Kattens tænder
Artiklens indhold
Der findes en række forskellige lidelser, der kan påvirke kattens tænder og tandkød. Det menes at op imod 85% af katte over 3 år har en eller anden grad af tandsygdom. Katte er seje og viser sjældent tegn på tandsygdom, hvorfor det som ejer er ekstra vigtigt at være opmærksom, og få undersøgt tænderne årligt.
Symptomer på tandproblemer hos kat
- Rødt, hævet, ømt og/eller blødende tandkød
- Dårlig ånde
- Savler
- Problemer med at tygge, evt. særligt hårdere fodertyper
- Tandstensdannelse
- Løse tænder
- Knækkede tænder
- Forandringer i tændernes udseende
- Vægttab, nedsat ædelyst, nedstemthed
Produkter til pleje af kattens tænder
Nogle tandsygdomme hos katte kan forebygges, mens andre ikke kan. De hyppigste tandlidelser hos katte er tandkødsbetændelse, parodontose samt tandresorptioner. Mens tandresorptioner ikke kan forebygges, kan tandkødsbetændelse og parodontose i høj grad. Den vigtigste forebyggelse er daglig tandbørstning, der fjerner plak, og forebygger dannelsen af tandsten samt tandkødsbetændelse og siden parodontose. Derudover findes specialdiæter, der er lavet i en udformning og tæthed, der resulterer i øget tyggetid og mekanisk rensning af tænderne.
Tandbørstning af kattens tænder – er det nødvendigt?
Tandbørstning er den vigtigste og eneste sikre vej til forebyggelse af tandsten og tandkødsbetændelse. Optimalt set vil der være tale om daglig tandbørstning, men det er en kæmpe fordel at træne katten allerede fra killing og før tandsygdom opstår – oftest vil tandkødsbetændelse medføre smerte og gøre det svære at tilvænne katten tandbørstning.
Tandbørstningen foretages med en blød tandbørste, eventuelt med hjælp fra tandpasta designet til kat. Det kræver langsom tilvænning, hvis katten skal acceptere børstningen. Sørg for at være rolig samt at rose og belønne katten under træningen. Start med at børste udenpå kindtænderne ved at løfte læben. Siden kan udvides til at børste tændernes inderside – dog dannes mest plak på ydersiden af tænderne, hvorfor det vigtigste er den udvendige børstning. I tillæg til den daglige tandbørstning, anbefales regelmæssige tandbehandlinger med tandrensninger, røntgenbilleder mm. hos dyrlægen.
Se film og vejledning: Sådan børster du din kats tænder
Sygdomme i tænder og mundhule hos kat
Plak og tandsten
Plak er en hvidlig biofilm bestående af bakterier og deres affaldsprodukter, spyt, madrester m.m. Plak dannes løbende på tændernes overflade. Fjernes plakken igen, sker der ingenting, men bliver plakken på tændernes overflade, kan den give anledning til tandkødsbetændelse og tandstensdannelse. Tandkødsbetændelsen opstår på grund af bakterierne i plakken, som skaber infektion og immunreaktion i tandkødet. Børstes plakken løbende væk med tandbørste, vil tandkødsbetændelsen forsvinde.
Tandsten ses som brune belægninger på tændernes overflade. Tandsten er forkalket plak – forkalkning af plakken sker allerede indenfor få døgn på tændernes overflade, og således bygges tandsten langsomt op. Tandsten giver ikke i sig selv tandkødsbetændelse, men tandsten gør det nemmere for plak (og bakterier) at hæfte og gemme sig. Tandsten kan ikke fjernes med tandbørste – her kræves mekanisk fjernelse med en ultralydsrenser.
Tandbørstning fjerner altså en del af den plak der dannes, og dermed forebygger tandbørstning tandkødsbetændelse og tandsten.
Parodontose
I tilfælde hvor tandkødsbetændelse står på i længere tid, vil bakterierne fra plakken danne dybere tandkødslommer. Bakterierne vil med tiden forårsage dybere infektion, som skader tændernes fæste (bindevævsophæng og knogle), således at der opstår tandløsning. Denne lidelse kaldes parodontose. Tilstanden er irreversibel, eftersom tændernes fæste aldrig kan gendannes. Behandlingen for parodontose er dels tandbehandling med oprensning og evt. ekstraktion af tænder, dels forebyggelse med tandbørstning, som skal forhindre at tilstanden udvikler sig.
Læs mere om tandkødsbetændelse og parondontose under Tandkødsbetændelse hos kat
Knækkede tænder
Knækkede tænder kan opstå hos alle katte. Oftest sker skaden i forbindelse med et traume dvs. f.eks. fald fra en højde, slagsmål, påkørsel eller lignende. De lange hjørnetænder er særligt udsatte. Hvis skaden blotter pulpaen, hvor tandnerven findes, kræver det behandling. Tanden skal da enten opereres ud eller rodbehandles for at undgå smerter samt at bakterier kravler gennem pulpaen og resulterer i dannelse af en tandbyld.
Syge tænder knækker lettere – særligt kan tandresorptioner prædisponere for knækkede tænder, da resorptionerne resulterer i opløsning af tænderne. Dette gør tanden svagere og prædisponerer for tandfraktur.
Resorptioner
Tandresorptioner (tidligere kendt som neck lesions eller FORL – feline odontoclastic resorptive lesions) ses hos 20-70% af alle katte. Ved denne sygdom nedbrydes tanden af overaktive celler i kæben. Årsagen til sygdommen er endnu ikke fastslået.
Nedbrydningen kan involvere tandens krone, rødder eller begge dele. Dette betyder også, at tandresorptioner kan være umulige at se udefra, fordi de kan ligge under tandkødet og gemme sig. Nogle gange kan resorptionen ses som en ”mussegnavning” i tanden langs tandkødets rand. Den hyppigst påvirkede tand er den første kindtand i undermunden, men resorptioner kan ses i alle tænder. Af og til opdages blot, at katten mangler en tand – dette kan være en tand, der tidligere er blevet resorberet, og det vil her være fornuftigt at undersøge kattens øvrige tænder for tegn på tandresorption.
Tilstanden er oftest smertefuld og kræver behandling. Tandrøntgen er nødvendig for at undersøge tandresorptionernes omfang samt at frikende kattens andre tænder for resorptioner. Tænder, der har resorption kan ikke behandles, men bør fjernes operativt. Afhængig af hvilken type af resorption, der er tale om, fjernes enten hele tanden eller kronen alene. Katte med resorptioner får oftest flere, hvorfor disse katte løbende skal tilses til sundhedstjek og evt. tandbehandlinger i narkose. Selvom sygdommen ikke kan forebygges, vil god mundhygiejne og tandtjek i hjemmet altid være en fordel, særligt når kattens tandsæt i forvejen er udsat.