Vælg dit land

Aflivning

Et værdigt farvel

Det er en svær beslutning at lade sit dyr sove ind, men i en del tilfælde er man nødt til at give slip, så dyret undgår at lide unødvendigt. Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, må du gerne komme til os med dit dyr. Så hjælper vi med at bedømme dyrets sundhedstilstand og giver dig vores ærlige mening.

Hos Evidensia gør vi altid vores allerbedste for, at den sidste tid skal blive så fredelig og rar som overhovedet muligt.

Hvordan går det til?

Først får hunden eller katten en sprøjte med et beroligende middel, som gør den døsig. Mens sprøjten virker, sidder du med din firbenede ven og siger et sidste farvel. Derefter sprøjter dyrlægen eller veterinærsygeplejersken en overdosis, bestående af et sovemiddel, direkte ind i blodet. Hunden eller katten sover hurtigt og smertefrit ind, og dyrlægen kontrollerer herefter nøje, at hjerteaktiviteten og åndedrættet er stoppet.

Du kan efterfølgende vælge at tage dyret med hjem eller få det kremeret.

Lad os vide, om der er noget, vi kan gøre for at hjælpe dig!