Hofteledsdysplasi hos kat

Hofteledsdysplasi hos kat ses især hos Maine Coon,  Perserkatte og British Shorthair.

Hofteledsdysplasi betyder fejlagtig dannelse af hofteleddet. Som killing kan der ske en forkert udvikling af hoftens ledskål og af lårbenets ledhoved, sådan at de 2 dele ikke passer anatomisk sammen. Derved vil der typisk opstå instabilitet i leddet med deraf følgende inflammation og smerte.

Hvorfor får katte hofteledsdysplasi?

Alle dyr kan udvikle hofteledsdysplasi, og især i hundeverdenen har begrebet været kendt i mange år. Hos katte er opmærksomheden på hofteledsdysplasi af nyere dato. Mange faktorer kan have indflydelse på udviklingen af hofteledsdysplasi, men især genetiske faktorer (herunder især indavl) har vist sig at betyde meget. Sygdommen er styret af flere forskellige gener med forskellig betydning og vægt, og det er derfor ikke nemt på forhånd at forudse risici i avlen. Derudover kan andre faktorer også spille ind – f.eks. forkert fodring og uhensigtsmæssig fysisk belastning – hvilket gør det endnu sværere som avler at vide sig sikker.

Racer der er disponeret for hofteledsdysplasi hos kat

Alle katte (og alle dyr) kan som nævnt udvikle hofteledsdysplasi. I katteverdenen er det især hos Maine Coon,  Perserkatte og British Shorthair, at vi hyppigst ser problemet.

Avl og forebyggende tiltag

Det er ikke rutinemæssigt en del af avlsprogrammerne hos katte, at blive undersøgt for hofteledsdysplasi. I hundeverdenen har man i mange år, som en del af avlskåring, krævet undersøgelse for hofteledsdysplasi, hvor kun hunde med hofter af en vis status har fået lov at indgå i den videre avl. Derved har man med succes mindsket problemet meget. Hos kattene foreligger en sådan forebyggende undersøgelse i avlsarbejdet ikke endnu.

Symptomerne på hofteledsdysplasi hos kat

Symptomerne optræder oftest hos den unge kat. Det kan være svært at opdage sygdommen, og selv erfarne katte-ejere og – avlere kan have svært ved at se det. Ejer kan observere slingrende gang på bagbenene, og eventuelt også uvillighed til at springe op på borde og kattevoliere. Muskulaturen på lårene vil typisk være tyndere end normalt, og det kan ske at katten lettere kommer til skade, da den forfejler spring. Hofteledsdysplasi hos kat findes i mange grader: lige fra ganske lidt som knap nok kan erkendes til sværere grader, som vil være symptomgivende selv på den unge kat. Med tiden vil der udvikles slidgigt (arthrose) i leddet, og det vil være kronisk smertevoldende for katten.

Diagnosticering af hofteledsdysplasi hos kat

Hofteledsdysplasi diagnosticeres ved hjælp af røntgenoptagelser. Katten får en forholdsvis mild bedøvelse, og optagelserne sker med katten liggende på ryggen. På figur 1 ses en sådan optagelse fra en normal-anatomisk kat, mens figur 2 viser forandringer fra en kat med middelgrad af dysplasi. Den hvide pil viser hofteskålen, mens den sorte angiver ledhovedet. Det ses i figur 2, at de 2 dele ikke passer særligt godt sammen, idet ledskålen (hvid pil) ikke passer sammen med ledhoved (sort pil).

Man kan også bruge CT-scanning til diagnosticering, men det vil i langt de fleste tilfælde være unødvendigt og kun være hensigtsmæssigt at bruge i helt specielle tilfælde.

​

Figur 1, røntgenbillede af hofterne på en kat uden hofteledsdysplasi.

Figur 2, røntgenbillede der viser forandringer fra en kat med middelgrad af hofteledsdysplasi.

Hvor gammel skal katten være før sygdommen kan påvises?

Som nævnt findes der endnu ikke egentlige avlsprogrammer til katte. Der er derfor ikke officielle alderskrav for røntgenfotografering. De fleste katte vil være udvoksede ved 1 års-alderen, og optagelser efter 1 års-alderen burde derfor være fuldt dækkende for at kunne vurdere om katten har hofteledsdysplasi.

Behandling af hofteledsdysplasi hos kat

De fleste lettere tilfælde behandles medicinsk, typisk ved hjælp af smertestillende behandling (tabletter el. flydende medicin). En eventuel overvægt skal man have ændret, så ikke hofterne ”bærer” rundt på for meget. Tilskud i foderet af glukosamin og/eller flerumættede fedtsyrer (EFA-olie) vil også hjælpe en del. Man kan i dag købe færdigfoder med særligt højt indhold af netop disse ting.

I sværere tilfælde kan det være nødvendigt at overveje kirurgi. Den klassiske teknik kaldes FHNE, og består af en kirurgisk fjernelse af ledhovedet og –halsen. Der ved er der ikke længere noget smertevoldende hofteled, og i stedet danner katten i ugerne efter et pseudo-led, som smertemæssigt er bedre end det gamle smertevoldende led – og funktionelt næsten lige så godt. Det fungerer rigtig godt i praksis, selv om det kan lyde drastisk, og mange katte har fået foretaget denne operation og har efterfølgende klaret sig godt i et langt liv.