Mekoniumforstoppelse – en hyppig årsag til kolik hos det nyfødte føl

Kolik hos det nyfødte føl

Kolik hos det nyfødte føl kan have flere årsager. En hyppig årsag er mekoniumforstoppelse, der ses hos ca. 1,5 % af alle nyfødte føl, og oftere forekommer hos hingsteføl end hoppeføl. Svage føl samt forsinket optagelse af råmælk kan øge risikoen for mekoniumforstoppelse.

Hvad er mekonium?

Mekonium er føllets første gødning, der er beliggende i endetarmen på føllet ved fødslen. Mekonium består af bl.a. af celler, der er afstødt fra tarmvæggen, samt fordøjet fostervand og tarmvæske, som er blevet ophobet i føllets tarm under drægtigheden. Du kan kende forskel på mekonium og almindelig gødning ved, at mekonium er mørkebrunt, næsten altid i lidt hårde klistrede knolde, hvor gødning fra mælk er gul-orange og mere pasta-agtigt.

Hvad er mekoniumforstoppelse?

Føllets mekonium (det vil sige, føllets første gødning) vil typisk afsættes indenfor de første 8 timer efter fødslen og ofte indenfor de første 4 timer. Mekoniumforstoppelse opstår, når føllet ikke kan presse mekoniumen ud af endetarmen, hvormed dette sidder fast i endetarmen og forårsager forstoppelse og efterfølgende smerter hos føllet.

Symptomer på mekoniumforstoppelse

Symptomerne på mekoniumforstoppelse varierer afhængig af graden af forstoppelse og føllets smertetærskel. Generelt har føl en væsentlig lavere  smertetærskel end den voksne hest, hvormed smerteytring ikke nødvendigvis kan relateres til lidelsens alvorlighed.

Typiske symptomer er:

• Pisken med halen er ofte det første symptom
• Manglende fund/observation af afgået mekonium
• Stiller sig klar til at gøde med krum ryg
• Uro
• Rejser og lægger sig
• Ruller sig
• Manglende appetit
• På sigt svaghed

Ved iagttagelse af disse symptomer eller mistanke om manglende gødning skal dyrlægen kontaktes.

Behandling af mekoniumforstoppelse

Indledningsvist vil typisk forsøges med indgivelse af en klyster, der er en (rektal)opløsning typisk bestående af natriumfosfat, som indføres i endetarmen. Denne behandling vil i milde tilfælde opløse forstoppelsen og føre til afgang af mekonium.

I mere svære tilfælde vil dyrlægens behandling ofte have fokus på smertestillelse af føllet samt forløsning af mekoniumforstoppelsen. Yderligere behandling vil bestå i lavement i endetarmen samt eventuel behandling med en næse-svælgsonde. Sidstnævnte behandling har en afførende effekt via påvirkningen af mavetarmkanalen. Det kan være nødvendigt at gentage behandlingen. I svære tilfælde kan supplerende væsketerapi være nødvendig. Opnås ikke succes med ovennævnte behandling kan kirurgisk indgreb blive nødvendigt.

Prognosen for mekoniumforstoppelse er god. Dog vil prognosen være mere reserveret, såfremt kirurgisk indgreb er nødvendigt.

Forebyggelse af mekoniumforstoppelse

En vigtig forebyggelse består i at sørge for, at føllet får råmælk indenfor de første levetimer, hvilket mindsker risikoen for mekoniumforstoppelse. Yderligere kan rutinemæssigt gives en klysma forsigtigt ind i endetarmen på det nyfødte føl. Vær forsigtig med denne procedure og sørg for altid at være to personer til at håndtere føllet. En beskadigelse og evt. sprængning af endetarmen kan være fatal for føllet.

Endelig er let og kortvarig motion af føl og hoppe under opsyn på fold efter folingen at anbefale.