Blodprøver og blodanalyser
I dyrlægepraksis er udtagelse og analyse af blodprøver et af de vigtigste værktøjer, som dyrlægen kan anvende i forbindelse med udredning af både akutte og kroniske sygdomme.
Blodprøver kan fortælle noget om blodprocent og infektionstal (hæmatologi) og de kan fortælle os om dit kæledyrs lever-, nyre- og bugspytkirtelfunktion, stofskiftehormoner, blodsukker, salte og proteiner i blodet mm (biokemi). Ligesom blodprøver kan bruges til at screene for flåtbårne sygdomme,
Fransk hjerteorm og blødningsforstyrrelser mm.
Blodprøver kan også anvendes som en screening på et rask dyr, inden det bedøves, for at reducere risikoen for komplikationer samt opdage sygdomme, der skal udredes eller tages højde for under narkosen.
Screening af blodprøver på raske hunde kan ligeledes anvendes forbindelse med rejseaktivitet i udlandet, for at sikre at hunden ikke har uønskede sygdomme med hjem.
Blodprøver på raske hunde kan også udtages i forbindelse med titter-måling for f.eks Rabies-antistoffer.
Bloddonorhunde får løbende taget blodprøver, når de donerer blod for at sikre, at blodet trygt kan anvendes i blodbanken, samt til at lave forligelighedstest mellem donor og modtager inden blodtransfusion.
I løbet af dit kæledyrs liv ændrer blodprøverne sig. Nogle udsving kan være aldersafhængige. F.eks har hvalpe og killinger lavere blodprocent end den voksne hund/kat og de kan ligeledes have højere kalcium og fosfor i blodet så længe de vokser, hvilket man skal tage højde for, når blodprøven analyseres. Ligeledes kan ældre dyr udvikle lavere blodprocent, hvis der er en underliggende sygdom eller infektion.
Hvornår anbefaler vi, at der tages blodprøver?
- Blodprøve før narkose
- Blodprøve ved udredning af sygdom - både akutte og kroniske lidelser. Eksempelvis ved øget drikkelyst og øget urinering, blege slimhinder, høj feber, akutte og kroniske mave-tarmproblemer,kramper, pludseligt vægttab eller vægtforøgelse, manglende appetit eller opkastning, hårtab, udredning af allergi mm.
- Geriatrisk screening på ældre dyr
- Progesterontest i forbindelse med parring
- Ved screening af bloddonorer
- Ved screening for nogle genetiske lidelser
- Ved screening for enkelte kræftformer
Vi kan desværre ikke se alt på en blodprøve og derfor kombineres blodprøver oftest med
urinprøver,
celle og vævsanalyser, kikkertundersøgelser,
røntgen og
ultralyd mm. for at give et helt billede af den enkelte patient.
Hvor ofte anbefaler vi, at der tages blodprøver?
I den ideelle verden anbefales blodprøver på alle raske dyr én gang om året og ellers i forbindelse med sygdom.
Årsagen er, at selv om en blodprøve ikke viser noget unormalt, så kan en den anvendes som reference for den enkelte patient og man vil over tid kunne se eventuelle udsving. Ligesom der kan forekomme racemæssige udsving, f.eks har mange brachycephale hunde og Greyhounds en højere blodprocent end de øvrige hunderacer og der kan ligeledes være udsving i creatinin (en af nyreværdierne), i forhold til hundens/kattens samlede muskelmasse. Unge dyr har ofte en lavere blodprocent end ældre dyr.
Når et kæledyr har fået stillet en diagnose, kan blodprøver anvendes til at følge patientens behandlingsforløb. Det kan værre effekt af behandling eller dosis på medicin - og i nogle tilfælde begge dele. Hvor ofte blodprøverne tages og i hvor lang tid, aftales altid med dyrlægen. Oftest tages blodprøverne hyppigst i starten af forløbet og efterfølgende bliver intervallerne længere og længere, medmindre der ses en forværring af sygdommen.
