Kværke hos hest - Hest opstaldet sammen med andre heste

Kværke hos hest på Sjælland

Der er i den sidste tid konstateret kværke hos hest på Sjælland. Kværke er en sygdom hos heste, som danner bylder i lymfeknuderne, primært dem der ligger mellem kæbegrenene og bag svælget. På denne side vil du finde ofte stillede spørgsmål i forhold til sygdommen. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Faxe Hestehospital for yderligere oplysninger.

Årsag til kværke hos hest

Kværke skyldes en infektion med bakterien Streptokokkus equi ssp. equi.

Kliniske tegn – Sådan påvirkes hesten af kværke

Ofte får hesten akut feber på over 39,4 ca. 3-14 dage efter bakteriepåvirkningen, efterfulgt af en infektion i de øvre luftveje med purulent (tykt gult) næseflåd og bylddannelse i lymfeknuderne ved svælget. Hoste vil ikke altid være et symptom, men kan forekomme. Ældre heste viser typisk mildere tegn, mens de yngre angribes hårdere.

Spredning til luftposerne kan forekomme og sjældent kan der ske en spredning via blodet eller lymfe til andre organer, også kaldet vandrende kværke.

Sådan smitter kværke hos hest

Bakterien kan smitte fra hest til hest, via menneske til hest og fra inventar/udstyr til hest. Bakterien trænger ind via mund og næsehule.

Bakterieudskillelse begynder hos de smittede heste ca. 2-3 dage efter feberudbrud og fortsætter som regel i ca. 2-3 uger herefter. Udskillelsen af bakterien kan dog fortsætte længere såfremt luftposerne er inficerede. Ind imellem ses også de såkaldte raske smittebærere = heste der ikke synes syge, men som udskiller bakterier alligevel.

Kan min hest blive syg igen, når den først er blevet rask?

Ca. 75 % af hestene udvikler efterfølgende en god immunitet der i gennemsnit varer i 5 år. Hopper med føl videregiver denne immunitet til deres føl via mælken. Denne varer til omkring fravænning. Ind imellem kan en hest med kværke dog blive syg igen efter den er blevet rask.

Hvordan stiller dyrlægen diagnosen kværke?

Dyrlægen kan stille diagnosen enten ved at udtage en næsesvaber, et næseskyl eller ved at udtage pus fra bylder. Herefter dyrkes disse på et laboratorium.

Vi har kværke i stalden – Hvad gør vi nu?

  • Hvis det er muligt bør de syge heste isoleres i separat stald/staldafsnit.
  • Det anbefales, at man ikke flytter heste ind/ud af stalden = karantæne.
  • Oprethold god hygiejne dvs. ikke dele udstyr, ikke klappe/nusse med andres heste, gøre vandtrug/fodertrug på foldene rene jævnligt.
  • Sørg for at kun få personer håndterer de syge heste og ikke bagefter håndterer de raske (fodring, udmugning mm).
  • Vask jævnligt hænder og brug håndsprit.
  • Der kan evt opstilles fodbad med vircon s til desinfektion af fodtøj når stalden forlades.
  • Hunde og katte kan også bære smitten, hvorfor de ikke børe løbe frit i stalde med sygdom.
  • Tag rektal temperatur dagligt, så nye tilfælde kan isoleres.

Efter endt udbrud kan bokse og vandtrug desinficeres ex. med Vircon S efter grundig rengøring, hvor alt biologisk materiale fjernes.

Sådan behandler man kværke hos hest

Behandlingen af kværke hos hest må ofte tilpasses til den enkelte hest og besætning. Oftest vælger man ikke at bruge antibiotika, da det forlænger sygdomsforløbet hos nogle heste. I stedet gives smertestillende/ feberdæmpende for at holde hesten komfortabel. Bliver hestens vejrtrækning eller almenbefindende meget påvirket af sygdommen, kan behandling med penicillin foretages.

Får hesten bylder, kan disse spaltes for at give afløb for infektionen. Disse kan herefter skylles med en mild iodopløsning.

Hvordan ved vi om der fortsat er risiko for smitte?

Når der ikke længere er nye sygdomsudbrud (feber, snot eller bylder), kan dyrlægen udtage nye prøver, der kan dyrkes på laboratoriet. Hvis disse alle er negative er sandsynligheden for et nyt udbrud lille.

Hvis andre heste i besætningen i mellemtiden får feber, snotter og bliver sløje, bør der ligeledes udtages prøver fra disse, for at se om bakterien kan påvises hos disse heste. Der findes andre bakterier og virus, som kan give symptomer der kan minde om kværke hos hest, hvorfor det er rart at vide hvad man har med at gøre.

Kan der være komplikationer til kværke?

Ja, ind imellem opstår der komplikationer efter kværke. Ikke særligt hyppigt kan der ses brandfeber (purpura hæmorrhagica), som giver meget hævede ben og evt. hævet hoved. Der ud over kan der ses serumudsvedninger på benene (væske der pibler ud gennem huden).

I sjældne tilfælde opstår der vandrende kværke hvor der dannes bylder i andre organer i kroppen. Behandlingen af dette kan være kompliceret.

Hvis skyld er det?

Det er ikke nogens skyld. Kværkebakterien findes mange steder (den er pandemisk) og hvorvidt en hest bliver syg afhænger af mange faktorer, ex hestens immunstatus, alder, miljø osv.

Spørgsmål

Hvis man har spørgsmål omkring kværke er det en god ide at kontakte sin dyrlæge, da han eller hun for det meste vil kunne være behjælpelig med at besvare disse. På den måde undgår man rygter og utryghed.