anvendelse af alt vores operationsudstyr.

Under operationen bliver din hund tilkoblet udstyr, der kontinuerligt overvåger din hunds tilstand. Vi holder blandt andet øje med hundens puls, blodtryk, EKG, vejrtrækning og iltmætning.

Vi har dedikeret en veterinærsygeplejerske udelukkende til overvågning af din hund under bedøvelsen. Det giver en større sikkerhed for både dig og din hund. Intravenøs væske sikrer, at din hund er velhydreret under hele operationen.



Opvågning

Efter operationen bliver din hund lagt på varmepuder, som sikrer, at den holdes tempereret under opvågningen. Din hund bliver nøje observeret under hele forløbet. Når din hund efter opvågningen er klar, og det er forsvarligt, bliver den fodret og luftet.



Udskrivning

Når din hund er klar til at komme hjem, bliver du orienteret om operationens forløb og får en grundig vejledning i det videre behandlings- og eventuelle genoptræningsforløb. Det er vigtigt for os, at du ved, hvad du som hundeejer kan forvente.