Foling – Råd og anbefalinger

De fleste folinger foregår uden komplikationer og på relativ kort tid.

Da råmælken er den eneste kilde til antistoffer for føllet, er det vigtigt at sørge for, at denne er optimal. Dette gøres ved at sikre, at hoppen er fodret optimalt og ved at vaccinere hoppen med en booster-vaccine indeholdende influenza og stivkrampe (tetanus) ca. 1 måned før foling.

Ydermere anbefales det at give hoppen en ormekur en måned inden foling for at mindske det parasitære smittepres for føllet.

Har hoppen fået lavet en caslick operation (syning af skedeåbningen), skal denne klippes op inden foling. Dette gøres ligeledes en måned før planlagt termin.

Hoppen kan før foling få et område nederst under bugen, der hæver lidt op. Dette skyldes, at lymfedrænagen hæmmes af den tunge livmoder med føllet. Denne hævelse må ikke være voldsom eller øm, i så fald skal dyrlægen kontaktes.

Hormonelle ændringer op til folingen resulterer i en del fysiologiske ændringer, som man som hoppeejer skal være opmærksom på for at kunne forudsige en snarlig foling.

Disse ændringer varierer i stor grad fra hoppe til hoppe, hvorved nogle hoppers foling er vanskeligere at forudsige end andres.

De fysiologiske ændringer

• Ligamenterne i bækkenområdet lødes (dvs. de bliver eftergivende), og man vil hos nogle hopper kunne se og mærke, at området omkring haleroden bliver blødere.
• Yveret bliver større og mere spændt. Dette er tydeligst hos ældre hopper, der har fået flere føl.
• Nogle hopper sætter ”vokspropper” på patterne. Dette er et tegn på begyndende mælkeproduktion, men kan ofte ikke bruges som det endelige tegn på foling. Disse må ikke fjernes.
• Patterne bliver ofte udfyldt af råmælken 24-48 timer før foling, men nogle hopper har mælkeløb flere dage før folingen. Har hoppen mælkeløb, kan en stor del råmælk mistes, og der bør lægges en plan for, hvordan føllet får opfyldt behovet for antistoffer, f.eks. ved hjælp af råmælkserstatning eller endnu bedre råmælk fra samme besætning frosset ned fra forrige år.
• Der findes tests til at måle elektrolytforandringerne i mælken, så folingen kan forudsiges med et par døgn. Dette er dog stadig kun vejledende og bør ikke anvendes for ofte, da mælkenedlægning/-produktion fremprovokeres ved udmalkning, og der kan evt. ske tab af råmælk.
• Hopper har tendens til at forberede sig før en foling på nogenlunde samme måde år efter år. Kendskab til hoppens forberedelser før foling er derfor typisk det sikreste tegn på foling.

Folingen

Første stadie af folingen

• Sammentrækninger af livmoderen. Ved sammentrækningerne øges trykket inde i livmoderen, og fosterhinderne presses ud mod den hormonelt afslappede livmodermund. Denne proces er vigtig for opblokningen (udvidelsen) af fødselsvejen. Det er dermed meget forkert at bryde hul på fosterhinderne, når man
  ser dem i skedeåbningen.
• Symptomerne på opblokning og lødning kan være fremstående blodkar under huden på hoppen, rastløshed, koliklignende uro, svedudbrud og hos nogle hopper mælkeløb. Hoppen kigger mod flanken og lægger og rejser sig gentagende gange. Nogle hopper stiller sig op, som om de skal tisse, og der passerer
  evt. små mængder gødning.
• Det er føllet, der hormonelt signalerer, at det er klart og færdigudviklet til foling. Men hopper har en evne til at udskyde folingen af forskellige årsager. Man kan sige, at føllet bestemmer dagen, men hoppen bestemmer tidspunktet.
• Derfor er det vigtigt, at selvom hoppen skal overvåges nøje, så skal det gøres således, at hun ikke forstyrres.

Andet stadie af folingen

• Den klare fosterhinde springer, og der ses afgang af fostervæsken. Er fosterhinden ikke klar men derimod misfarvet, kan det blandt andet være tegn på, at der har været en infektion under drægtigheden. Er hinden rød, fødes moderkagen først. Er dette tilfældet, har moderkagen løsnet sig for tidligt, og føllet har givetvis været i underskud af ilt under folingen. I begge tilfælde er det meget vigtigt at tilkalde dyrlægen øjeblikkeligt.
• Fosterhinden springer som oftest, når føllets koder er nået igennem livmodermunden.
• Her er der stærke livmoder- og bugvægssammentrækninger (veer).
• Hoppen kan her stadig finde på at rejse og lægge sig gentagende gange. Nervøse hopper i højere grad end rolige hopper.
• Der præsenteres ofte kun én følhov i begyndelsen, da forbenene ligger lidt forskudt for hinanden. Dette mindsker omkredsen af føllets brystkasse og letter folingen. Det andet ben skal komme til syne umiddelbart efter det første, ellers skal dyrlægen straks kontaktes. Dette kan betyde, at føllet ligger med det andet ben bøjet enten ved forknæet eller ved skulderen, hvilket kræver assistance ved folingen. Ser man en mule som det eneste, kontakt da ligeledes straks dyrlægen.
• Følhovene, der kommer til syne, skal vende med sålen nedad. Gør de ikke det, kan det indikere, at føllet enten ligger på ryggen eller ligger baglæns (hhv. forhove eller baghove). I begge tilfælde skal man straks tilkalde dyrlæge for hjælp til folingen.
• Er fostervæsken mørkfarvet, indikerer det, at føllet har været stresset under folingen, hvormed tarmbajen er delvist afgået inden foling.
• Når forbenene er godt på vej ud, skal mulen komme til syne. Gør den ikke det, kan det betyde, at føllets hoved ligger drejet ned til siden, hvilket kræver assistance, og dyrlægen skal straks kontaktes.
• Når den forreste del af føllet er kommet til syne, går det ofte relativ stærkt med at afslutte folingen.
• Føl ligger i den indre fosterhinde som andre pattedyr. Dog er der den forskel, at den indre fosterhinde ikke er tilhæftet de ydre fosterhinder og risikoen for, at føllet fødes ”i hammen” er til stede. Hvis dette sker, skal hinden fjernes fra føllets hoved øjeblikkeligt, da man ellers risikerer kvælning af føllet.
• Når føllet er født, ligger hoppen ofte et øjeblik, inden hun rejser sig. Det er vigtigt at lade hoppen ligge i ro, da blod fra moderkagen i denne fase pumpes over i føllet.
• Et føl er ofte født på 20-30 minutter fra fostervandet er gået, og er der nogen tvivl om forløbet, kontakt da straks dyrlægen, idet hurtig assistance er vigtig for føllets overlevelse.
• Når føllet er født, afgår efterbyrden ofte ganske hurtigt, der er dog variation fra hoppe til hoppe. Er efterbyrden ikke afgået inden for 4-6 timer, skal dyrlægen kontaktes, så den kan fjernes. Grunden til dette er, at hoppen kan blive voldsom syg af en tilbageholdt efterbyrd med risiko for livmoderbetændelse og forfangenhed. Hun kan i voldsomme tilfælde blive så syg, at hun må aflives.

Har du aldrig selv været med til folinger, er det en rigtig god idé at alliere sig med én, der har prøvet det før, som kan hjælpe til ved folingen. De fleste folinger er ganske ukomplicerede, men er der noget, der ikke er normalt, er det vigtigt med hurtig dyrlægeassistance for at optimere chancerne for både hoppe og føl.