Akutmodtagelse

I vores akutmodtagelse er vi klar til at behandle akutte syge dyr. Vi ser gerne, at du ringer, før du ankommer, så vi kan forberede os til besøget.

Når du ringer til os angående et sygt dyr, er det godt, hvis du kan svare på følgende spørgsmål:

  • Dyrets alder, race og køn
  • Dyrets almene sundhedstilstand – er dyret sløvt eller uroligt?
  • Har dit dyr feber?
  • Hvordan er dyrets vejrtrækning?
  • Slimhindefarve? Løft læben og tjek efter.
  • Hvornår tissede dit dyr senest?
  • Hvordan er afføringen?
  • Spiser og drikker dyret normalt?
  • Får dit kæledyr medicin?

Triage – prioriteringsmetode

I vores akutmodtagelse prioriterer vi dyrene i henhold til de strikse medicinske kriterier ved hjælp af en proces, der kaldes triage. Dyr med livstruende tilstande behandles derfor først.