For nogle kroniske sygdomme tages der også blodprøver for at følge sygdommens forløb f.eks nyresygdom. Her er anbefalingen at patienten kontrolleres hver 3. måned eller ved symptomer på nedsat nyrefunktion (nedsat eller manglende ædelyst, opkast, vægttab, øget drikkelyst og urinering). I disse tilfælde kombineres blodprøverne gerne med en urinprøve, blodtryk og vejning i forbindelse med den kliniske undersøgelse. Alt dette gøres for at sikre patienten den bedste livskvalitet længst muligt og for at forebygge evt. komplikationer og bivirkninger forbundet med den primære sygdom og den medicin som gives.
Hvordan forbereder du bedst dit kæledyr til en blodprøve?
Vi anbefaler som udgangspunkt at dit kæledyr er fastet i minimum 6 timer inden der udtages en blodprøve. For nogle typer blodprøver f.eks en galdesyrestimulationstest, skal dyret være fastet i 12 timer inden testen foretages.
I fasteperioden må kæledyret gerne have fri adgang til vand.
Årsagen til faste er, at kvaliteten af blodprøven bliver bedre og resultaterne mere pålidelige. Samtidig kan et ufastet dyr have fedt i blodet, der kan gøre det vanskeligt for vores laboratorieapparater at analysere prøven.
Hvis dit kæledyr er meget nervøst for at komme på klinikken, så tal med vores personale om, hvordan vi bedst kan forberede dit kæledyr og vores personale inden jeres besøg og blodprøveudtagning. Stress hos vores kæledyr kan blandt andet give udslag i glucose (blodsukker) og cortisol (binyrebarkhormon), når vi analyserer blodprøverne.
Hvordan foregår det, når vi tager en blodprøve?
Blodprøver kan tages flere forskellige steder på kroppen, men oftest tager vi dem i et forben eller på halsen. En procedure som langt de fleste kæledyr finder sig pænt i.
I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at holde dit kæledyr uden at stresse det unødvendigt, anbefaler vi, at der gives lidt beroligende medicin.
Når der skal tages en blodprøve, klipper vi lidt af pelsen og spritter området af inden blodprøven udtages. Der kan anvendes en staseslange eller en person kan trykke på venen, så den bliver mere tydelig – ligesom man ofte gør det på mennesker.
Derefter placeres en nål eller et kateter i venen og blodet opsamles i forskellige blodprøveglas, alt efter hvad dyrlægen ønsker at undersøge.
Størstedelen af de blodprøver vi analyserer, er taget fra en vene. Dvs. det blod, der returneres til hjertet. Men også arterielle blodprøver kan komme på tale, når vi overvåger meget dårlige patienter, hvor blodgasanalyse er nødvendigt.
Hvordan analyseres blodprøven og hvornår får du svar?
Mange af blodprøverne kan analyseres på maskinerne i dyreklinikkens laboratorie, mens andre bliver sendt ud af huset.
Hvis dyrlægen ser afvigelser i blodprocent, blodpladetal eller infektionstal, kan der laves en blodudstrygning og en agglutinationstest, som farves og undersøges under mikroskopet.
Her vurderer dyrlægen udseendet på de røde og hvide blodceller samt blodpladerne.
I nogle tilfælde kan dyrlægen være heldig at se parasitter i de røde blodceller (f.eks. Babesia el. Mycoplama haemofelis) eller hvide blodceller (f.eks. Anaplasma og Erlichia), der kan forklare hvorfor dit kæledyr er blevet sygt. Andre gange er det forskellig størrelse og udseende på de røde blodceller og mængden af farve i den enkelte celle, der er med til at pege dyrlægen i den rigtige retning, når vi taler om patienter med blodmangel.
De blodprøver dyrlægen undersøger på klinikken er der oftest svar på samme dag.
For blodprøver der sendes til et eksternt laboratorium, kan der godt være 2-5 dages svartid, nogle gange meget længere tid, afhængigt af hvad dyrlægen ønsker undersøgt.