Kattens tandsæt
Artiklens indhold
Katten er kødæder (carnivor), og dette ses tydeligt på kattens tandsæt. Hjørnetænderne er lange og spidse og benyttes til at fange og flænse byttedyr. Kindtænderne er skarpe og uden tyggeflader, og katten bruger dem til at skære/klippe deres bytte i mindre stykker. Fortænderne er meget små og af mindre betydning.
Hvor mange tænder har en kat?
Den voksne kats fulde tandsæt udgøres af 30 blivende tænder. Katten har 6 fortænder i hhv. over- og undermunden, 2 hjørnetænder i hhv. over- og undermunden, samt 4 kindtænder i hver side af overkæben og 3 kindtænder i hver side af underkæben.
Mælketænder hos kat
Killinger fødes uden tænder. I 2-3 ugers alderen begynder mælketænderne at bryde frem. Katte har i alt 26 mælketænder. Disse udgøres af 6 fortænder i hhv. over- og undermund, 2 hjørnetænder i hhv. over- og undermund samt 3 kindtænder i hver side af overkæben og 2 kindtænder i hver side af underkæden.
Mælketænderne begynder at skiftes efter 12 ugers alderen, og typisk er tandskiftet overstået, når katten er omkring 6 måneder gammel. Alle mælketænderne erstattes af blivende tænder – derudover får katten 1 ekstra kindtand bagerst i hver kæbe, som ikke har en forudgående mælketand; disse kaldes molarer, mens de øvrige kindtænder kaldes præmolarer. Således ender kattens tandsæt altså med at indeholde 30 tænder. Tandskiftet begynder med fortænderne, dernæst hjørnetænderne, de forreste kindtænder og sidst de bagerste kindtænder.
I forbindelse med tandskiftet kan man opleve at killingen savler og virker tilbageholdende med at tygge i perioder, men oftere oplever man at killingen gerne vil bide og tygge mere end normalt. Killingens ånde kan også ændre sig i perioden. Nogle gange kan kronen fra mælketænderne findes i miljøet, mens killingen andre gange synker dem.
Det er sjældent at katte mangler anlægget til tænder – mangler der tænder, er den hyppigste forklaring at de er tabt ifm. skade- eller tandsygdom. Nogle gange ser man at katte har ekstra tænder – dette kan både skyldes, at der har været anlæg til for mange blivende tænder, eller det kan skyldes manglende tab af mælketænder – såkaldte tilbageholdte mælketænder.
Tilbageholdte mælketænder
Under mælketænderne i kæben dannes kattens blivende tænder langsomt, mens mælketændernes rødder samtidig nedbrydes. Efterhånden som de blivende tænder udvikler sig, bevæger de sig mod mælketænderne, og som regel vil den tilhørende mælketand falde ud, når den blivende tand bryder frem. I nogle tilfælde kan den blivende tand dog bryde frem ved siden af mælketanden. Falder mælketanden ikke ud, er der tale om en tilbageholdt mælketand. Dette problem opstår, når mælketandens rod kun er delvist eller slet ikke er nedbrudt. Den tilbageholdte mælketand tager plads, som den blivende tand skulle bruge, hvorfor den blivende tand evt. bryder frem i en forkert vinkel eller position. Resultatet kan være for tæt placerede tænder eller tandstillingsfejl, således at kattens bid bliver forkert (malokklusion). Hyppigst ses tilbageholdte mælketænder ved kattens hjørnetænder, men det ses også ved fortænder og i sjældnere tilfælde præmolarer.
Fjernelse af tilbageholdte mælketænder
Hvis både mælketand og blivende tand sidder tilbage, bør mælketanden fjernes. I tilfælde hvor mælketanden ikke er meget løs, vil behandlingen være ekstraktion (tandudtrækning) i narkose. Opdager du, at din kat har dobbelttænder, bør dette undersøges af dyrlægen med henblik på at vurdere nødvendigheden af ekstraktion og løse problemet. Rettidig ekstraktion resulterer som regel i, at den blivende tand vokser frem i rette position og forebygger dermed videre problemer.
Fjernes den tilbageholdte mælketand ikke i tide, er der risiko for at den blivende tand er fejlstillet. Dette kan medføre fejlbid, som i nogle tilfælde er behandlingskrævende, f.eks. ved at rykke flere af kattens tænder ud, afkortning af tænder, tandretning.
Fjernes den tilbageholdte mælketand slet ikke, kan man, foruden fejlbid, risikere at ”dobbelttanden” øger ophobningen af madrester, plak, tandstensdannelse, som på sigt kan føre til tandkødsbetændelse og siden, udviklingen af parodontose.
Kattens tandsæt – tandstilling hos kat
Kattens normale tandstilling (saksebid)
Det normale bid hos katte er saksebid. Her ligger fortænderne i overmunden tæt udenpå fortænderne i undermunden. Underkæbens hjørnetænder passer fint op mellem overmundens yderste fortænder og hjørnetænder. Kindtænderne passer sammen, således at de danner et zig-zagmønster, hvor underkæbens kindtænder passer op i mellemrummene mellem overkæbens kindtænder.
Der findes mange forskellige tandstillingsfejl hos katte – herunder gennemgås nogle overordnede grupper.
Tangbid
Fortænderne tygger lige sammen – dette ses jævnligt hos katte og giver ofte ingen problemer.
Overbid
Overbid ses sjældnere hos katte. Overbid opstår, når overkæben er for lang i forhold til underkæben. Dette resulterer i, at nogle eller alle overkæbens tænder vil være placeret længere mod næsen end normalt. Der opstår et mellemrum mellem fortandsrækkerne, da fortænderne i overmunden er placeret forud for fortænderne i undermunden. Overbid kan medføre forskellige komplikationer, f.eks. ser man i nogle tilfælde, at tænderne i undermunden rammer ganen og laver skader på slimhinden.
Underbid
Underbid ses sjældent hos katte foruden særlige racer, f.eks. persere. For disse kortnæsede (brachycephale) racer anses underbid som normalen. Underbid opstår, når overkæben er for kort i forhold til underkæben. Dette resulterer i, at nogle eller alle underkæbens tænder vil være placeret længere mod næsen end normalt. For eksempel vil fortænderne i underkæben ligge foran fortænderne i overkæben, eller, hvis der er meget relativt lille forskel, kan man se tangbid i stedet. I nogle tilfælde vil hjørnetænder i undermunden ramme eller endda ligge foran de yderste fortænder i overmunden.
Generelt døjer brachycephale katte oftere med fejlstillede tænder. Dette skyldes at de har samme antal tænder placeret på en mindre kæbe, hvorfor der nemt opstår pladsproblemer.
Problemer der kan opstå ved unormal tandstilling?
Tandstillingsfejl kan resultere i utilsigtet slid på tænder samt skade tandkød og underliggende knoglevæv. Ofte vil tætplacerede tænder eller tænder med afvigende stilling have dårligere naturlig rensning ifm. tygning, hvorfor der sker øget ophobning af plak og bakterier, øget tandstensdannelse, og som konsekvens tandkødsbetændelse og på sigt parodontose. Her er tandbørstning et vigtigt forebyggende redskab!
Se film: Sådan børster du din kats tænder
Tandstillingsfejl kan være mere eller mindre problematiske. Hvis tandstillingsfejl resulterer i ét af følgende scenarier, er det behandlingskrævende:
1) tænder gnider mod eller støder på hinanden på uhensigtsmæssig måde
2) tænder laver hul i tandkød/gane
3) tandstillingen påvirker hvordan katten spiser
Behandling kan indebære, at kattens tænder trækkes ud, at problematiske tænder afkortes eller at tandstillingsfejl forsøges rettet ved tandretning. I tilfælde, hvor ingen af scenarierne opfyldes, er det oftest ikke behandlingskrævende. Dog er tandbørstning på katten ofte essentielt for at forebygge følgesygdomme som parodontose.